Anmærkninger Valas Spaadom (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. des. 2021 kl. 08:45

2021-12-22T08:45:00Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:49

2019-08-13T08:49:34Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:48

2019-08-13T08:48:09Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:46

2019-08-13T08:46:54Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:42

2019-08-13T08:42:49Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:39

2019-08-13T08:39:20Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:25

2019-08-13T08:25:27Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:12

2019-08-13T08:12:59Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:06

2019-08-13T08:06:31Z

Carsten på 13. aug. 2019 kl. 08:03

2019-08-13T08:03:47Z

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
-. ''Idas Slette'', Gudernes Forsamlings Plads, havde de gamle Nordboer tilfælles med Phrygerne og Grækerne. Himmelbjergets Top forstodes vistnok derunder af begge Folk. Ogsaa Inderne skulle have den samme Benævnelse for Gudebjergets eller Himmelens Midte. ''Offerkredsen'' sigter maaskee til den runde Horizont, ''Templet'' til Himmelhallen. Oa Guderne mentes at boe eller opholde sig paa slige hellige Steder er Talen i det hele om de Boliger som de opförte til deres eget Brug. Asernes meget Guld og Sölv sigte derimod deels til de saaledes glimrende Himmelkloder (som endnu betegne Metallerne) deels maaskee og til de ædle Malmes Skabelse paa Jorden eller i dens Inderste. Den yngre Edda fortæller hvorledes Guderne dannede de lysende Himmellegemer af gloende metallisk Materie (Senner eller Storre) fra ''Muspell''.
+. ''Idas Slette'', Gudernes Forsamlings Plads, havde de gamle Nordboer tilfælles med Phrygerne og Grækerne. Himmelbjergets Top forstodes vistnok derunder af begge Folk. Ogsaa Inderne skulle have den samme Benævnelse for Gudebjergets eller Himmelens Midte. ''Offerkredsen'' sigter maaskee til den runde Horizont, ''Templet'' til Himmelhallen. Da Guderne mentes at boe eller opholde sig paa slige hellige Steder er Talen i det hele om de Boliger som de opförte til deres eget Brug. Asernes meget Guld og Sölv sigte derimod deels til de saaledes glimrende Himmelkloder (som endnu betegne Metallerne) deels maaskee og til de ædle Malmes Skabelse paa Jorden eller i dens Inderste. Den yngre Edda fortæller hvorledes Guderne dannede de lysende Himmellegemer af gloende metallisk Materie (Senner eller Storre) fra ''Muspell''.
@@ Linje 41: / Linje 41: @@
-. Mellem denne og den næstforegaaende Strophe synes noget at være bortkommet — med mindre Digteren vil antyde at Guderne besluttede at skabe Dværgene (hvoriblandt Sortalfeme eller Mörkets Aander) efter Jættindernes Raad. ''Havjætten'' er vel ''Ymer'', den store chaotiske Vandsamling; hans Blod er Vandet, hans Been og Kjöd Stene og Jord. Af disse skabtes de dem beboende Natur- eller Elementar-Aander.
+. Mellem denne og den næstforegaaende Strophe synes noget at være bortkommet — med mindre Digteren vil antyde at Guderne besluttede at skabe Dværgene (hvoriblandt Sortalferne eller Mörkets Aander) efter Jættindernes Raad. ''Havjætten'' er vel ''Ymer'', den store chaotiske Vandsamling; hans Blod er Vandet, hans Been og Kjöd Stene og Jord. Af disse skabtes de dem beboende Natur- eller Elementar-Aander.
@@ Linje 156: / Linje 156: @@
-. ''Hlyn (Lyna)'' omtales ellers i den yngre Edda som en underordnet Gudinde, men her anvendes vel hendes Navn paa ''Frigga'' selv (Jordens Gudinde, Odins eller ''Himmelgudens'' Hustrue). Her siger Digteren at han eller Himlen opsluges af ''Fenris Ulven'' eller ''Afgrundens Lue og det underste Mörke'', hvorimod ''Bele's'' (Vinterens) Drabsmand, nemlig ''Freyr'' eller Solen tilintetgjöres af den endnu lysere og hedere ''Surtur'', af hvis Flammeverden den oprindelig kun var en Gnist eller Funke.
+. ''Hlyn (Lyna)'' omtales ellers i den yngre Edda som en underordnet Gudinde, men her anvendes vel hendes Navn paa ''Frigga'' selv (Jordens Gudinde, ''Odins'' eller ''Himmelgudens'' Hustrue). Her siger Digteren at han eller Himlen opsluges af ''Fenris Ulven'' eller ''Afgrundens Lue og det underste Mörke'', hvorimod ''Bele's'' (Vinterens) Drabsmand, nemlig ''Freyr'' eller Solen tilintetgjöres af den endnu lysere og hedere ''Surtur'', af hvis Flammeverden den oprindelig kun var en Gnist eller Funke.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:49
Linje 168:		Linje 168:


−	52. Digteren vil altsaa, i Overeensstemmelse med alle Folks ældste Sagn og tillige med de nyeste Naturforskeres Paastand, at Jorden er opkommet af Havet, eller bleven til af en uhyre Vandsamling. En saadan Revolution undergaaer den nu paa ny. Udtrykket ''~~idia~~-græn'' er vel her egentlig ''Sö-grön'', da den af Dybet opkommende Jord, er, ligesom Havets Bund, overgroet med mörkegrönt Sögræs. Havet overskyller da tildeels selv de höje Bjerge, og nedstyrter derpaa i Fosse, hvorover Fjeldörnen svæver, da den nu maae nære sig af Fisk.	+	52. Digteren vil altsaa, i Overeensstemmelse med alle Folks ældste Sagn og tillige med de nyeste Naturforskeres Paastand, at Jorden er opkommet af Havet, eller bleven til af en uhyre Vandsamling. En saadan Revolution undergaaer den nu paa ny. Udtrykket ''idiu-græn'' er vel her egentlig ''Sö-grön'', da den af Dybet opkommende Jord, er, ligesom Havets Bund, overgroet med mörkegrönt Sögræs. Havet overskyller da tildeels selv de höje Bjerge, og nedstyrter derpaa i Fosse, hvorover Fjeldörnen svæver, da den nu maae nære sig af Fisk.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:48
Linje 168:		Linje 168:


−	52. Digteren vil altsaa, i Overeensstemmelse med alle Folks ældste Sagn og tillige med de nyeste Naturforskeres Paastand, at Jorden er opkommet af ~~Haver~~, eller bleven til af en uhyre Vandsamling. En saadan Revolution undergaaer den nu paa ny. Udtrykket ''idia-græn'' er vel her egentlig ''Sö-grön'', da den af Dybet opkommende Jord, er, ligesom Havets Bund, overgroet med mörkegrönt Sögræs. Havet overskyller da tildeels selv de höje Bjerge, og nedstyrter derpaa i Fosse, hvorover Fjeldörnen svæver, da den nu maae nære sig af Fisk.	+	52. Digteren vil altsaa, i Overeensstemmelse med alle Folks ældste Sagn og tillige med de nyeste Naturforskeres Paastand, at Jorden er opkommet af Havet, eller bleven til af en uhyre Vandsamling. En saadan Revolution undergaaer den nu paa ny. Udtrykket ''idia-græn'' er vel her egentlig ''Sö-grön'', da den af Dybet opkommende Jord, er, ligesom Havets Bund, overgroet med mörkegrönt Sögræs. Havet overskyller da tildeels selv de höje Bjerge, og nedstyrter derpaa i Fosse, hvorover Fjeldörnen svæver, da den nu maae nære sig af Fisk.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:46
Linje 165:		Linje 165:


−	51. ''Aldurnári'' af ''næra'' (ligesom vel og den rigtige ''Nári''); ogsaa ''hæra'' af ''hár, bára'' af ''bæra'', ''særi'' af ''~~sár~~'' o. s. v., eller: ''det altnærende Træe'' er Verdenstræet Yggdrasill. Dets Stamme afbrænder ikke gandske, som vi strax see ganske tydelig i det Fölgende.	+	51. ''Aldurnári'' af ''næra'' (ligesom vel og den rigtige ''Nári''); ogsaa ''hæra'' af ''hár, bára'' af ''bæra'', ''særi'' af ''sór'' o. s. v., eller: ''det altnærende Træe'' er Verdenstræet Yggdrasill. Dets Stamme afbrænder ikke gandske, som vi strax see ganske tydelig i det Fölgende.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:42
Linje 150:		Linje 150:


−	46. ''Aser'' ere de höje Himmelguder, ''Alfer'' de mindre underordnede ~~Natufaander~~. Ogsaa de i Bjergenes inderste Klippehuler boende Dværge, mærke nu at de ville styrte sammen, tro sig ikke sikkre der, og styrte Stönnende ud af Dörrene.	+	46. ''Aser'' ere de höje Himmelguder, ''Alfer'' de mindre underordnede Naturaander. Ogsaa de i Bjergenes inderste Klippehuler boende Dværge, mærke nu at de ville styrte sammen, tro sig ikke sikkre der, og styrte Stönnende ud af Dörrene.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:39
Linje 144:		Linje 144:


−	44. ''Hrymur'' eller ''Hrimur'' synes at være ''Hrimthussernes'' eller Frostjætternes överste Anförer; Havet opsvulmer for ham. Verdensslangen eller ''Midgaardsormen'' er det rasende Ocean. ''Örnen'' (som ~~formeldt~~) den dræbende Storm.	+	44. ''Hrymur'' eller ''Hrimur'' synes at være ''Hrimthussernes'' eller Frostjætternes överste Anförer; Havet opsvulmer for ham. Verdensslangen eller ''Midgaardsormen'' er det rasende Ocean. ''Örnen'' (som förmeldt) den dræbende Storm.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2019 kl. 08:25
Linje 111:		Linje 111:


−	31. Balders Broder ''Vale'' eller den lysere Aarstid dræber og opbrænder (ved Fakkelfestens Glædesbaal) ''Höder'' eller Mörket som havde omkommet ''Balder''. Dog begræder ''Frigga'', Jordens Gudinde, endnu, i sine lavere Sale, ''Valhallas'' ~~støre~~ Tab. Saaledes græd den phrygiske Gudinde over ''Attis, Aphrodite'' over ''Adonis, Isis'' over ''Osiris'' o. s. v. See endvidere Indledningen til Digtet, samt hvad der anföres om Vale i Beskrivelsen over de oldnordiske Solhuse.	+	31. Balders Broder ''Vale'' eller den lysere Aarstid dræber og opbrænder (ved Fakkelfestens Glædesbaal) ''Höder'' eller Mörket som havde omkommet ''Balder''. Dog begræder ''Frigga'', Jordens Gudinde, endnu, i sine lavere Sale, ''Valhallas'' store Tab. Saaledes græd den phrygiske Gudinde over ''Attis, Aphrodite'' over ''Adonis, Isis'' over ''Osiris'' o. s. v. See endvidere Indledningen til Digtet, samt hvad der anföres om Vale i Beskrivelsen over de oldnordiske Solhuse.

@@ Linje 190: / Linje 190: @@
-. Efter manges Mening synes Spaaqvinden, naar han læses isteden for hun, at forkynde endeligen Helvedesslangen Nidhugs Undergang eller Fordrivelse af Verden, hvilken han her gjör et forgjæves Forsög paa at bemægtige sig. Skal man fölge den sædvanlige Læsemaade kan man ej andet end tænke paa den Valas Gjenfærd som i Vegtamsqvida spaaer for Odin om Gudernes og Verdens Skjæbne, især naar man lægger Mærke til, hvad der er anfört i det foregaaende, at alle vor Valas egentlige Spaadomme fremföres efter den samme Guds Opfordring (see Str. 28).
+. Efter manges Mening synes Spaaqvinden, naar ''han'' læses isteden for ''hun'', at forkynde endeligen Helvedesslangen ''Nidhugs'' Undergang eller Fordrivelse af Verden, hvilken han her gjör et forgjæves Forsög paa at bemægtige sig. Skal man fölge den sædvanlige Læsemaade kan man ej andet end tænke paa den Valas Gjenfærd som i Vegtamsqvida spaae for Odin om Gudernes og Verdens Skjæbne, især naar man lægger Mærke til, hvad der er anfört i det foregaaende, at alle vor Valas egentlige Spaadomme fremföres efter den samme Guds Opfordring (see Str. 28).
-<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;Dog er det vel tænkeligt at den Vala, som forfattede eller siden reciterte Sangen, mener blot ved de sidste Ord "Nu vil hun synke" hvori hun, som oftere, taler om sig selv i 3die Person, sin egen Nedfart fra den Forhöjning hvorpaa slige Personer plejede at sidde medens de hellige Sange bleve afsjungne o. s. v. — Kan vel være at de höje Steenaltere, i vore nu saa længe forladte og vanhelligede Offerdysser, hvis Overliggere ofte synes at være indrettede til et slags Sæder, undertiden tjente Talere, Præster eller Spaaqvinder til Kathedre. At stige pludselig ned fra en saadan Forhöjning, og ligesom forsvinde ind i det nedenunder værende Klippekammer, kunde vel kaldes at synke, i Digter-Sproget.
+<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;Dog er det vel tænkeligt at den Vala, som forfattede eller siden reciterte Sangen, mener blot ved de sidste Ord "Nu vil hun synke" hvori hun, som oftere, taler om sig selv i 3die Person, sin egen Nedfart fra den Forhöjning hvorpaa slige Personer plejede at sidde medens de hellige Sange bleve afsjungne o. s. v. — Kan vel være at de höje Steenaltere, i vore nu saa længe forladte og vanhelligede Offerdysser, hvis Overliggere ofte synes at være indrettede til et slags Sæder, undertiden tjente Talere, Præster eller Spaaqvinder til Kathedre. At stige pludselig ned fra en saadan Forhöjning, og ligesom forsvinde ind i det nedenunder værende Klippekammer, kunde vel kaldes ''at synke'', i Digter-Sproget.
-<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;I övrigt troer jeg, efter hvad jeg har anfört i Indledningen; at den begeistrede Digterinde mener selve Mörket ved den skumle Drage som kommer tilflyvende fra Mörkets Fjelde eller Huler, og synker, eller nedsænker sig over Jorden. Dets förste Nærmelse til Jorden skete og virkelig ved Solens Vendepunkt i Sommersolhverv, netop da Vala, efter min Gisning, ender sin festlige prophetiske Sang. Dertil henviser jeg og angaaende dæmoniske Dragers Omflagren ved Sommersolhverv, efter Sydboernes Overtroe, De forskjellige Forklaringer beroe saaledes paa en af tvende Læsemaader, han (Dragen) eller hun (Spaaqvinden).
+<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;I övrigt troer jeg, efter hvad jeg har anfört i Indledningen; at den begeistrede Digterinde mener selve Mörket ved den ''skumle Drage som kommer tilflyvende fra Mörkets Fjelde eller Hule;'' og synker, eller nedsænker sig over Jorden. Dets förste Nærmelse til Jorden skete og virkelig ved Solens Vendepunkt i Sommersolhverv, netop da Vala, efter min Gisning, ender sin festlige prophetiske Sang. Dertil henviser jeg og angaaende dæmoniske Dragers Omflagren ved Sommersolhverv, efter Sydboernes Overtroe, De forskjellige Forklaringer beroe saaledes paa en af tvende Læsemaader, ''han'' (Dragen) eller ''hun'' (Spaaqvinden).
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

@@ Linje 183: / Linje 183: @@
-. Gimle, de saliges herlige Slot staaer i det höjeste Lys (eller Himmel) under Surturs Overherredömme.) Hverken det eller Niflheim og Nastrond er underkastet nogen Forstyrrelse eller Hovedforandring.
+. ''Gimle'', de saliges herlige Slot staaer i det höjeste Lys (eller Himmel) under ''Surturs'' Overherredömme.) Hverken det eller ''Niflheim'' og ''Nastrond'' er underkastet nogen Forstyrrelse eller Hovedforandring.
 . Denne Strophe findes kun i Papirs-Haandskrifter, samt fordömmes derfor af nogle som uægte, og foranlediget af kristelige Ideer. Jeg er af en modsat Mening, da det vel er upaatvivleligt at alle de mange forskjellige Haandskrifter af Digtet ikke have oprindeligen fulgt en eneste Codex paa en udelukkende Maade. I Hyndlas Sang forekommer desuden et meget lignende Sted, og det her omhandlede synes at staa i en meget naturlig Forbindelse med den næstfølgende og sidste Strophe.
-<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;Enten Talen er her om den gjenoplivede Odin eller om Surtur (der, hver paa sin Viis kunde kaldes Alfader), kan jeg ikke sige for vist.
+<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;Enten Talen er her om den gjenoplivede ''Odin'' eller om ''Surtur'' (der, hver paa sin Viis kunde kaldes Alfader), kan jeg ikke sige for vist.

@@ Linje 174: / Linje 174: @@
-. De gyldne Tavler eller Tavl Brikker ere her igjen Stjernerne eller de skinnende Himmelkloder. Billedet er fuldkommen saa naturligt som Sphærernes himmelske Musiceren hos Grækerne. De to sidste Linier findes indskudte i Papirs-Haandskrifterne, og synes i al Fald overflödige. At Himlen, Gudernes Land, forestilles her og paa flere Steder grön eller græsbegroet, er ikke eaa unaturligt efter de Gamles Forestillinger. Det er os nemlig bekjendt at Bjerge, Skove, Kyster, seete langt fra forekomme os blaa, omtrent som Luften eller Himmelen, endskjöndt de virkeligen ere grönne, o. s. v.
+. De gyldne Tavler eller Tavl Brikker ere her igjen Stjernerne eller de skinnende Himmelkloder. Billedet er fuldkommen saa naturligt som Sphærernes himmelske Musiceren hos Grækerne. De to sidste Linier findes indskudte i Papirs-Haandskrifterne, og synes i al Fald overflödige. At ''Himlen'', Gudernes Land, forestilles her og paa flere Steder ''grön'' eller ''græsbegroet'', er ikke saa unaturligt efter de Gamles Forestillinger. Det er os nemlig bekjendt at Bjerge, Skove, Kyster, seete langt fra forekomme os blaa, omtrent som Luften eller Himmelen, endskjöndt de virkeligen ere grönne, o. s. v.
-. Sommer og Vinter eller Lys og Mörke, skulle igjen forenes paa en behagelig Maade i Odins nye Rige, da Balder og Höder skulde boe der tilsammen i al Eenighed.
+. ''Sommer'' og ''Vinter'' eller ''Lys'' og ''Mörke'', skulle igjen forenes paa en behagelig Maade i Odins nye Rige, da ''Balder'' og ''Höder'' skulde boe der tilsammen i al Eenighed.
-. Hæner (Hædner ell. Heidner), Gud for det himmelske Lys. — Ellers vel den samme som Vile, hvis övrige tvende Brödre vare Odin og Ve (Luft og Ild). - Det er da maaskee deres Afkom eller dem selv, fornyede og gjenfödte (efter Sjælevandringens Lære), som omtales her.
+. ''Hœner'' (''Hœdner'' ell. ''Heidner''), Gud for det himmelske Lys. — Ellers vel den samme som ''Vile'', hvis övrige tvende Brödre vare ''Odin'' og ''Ve'' (Luft og Ild). - Det er da maaskee deres Afkom eller dem selv, fornyede og gjenfödte (efter Sjælevandringens Lære), som omtales her.