http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_%28K.K%C3%A5lund%29Ånæs syssel (K.Kålund) - Revisjonshistorikk2026-04-16T22:29:55ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=34402&oldid=prevJesper på 2. mar. 2016 kl. 06:382016-03-02T06:38:07Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 2. mar. 2016 kl. 06:38</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l343" >Linje 343:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 343:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Skønt Jon Olavssön fortæller, at lovrettemændene for den omtalte lovrettetomts opbyggelse »sad ude på tuer«, så at kun landstingsskriveren havde et stykke tælttøj udspændt over sit bord, er der dog ingen tvivl om, at lovretten også for den tid har haft sin bestemte plads og har bestået af en fast tomt; noget sådant ligger allerede i de i lovretten 1690 brugte ord, hvor man forhandler om »lögriettunnar uppbigging«, »að hún mætti til eins almennilegs þýnghúss verða endurbætt«. De ''tegninger'', som haves af lovretten, som den var før 1691, er ligeledes et vidnesbyrd herom. Med hensyn til lovrettens form stemme de vel tilsyneladende ikke ganske overens, dog synes denne snarest at måtte antages at have bestået af en tilnærmelsesvis rund græstørvsindhegning, åben i syd og nord for adgangens skyld, og tillige tjænende som bænk for medlemmerne, i det hvert af disse havde sin bestemte plads her<ref>De omtalte tegninger må henføres til ''to grupper;'' den ene af disse repræsenteres af en tegning i Arne Magnussöns samlinger Addit. 11, 8vo, der på bagsiden har fået en egenhændig påtegning af ham: "en gamla Lögretta". Denne står over de andre i udførlighed og med hensyn til angivelse af enkeltheder. Den har til titel „Forma fori generalissimi in Islandia" og fremviser en kredsrund indhegning, der har udgjort selve lovrettebænken, og hvor sædet for hvert enkelt medlem er udmærket ved en sten i græstørvsvæggen (i alt 36 små og 3 større); i syd og nord er denne åben for adgangens skyld; her er ved den sydlige adgang skrevet „Aditus legislatoris et assessorum ex orientali et meredionali Islandia", og ved en til denne svarende indskrift er den nordlige adgang angivet som indgang for lovmanden og lovrettemændene fra det nordlige og vestlige Island. Midt i halvkredsen mod øst er en stor sten anbragt, med en noget mindre, men dog temlig stor, på hver side. Den store sten betegnes som sæde for den kgl. befalingsmand (Sedes Præfecti Regis), til højre for ham sad lovmanden for nord- & vestlandet (Sedes Nomophilacis ex Boreali), til venstre lovmanden for syd- & østlandet (Sedes Nomophilacis ex orientali). Lige over for den kgl. befalingsmand sad ingen, ellers var kredsen (&#596;: græstørvsbænken) optaget af lovrettemændenes sæder (Sedes assessorum), i det hver sad på sin af de mindre sten; lovrettemændene fra nord- og vestlandet optog den nordlige halvdel af kredsen, 8 på den side af indgangen, hvor lovmanden sad inderst, 10 på den anden, de fra øst- og sydlandet optog den sydlige halvdel fordelte på samme måde. Ved et "oriens" og "occidens" ud for midten af de to tomtehalvdele er verdenskanterne betegnede.<br>Til den anden gruppe af tegninger hører fem, der alle stamme fra en af P. Resen (f. 1625, &<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 1688) udarbejdet "Descriptio Islandiæ", der i fire eksemplarer findes på det kgl. bibliotek, i det så vel originalhåndskriftet (Ny. kgl. Saml 1087 fol), som tre afskrifter (Ny. kgl. Saml. 1088 og 1089 fol., samt Thottske Saml. 952 fol.) opbevares her. I nr. 1088 angives denne Descriptio Islandiæ i forbindelse med en beskrivelse af Færøerne og Grønland at udgøre syvende og sidste bind af Danmarks beskrivelse (&#596;: det af Resen forberedte Danske Atlas), og bærer dér årstallet 1688. — Den omhandlede Islandsbeskrivelse (på latin) tilsigter hovedsagelig at give en udsigt over befolkningens historie, sæder, levevis og hele tilstand, med de nødvendige fysiske, geografiske og literærhistoriske oplysninger, beskæftiger sig derimod ikke med det antikvariske og indeholder af tegninger kun den her omtalte. Under retsvæsnet omtales også øens "generale judicium: althing", og efter at dets (&#596;: lovrettens) sammensætning er angivet, tilføjes: Forma et ordo tum fori tum sessionis in judicando, seqventi comparata est facie — hvorefter så i hvert håndskrift en tegning af lovretten findes anbragt — I originalhåndskriftet har oprindelig en halv side været optaget af en kredsrund lovrettetomt, med åbning i nord og syd, ganske som den Arnamagnæanske, kun at ingen stene er angivne i væggen; påskrifterne og disses stilling svarer ligeledes i alt væsenligt til dennes, kun er sædet for lovmændene og den kgl. befalingsmand mindre tydelig angivet. — Denne tegning er imidlertid bleven erstattet af en anden oven over klæbet, skrevet med en fremmed hånd. Denne antyder kun ved indskrifternes ovale form tomtens udseende; disse indskrifter omsluttes af en aflang firkant, dannet ved enkelte streger, hvorved måske de afmærkede domstedsgrænser (vebåndene eller hvad der trådte i stedet for disse) skal betegnes (sml. Jon Arnessöns ytring i isl. Rættergang s. 460: nu — da retten ikke mere holdes under åben himmel — behøve lavmændene ikke som i gamle dage at udmærke nogen domkreds dertil). Også denne firkant har i nord og syd en åbning, og langs nord-, vest- og sydsiden gå desuden parallele streger, der dog ikke støde sammen. Indskrifternes indhold svarer ganske til den Arnamagnæanske tegnings påskrifter, desuden angives her sagførere og vidner at have haft plads midtvejs på vestsiden, og altingsskriveren at have siddet i lovrettens midtpunkt .— Tegningerne i de tre afskrifter synes (navnlig når hensyn tages til indskrifterne) at stamme fra den oprindelige, senere overklæbede tegning; tomten er imidlertid i disse bleven oval, næsten bodformig, dog med afrundede hjørner.<br>Går man ud fra, at den i originalhåndskriftet senere indførte tegning har været en berigtelse og vel altså må være den nøjagtigste, kommer man til den slutning, at lovrettetomten har været mere oval end kredsrund og måske desuden endnu på den her omhandlede tid afgrænset ved "vebånd", dragne furer e. d. l. — At antage den Arnamagnæanske tegning for et fantasiarbejde synes der dog ingen grund til, og da den både går mest i det enkelte og øjensynlig (f. eks. hvad lovrettemændenes antal angår) er udarbejdet af en sagkyndig, er det dog måske et stort spørgsmål, om ikke denne, når alt kommer til alt, er den mest oplysende.</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Skønt Jon Olavssön fortæller, at lovrettemændene for den omtalte lovrettetomts opbyggelse »sad ude på tuer«, så at kun landstingsskriveren havde et stykke tælttøj udspændt over sit bord, er der dog ingen tvivl om, at lovretten også for den tid har haft sin bestemte plads og har bestået af en fast tomt; noget sådant ligger allerede i de i lovretten 1690 brugte ord, hvor man forhandler om »lögriettunnar uppbigging«, »að hún mætti til eins almennilegs þýnghúss verða endurbætt«. De ''tegninger'', som haves af lovretten, som den var før 1691, er ligeledes et vidnesbyrd herom. Med hensyn til lovrettens form stemme de vel tilsyneladende ikke ganske overens, dog synes denne snarest at måtte antages at have bestået af en tilnærmelsesvis rund græstørvsindhegning, åben i syd og nord for adgangens skyld, og tillige tjænende som bænk for medlemmerne, i det hvert af disse havde sin bestemte plads her<ref>De omtalte tegninger må henføres til ''to grupper;'' den ene af disse repræsenteres af en tegning i Arne Magnussöns samlinger Addit. 11, 8vo, der på bagsiden har fået en egenhændig påtegning af ham: "en gamla Lögretta". Denne står over de andre i udførlighed og med hensyn til angivelse af enkeltheder. Den har til titel „Forma fori generalissimi in Islandia" og fremviser en kredsrund indhegning, der har udgjort selve lovrettebænken, og hvor sædet for hvert enkelt medlem er udmærket ved en sten i græstørvsvæggen (i alt 36 små og 3 større); i syd og nord er denne åben for adgangens skyld; her er ved den sydlige adgang skrevet „Aditus legislatoris et assessorum ex orientali et meredionali Islandia", og ved en til denne svarende indskrift er den nordlige adgang angivet som indgang for lovmanden og lovrettemændene fra det nordlige og vestlige Island. Midt i halvkredsen mod øst er en stor sten anbragt, med en noget mindre, men dog temlig stor, på hver side. Den store sten betegnes som sæde for den kgl. befalingsmand (Sedes Præfecti Regis), til højre for ham sad lovmanden for nord- & vestlandet (Sedes Nomophilacis ex Boreali), til venstre lovmanden for syd- & østlandet (Sedes Nomophilacis ex orientali). Lige over for den kgl. befalingsmand sad ingen, ellers var kredsen (&#596;: græstørvsbænken) optaget af lovrettemændenes sæder (Sedes assessorum), i det hver sad på sin af de mindre sten; lovrettemændene fra nord- og vestlandet optog den nordlige halvdel af kredsen, 8 på den side af indgangen, hvor lovmanden sad inderst, 10 på den anden, de fra øst- og sydlandet optog den sydlige halvdel fordelte på samme måde. Ved et "oriens" og "occidens" ud for midten af de to tomtehalvdele er verdenskanterne betegnede.<br>Til den anden gruppe af tegninger hører fem, der alle stamme fra en af P. Resen (f. 1625, &<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 1688) udarbejdet "Descriptio Islandiæ", der i fire eksemplarer findes på det kgl. bibliotek, i det så vel originalhåndskriftet (Ny. kgl. Saml 1087 fol), som tre afskrifter (Ny. kgl. Saml. 1088 og 1089 fol., samt Thottske Saml. 952 fol.) opbevares her. I nr. 1088 angives denne Descriptio Islandiæ i forbindelse med en beskrivelse af Færøerne og Grønland at udgøre syvende og sidste bind af Danmarks beskrivelse (&#596;: det af Resen forberedte Danske Atlas), og bærer dér årstallet 1688. — Den omhandlede Islandsbeskrivelse (på latin) tilsigter hovedsagelig at give en udsigt over befolkningens historie, sæder, levevis og hele tilstand, med de nødvendige fysiske, geografiske og literærhistoriske oplysninger, beskæftiger sig derimod ikke med det antikvariske og indeholder af tegninger kun den her omtalte. Under retsvæsnet omtales også øens "generale judicium: althing", og efter at dets (&#596;: lovrettens) sammensætning er angivet, tilføjes: Forma et ordo tum fori tum sessionis in judicando, seqventi comparata est facie — hvorefter så i hvert håndskrift en tegning af lovretten findes anbragt — I originalhåndskriftet har oprindelig en halv side været optaget af en kredsrund lovrettetomt, med åbning i nord og syd, ganske som den Arnamagnæanske, kun at ingen stene er angivne i væggen; påskrifterne og disses stilling svarer ligeledes i alt væsenligt til dennes, kun er sædet for lovmændene og den kgl. befalingsmand mindre tydelig angivet. — Denne tegning er imidlertid bleven erstattet af en anden oven over klæbet, skrevet med en fremmed hånd. Denne antyder kun ved indskrifternes ovale form tomtens udseende; disse indskrifter omsluttes af en aflang firkant, dannet ved enkelte streger, hvorved måske de afmærkede domstedsgrænser (vebåndene eller hvad der trådte i stedet for disse) skal betegnes (sml. Jon Arnessöns ytring i isl. Rættergang s. 460: nu — da retten ikke mere holdes under åben himmel — behøve lavmændene ikke som i gamle dage at udmærke nogen domkreds dertil). Også denne firkant har i nord og syd en åbning, og langs nord-, vest- og sydsiden gå desuden parallele streger, der dog ikke støde sammen. Indskrifternes indhold svarer ganske til den Arnamagnæanske tegnings påskrifter, desuden angives her sagførere og vidner at have haft plads midtvejs på vestsiden, og altingsskriveren at have siddet i lovrettens midtpunkt .— Tegningerne i de tre afskrifter synes (navnlig når hensyn tages til indskrifterne) at stamme fra den oprindelige, senere overklæbede tegning; tomten er imidlertid i disse bleven oval, næsten bodformig, dog med afrundede hjørner.<br>Går man ud fra, at den i originalhåndskriftet senere indførte tegning har været en berigtelse og vel altså må være den nøjagtigste, kommer man til den slutning, at lovrettetomten har været mere oval end kredsrund og måske desuden endnu på den her omhandlede tid afgrænset ved "vebånd", dragne furer e. d. l. — At antage den Arnamagnæanske tegning for et fantasiarbejde synes der dog ingen grund til, og da den både går mest i det enkelte og øjensynlig (f. eks. hvad lovrettemændenes antal angår) er udarbejdet af en sagkyndig, er det dog måske et stort spørgsmål, om ikke denne, når alt kommer til alt, er den mest oplysende.</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l394" >Linje 394:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 394:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At man på oven nævnte steder i Sturl., hvor der hentydes til lovbjærgets beliggenhed, ikke har at gøre med en forvirret tekst, men med den oprindelige, uforvanskede fremstilling, kan næppe betvivles efter de vidnesbyrd, der foreligge for, at ''et lovbjærg øst for åen er en frugt af en nyere tids gætning.'' — Det mest afgørende bevis frembyder vistnok en udtalelse af den bekendte ''Arngrim Jonssön'' (f. 1568, &<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 1648) i hans skrift »Specimen Islandiæ historicum et magna ex parte chorographicum«, s. 5—6<ref>Skriftet er trykt i Amsterdam 1643, men er, som det angives på titelbladets bagside, skrevet nogle år (aliquot annis) før Pontauns' død (&<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 1640).</ref>. Han begynder med at fortælle, at tinget først holdtes på Kjalarnæs, men derfra flyttedes til Tingvold (Thinguellam) som et sted, der var bekvemmere for de for hele øen fælles ting, og at det nu kaldes ''Althing''; derefter fortsætter han: Fordum kaldtes også det samme tingsted ''Lögberg &#596;:'' rettens klippe, den til retsforkyndelser indviede klippe. Ti nu, ligesom fordum, holdes indbyggernes årlige ting<ref>&#596;: Lovretten, der allerede dengang holdtes, hvor hustomten ved slutningen af århundredet opbyggedes.</ref> ved en klippe eller klippeskrænt, der strækker sig i en længde af formodenlig omtrent en halv mil fra syd til nord, og som efter længden er, enten ved jordskælv eller af naturen, delt i en lille ikke uskøn dal, og ligesom bristet.« Derefter følger en omstændelig beskrivelse af den lille dal, hvorved skal forstås Almannagjå; det beskrives, hvorledes dalen på et stykke gennemstrømmes af en å (Öksarå), indtil denne kommer »''til selve retsstedet'' (ad ipsum habendorum judiciorum locum), dér antager den en modsat retning og skaffer sig udgang efter i et vandfald at have gennembrudt dalens anden side — ikke uden med en vis varslende betydning (non sine aliquali omine), ti tavs påminder den dommerne og dem, der har afgørelsen af sagerne (judices, ac rerum et causarum arbitros) om ikke, på det voldsomme vands vis, i lidenskab på ubillig måde at sammenblande ret og uret, og styre lovene uden lov, men erindre den tidligere tids retskaffenhed, og at det ikke er sømmeligt for kristne, at vor tid overgås af den.« </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At man på oven nævnte steder i Sturl., hvor der hentydes til lovbjærgets beliggenhed, ikke har at gøre med en forvirret tekst, men med den oprindelige, uforvanskede fremstilling, kan næppe betvivles efter de vidnesbyrd, der foreligge for, at ''et lovbjærg øst for åen er en frugt af en nyere tids gætning.'' — Det mest afgørende bevis frembyder vistnok en udtalelse af den bekendte ''Arngrim Jonssön'' (f. 1568, &<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 1648) i hans skrift »Specimen Islandiæ historicum et magna ex parte chorographicum«, s. 5—6<ref>Skriftet er trykt i Amsterdam 1643, men er, som det angives på titelbladets bagside, skrevet nogle år (aliquot annis) før Pontauns' død (&<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 1640).</ref>. Han begynder med at fortælle, at tinget først holdtes på Kjalarnæs, men derfra flyttedes til Tingvold (Thinguellam) som et sted, der var bekvemmere for de for hele øen fælles ting, og at det nu kaldes ''Althing''; derefter fortsætter han: Fordum kaldtes også det samme tingsted ''Lögberg &#596;:'' rettens klippe, den til retsforkyndelser indviede klippe. Ti nu, ligesom fordum, holdes indbyggernes årlige ting<ref>&#596;: Lovretten, der allerede dengang holdtes, hvor hustomten ved slutningen af århundredet opbyggedes.</ref> ved en klippe eller klippeskrænt, der strækker sig i en længde af formodenlig omtrent en halv mil fra syd til nord, og som efter længden er, enten ved jordskælv eller af naturen, delt i en lille ikke uskøn dal, og ligesom bristet.« Derefter følger en omstændelig beskrivelse af den lille dal, hvorved skal forstås Almannagjå; det beskrives, hvorledes dalen på et stykke gennemstrømmes af en å (Öksarå), indtil denne kommer »''til selve retsstedet'' (ad ipsum habendorum judiciorum locum), dér antager den en modsat retning og skaffer sig udgang efter i et vandfald at have gennembrudt dalens anden side — ikke uden med en vis varslende betydning (non sine aliquali omine), ti tavs påminder den dommerne og dem, der har afgørelsen af sagerne (judices, ac rerum et causarum arbitros) om ikke, på det voldsomme vands vis, i lidenskab på ubillig måde at sammenblande ret og uret, og styre lovene uden lov, men erindre den tidligere tids retskaffenhed, og at det ikke er sømmeligt for kristne, at vor tid overgås af den.« </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Jesperhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=32461&oldid=prevCarsten på 7. jul. 2015 kl. 10:542015-07-07T10:54:14Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 7. jul. 2015 kl. 10:54</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l637" >Linje 637:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 637:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den vest for Villingaholtshrepp liggende Hraungærdes-hrepp nævnes i<del class="diffchange diffchange-inline">' </del>Hungrv. gården Hraungærde (Hraungerði), den omtrent midt i hreppen beliggende præstegård, og i <del class="diffchange diffchange-inline">ligrk</del>. Oddgejrsholar (Oddgeirshólar), syd for Hvitå i den nordlige del af hreppen<ref>Flere af den sædvanlige art antikvariske stedsnavne af tvivlsom ælde og pålidelighed er knyttede til gårdene her, således benævnelsen »Hof« til et klippeholt i tunet på Sölvaholt</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den vest for Villingaholtshrepp liggende Hraungærdes-hrepp nævnes i Hungrv. gården Hraungærde (Hraungerði), den omtrent midt i hreppen beliggende præstegård, og i <ins class="diffchange diffchange-inline">HGrk</ins>. Oddgejrsholar (Oddgeirshólar), syd for Hvitå i den nordlige del af hreppen<ref>Flere af den sædvanlige art antikvariske stedsnavne af tvivlsom ælde og pålidelighed er knyttede til gårdene her, således benævnelsen »Hof« til et klippeholt i tunet på Sölvaholt</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=32460&oldid=prevCarsten på 7. jul. 2015 kl. 10:502015-07-07T10:50:57Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 7. jul. 2015 kl. 10:50</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l637" >Linje 637:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 637:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den vest for Villingaholtshrepp liggende Hraungærdes-hrepp nævnes i' Hungrv. gården <del class="diffchange diffchange-inline">Hranngærde </del>(Hraungerði), den omtrent midt i hreppen beliggende præstegård, og i ligrk. Oddgejrsholar (Oddgeirshólar), syd for Hvitå i den nordlige del af hreppen<ref>Flere af den sædvanlige art antikvariske stedsnavne af tvivlsom ælde og pålidelighed er knyttede til gårdene her, således benævnelsen »Hof« til et klippeholt i tunet på Sölvaholt</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den vest for Villingaholtshrepp liggende Hraungærdes-hrepp nævnes i' Hungrv. gården <ins class="diffchange diffchange-inline">Hraungærde </ins>(Hraungerði), den omtrent midt i hreppen beliggende præstegård, og i ligrk. Oddgejrsholar (Oddgeirshólar), syd for Hvitå i den nordlige del af hreppen<ref>Flere af den sædvanlige art antikvariske stedsnavne af tvivlsom ælde og pålidelighed er knyttede til gårdene her, således benævnelsen »Hof« til et klippeholt i tunet på Sölvaholt</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27046&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 14:042014-04-12T14:04:54Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 14:04</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l382" >Linje 382:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 382:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.P013a.jpg|thumb|300px|left|<center>'''<del class="diffchange diffchange-inline">Nikulasgjá </del>og Lögberg''' - (''W.G. Collingwood,'' 1897)</center>]]Det allerede anførte sted af Nj., i følge hvilket, medens tillysninger foretoges ved lovbjærget, det ene parti tog plads oppe ved lovbjærget, det andet neden for dette, synes heller ikke at kunne finde anvendelse på lokaliteterne ved hrauntangen. Fra Snorre godes bekendte ord (da hedningerne under forhandlingerne om kristendommens indførelse vilde bruge det Torodd godes gård i Ölves truende vulkanudbrud som bevis på gudernes vrede): »For hvad vrededes guderne, den gang da hraunet her brændte, som vi nu stå på », kan på den anden side intet udledes til forsvar for, at lovbjærget må have været øster på i hraunet, ti som »hraun« kan klippegrunden på ethvert punkt på altingsstedet betegnes. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.P013a.jpg|thumb|300px|left|<center>'''<ins class="diffchange diffchange-inline">Nikulásargjá </ins>og Lögberg''' - (''W.G. Collingwood,'' 1897)</center>]]Det allerede anførte sted af Nj., i følge hvilket, medens tillysninger foretoges ved lovbjærget, det ene parti tog plads oppe ved lovbjærget, det andet neden for dette, synes heller ikke at kunne finde anvendelse på lokaliteterne ved hrauntangen. Fra Snorre godes bekendte ord (da hedningerne under forhandlingerne om kristendommens indførelse vilde bruge det Torodd godes gård i Ölves truende vulkanudbrud som bevis på gudernes vrede): »For hvad vrededes guderne, den gang da hraunet her brændte, som vi nu stå på », kan på den anden side intet udledes til forsvar for, at lovbjærget må have været øster på i hraunet, ti som »hraun« kan klippegrunden på ethvert punkt på altingsstedet betegnes. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27041&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:492014-04-12T13:49:29Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:49</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l19" >Linje 19:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 19:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"><FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27040&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:462014-04-12T13:46:30Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:46</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l510" >Linje 510:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 510:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved at sammenholde de steder i de af de ældre sagaer (Islb., Ldn., Nj., Ölk., Laxd., Bdm.) hvor '''Blåskogar''' (Bláskógar &#596;: Blåskove) og '''Blåskogahede''' (Bláskógaheiðr) — navne, der nu kendes af få eller ingen — forekomme, med Sturl.s brug af dette sidste navn, synes det at fremgå, at navnet Blåskogar er bleven brugt om den hele sammenhængende skovgrode lavastrækning, der omgiver Tingvoldsøen mod nord, vest og syd, et såre betegnende navn på grund af det dunkle, blågrønne birkekrat, der her er spredt over den mørke grund. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.122.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Almannagjá''' - (''W.G. Collingwood,'' 1897)</center>]]</ins>Ved at sammenholde de steder i de af de ældre sagaer (Islb., Ldn., Nj., Ölk., Laxd., Bdm.) hvor '''Blåskogar''' (Bláskógar &#596;: Blåskove) og '''Blåskogahede''' (Bláskógaheiðr) — navne, der nu kendes af få eller ingen — forekomme, med Sturl.s brug af dette sidste navn, synes det at fremgå, at navnet Blåskogar er bleven brugt om den hele sammenhængende skovgrode lavastrækning, der omgiver Tingvoldsøen mod nord, vest og syd, et såre betegnende navn på grund af det dunkle, blågrønne birkekrat, der her er spredt over den mørke grund. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l708" >Linje 708:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 708:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det er dette nu aflagte, over Ånæs førende vad, som gøres til »Holtavað«<ref>Som sådant vil man f. eks. kunne finde det omtalt af Brj. Jonssön, hvor han i “Timarit” II, 112, 14 giver en udsigt over vadene over Tjorså.</ref>; ridestierne, der ses her, angiver dog simpelt hen den retning, der tidligere fulgtes, når Eyjarvad redes, og dette har utvivlsomt netop sit navn af selve Ånæs-øen. Arne Magnusson beskriver således (Addit. 6 fol.) Ånæsset på følgende måde: »Árnes er en ø, liggende i Tjorså, midt i Eyarvad; der rides over det (ånæsset) imellem armene. Árnes er Skålholts kirkes ejendom og har tilforn fulgt Skambeinsstada ombud, men nu (1703) har bispegården (»stadurinn«) selv det til kreaturgræsning. Árnes er smalt neden til; det er i længde omtr. en halv »bæjarleið«; dér hvor det er bredest kan det være omtr. en fjærdedel af en »bæjarleið«. Vest for Árnes (d. v. s. mellem det og Tråndarholt) går nu hovedstrømmen (»ármegned«), og den østre arm bliver næsten tør om somren.« Heraf fremgår det, at Eyjarvad dengang endnu førte tværs over Ånæsset<ref>Foruden Nautavað og Eyjarvað kendes endnu to, om end ikke almindelig benyttede, vadesteder over Tjorså, nemlig Hagavað og Gaukshöfðavað (se det ffg.); desforuden skal kort oven for Budafoss fordum have været et vad, “Hofsvað”. Fra Hovsvad skal der, efter nogles sigende, kunne forfølges en gammel vej “Flosatraðir” i nordvestlig retning over Hovshede og Kalvå til Lakså og videre over “Hrunavellir” (oven for Hrune) til “Kópsvatnseyravað”, på dette sidste stykke kaldet “Ljonastigr”.</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:AM.070.jpg|thumb|300px|right|<center>'''Geysir.''' - (''A. E. F. Mayer,'' 1836)</center>]]</ins>Det er dette nu aflagte, over Ånæs førende vad, som gøres til »Holtavað«<ref>Som sådant vil man f. eks. kunne finde det omtalt af Brj. Jonssön, hvor han i “Timarit” II, 112, 14 giver en udsigt over vadene over Tjorså.</ref>; ridestierne, der ses her, angiver dog simpelt hen den retning, der tidligere fulgtes, når Eyjarvad redes, og dette har utvivlsomt netop sit navn af selve Ånæs-øen. Arne Magnusson beskriver således (Addit. 6 fol.) Ånæsset på følgende måde: »Árnes er en ø, liggende i Tjorså, midt i Eyarvad; der rides over det (ånæsset) imellem armene. Árnes er Skålholts kirkes ejendom og har tilforn fulgt Skambeinsstada ombud, men nu (1703) har bispegården (»stadurinn«) selv det til kreaturgræsning. Árnes er smalt neden til; det er i længde omtr. en halv »bæjarleið«; dér hvor det er bredest kan det være omtr. en fjærdedel af en »bæjarleið«. Vest for Árnes (d. v. s. mellem det og Tråndarholt) går nu hovedstrømmen (»ármegned«), og den østre arm bliver næsten tør om somren.« Heraf fremgår det, at Eyjarvad dengang endnu førte tværs over Ånæsset<ref>Foruden Nautavað og Eyjarvað kendes endnu to, om end ikke almindelig benyttede, vadesteder over Tjorså, nemlig Hagavað og Gaukshöfðavað (se det ffg.); desforuden skal kort oven for Budafoss fordum have været et vad, “Hofsvað”. Fra Hovsvad skal der, efter nogles sigende, kunne forfølges en gammel vej “Flosatraðir” i nordvestlig retning over Hovshede og Kalvå til Lakså og videre over “Hrunavellir” (oven for Hrune) til “Kópsvatnseyravað”, på dette sidste stykke kaldet “Ljonastigr”.</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27039&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:402014-04-12T13:40:28Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:40</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l609" >Linje 609:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 609:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Om Hallstens sönner ''Ölve'' og ''Atle'' fortæller Flm. (s. 123), at Ölve boede på Stjörnusteinar, der senere kaldtes '''Ölvestomter''' ''(Ölvistóptir)'', Atle på den anden side havde alt landnamet mellem Rødå og Ölveså, '''Tradarholt''' ''(Traðarholt)'' og '''Baugsstad''' ''(Baugsstaðir)''; Ldn. derimod fortæller (s. 301), at Ölve, som den også lader bo på Stjörnusteinar (eller: ''Ölvisstaðir''), havde alt landnamet uden for ''Grimså'', Stokksøre og Asgautsstad ''(Ásgautsstaðir)'', men Atle alt mellem Grimså og Rødå, han boede i Tradarholt. — Af de her nævnte steder ligger ''Tradarholt'' en halv mils vej inde i landet, adskilt fra kysten ved flade strandmarker og mose, ''Baugsstad'' noget østligere, ved det efter gården nævnte »sike«<ref>Beliggenheden af flere af de oven nævnte punkter bekræftes ved S. Sigurdssöns tidligere nævnte brev til Finn Magnussön: Knararos og Knararsund er endnu til her — siges deri —, og det bruges endnu stundom af sømændene. Dette sund er mellem Stokksøre og Baugsstad, omtr. 2/3 mil øst for Stokksøre, men 1 2/3 mil her fra købstaben, og det ligger ud for, hvor ''gamle Baugstad'' stod, hvis tomter endnu ses: nu står denne gård noget østligere og højere. — Denne flytning omtales allerede i A. M. som forlængst sket; gærdelævninger ses endnu på det ''»fornu Baugstaðir«'' benævnte sted, siges der, derfra skal i følge sagnet gården på grund af fare fra søen være flyttet til sin nuværende plads. — S. S. omtaler også Framnes, som eksempel på, at sagnet endnu har bevaret mindet om de gårde, der for mange hundrede år siden er gåede under, endog de, hvis plads (som F.s) må søges længst ude i skærgården.</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:AM.073.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Valgerðarkirkja í Skálholt.''' - (''A. E. F. Mayer,'' 1836)</center>]]</ins>Om Hallstens sönner ''Ölve'' og ''Atle'' fortæller Flm. (s. 123), at Ölve boede på Stjörnusteinar, der senere kaldtes '''Ölvestomter''' ''(Ölvistóptir)'', Atle på den anden side havde alt landnamet mellem Rødå og Ölveså, '''Tradarholt''' ''(Traðarholt)'' og '''Baugsstad''' ''(Baugsstaðir)''; Ldn. derimod fortæller (s. 301), at Ölve, som den også lader bo på Stjörnusteinar (eller: ''Ölvisstaðir''), havde alt landnamet uden for ''Grimså'', Stokksøre og Asgautsstad ''(Ásgautsstaðir)'', men Atle alt mellem Grimså og Rødå, han boede i Tradarholt. — Af de her nævnte steder ligger ''Tradarholt'' en halv mils vej inde i landet, adskilt fra kysten ved flade strandmarker og mose, ''Baugsstad'' noget østligere, ved det efter gården nævnte »sike«<ref>Beliggenheden af flere af de oven nævnte punkter bekræftes ved S. Sigurdssöns tidligere nævnte brev til Finn Magnussön: Knararos og Knararsund er endnu til her — siges deri —, og det bruges endnu stundom af sømændene. Dette sund er mellem Stokksøre og Baugsstad, omtr. 2/3 mil øst for Stokksøre, men 1 2/3 mil her fra købstaben, og det ligger ud for, hvor ''gamle Baugstad'' stod, hvis tomter endnu ses: nu står denne gård noget østligere og højere. — Denne flytning omtales allerede i A. M. som forlængst sket; gærdelævninger ses endnu på det ''»fornu Baugstaðir«'' benævnte sted, siges der, derfra skal i følge sagnet gården på grund af fare fra søen være flyttet til sin nuværende plads. — S. S. omtaler også Framnes, som eksempel på, at sagnet endnu har bevaret mindet om de gårde, der for mange hundrede år siden er gåede under, endog de, hvis plads (som F.s) må søges længst ude i skærgården.</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27038&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:362014-04-12T13:36:25Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:36</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l645" >Linje 645:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 645:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Oven for det gamle overgroede hraun står midt på sletten præstegården Olavsvold med tilhørende kirke, og noget nordligere ses ved Hvitåens bred det lille fritstående Vardefell; om Brunahaug vides intet<ref>Dog siges i den antikv. indberetn. at man mener at kunne påvise den.</ref>. Oppe på det for oven flade fjæld er en lille sø, der som så mange andre afsides liggende småvande indtil den nyeste tid i følge folketroen har været bolig for »nikr« (&#596;: vandhesten). </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:AM.068.jpg|thumb|500px|right|<center>'''Brúará mellem Laugardal og Biskupstunga.''' - (''A. E. F. Mayer,'' 1836)</center>]]</ins>Oven for det gamle overgroede hraun står midt på sletten præstegården Olavsvold med tilhørende kirke, og noget nordligere ses ved Hvitåens bred det lille fritstående Vardefell; om Brunahaug vides intet<ref>Dog siges i den antikv. indberetn. at man mener at kunne påvise den.</ref>. Oppe på det for oven flade fjæld er en lille sø, der som så mange andre afsides liggende småvande indtil den nyeste tid i følge folketroen har været bolig for »nikr« (&#596;: vandhesten). </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27037&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:322014-04-12T13:32:22Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:32</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l567" >Linje 567:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 567:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Til to personer navnlig har traditionen her knyttet sig; den ene er Skålholts sjette biskop, den hellige '''Torlak''', der nogle år efter sin død kanoniceredes. Lidt nordøst for gården, hvor fra de oven for liggende holter klippen kommer frem i skrænten ud mod engene, vises »Torlakssæde« (Þorlákssæti), og vest for gården ses »Torlaksbrönd« (Þorláksbrunnr), en bedækket brönd. Helt ned til efter reformationen var denne helgen især i Skålholts stift genstand for en overordenlig tilbedelse, og den dag den hellige Torlaks skrin, der endnu i forrige århundrede opbevaredes i kirken, bares i procession omkring bispesædet, var en af de storste festdage her. Den anden mand, om hvem erindringen her fornemmelig bevares, er den oprørske katolske biskop '''Jon Aressön''' (fra nordlandet), der med sine to sönner henrettedes her, efter at de alle på et tog mod en af deres reformationen gunstige modstandere var blevet fangne; på grund af tidsforholdene kom han imidlertid snart for sine landsmænds bevidsthed til at stå som fædrelandsvennen, der faldt kæmpende mod fremmedherredömmet. Ved begyndelsen af den forbi kirkegården førende vej vises stedet, hvor biskoppen henrettedes, den flade sten her bærer endnu »blodpletterne«; og indtil for nylig sås endnu på kirkegården en fordybning, hvor de tre henrettede havde været begravne, indtil de af formummede nordlændere gravedes op og førtes til Holar. — Skålholt grundlagdes sandsynligvis allerede af faderen til den ved sin deltagelse i kristendommens indførelse bekendte Gissur hvide; dog kunde det i følge Krstn. synes, som om denne havde været stedets første beboer. Hans sönnesön biskop Gissur (sön af Islands første biskop Islejv) gav gården med tilhørende jord, for at et fast bispesæde kunde blive oprettet på Island. Senere, efter at et eget bispedømme år 1106 var oprettet for nordlandet, kom kun de tre andre fjærdinger til at høre under Skålholts bisp<ref>Islb. s. 16-17, Krstn. s. 26, 28, Hungrv. s. 60-64, 66-69, Ldn. (E) s. 313; — sml. også fortællingen (tåtten) om Islejv (Bsk. s. 54), hvor der siges, at Islejv havde godord her.</ref>. At dette sted idelig omtales i den islandske literatur (således Sturl.), og lige til de sidste tider for bispestolens ophævelse betragtedes som det vigtigste sted i landet og som dettes midtpunkt forstår sig af sig selv<ref>Af mindeværdige begivender, der her i en senere tid har tildraget sig, kan foruden Jon Aressöns og hans sönners alt omtalte drab nævnes to andre lige så blodige begivenheder. År 1433 fik nemlig den uværdige Skålholtsbiskop ''Jon Gerrikssön'' (omtalt under Kirkebol, Gb.) i sit eget hjem sin velfortjænte straf, i det han på selve Torlaksmessedag overraskedes af sine fjender, hvoriblandt nordlændinger fra Øfjorden, der vilde hævne Kirkebolsfærden, grebes foran alteret i fuld biskoppelig skrud og druknedes i Bruarå; hans svende dræbtes ligeledes og dyssedes på et sted, som efter dem kaldtes »Íragerði« (de fleste skal nemlig have været irske). Se herom F. Jonsson: Hist. eccl. II., 474; sml. Espolin.: árb. II., s. 29—32.<br>Omtrent hundrede år efter (1539) gjaldt det igen her en almindelig forhadt udlændings liv; det var fogeden på Bessestad ''Didrich v. Minden'', der med stor vilkårlighed benyttede sig af det ved reformationen mod gejstligheden vakte røre. I sit overmod aflagde han, alene for at håne biskop Ögmund, kun ledsaget af 8 mand et besøg i Skålholt. Men her samlede man folk, overfaldt Didrich og hans svende, dræbte endog deres heste, og dyssede så mænd, heste og ridetøj — alt på samme sted.</ref>; men forunderlig nok synes dog ikke sønderlandets beboere at have set op med en lignende ærefrygt og kærlighed til Skålholt, som den, der på så mange måder afpræger sig hos nordlænderne over for Holar. Heller ikke synes biskopperne her i samme grad som deres nordlandske embedsbrødre at have virket for bispesædets og kirkens forskønnelse. Ganske vist omtales der til enkelte tider mange huse og vidtløftige byggeforetagender på Skålholt, og naturligvis viser man tomter af skole- og bispestuer, hvor nu ingen bygninger står, og spor af en ældre langt større kirke end den nuværende; men kirken blev dog aldrig andet end en tømmerkirke, og efter beskrivelsen over bispesædets udseende ved den tid, det nedlagdes, får man ikke store forestillinger om dets anselighed<ref>Skålholt har i usædvanlig grad været hjemsøgt af ''ildsvåde''. År 1309 opbrændte Skålholt kirke, ramt af lynet, med hele sit indhold (bøger osv.) undtagen St. Torlaks skrin. Der indflød dog rigelig gaver til genopbyggelsen, og allerede få år efter kunde der opføres en kirkebygning så stor, »at« — siger Finn Jonsson — »Island ikke har haft dens mage, hvad der fremgår af dens grundvold, som endnu vises.- Se lsl. Ann. s. 194—95; Hist. eccl. II., 57; Espolin I., s. 28. — År 1526 opkom igen pludselig ild i Skålholt kirke, der afbrændte til grunden; dog reddedes bøger og messedragter; endvidere lykkedes det at føre St Torlaks skrin og den store altertavle ud af kirken med en lethed, der ansås for et mirakkel; også selve bispesædet var under denne brand i stor fare. Se Bisk. ann. Jons Egilssonar (Safn. I., s. 64-65); Espolin III., s. 84; Hist eccl. II., s. 527. — Endelig hjemsøgtes Skålholt 1630 af en tredje ildebrand, der vistnok må anses for ''den beklageligste'' af dem alle. Ved denne lejlighed brændte vel ikke kirken, men derimod ellers hele bispesædet (13 huse) med alt indbo, samt den dertil hørende ''bogsamling og arkivet'' Hist. eccl. II., s. 353; Espolin V., s. 45. — Med mere end almindelig omhu synes kirke og bispegård at være bleven genophyggede af biskop Brynj. Svendssön år 1650. Hist eccl. III., s. 625; sml. Espolin V., s. 134.</ref>. I kirken gæmmes nu en del messeklæder, hvoriblandt nogle fra den katolske tid med udsyede helgene; desuden findes dels i kirken, dels uden for samme, gravstene over i alt fem af de senere biskopper, foruden flere sönderbrudte. Hvor derimod den store række af ældre biskopper, der så godt som alle fik et hvilested i kirken, ligger begravne, ved man ikke. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:AM.077.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Skálholt.''' - (''A. E. F. Mayer,'' 1836)</center>]]</ins>Til to personer navnlig har traditionen her knyttet sig; den ene er Skålholts sjette biskop, den hellige '''Torlak''', der nogle år efter sin død kanoniceredes. Lidt nordøst for gården, hvor fra de oven for liggende holter klippen kommer frem i skrænten ud mod engene, vises »Torlakssæde« (Þorlákssæti), og vest for gården ses »Torlaksbrönd« (Þorláksbrunnr), en bedækket brönd. Helt ned til efter reformationen var denne helgen især i Skålholts stift genstand for en overordenlig tilbedelse, og den dag den hellige Torlaks skrin, der endnu i forrige århundrede opbevaredes i kirken, bares i procession omkring bispesædet, var en af de storste festdage her. Den anden mand, om hvem erindringen her fornemmelig bevares, er den oprørske katolske biskop '''Jon Aressön''' (fra nordlandet), der med sine to sönner henrettedes her, efter at de alle på et tog mod en af deres reformationen gunstige modstandere var blevet fangne; på grund af tidsforholdene kom han imidlertid snart for sine landsmænds bevidsthed til at stå som fædrelandsvennen, der faldt kæmpende mod fremmedherredömmet. Ved begyndelsen af den forbi kirkegården førende vej vises stedet, hvor biskoppen henrettedes, den flade sten her bærer endnu »blodpletterne«; og indtil for nylig sås endnu på kirkegården en fordybning, hvor de tre henrettede havde været begravne, indtil de af formummede nordlændere gravedes op og førtes til Holar. — Skålholt grundlagdes sandsynligvis allerede af faderen til den ved sin deltagelse i kristendommens indførelse bekendte Gissur hvide; dog kunde det i følge Krstn. synes, som om denne havde været stedets første beboer. Hans sönnesön biskop Gissur (sön af Islands første biskop Islejv) gav gården med tilhørende jord, for at et fast bispesæde kunde blive oprettet på Island. Senere, efter at et eget bispedømme år 1106 var oprettet for nordlandet, kom kun de tre andre fjærdinger til at høre under Skålholts bisp<ref>Islb. s. 16-17, Krstn. s. 26, 28, Hungrv. s. 60-64, 66-69, Ldn. (E) s. 313; — sml. også fortællingen (tåtten) om Islejv (Bsk. s. 54), hvor der siges, at Islejv havde godord her.</ref>. At dette sted idelig omtales i den islandske literatur (således Sturl.), og lige til de sidste tider for bispestolens ophævelse betragtedes som det vigtigste sted i landet og som dettes midtpunkt forstår sig af sig selv<ref>Af mindeværdige begivender, der her i en senere tid har tildraget sig, kan foruden Jon Aressöns og hans sönners alt omtalte drab nævnes to andre lige så blodige begivenheder. År 1433 fik nemlig den uværdige Skålholtsbiskop ''Jon Gerrikssön'' (omtalt under Kirkebol, Gb.) i sit eget hjem sin velfortjænte straf, i det han på selve Torlaksmessedag overraskedes af sine fjender, hvoriblandt nordlændinger fra Øfjorden, der vilde hævne Kirkebolsfærden, grebes foran alteret i fuld biskoppelig skrud og druknedes i Bruarå; hans svende dræbtes ligeledes og dyssedes på et sted, som efter dem kaldtes »Íragerði« (de fleste skal nemlig have været irske). Se herom F. Jonsson: Hist. eccl. II., 474; sml. Espolin.: árb. II., s. 29—32.<br>Omtrent hundrede år efter (1539) gjaldt det igen her en almindelig forhadt udlændings liv; det var fogeden på Bessestad ''Didrich v. Minden'', der med stor vilkårlighed benyttede sig af det ved reformationen mod gejstligheden vakte røre. I sit overmod aflagde han, alene for at håne biskop Ögmund, kun ledsaget af 8 mand et besøg i Skålholt. Men her samlede man folk, overfaldt Didrich og hans svende, dræbte endog deres heste, og dyssede så mænd, heste og ridetøj — alt på samme sted.</ref>; men forunderlig nok synes dog ikke sønderlandets beboere at have set op med en lignende ærefrygt og kærlighed til Skålholt, som den, der på så mange måder afpræger sig hos nordlænderne over for Holar. Heller ikke synes biskopperne her i samme grad som deres nordlandske embedsbrødre at have virket for bispesædets og kirkens forskønnelse. Ganske vist omtales der til enkelte tider mange huse og vidtløftige byggeforetagender på Skålholt, og naturligvis viser man tomter af skole- og bispestuer, hvor nu ingen bygninger står, og spor af en ældre langt større kirke end den nuværende; men kirken blev dog aldrig andet end en tømmerkirke, og efter beskrivelsen over bispesædets udseende ved den tid, det nedlagdes, får man ikke store forestillinger om dets anselighed<ref>Skålholt har i usædvanlig grad været hjemsøgt af ''ildsvåde''. År 1309 opbrændte Skålholt kirke, ramt af lynet, med hele sit indhold (bøger osv.) undtagen St. Torlaks skrin. Der indflød dog rigelig gaver til genopbyggelsen, og allerede få år efter kunde der opføres en kirkebygning så stor, »at« — siger Finn Jonsson — »Island ikke har haft dens mage, hvad der fremgår af dens grundvold, som endnu vises.- Se lsl. Ann. s. 194—95; Hist. eccl. II., 57; Espolin I., s. 28. — År 1526 opkom igen pludselig ild i Skålholt kirke, der afbrændte til grunden; dog reddedes bøger og messedragter; endvidere lykkedes det at føre St Torlaks skrin og den store altertavle ud af kirken med en lethed, der ansås for et mirakkel; også selve bispesædet var under denne brand i stor fare. Se Bisk. ann. Jons Egilssonar (Safn. I., s. 64-65); Espolin III., s. 84; Hist eccl. II., s. 527. — Endelig hjemsøgtes Skålholt 1630 af en tredje ildebrand, der vistnok må anses for ''den beklageligste'' af dem alle. Ved denne lejlighed brændte vel ikke kirken, men derimod ellers hele bispesædet (13 huse) med alt indbo, samt den dertil hørende ''bogsamling og arkivet'' Hist. eccl. II., s. 353; Espolin V., s. 45. — Med mere end almindelig omhu synes kirke og bispegård at være bleven genophyggede af biskop Brynj. Svendssön år 1650. Hist eccl. III., s. 625; sml. Espolin V., s. 134.</ref>. I kirken gæmmes nu en del messeklæder, hvoriblandt nogle fra den katolske tid med udsyede helgene; desuden findes dels i kirken, dels uden for samme, gravstene over i alt fem af de senere biskopper, foruden flere sönderbrudte. Hvor derimod den store række af ældre biskopper, der så godt som alle fik et hvilested i kirken, ligger begravne, ved man ikke. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l579" >Linje 579:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 579:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Sydvestligst ligger ''Stokksørehrepp'' (Stokkseyrarhreppr), der strækker sig fra Ölvesåens munding langs kysten til mundingen af en lille å, der ved sit udløb kaldes ''Baugstadasike'' (Baugstaðasíki)<ref>Síki &#596;: sump; navnet på grund af den oversvømmelse, bækken her danner på det flade land, så at den gennem mange små gravede kanaler må ledes ud i søen.</ref>, men som under forskellige navne ''(Hróarsholts-, Hæringsstaða-, Stóri-lækr)'' i et bugtet løb gennemstrømmer hele Floen, i det den danner grænsen mellem de to østlige og de tre vestlige hrepper. Hinsides Baugstadasike, begrænset mod øst af Tjorsåens nederste del, der før sit udløb danner en lignende bredning som Ölveså, ligger ''Gaulverjabæjarhrepp''; oven for Stokksørehrepp strækker sig langs Ölveså ''Sandvighrepp'' (Sandvíkrhreppr), og endelig optages Floens nordligste del af ''Hraungærdeshrepp'' (Hraungerðishreppr) mod vest, ''Villingaholtshrepp'' mod øst, der begge ender i et lille på grænsen af Skejd liggende hraun ''Merkrhraun'', hvorfra den omtalte Hroarsholtslæk har sit udspring. Den største del af Stokksøre- og Sandvig hrepper er optaget af en aldeles flad mose '''Bredemyre''' (''Breiðamýri'', ældre ''-mýrr''), på mange steder aldeles ufremkommelig, der kun ved en lav ryg er adskilt fra den østligere gennem Gaulverjabæjarhrepp sig strækkende ''Miklavatnsmyre'' (-mýri). På den nærmeste strækning ved søen ophører mosen, og hele denne egn er meget lig en ufrugtbar dansk kyststrækning, flad, sandet, stenig eller med tynd græsvækst. Skønt lav og flad er dog den yderste tørre strimmel langs søen betydelig højere end landet inden for, den egenlige Floe; denne omtrent tre mile lange strækning kaldes '''Ørebakke''' ''(Eyrarbakki)'' eller som den sædvanlig benævnes ''Bakken;'' navnet Ørebakke er dog nu særlig knyttet til det kort øst for Ølvesåens udløb liggende ''handelssted''. Den omtalte af søsand opkastede strimmel er tæt bebygget, og foruden at yde en beskyttelse mod havets voldsomhed giver den foranliggende skærgård også en stor mængde sol, en lysrødgul bredbladet spiselig tangart, der navnlig tidligere var genstand for en livlig indenlandsk omsætning, og den i sådanne egne sædvanlige vinter »græsning« for kreaturer. Dog har til alle tider hele denne kyst været overordenlig udsat for havets voldsomhed, der efterhånden har brudt mere og mere bort og foranlediget, at den yderste række gårde efterhånden er bleven flyttet højere op på land eller ødelagte, medens navnene endnu hænger ved skærene, hvor disse gårde skal have stået<ref>Sml. herom også den antikv. indb. fra Gaulverjabæ (1817).</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.284.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Skálholt i Biskupstunga''' - (''W.G. Collingwood,'' 1897)</center>]]</ins>Sydvestligst ligger ''Stokksørehrepp'' (Stokkseyrarhreppr), der strækker sig fra Ölvesåens munding langs kysten til mundingen af en lille å, der ved sit udløb kaldes ''Baugstadasike'' (Baugstaðasíki)<ref>Síki &#596;: sump; navnet på grund af den oversvømmelse, bækken her danner på det flade land, så at den gennem mange små gravede kanaler må ledes ud i søen.</ref>, men som under forskellige navne ''(Hróarsholts-, Hæringsstaða-, Stóri-lækr)'' i et bugtet løb gennemstrømmer hele Floen, i det den danner grænsen mellem de to østlige og de tre vestlige hrepper. Hinsides Baugstadasike, begrænset mod øst af Tjorsåens nederste del, der før sit udløb danner en lignende bredning som Ölveså, ligger ''Gaulverjabæjarhrepp''; oven for Stokksørehrepp strækker sig langs Ölveså ''Sandvighrepp'' (Sandvíkrhreppr), og endelig optages Floens nordligste del af ''Hraungærdeshrepp'' (Hraungerðishreppr) mod vest, ''Villingaholtshrepp'' mod øst, der begge ender i et lille på grænsen af Skejd liggende hraun ''Merkrhraun'', hvorfra den omtalte Hroarsholtslæk har sit udspring. Den største del af Stokksøre- og Sandvig hrepper er optaget af en aldeles flad mose '''Bredemyre''' (''Breiðamýri'', ældre ''-mýrr''), på mange steder aldeles ufremkommelig, der kun ved en lav ryg er adskilt fra den østligere gennem Gaulverjabæjarhrepp sig strækkende ''Miklavatnsmyre'' (-mýri). På den nærmeste strækning ved søen ophører mosen, og hele denne egn er meget lig en ufrugtbar dansk kyststrækning, flad, sandet, stenig eller med tynd græsvækst. Skønt lav og flad er dog den yderste tørre strimmel langs søen betydelig højere end landet inden for, den egenlige Floe; denne omtrent tre mile lange strækning kaldes '''Ørebakke''' ''(Eyrarbakki)'' eller som den sædvanlig benævnes ''Bakken;'' navnet Ørebakke er dog nu særlig knyttet til det kort øst for Ølvesåens udløb liggende ''handelssted''. Den omtalte af søsand opkastede strimmel er tæt bebygget, og foruden at yde en beskyttelse mod havets voldsomhed giver den foranliggende skærgård også en stor mængde sol, en lysrødgul bredbladet spiselig tangart, der navnlig tidligere var genstand for en livlig indenlandsk omsætning, og den i sådanne egne sædvanlige vinter »græsning« for kreaturer. Dog har til alle tider hele denne kyst været overordenlig udsat for havets voldsomhed, der efterhånden har brudt mere og mere bort og foranlediget, at den yderste række gårde efterhånden er bleven flyttet højere op på land eller ødelagte, medens navnene endnu hænger ved skærene, hvor disse gårde skal have stået<ref>Sml. herom også den antikv. indb. fra Gaulverjabæ (1817).</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=%C3%85n%C3%A6s_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=27036&oldid=prevCarsten på 12. apr. 2014 kl. 13:202014-04-12T13:20:51Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. apr. 2014 kl. 13:20</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l462" >Linje 462:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 462:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Også nu står der foran kirkedøren en sten, der siges at bære det gamle alenmål indhugget, og som aldeles svarer til den af Teilmann afbildede; foruden den omtalte indsænkning findes på stenens forside i skrå retning indhugget ni ulige-lange tværstreger, der nu almindelig antages at have hensyn til alenmålet, men som man i følge Teilmann da ingen betydning tillagde; afstanden mellem de to yderste er omtrent 19 tommer (altså omtrent svarende til den ældste islandske alens størrelse). At denne sidst omtalte alensten er den af Teilmann afbildede, og at den, som Teilmann forefandt foran kirkedøren, er den samme, som den antikvariske indberetning omtaler stående dér, kan næppe betvivles. Hvor den anden i indberetningen omtalte, i kirkevæggen siddende, alensten nu skal søges, er vanskeligt at sige, da den gamle »torfkirkja« siden (1859) er nedreven og afløst af en tømmerkirke. Om nogen af de i den antikvariske indberetning omtalte alenstene har været den af Markus Snebjörnssön genfundne, og om denne igen virkelig har været ægte, må i øvrigt stå hen<ref>Af en ytring i Sigurd Gudmundssöns “Skýrsla um forngripasafn Íslands” (I, s. 117) fremgår det, at han mener på den nuværende alenmålssten på Tingvold at genfinde det rette gamle alenmål, men som han angiver til 17½ tomme.</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:AM.062.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Druknehullet.''' - (''A. E. F. Mayer,'' 1836)</center>]]</ins>Også nu står der foran kirkedøren en sten, der siges at bære det gamle alenmål indhugget, og som aldeles svarer til den af Teilmann afbildede; foruden den omtalte indsænkning findes på stenens forside i skrå retning indhugget ni ulige-lange tværstreger, der nu almindelig antages at have hensyn til alenmålet, men som man i følge Teilmann da ingen betydning tillagde; afstanden mellem de to yderste er omtrent 19 tommer (altså omtrent svarende til den ældste islandske alens størrelse). At denne sidst omtalte alensten er den af Teilmann afbildede, og at den, som Teilmann forefandt foran kirkedøren, er den samme, som den antikvariske indberetning omtaler stående dér, kan næppe betvivles. Hvor den anden i indberetningen omtalte, i kirkevæggen siddende, alensten nu skal søges, er vanskeligt at sige, da den gamle »torfkirkja« siden (1859) er nedreven og afløst af en tømmerkirke. Om nogen af de i den antikvariske indberetning omtalte alenstene har været den af Markus Snebjörnssön genfundne, og om denne igen virkelig har været ægte, må i øvrigt stå hen<ref>Af en ytring i Sigurd Gudmundssöns “Skýrsla um forngripasafn Íslands” (I, s. 117) fremgår det, at han mener på den nuværende alenmålssten på Tingvold at genfinde det rette gamle alenmål, men som han angiver til 17½ tomme.</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l497" >Linje 497:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 497:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Fra Hovmannaflöt fører to veje gennem de denne indesluttende højder, den ene, der går i nordøstlig retning, forener sig senere med de store til nordlandet førende fjældveje; den anden ligger lige i nord, bag om Meyjarsæte, op langs smalle stenede kløfter og over høje skrænter, de såkaldte '''Kløfter''' ''(Kluptir)'', et pas, der oftere nævnes i HGrk. ligesom også i Sturl. (Klyptir, I, s. 30 ffg.), og hvorigennem alfarvejen nord på bestandig har ligget. Fra åsene åbner sig for den, der kommer nord fra, for første gang udsigten til bygden: på begge sider om det smalle »borg«formige Meyjarsæte ud over hraunet til den store af takkede fjælde begrænsede, med øer og næs afvekslende sø, alt i milde dunkelbrune farver, et ægte fjældlandskab. Kommer man syd fra, ser man nærmest en smal lille af højdedrag indesluttet grusslette med en lille sø ''Sandåklettavatn'' (Sturl. ''Sandvatn'') i forgrunden. For ude begrænses synskredsen af en række jøkler, forrest til højre (i nordøst) hæver sig det smukke ''Skjaldbrejd'' (Skjaldbreið), der ifølge Kjerulf<ref>Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling fra Sommeren 1850, s. 24—25 (Nyt Magasin for Naturvidenskaberne VII. Chrania 1853). </ref> når 2000 f. over det her godt og vel 1000 f. høje plateau, som et regelmæssig - rundt, svagthvælvet skjold (deraf dets navn) med brunlig hraunfarve for neden, og kun på den øverste svagt hvælvede flade et tyndt snedække. Fra det strækker sig den uhyre lavastrøm<ref>I følge Jonas Hallgrimssön — se det isl. lit. selsk. tilhørende brudstykke af hans dagbog — udflydt fra fjældets top, som indtages af et uhyre krater, hvis klippevægge, når man nærmere undersøger fjældet, ses rage op over sneen.</ref> langs Tindafjældene bag om de små Hovmannaflöt begrænsende fjælde for atter syd for disse at brede sig, bedække alle lavere strækninger, ja endogså fortsætte sig langt under den store Tingvoldsø. — Nærmest for sig har man imidlertid en ås eller hals, over hvilken vejen slynger sig mellem grus og sten; det er den alt tidligere omtalte ''Troldehals'' (Tröllaháls, Tröllháls, Sturl. I, s. 31 omtalt alene som »hals«). </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.287.jpg|thumb|500px|right|<center>'''Druknehullet''' - (''W.G. Collingwood,'' 1897)</center>]]</ins>Fra Hovmannaflöt fører to veje gennem de denne indesluttende højder, den ene, der går i nordøstlig retning, forener sig senere med de store til nordlandet førende fjældveje; den anden ligger lige i nord, bag om Meyjarsæte, op langs smalle stenede kløfter og over høje skrænter, de såkaldte '''Kløfter''' ''(Kluptir)'', et pas, der oftere nævnes i HGrk. ligesom også i Sturl. (Klyptir, I, s. 30 ffg.), og hvorigennem alfarvejen nord på bestandig har ligget. Fra åsene åbner sig for den, der kommer nord fra, for første gang udsigten til bygden: på begge sider om det smalle »borg«formige Meyjarsæte ud over hraunet til den store af takkede fjælde begrænsede, med øer og næs afvekslende sø, alt i milde dunkelbrune farver, et ægte fjældlandskab. Kommer man syd fra, ser man nærmest en smal lille af højdedrag indesluttet grusslette med en lille sø ''Sandåklettavatn'' (Sturl. ''Sandvatn'') i forgrunden. For ude begrænses synskredsen af en række jøkler, forrest til højre (i nordøst) hæver sig det smukke ''Skjaldbrejd'' (Skjaldbreið), der ifølge Kjerulf<ref>Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling fra Sommeren 1850, s. 24—25 (Nyt Magasin for Naturvidenskaberne VII. Chrania 1853). </ref> når 2000 f. over det her godt og vel 1000 f. høje plateau, som et regelmæssig - rundt, svagthvælvet skjold (deraf dets navn) med brunlig hraunfarve for neden, og kun på den øverste svagt hvælvede flade et tyndt snedække. Fra det strækker sig den uhyre lavastrøm<ref>I følge Jonas Hallgrimssön — se det isl. lit. selsk. tilhørende brudstykke af hans dagbog — udflydt fra fjældets top, som indtages af et uhyre krater, hvis klippevægge, når man nærmere undersøger fjældet, ses rage op over sneen.</ref> langs Tindafjældene bag om de små Hovmannaflöt begrænsende fjælde for atter syd for disse at brede sig, bedække alle lavere strækninger, ja endogså fortsætte sig langt under den store Tingvoldsø. — Nærmest for sig har man imidlertid en ås eller hals, over hvilken vejen slynger sig mellem grus og sten; det er den alt tidligere omtalte ''Troldehals'' (Tröllaháls, Tröllháls, Sturl. I, s. 31 omtalt alene som »hals«). </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carsten