Afguder - Revisjonshistorikk

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 05:00

2026-08-04T05:00:49Z

Carsten på 3. aug. 2026 kl. 17:29

2026-08-03T17:29:25Z

Carsten på 3. aug. 2026 kl. 14:30

2026-08-03T14:30:23Z

Carsten på 3. aug. 2026 kl. 14:25

2026-08-03T14:25:57Z

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 17:21

2023-03-03T17:21:48Z

Carsten på 23. jan. 2023 kl. 14:19

2023-01-23T14:19:06Z

Carsten på 23. jan. 2023 kl. 14:18

2023-01-23T14:18:10Z

Carsten på 2. apr. 2022 kl. 07:18

2022-04-02T07:18:02Z

Carsten på 24. sep. 2021 kl. 15:30

2021-09-24T15:30:05Z

Carsten på 24. sep. 2021 kl. 15:21

2021-09-24T15:21:19Z

@@ Linje 97: / Linje 97: @@
 Ligesom vankundige Norske Bønder have indbildt sig underjordiske Folk, eller saa kaldede ''Goveiter'', saa havde og Lapperne i deres Vankundigheds Tiid samme daarlige Indbildning.
-De saa kaldede ''Zhiakkalaggak'' troedes af en Deel at være Spøgelser i smaa Børns Gestalt; men af en gudfrygtig og i sin Opførsel skikkelig Porsanger-Fiords Lap, ved Navn ''Henrich Sarresön'', som var Farfader til den i Aaret 1758 fra Trondhiems Skole til Academiet dimitterede, og nu værende Pastor til benævnte Byes Hospitals-Kirke Hr. ''Anders Porsanger'', ere de mig beskrevne virkelig at være et Slags smaa Dyr, der holde sig i dybe Vand-Kilder, og i sin Skikkelse meget ligne smaa Børn uden Haar og Rost. Deres Kiød er efter hans Beretning meget nydeligt. Maaden, paa hvilken de faaes, sagde han at være denne: Man ved Bredden af den Vand-Kilde, hvor de have sit Tilhold, setter Smør i et Fad eller andet Kar, og, efterat de ere komne op at æde af samme, skyder dem; men de skal være meget rare at bekomme. Hvis benævnte Dyr ere til, og kunde bekommes, vare de formedelst deres rare Skikkelse værde at gives Sted i en Konges Konstkammer.
+De saa kaldede ''Zhiakkalaggak'' troedes af en Deel at være Spøgelser i smaa Børns Gestalt; men af en gudfrygtig og i sin Opførsel skikkelig Porsanger-Fiords Lap, ved Navn ''Henrich Sarresön'', som var Farfader til den i Aaret 1758 fra Trondhiems Skole til Academiet dimitterede, og nu værende Pastor til benævnte Byes Hospitals-Kirke Hr. ''Anders Porsanger'', ere de mig beskrevne virkelig at være et Slags smaa Dyr, der holde sig i dybe Vand-Kilder, og i sin Skikkelse meget ligne smaa Børn uden Haar og Røst. Deres Kiød er efter hans Beretning meget nydeligt. Maaden, paa hvilken de faaes, sagde han at være denne: Man ved Bredden af den Vand-Kilde, hvor de have sit Tilhold, setter Smør i et Fad eller andet Kar, og, efterat de ere komne op at æde af samme, skyder dem; men de skal være meget rare at bekomme. Hvis benævnte Dyr ere til, og kunde bekommes, vare de formedelst deres rare Skikkelse værde at gives Sted i en Konges Konstkammer.
 Mig er fortalt om en Porsanger-Fiords Søe-Lap, ved Navn ''Anders Eskildsön'', som de Norske kaldede ''Anders Brede-Skalde'', d.e. Brede-Pande, at han anraabede ''St. Hans'' om Hielp for Barsel-Qvinder. Benævnte Mand var død kort Tiid for min Ankomst at blive Missionaire der paa Stedet.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. aug. 2026 kl. 17:29
Linje 74:		Linje 74:


−	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae ~~Menniskerne~~ i betimelig Tiid derned, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.	+	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae Menniskene i betimelig Tiid derned, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. aug. 2026 kl. 14:30
Linje 27:		Linje 27:


−	'''En liden ~~Anmelding~~ om en Deel af de u-omvendte Finners Afguder og Afguds-Dyrkelse.'''	+	'''En liden Anmælding om en Deel af de u-omvendte Finners Afguder og Afguds-Dyrkelse.'''

	Lapperne have indbildt sig Guder paa adskillige Steder.		Lapperne have indbildt sig Guder paa adskillige Steder.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. aug. 2026 kl. 14:25
Linje 21:		Linje 21:


−	Lapperne have indbildt sig her og der i Biergene, ferske Søer og andensteds Guder, hvilke de paakaldede med adskillige ~~Taale~~-Maader, saasom: ''Gedge-Olmutzh, Passe Gedge Vækkiet! Danice'': Steen-Menniske, hellige Steen hielp! ''Vækkiet buorre Passe Vaerre, dastko Mudngji dal hætte bodi! Danice'': Hielp gode hellige Bierg, efterdi mig nu er Nød paakommen! samt andre saadanne Afgudiske Bede-Maneerer, og hvilke de meente at være tient med Offer, og derfor giorde Afgudiske Ofringer paa de Steder, hvor de troede, at samme Afguder havde sin Bolig. Læs meere derom i det følgende Capitel.	+	Lapperne have indbildt sig her og der i Biergene, ferske Søer og andensteds Guder, hvilke de paakaldede med adskillige Tale-Maader, saasom: ''Gedge-Olmutzh, Passe Gedge Vækkiet! Danice'': Steen-Menniske, hellige Steen hielp! ''Vækkiet buorre Passe Vaerre, dastko Mudngji dal hætte bodi! Danice'': Hielp gode hellige Bierg, efterdi mig nu er Nød paakommen! samt andre saadanne Afgudiske Bede-Maneerer, og hvilke de meente at være tient med Offer, og derfor giorde Afgudiske Ofringer paa de Steder, hvor de troede, at samme Afguder havde sin Bolig. Læs meere derom i det følgende Capitel.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Ancient Nordic Sami people offering to Diermes or Thor by Picart 1724.jpg|thumb|300px|<center>Ofring til Diermes eller Thor</center>]]
-<center>'''[[Samisk religion]]'''
+<center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Samisk religion]]'''
 Uddrag af Knud Leem:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. jan. 2023 kl. 14:19
Linje 80:		Linje 80:


−	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>	+	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte.<ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>

	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. jan. 2023 kl. 14:18
Linje 81:		Linje 81:

	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>		Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>
		+
	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. apr. 2022 kl. 07:18
Linje 45:		Linje 45:

	II. ''Horangalis'', Torden, som Lapperne have kaldet en Gud, der tit bliver vreed, og ey allene slaaer Stykker af Biergene, og nedfælder Træerne; men endogsaa slaaer Mennisker og Qvæg ihiel, hvorfor Lapperne af Frygt for ''Horangalis'', der er bleven vreed, og haver ladet sig høre i Skyerne, have giort hannem Offer, for derved at stille hans Vrede.		II. ''Horangalis'', Torden, som Lapperne have kaldet en Gud, der tit bliver vreed, og ey allene slaaer Stykker af Biergene, og nedfælder Træerne; men endogsaa slaaer Mennisker og Qvæg ihiel, hvorfor Lapperne af Frygt for ''Horangalis'', der er bleven vreed, og haver ladet sig høre i Skyerne, have giort hannem Offer, for derved at stille hans Vrede.
		+
	III) ''Gisen-Olmai''.		III) ''Gisen-Olmai''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. sep. 2021 kl. 15:30
Linje 79:		Linje 79:


−	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme ~~slik~~ Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>	+	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>
	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. sep. 2021 kl. 15:21
Linje 73:		Linje 73:


−	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae Menniskerne i betimelig Tiid ~~dernedd~~, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.	+	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae Menniskerne i betimelig Tiid derned, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.