Anmærkninger Groa's Tryllesang (FM) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal: HTML-vask

2013-03-02T21:45:28Z

HTML-vask

Carsten: Anmærkninger Groa's Tryllesang (FM)

2013-01-12T16:06:18Z

Anmærkninger Groa's Tryllesang (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anmærkninger Groa's Tryllesang (FM)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Anmærkninger'''</big></center>
 
1-2. Denne Paakaldelse og Svaret derpaa viser at den afdöde Moder havde i levende Live befalet sin Sön at tye til hendes Gravhöj naar han var stedt i Nöd.
3. Lignelsen er taget af et Tavlbord hvorpaa et vanskeligt Schach- eller Bret-spil er opstillet for at vindes af en kyndig Spiller. Om Strophens sidste Hælvte, og den hele paafölgende fjerde, see Indledningen.
5. Her menes öjensynlig Tryllesange eller Moderene kraftige Velsignelser, til hvis Virkning Sönnen havde fuldkommen Tillid efter Oldtidens almindelige Tænkemaade.
6. Rinda er Jorden, Ran Havet eller Bölgen, som personificerede Naturgudinder. Dette Sted sigter uden Tvivl til et allegorisk Sagn (maaske en tabt cosmogonisk Sang eller physisk Gaadedigt) omtrent af den Mening: "Jorden sagde til Bölgen: Skyd det dig af Skulderen, com tykkes dig for tungt at bære." Om Bölgen kan virkelig en slig Talemaade bruges, især naar den opbryder Isen som har lagt sig paa Vandet. Ogsaa synes Storhavets Bölger at lede eller bevæge sig selv, uden Luftens eller Vindens Paavirkning. Heraf har man maaske draget den moralske Anvendelse: Anstræng dine Kræfter, at du ikke skal trænge til Andres Hjelp.
7. Urde, den ypperste af Nornerne, sættes ofte for selve Skjæbnen eller Skjæbnens Herskerinde. Den sidste Hælvte sigter enten til truende Fare for at beskjemmes (f. Ex. vanærende Trældom) eller og til Syn, som lokke til skammelig Vellyst (maaske med Hensyn til den usmittede Kydskhed som Ynglingen burde bevare, af Troskab til den Мöе, hvis Haand han skulde stræbe at vinde).
10. Her omtales enten magisk uskadelig Ild, som mentes at fortære Lænkerne, saa at de lösnedes fra Kroppen; *) eller ogsaa Ordet Leifnis-eldar beroer paa en homonymisk Gaade (for l. seidr) da det vilde betyde kjærligt Tryllerie. Endelig kunde det sigte til Elskerindens frelsende Hjelp, som saa tit fortælles, ved slige Lejligheder, i romantiske Sagn og Digte.
11. E. O. Lugn (eller Luft, Luftning) og Hav skulle for dig indsluttes i en Sæk (hvorover du raader efter Behag). G. Magnæus lagde Merke til, at denne Talemaade erindrer om den Sæk som Circe gav Ulysses, og hvori Vindene vare indsluttede, ligesaavel som de nyere Almuesagn om Finlapperne som eje slige vidunderlige Poser.
13. Kristin, kan læses og oversættes: 1) kristen; da en hedenek Spaaqvinde eller Vala taler her, er det mærkeligt at hun ansaa de kristne Qvinder for at kunne tilföje Skade ved Trolddom. Enhver seer lettelig, at de andægtige Nonners og andre formentlige Helgeninders Bönner, Besværgelser, Signen, Korsen o. s. v. maatte forekomme Hedningerne for at være ligesaa magiske som vi ansee deres Runer og Imprecationer for at være; 2) krístin — pibende, mumlende, som da vilde faae Hensyn til Dödningstemmen, i Overensstemmelse med Almuens og selv de homeriske Grækers Forestillinger; 3) krístín (kreistin) knibende, plagende; — et djævelsk Gjenfærd.
14. Flere oldnordiske Sagn og Sange handle om Jætter som forelagde de Reisende dunkle Spörgsmaal, der gjaldt deres Liv, som ikke kunde svare rigtig. See f. Ex. Vafthrudnersmaal og Saxos Fortællmg (i 8de Bog) om Jætten, som fordrede kloge Taler af Torkild Adelfar. Grækernes Sphinx (som i Grunden er en mythisk Trold) lurede og paa de Reisende for at myrde dem, hvis de ej kunde löse mörke Gaader o. s. v.
15. De forrige Oversættere antage Ordet Æva for her at betyde aldrig (nunqvam) da det og ellers kan betyde stedse eller nogensinde (unqvam). Jeg foretrækker her den sidste Betydning, som svarer til Sangens hele övrige Indhold, da Meningen er: Drag nu kun hen og sky ikke de Farer som forekomme dig at være uovervindelige о. s. v.
16. Den jordfaste Klippe, hvorpaa Dödningen stod medens Trylleqvadet sanges, har maaske en symbohsk Hentydning til de deri indeholdte Löfters Fasthed og de givne Velsignelsers Kraft.
 
Noter:
*) Muelig har man lagt Mærke til det elektriske Skin eller Luer, som enkelte Menneskers Legeme frembringer, og det er da naturligt at man ansaa et saadant Phoenomen for at være af magisk Natur

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 16: / Linje 15: @@
 <big>'''Anmærkninger'''</big></center>
-<br />
-<p>1-2. Denne Paakaldelse og Svaret derpaa viser at den afdöde Moder havde i levende Live befalet sin Sön at tye til hendes Gravhöj naar han var stedt i Nöd.</p>
-<p>3. Lignelsen er taget af   et Tavlbord hvorpaa et vanskeligt Schach- eller Bret-spil er opstillet   for at vindes af en kyndig Spiller. Om Strophens sidste Hælvte, og den hele paafölgende fjerde, see Indledningen.</p>
+-2. Denne Paakaldelse og Svaret derpaa viser at den afdöde Moder havde i levende Live befalet sin Sön at tye til hendes Gravhöj naar han var stedt i Nöd.
-<p>5. Her   menes öjensynlig Tryllesange eller Moderene kraftige Velsignelser, til   hvis Virkning Sönnen havde fuldkommen Tillid efter Oldtidens almindelige   Tænkemaade.</p>
-<p>6. <em>Rinda</em> er <em>Jorden</em>, <em>Ran</em> Havet eller Bölgen, som personificerede Naturgudinder. Dette Sted sigter uden Tvivl til et allegorisk Sagn (maaske en tabt cosmogonisk Sang eller physisk Gaadedigt) omtrent af den Mening: &quot;<em>Jorden</em> sagde til <em>Bölgen</em>: Skyd det dig af Skulderen, com tykkes dig for tungt at bære.&quot; Om Bölgen kan virkelig en slig Talemaade bruges, især naar den opbryder   Isen som har lagt sig paa Vandet. Ogsaa synes Storhavets Bölger at lede   eller bevæge sig selv, uden Luftens eller Vindens Paavirkning. Heraf   har man maaske draget den moralske Anvendelse: Anstræng dine Kræfter, at du ikke skal trænge til Andres Hjelp.</p>
+. Lignelsen er taget af et Tavlbord hvorpaa et vanskeligt Schach- eller Bret-spil er opstillet for at vindes af en kyndig Spiller. Om Strophens sidste Hælvte, og den hele paafölgende fjerde, see Indledningen.
-<p>7. <em>Urde</em>, den ypperste af Nornerne, sættes ofte for selve Skjæbnen eller Skjæbnens Herskerinde. Den sidste   Hælvte sigter enten til truende Fare for at beskjemmes (f. Ex.   vanærende Trældom) eller og til Syn, som lokke til skammelig Vellyst   (maaske med Hensyn til den usmittede Kydskhed som Ynglingen burde bevare, af Troskab til den Мöе, hvis Haand han skulde stræbe at vinde).</p>
-<p>10. Her omtales enten <em>magisk uskadelig Ild</em>, som mentes at fortære Lænkerne, saa at de lösnedes fra Kroppen; <sup>*)</sup> eller ogsaa Ordet <em>Leifnis-eldar</em> beroer paa en homonymisk Gaade (for <em>l. seidr</em>) da det vilde betyde <em>kjærligt Tryllerie</em>. Endelig   kunde det sigte til Elskerindens frelsende Hjelp, som saa tit   fortælles, ved slige Lejligheder, i romantiske Sagn og Digte.</p>
+. Her menes öjensynlig Tryllesange eller Moderene kraftige Velsignelser, til hvis Virkning Sönnen havde fuldkommen Tillid efter Oldtidens almindelige Tænkemaade.
-<p>11. E. O. Lugn (eller Luft, Luftning) og Hav skulle for <em>dig indsluttes i en Sæk</em> (hvorover du raader efter Behag). <em>G. Magnæus</em> lagde Merke til, at denne Talemaade erindrer om den Sæk som <em>Circe</em> gav <em>Ulysses</em>, og hvori Vindene vare indsluttede, ligesaavel som de nyere Almuesagn om Finlapperne som eje slige vidunderlige Poser.</p>
-<p>13. <em>Kristin</em>, kan læses og oversættes: 1) <em>kristen</em>; da en hedenek Spaaqvinde eller <em>Vala</em> taler   her, er det mærkeligt at hun ansaa de kristne Qvinder for at kunne   tilföje Skade ved Trolddom. Enhver seer lettelig, at de andægtige   Nonners og andre formentlige Helgeninders Bönner, Besværgelser, Signen,   Korsen o. s. v. maatte forekomme Hedningerne for at være ligesaa   magiske som vi ansee deres Runer og Imprecationer for at være; 2) <em>krístin</em> — <em>pibende</em>, <em>mumlende</em>, som da vilde faae Hensyn til Dödningstemmen, i Overensstemmelse med Almuens og selv de homeriske Grækers Forestillinger; 3) <em>krístín</em> (<em>kreistin</em>) knibende, plagende; — et djævelsk Gjenfærd.</p>
+. ''Rinda'' er ''Jorden'', ''Ran'' Havet eller Bölgen, som personificerede Naturgudinder. Dette Sted sigter uden Tvivl til et allegorisk Sagn (maaske en tabt cosmogonisk Sang eller physisk Gaadedigt) omtrent af den Mening: &quot;''Jorden'' sagde til ''Bölgen'': Skyd det dig af Skulderen, com tykkes dig for tungt at bære.&quot; Om Bölgen kan virkelig en slig Talemaade bruges, især naar den opbryder Isen som har lagt sig paa Vandet. Ogsaa synes Storhavets Bölger at lede eller bevæge sig selv, uden Luftens eller Vindens Paavirkning. Heraf har man maaske draget den moralske Anvendelse: Anstræng dine Kræfter, at du ikke skal trænge til Andres Hjelp.
-<p>14. Flere oldnordiske Sagn   og Sange handle om Jætter som forelagde de Reisende dunkle   Spörgsmaal, der gjaldt deres Liv, som ikke kunde svare rigtig. See f.   Ex. <em>Vafthrudnersmaal</em> og <em>Saxos</em> Fortællmg (i 8<sup>de</sup> Bog) om Jætten, som fordrede kloge Taler af <em>Torkild Adelfar</em>. Grækernes <em>Sphinx</em> (som i Grunden er en mythisk Trold) lurede og paa de Reisende for at myrde dem, hvis de ej kunde löse mörke Gaader o. s. v.</p>
-<p>15. De forrige Oversættere antage Ordet <em>Æva</em> for her at betyde <em>aldrig</em> (<em>nunqvam</em>) da det og ellers kan betyde <em>stedse</em> eller <em>nogensinde</em> (<em>unqvam</em>). Jeg foretrækker her den sidste   Betydning, som svarer til Sangens hele övrige Indhold, da Meningen er:   Drag nu kun hen og sky ikke de Farer som forekomme dig at være uovervindelige о. s. v.</p>
+. ''Urde'', den ypperste af Nornerne, sættes ofte for selve Skjæbnen eller Skjæbnens Herskerinde. Den sidste Hælvte sigter enten til truende Fare for at beskjemmes (f. Ex. vanærende Trældom) eller og til Syn, som lokke til skammelig Vellyst (maaske med Hensyn til den usmittede Kydskhed som Ynglingen burde bevare, af Troskab til den Мöе, hvis Haand han skulde stræbe at vinde).
-<p>16. <em>Den jordfaste Klippe</em>, hvorpaa   Dödningen stod medens Trylleqvadet sanges, har maaske en symbohsk   Hentydning til de deri indeholdte Löfters Fasthed og de givne   Velsignelsers Kraft.</p>
-<p>&nbsp;</p>
+. Her omtales enten ''magisk uskadelig Ild'', som mentes at fortære Lænkerne, saa at de lösnedes fra Kroppen;<ref>Muelig har man lagt Mærke til det elektriske Skin eller Luer, som enkelte Menneskers Legeme frembringer, og det er da naturligt at man ansaa et saadant Phoenomen for at være af magisk Natur.</ref> eller ogsaa Ordet ''Leifnis-eldar'' beroer paa en homonymisk Gaade (for ''l. seidr'') da det vilde betyde ''kjærligt Tryllerie''. Endelig kunde det sigte til Elskerindens frelsende Hjelp, som saa tit fortælles, ved slige Lejligheder, i romantiske Sagn og Digte.
-<p><strong>Noter</strong>:</p>
-<p>*) Muelig har man lagt Mærke til det elektriske   Skin eller Luer, som enkelte Menneskers Legeme frembringer, og det   er da naturligt at man ansaa et saadant Phoenomen for at være af magisk   Natur</p>
+. E. O. Lugn (eller Luft, Luftning) og Hav skulle for ''dig indsluttes i en Sæk'' (hvorover du raader efter Behag). ''G. Magnæus'' lagde Merke til, at denne Talemaade erindrer om den Sæk som ''Circe'' gav ''Ulysses'', og hvori Vindene vare indsluttede, ligesaavel som de nyere Almuesagn om Finlapperne som eje slige vidunderlige Poser.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]