Carsten på 3. mar. 2023 kl. 16:13

2023-03-03T16:13:05Z

Carsten: Friis: Ailekes olbmak, Helligdagsmænd

2021-03-07T08:14:25Z

Friis: Ailekes olbmak, Helligdagsmænd

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Ailekes olbmak, Helligdagsmænd]] !! !! !!
|-
|}

[[File:Jens_Andreas_Friis.jpg|thumb|150px|<center>Jens Andreas Friis</center>]]

<center>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
 [[Jens Andreas Friis biografi| Jens Andreas Friis]]
 

 <big><big>'''Gudelære'''</big> '''2. Himmelens og Luftens Guder''' '''§ 18. Ailekes olbmak, Helligdagsmænd'''</big></center>

Samtlige norske Forfattere omtale 3 Guddommeligheder under Navn af ''Ailekes olbmak'', hellige Mænd eller Helgener. Saaledes fortæller Jessen: "Paa 3 af Solens ''lavček'', (egentl. Tømmer, ɔ: Straaler) staa Lappernes ''Ailekes olbmak'' eller saadanne Guddomme, som for sin Hellighed altid betegnes med et Kors. Paa den første ''Bæivvelafče'' (Runeb. No. 7. Fig. 48 a) staar ''Burres'', (rimeligvis Feilskrift istedetfor ''boares'', gammel), eller ''Sodnabæivve'' Ailek, Søndagsmanden eller Guddommen for Søndagen, hvilken Dag de ansaa for den kraftigste og fornemste til at holde Troldmesser paa. Paa den anden ''Bæivvelafče'' staar ''Lava'' (ɔ: ''Lavardak'') ''Ailek'', Guddommen for Lørdagen, hvilken Dag skulde væne den kraftigste næst efter Søndagen. Paa den 3die ''Bæivvelafče'' staar Frid ''Ailek'' eller Guddommen for Fredagen, hvilken Dag vel holdtes hellig, som en fornem Runedag, men dog ikke saa høi som de tvende foregaaende. Om Fredagen og Lørdagen var det for Alting forbudt at hugge Ved til Brændsel; thi man foregav, at ''Ailekes olbmak'' bleve fortørnede derover, og ved det første Hug, man gav et Træ paa disse Dage, kom der Blod af Skaaret. Søndagen derimod ansaaes — foruden som Runedag — tillige som en heldig Dag for Jagt."

I Nærø-Manuskriptet, hvor disse Guddomme, (se Runeb. No. 1. Fig. 10, 11 og 12), benævnes ''Ailekes olmai'', Søndagsmanden, ''Nubbe'' (ɔ: den anden) ''Ailekes'', Lørdagsmanden, og ''Gulman'' (ɔ: ''goalmad'', den tredie) ''Ailekes'' Fredagsmanden, forklares videre: "Disse ''Aileker'' ere Lappernes Underguder eller Storengle, skabte af de 3 store, himmelske Guder i den Hensigt, at de her paa Jorden stedse skulle gaa Lapperne til Haande og føre deres Bønner op til bemeldte 3 Storguder, (''Horagales'', ''Varalde olmai'' og ''Biegga-gales''), isærdeles naar de have Runebommens Raadførelse nødig. De anraabe da en vis af disse ''Aileker'', nemlig om Lørdagen ''Nubbe Ailekes'', om Søndagen ''Ailekes olmai'' og om Fredagen ''Gulman ailekes'', at de skulle befordre Runingen, at den maa gaa heldig for sig, og at de skulle rekommendere deres Forespørgsel til et godt Svar hos de 3 Storguder, hvorfor de ogsaa afbilde dem med Vinger, (se Runeb. No. 1), som de, der i en Hast maa flyve fra og til Himmelen og Jorden".

Saavel af Jessens Beskrivelse, som fornemmelig af Fremstillingen i Nærømanuskriptet ser man tydeligt nok, at de 3 Aileker ere laante fra Katholicismens Lære om Helgener, Helgenbilleder og Helgentilbedelse. Ingen af de svenske Forfattere kjende noget til disse Aileker. Heller ikke bleve de dyrkede i det egentlige Finmarken, hvor derimod Torsdagen blev helligholdt til Ære for ''Diermes''<ref>Jessen. Pag. 79.</ref>. Det synes især at have været Lapperne i Nordland, der boede Katholicismens Hovedsæde, Trondhjem, nærmest, som have kjendt og dyrket disse Aileker. At de maa være laante, bestyrkes ogsaa af den Omstændighed, at ''Ailek'' ikke er lappisk, men laant af det norske Ord "heilag", hellig, (opr. af "heil", hel, ukløvet, hellig; thi Intet af det, som ofredes til Guderne, maatte knuses eller kløves anderledes end efter Ledemodene). ''Aileg'' eller ''Ailek'' bruges endnu i de mellemste Lapmarker i Betydningen Helligdag, Søndag. Man finder forøvrigt ikke Tegn til, at Lapperne i ældre Tider have høitideligholdt bestemte Dage, naar undtages visse Offertider og de Dage, der især brugtes til Runing.<ref>Læstad. Manuskript.</ref> I Sproget findes heller ikke egne Udtryk for Maaned og Uge; thi ''Manno og Mannod'', Maane og Maaned, samt Vakko, Uge, ere tydeligt nok laante af Norsk. Heller ikke Navnene paa Dagene i Ugen ere ægte lappiske. ''Sodnabæivve'', Søndag, (g. N. sunnudagr); ''Vuosarga'', (ɔ: ''vuostas arga'', første Ørkedag), Mandag; ''Maƞebarga'', (''maƞeb'', anden), Tirsdag; ''Gaskavakko'', (''gaska'', midt i), Onsdag; ''Duoresdak'', Torsdag; ''Berjadak'', (af Frei; thi ''Fr'' kan Lappen kun udtale som ''Br'' eller ''Pr''), Fredag; og ''Lavardak'', Lørdag ere samtlige laante.

==Fodnoter==
<references/>
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Jens Andreas Friis]]
[[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[File:Jens_Andreas_Friis.jpg|thumb|150px|<center>Jens Andreas Friis</center>]]
-<center>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
+<center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
 <br>[[Jens Andreas Friis biografi| Jens Andreas Friis]]
 <br>

Ailekes olbmak, Helligdagsmænd - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 16:13

Carsten: Friis: Ailekes olbmak, Helligdagsmænd