Òluvu kvæði - Revisjonshistorikk

Carsten på 1. jan. 2014 kl. 11:28

2014-01-01T11:28:15Z

Carsten på 1. jan. 2014 kl. 11:11

2014-01-01T11:11:44Z

Carsten på 1. jan. 2014 kl. 11:11

2014-01-01T11:11:00Z

Vis endringer

Carsten på 31. des. 2013 kl. 20:11

2013-12-31T20:11:46Z

Vis endringer

JJ.Sandal på 31. des. 2013 kl. 19:15

2013-12-31T19:15:27Z

Carsten på 31. des. 2013 kl. 16:18

2013-12-31T16:18:22Z

Carsten på 31. des. 2013 kl. 12:53

2013-12-31T12:53:14Z

Carsten: Hammershaimb: Òluvu kvæði

2013-12-31T12:50:30Z

Hammershaimb: Òluvu kvæði

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Olufas kvad]] !! !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Òluvu kvæði]]
|-
|}

<center>'''[[Føroysk kvæði]]'''

<big>'''Òluvu kvæði'''</big> 

Ved
 [[Venceslaus Ulricus Hammershaimb biografi|Venceslaus Ulricus Hammershaimb]]
Kjøbenhavn, 1847.</center>

<center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center>

[[Bilde:Venceslaus Ulricus Hammershaimb.jpg|thumb|V. U. Hammershaimb]]Dette kvad, som jeg herved tillader mig at meddele, er ikke trykt før, ej heller findes det i Svabos og de andre håndskrevne samlinger af færøiske kvæder på det store kongelige bibliothek; alligevel er det et på Færøerne meget bekendt og yndet kvad. På min rejse deroppe tog jeg 4 optegnelser deraf, idet jeg lod mig det foresynge på Suderø, Skuvø, Sandø og Mikjunes; herved håber jeg at have fået det så fuldstændigt, som det er muligt nu at tilvejebringe; dog er det på flere steder tydeligt, at det før er blevet sunget fuldstændigere og vidtløftigere, end det nu her foreligger. Til grund for bearbejdelsen har jeg især lagt den suderøiske optegnelse, som fra indholdets side var den bedst sammenhængende og tillige med hensyn til sproget den reneste; hvad de andre havde fuldstændigere, har jeg flættet ind, hvor det kunde lade sig gøre uden endnu mere at afbryde gangen eller forstyrre enheden. Optegnelsen fra Mikjunes er langt kortere, og afviger temmelig betydeligt fra de 3 andre, hvorfor jeg kun enkelte steder har kunnet tage hensyn til den. Den vedføjede danske oversættelse må jeg bede læseren blot betragte som en såvidt muligt ordret gengivelse af den færøiske text, og ikke som en poetisk bearbejdelse deraf, hvilket jeg ikke formår at give.

Hvad kvadets ælde angår, da véd man intet herom at sige; dog synes det af indre kriterier at være meget gammelt; sproget er temmelig rent, forsåvidt som det ikke er blandet med nyere tilsætninger; således overgår dette kvad langt i denne henseende flere af de andre kvæder, som handle om Karlemagnus og hans samtids helte; enkelte af disse synes at være digtede i den nyere tid efter krønnikerne. Flere ældre og nyere færøiske kvæder begynde med de indledende ord om deres oprindelse: «Ein er ríman úr Íslandi komin, skrivað í bók so breiða" o.s.v.; Færingerne henføre således deres fleste kvæder til Island, de nævne endogså «á Fróðarsteini" (navnet vist dannet af fróður kyndig, vís) som det sted, hvor kvæderne skulle være digtede, og derfra komne til Færøerne. (Se P. E. Müller i hans fortale til Lyngbys «færøiske kvæder om Sigurd Fáfnersbane"). Heri ligger vel fornemmelig, at Færingerne vistnok også have været i besiddelse af islandske sagaer og skindbøger, efter hvilke de have digtet deres kvæder; eller også den almindelige udtalelse, at Færingerne i Island må søge kilden og grunden til deres sprog og sprogminder. — Også på Island findes et kvad af lignende indhold, som det her meddelte (se herom den i Oldskriftselskabets arkiv bevarede «Rímnabók" nr. 5: «Landres rímur, sonar Hugions hertoga af Englandi, og Ólífar, systur Karlamagnus keisara). Dette kvads indhold findes også fuldstændig og vidtløftig bearbejdet i en meget gammel spansk roman: «Historia de Enrique, fi de Oliva, rey de Jherusalem, Emperador de Constantinopla" (den er fortalt af Ferdinand Wolf i hans værk: über die neuesten leistungen der Franzosen für die herausgabe ihrer national-heldengedichte, ein beitrag zur geschichte der romantischen poesi. Wien 1833, side 98-123). Wolf antager, at denne ridderroman er sammensat af to forskelligartede bestanddele, af hvilke den ene, som indeholder Olivas historie, vel grunder sig på en ældre ægte saga; «für dessen ächtheit spricht, dass er die concrete gestaltung einer absoluten wahrheit, die individualisirte darstellung einer allgemeingültigen weltanschauung ist; denn in Oliva spricht sich doch wohl die idee aus, dass das urtheil über den sittlichen werth des menschen bloss nach der äusseren, zufälligen erscheinung seiner handlungen einer oft bis zur evidenz gesteigerten täuschung unterliege, und dass wir oft gerade das gegentheil der darauf gegründeten, allgemeinen meinung als das wahre fänden, wenn es uns vergönnt wäre in die tiefen des gemüthes der handelnden zu blicken . . . ., daher die gläubige berufung des miltelalters auf die höhere wahrheit des solchen täuschungen nicht unterliegenden gottesurtheils". Den anden bestanddel af romanen, som handler om Enriques korstog og bestigelse af kejserthronen i Konstantinopel anser Wolf for «en senere tilsætning, og i virkeligheden ikke andet end den med fabler gennemvævede fortælling om grev Henrik af Flanderns korstog, den anden latinske kejser i Konstantinopel". Vort kvad synes at bestyrke denne conjecturs rimelighed; Olufa er her hovedpersonen, hun kan vel og siges at fremstille den samme grundtanke her, som vi ovenfor (kun noget vel højtravende!) se Oliva fremstille i den spanske roman. De navne, som findes i kvadet, ere mere eller mindre forskellige fra romanens; således Pipin og Oliva blive i kvadet til Pippingur og Óluva, hertugen af la Rocha til Hugin, Tomillas til Mýlint, Aldigon til Galianna, Enrique til Landrus og Malindre til Málandrus. Det færøiske kvad har ingen stednavne uden Frakland, hvorimod den spanske roman er nøje localiseret. Desuden tager kvadet sig den frihed at gøre Hugin til konge, istedenfor han efter romanen kun er hertug og en af Pipins vasaller; endelig indfører kvadet en blåmand istedenfor en riddersvend.

Melodien til dette kvad er bekendt ved Syngemester Rungs optegnelse deraf, benyttet og udgiven til P.R.s digt: «Slaget ved Slesvig"; den findes bagved udsat for pianoforte af Organist Berggreen. Musiken til de færøiske kvæder må fornemmelig søges i omkvæderne, da selve kvadet foredrages halvt deklamerende halvt syngende , hvorfor versemålet ingenlunde altid er nøjagtigt. Omkvædet benyttes til afskedssangen den sidste aften de ere forsamlede i dansetiden, altså når fasten, Christi lidelsestid, begynder; de danse da ikke igen før efter Jesu fødselsfest, anden juledag. Til opmuntring og formaning især for dem, som under dansetiden ere blevne forlovede, vælger, man et kvad, hvor kvindens troskab skildres; vemodige ved tanken om, at den glædelige dansetid er forbi, skilles de nu ad med omkvædets ord; «Gud han råder; hvor vi holde jul igen".

<blockquote>[[File:Church of Funningur, Faroe Islands.JPG|right|600px|thumb|<center>'''Funningur kirke''' Foto: Erik Christensen</center>]]
1.
 Góða skemtun gera skàl,
 hvàr eg gengi í dans:
 kvøði um kong Pipping
 og Óluvu dottur hans.
:''Viðgangur:''
:Stígum fast á várt golv, spàrum ei vár skó!
:Gud mann ráða, hvàr vær drekkum onnur jól.

 2.
 Pipping kongur àf Fraklandi
 Gertruð heitir hans frúgv,
 væn er Óluva dottir teirra,
 higgin og so trúgv.
 
 3.
 Karlamagnus Pippingsson
 bróðir er hann àt fljóði,
 væl eru tey af ættum komin,
 Jóhannis hinn góði.
 
 4.
 Hugin situr í hásæti
 tàlar við sína dreingi:
 hvàr viti tàr mín javnlíka,
 tàð hàvi eg hugsað leingi?
 
 5.
 Allir drýptu hövdi niður,
 eingin tordi tàla,
 uttan ein af sveinunum,
 hann tók tá til at mæla.
 
 6.
 Uttan ein af sveinunum,
 hann tekur til orða svá:
 betst mannstú vita við sjàlvum tár,
 hvört tín stendur hugur á.
 
 7.
 Betst mannstú vita við sjálvum tàr,
 hvort tín stendur hugur á,
 hoyrt hàvi eg gitið Pipping kong,
 íð væna dottur á.
 
 8.
 Pipping kongur dottur á,
 fögur er hon í brúnum,
 flattad hár á herðar er lagt
 við silkibondum snúnum.
 
 9.
 Pipping kongur dottur á,
 björt er hon sum sól,
 so er at líta á moyjarkinn,
 sum droyri liggur á snjó.
 
 10.
 Er hon so væn og tekkilig,
 sum tàr sigið frá,
 hágar<ref>hàgar ''opstået af'' þagat, þàngat ɔ: ''derhen''; hàgar streingi eg heiti mítt ''er da det samme som det islandske:'' þess streingi eg heit.</ref> streingi eg heiti mítt —
 hàna skàl eg fá.
 
 11.
 Hàgar streingi eg heiti mítt,
 Frakland fàri eg til,
 biðja dottur Pipping kongs,
 tàd standist hvàt àf íð vil.
 
 12.
 Letur hann so Hugin kongur
 sini skipini búgva,
 alla letur hann streingina
 àf reyðargulli snúgva.
 
 13.
 Letur hann so Hugin kongur
 búgva skipin sín,
 bæði làðar hann í tey
 virtin og so vín.
 
 14.
 Brýndir vóru brandar,
 borðini vóru blá.
 toppurin vàr af reyðargulli,
 sum sól skein fàgurt á.
 
 15.
 Vindur nú upp síni silkiseg],
 gulli vovin við rand,
 strikar ei á bunka niður
 firr enn við Pippings land.
 
 16.
 Kongur siglur til Fraklands burt,
 bønarorð at bidja,
 tá fall öllum folkum væl,
 sum sögur munu siga.
 
 17.
 Lítil drengur í liðini situr,
 goymur àt smàlu og geit,
 hann sàr skip eftir hàvi koma,
 havnir vil tàd leita.
 
 18.
 Allar rekur hann geiturnar
 sàman á grønan völl,
 síðan axlar hann kápu blà,
 hann gengur í kongins höll.
 
 19.
 Síðan axlar hann kàpu blà,
 hann gengur í kongins höll:
 eg eri màr í einum luti
 vísari enn tàr eruð öll.
 
 20.
 Eg eri màr í einum luti
 vísari enn tàr erud öll,
 eg sà skip eftir hàvi koma,
 íð segl hàva hvít sum mjöll.

</blockquote>

==Fodnoter==
<references/>

{{DEFAULTSORT:Olufas kvad}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Venceslaus Ulricus Hammershaimb]]
[[Kategori:Færøyske kvad]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jan. 2014 kl. 11:11
Linje 1 104:		Linje 1 104:

	</blockquote>		</blockquote>
−
−

	==Fodnoter==		==Fodnoter==

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
-<blockquote>[[File:Church of Funningur, Faroe Islands.JPG|right|600px|thumb|<center>'''Funningur kirke''' <small>Foto: Erik Christensen</small></center>]]
+<blockquote>[[File:Church of Funningur, Faroe Islands.JPG|right|400px|thumb|<center>'''Funningur kirke''' <small>Foto: Erik Christensen</small></center>]]
 .
 <br>Góða skemtun gera skàl,

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. des. 2013 kl. 16:18
Linje 155:		Linje 155:
	<br>eg sà skip eftir hàvi koma,		<br>eg sà skip eftir hàvi koma,
	<br>íð segl hàva hvít sum mjöll.		<br>íð segl hàva hvít sum mjöll.
		+	<br>
		+	<br>21.
		+	<br>Sàrtú skip eftír hàví koma,
		+	<br>íð segl hàva hvít sum lín,
		+	<br>vera mann einhvör hövdingi
		+	<br>at biðja dottur mína.
		+	<br>
		+	<br>22.
		+	<br>Hegar<ref>hegar = pegar ''strax, såsnart som.''</ref> íð teirra snekkjur
		+	<br>kenndu fàgurt land,
		+	<br>làta teir síni akker falla
		+	<br>á so hvítan sand.
		+	<br>
		+	<br>23.
		+	<br>Làta teir síni akker falla
		+	<br>á so hvítan sand,
		+	<br>firstur steig Hugin kongurin
		+	<br>sínum fótum á land.
		+	<br>
		+	<br>24.
		+	<br>Firstur steig Hugin kongurin
		+	<br>sínum fótum á land,
		+	<br>tolv brinjaðir af hans monnum
		+	<br>undir hans hvörji hand.
		+	<br>
		+	<br>25.
		+	<br>Hugin gekk frà strondum niðan
		+	<br>væl í skrúðum klæddur,
		+	<br>reyðargullhjàlm á hövðí bàr,
		+	<br>hann vàr firi ongum ræddur.
		+	<br>
		+	<br>26.
		+	<br>Uppi í miðjum gràsgàrðí
		+	<br>axlar hann síni skínn,
		+	<br>og so búgvín gengur hann
		+	<br>í högar hallír inn.
		+	<br>
		+	<br>27.
		+	<br>Og so búgvín gengur hann
		+	<br>í högar hallir inn,
		+	<br>sum Pippingur við borðí sàt
		+	<br>víð monnum hundra fim.
		+	<br>
		+	<br>28.
		+	<br>Hugin gekk í höllina inn,
		+	<br>í forðum vár sà síður,
		+	<br>hevir nú allt í eínum orði:
		+	<br>heilsar og hann bíður.
		+	<br>
		+	<br>29.
		+	<br>Hugin stendur á hallar golvi,
		+	<br>ber fram kvøðu sína;
		+	<br>sit væl reystur Pipping kongur,
		+	<br>tú gev màr dottur tína.
		+	<br>
		+	<br>30.
		+	<br>Leingi sàt hann Pippingur,
		+	<br>hugsaðí um tey ráð,
		+	<br>hvursu hann skildi Hugin kongi
		+	<br>eitt gagnligt andsvàr fá.
		+	<br>
		+	<br>31.
		+	<br>Tí svàraði Pipping kongur:
		+	<br>ikki skàl slíkum spàra,
		+	<br>leið mína dottur í höllina inn,
		+	<br>sjálv firi seg at svàra.
		+	<br>
		+	<br>32.
		+	<br>Frúgvin vàr bæði studd og leidd,
		+	<br>hon inn í höllina gekk;
		+	<br>Hugin situr í hàsæti,
		+	<br>hann imsa liti fekk.
		+	<br>
		+	<br>33.
		+	<br>Tekkilig vàr Óluva
		+	<br>í öllum vörildar tokka,
		+	<br>háríð vàr sum spunnið gull,
		+	<br>tàð làgaðist allt í lokka.
		+	<br>
		+	<br>34.
		+	<br>Ver vælkomin min sæla dottír
		+	<br>biðlinum her at svàra,
		+	<br>síðan kannstu kjósa tàr,
		+	<br>um tú vilt kappan hàva.
		+	<br>
		+	<br>35.
		+	<br>Svàraðí frúgvin Óluva
		+	<br>í firsta orðí tà:
		+	<br>hug bàr eg at Hugin kongí,
		+	<br>áður enn eg baon sá.
		+	<br>
		+	<br>36.
		+	<br>Öllum fell tàd væl í lág
		+	<br>fáðír hennar og móðír,
		+	<br>og so frúnnar fosturfàðir,
		+	<br>Engilbret hínn góðí.
		+	<br>
		+	<br>37.
		+	<br>Tá íð frúgvín Óluva
		+	<br>rattí hond ivir borð,
		+	<br>listuligt vàr á at lýða
		+	<br>teirra festnarorð.
		+	<br>
		+	<br>38.
		+	<br>Tàd rar reystí<ref>reystar ''er det islandske'' hraastr, ''tapper.''</ref> Hugin kongur,
		+	<br>fell à síni knà,
		+	<br>meðan hann frúnna Óluvu
		+	<br>til konu festi sàr.
		+	<br>
		+	<br>39.
		+	<br>Drukkid vàr teirra brúdleypíð,
		+	<br>hírðín vár so fegin,
		+	<br>sum fuglurin á viði situr,
		+	<br>verður á ljósum degí.
		+	<br>
		+	<br>40.
		+	<br>Hugin festí Óluvu,
		+	<br>førdi hàna heim,
		+	<br>hörpur og so pípur
		+	<br>leikaðu firi teim.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 <center>'''[[Føroysk kvæði]]'''
@@ Linje 16: / Linje 17: @@
 Ved
 <br>[[Venceslaus Ulricus Hammershaimb biografi|Venceslaus Ulricus Hammershaimb]]
-Kjøbenhavn, 1847.</center>
+'''Antiquarisk Tidsskrift'''<br>Kjøbenhavn<br>1847.</center>
-[[Bilde:Venceslaus Ulricus Hammershaimb.jpg|thumb|V. U. Hammershaimb]]Dette kvad, som jeg herved tillader mig at meddele, er ikke trykt før, ej heller findes det i Svabos og de andre håndskrevne samlinger af færøiske kvæder på det store kongelige bibliothek; alligevel er det et på Færøerne meget bekendt og yndet kvad. På min rejse deroppe tog jeg 4 optegnelser deraf, idet jeg lod mig det foresynge på Suderø, Skuvø, Sandø og Mikjunes; herved håber jeg at have fået det så fuldstændigt, som det er muligt nu at tilvejebringe; dog er det på flere steder tydeligt, at det før er blevet sunget fuldstændigere og vidtløftigere, end det nu her foreligger. Til grund for bearbejdelsen har jeg især lagt den suderøiske optegnelse, som fra indholdets side var den bedst sammenhængende og tillige med hensyn til sproget den reneste; hvad de andre havde fuldstændigere, har jeg flættet ind, hvor det kunde lade sig gøre uden endnu mere at afbryde gangen eller forstyrre enheden. Optegnelsen fra Mikjunes er langt kortere, og afviger temmelig betydeligt fra de 3 andre, hvorfor jeg kun enkelte steder har kunnet tage hensyn til den. Den vedføjede danske oversættelse må jeg bede læseren blot betragte som en såvidt muligt ordret gengivelse af den færøiske text, og ikke som en poetisk bearbejdelse deraf, hvilket jeg ikke formår at give.
+Dette kvad, som jeg herved tillader mig at meddele, er ikke trykt før, ej heller findes det i Svabos og de andre håndskrevne samlinger af færøiske kvæder på det store kongelige bibliothek; alligevel er det et på Færøerne meget bekendt og yndet kvad. På min rejse deroppe tog jeg 4 optegnelser deraf, idet jeg lod mig det foresynge på Suderø, Skuvø, Sandø og Mikjunes; herved håber jeg at have fået det så fuldstændigt, som det er muligt nu at tilvejebringe; dog er det på flere steder tydeligt, at det før er blevet sunget fuldstændigere og vidtløftigere, end det nu her foreligger. Til grund for bearbejdelsen har jeg især lagt den suderøiske optegnelse, som fra indholdets side var den bedst sammenhængende og tillige med hensyn til sproget den reneste; hvad de andre havde fuldstændigere, har jeg flættet ind, hvor det kunde lade sig gøre uden endnu mere at afbryde gangen eller forstyrre enheden. Optegnelsen fra Mikjunes er langt kortere, og afviger temmelig betydeligt fra de 3 andre, hvorfor jeg kun enkelte steder har kunnet tage hensyn til den. Den vedføjede danske oversættelse må jeg bede læseren blot betragte som en såvidt muligt ordret gengivelse af den færøiske text, og ikke som en poetisk bearbejdelse deraf, hvilket jeg ikke formår at give.

@@ Linje 167: / Linje 167: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
-[[Kategori:Tekster på dansk]]
+[[Kategori:Tekster på færøysk]]
 [[Kategori:Venceslaus Ulricus Hammershaimb]]
 [[Kategori:Færøyske kvad]]