Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. feb. 2018 kl. 09:52

2018-02-09T09:52:50Z

Carsten på 7. feb. 2018 kl. 13:40

2018-02-07T13:40:04Z

Carsten på 6. feb. 2018 kl. 09:24

2018-02-06T09:24:32Z

Carsten på 5. feb. 2018 kl. 11:09

2018-02-05T11:09:23Z

Carsten på 4. feb. 2018 kl. 18:48

2018-02-04T18:48:29Z

Vis endringer

Carsten på 2. feb. 2018 kl. 12:50

2018-02-02T12:50:13Z

Carsten på 2. feb. 2018 kl. 12:49

2018-02-02T12:49:04Z

Carsten på 2. feb. 2018 kl. 12:37

2018-02-02T12:37:56Z

Vis endringer

Carsten på 2. feb. 2018 kl. 11:46

2018-02-02T11:46:25Z

Vis endringer

Carsten: Carsten flyttet siden Spor af den hedenske Gudsdyrkelse til Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne

2018-02-02T11:38:36Z

Carsten flyttet siden Spor af den hedenske Gudsdyrkelse til Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. feb. 2018 kl. 09:52
Linje 187:		Linje 187:


−	Idet vi således har et Odensvi i Sæland og et i ~~Evn~~, kunde vi vente et lignende i Nørre- og et i Sønder-Jylland. I Salling er Sognebyen Oddense, der udtales Wojens ligesom Vojens i Jægerup S. i Gram Herred. Det sidste skrives ''Wodenzee'' 1475 i et tydsk Diplom<ref> Se Kok S. 446.</ref>, det første ''Odens'' 1464, ''Vodens'' 1499<ref> Utr. Dipl. Vib Dipl. S. 114.</ref>. Da Onsdag if. Meddelelse af Pastor Fejlberg netop i Salling udtales ''wojnsda'', er der ingen Tvivl om, at Oddense enten betyder Odinsvi eller Odinssø, men snarest det første. Det sønderjydske Vojens er mere tvivlsomt. I Ølsted S., Hatting H., ligger Oens eller Oense, der også kunde være Odensvi, og i Nærheden Ornstrup, der udtales ''Unstrop'', der kan betyde Torpet i Nærheden af Odinsve. Det første skrives i et utr. Dipl. 4. April 1492 ''Wodens''.	+	Idet vi således har et Odensvi i Sæland og et i Fyn, kunde vi vente et lignende i Nørre- og et i Sønder-Jylland. I Salling er Sognebyen Oddense, der udtales Wojens ligesom Vojens i Jægerup S. i Gram Herred. Det sidste skrives ''Wodenzee'' 1475 i et tydsk Diplom<ref> Se Kok S. 446.</ref>, det første ''Odens'' 1464, ''Vodens'' 1499<ref> Utr. Dipl. Vib Dipl. S. 114.</ref>. Da Onsdag if. Meddelelse af Pastor Fejlberg netop i Salling udtales ''wojnsda'', er der ingen Tvivl om, at Oddense enten betyder Odinsvi eller Odinssø, men snarest det første. Det sønderjydske Vojens er mere tvivlsomt. I Ølsted S., Hatting H., ligger Oens eller Oense, der også kunde være Odensvi, og i Nærheden Ornstrup, der udtales ''Unstrop'', der kan betyde Torpet i Nærheden af Odinsve. Det første skrives i et utr. Dipl. 4. April 1492 ''Wodens''.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 '''Odin'''
-Af særlige Guder nævnes ''Odin'' i Odense, Onsved, Oddense og Vojns (se foran). Et andet Vidnesbyrd om hans Dyrkelse findes i Jylland i N. og S. Onsild, begge Kirkebyer i Onsild H., sønden for Mariager Fjord, af hvilke den ene må være meget gammel og af Anseelse i Oldtiden, siden den har givet Herredet Navn. Dette skrives i V. Jdb. ''Othænshyllæhæreth'', men Sognenavnet forekommer allerede i det 12. Arh. hos Sv. Aggesen som ''Othenshylle'' og i et Diplom fra 1210 ''Othenshillæ''<ref> SRD  VI. 407.</ref>. Da y betegner i, er Endelsen altså hille. I norske Dial. findes ''hjell'' og hilla, der foruden Stænge, Loft og Hylde også betyder Terrasse, flad Forhøjning på Jorden, en smal Flade eller Tværsti i en Klippe, og i nær Forbindelse hermed står det engelske ''hill'', en Høj. Også i danske Dial. (se Molbech) har man både Formen Hjald (Hjold) og Hild, i Betydning Høstænge. I nogle Egne (Hatting Herred?) bruges Hild også i Betydningen Banke. På Isl. betyder ''hjalli'' Høj eller Brink på Kanten af et Fjeld. Othenshillæ er altså et Højdedrag, helliget Odin og hvor der har stået et Gudehus til hans Ære. På nysnævnte Sted har altså været Herredets Hov. I Danske Atlas nævnes, at ved Trinderup Krat i Nærheden af Nørre Onsild ”er en lang Rad Stene, som skal være Levning af Odins Alter, udi Krattet lige over for ses nogle Træer, som aldrig bære Blade, hvorom den gemene Mand fabulerer, at Hedningerne derpå have hængt deres Ofre”.  Hvis dette virkelig er en gammel Tradition, er det Nørre Onsild, der er Hovedstedet.
+Af særlige Guder nævnes ''Odin'' i Odense, Onsved, Oddense og Vojns (se foran). Et andet Vidnesbyrd om hans Dyrkelse findes i Jylland i N. og S. Onsild, begge Kirkebyer i Onsild H., sønden for Mariager Fjord, af hvilke den ene må være meget gammel og af Anseelse i Oldtiden, siden den har givet Herredet Navn. Dette skrives i V. Jdb. ''Othænshyllæhæreth'', men Sognenavnet forekommer allerede i det 12. Årh. hos Sv. Aggesen som ''Othenshylle'' og i et Diplom fra 1210 ''Othenshillæ''<ref> SRD  VI. 407.</ref>. Da y betegner i, er Endelsen altså hille. I norske Dial. findes ''hjell'' og hilla, der foruden Stænge, Loft og Hylde også betyder Terrasse, flad Forhøjning på Jorden, en smal Flade eller Tværsti i en Klippe, og i nær Forbindelse hermed står det engelske ''hill'', en Høj. Også i danske Dial. (se Molbech) har man både Formen Hjald (Hjold) og Hild, i Betydning Høstænge. I nogle Egne (Hatting Herred?) bruges Hild også i Betydningen Banke. På Isl. betyder ''hjalli'' Høj eller Brink på Kanten af et Fjeld. Othenshillæ er altså et Højdedrag, helliget Odin og hvor der har stået et Gudehus til hans Ære. På nysnævnte Sted har altså været Herredets Hov. I Danske Atlas nævnes, at ved Trinderup Krat i Nærheden af Nørre Onsild ”er en lang Rad Stene, som skal være Levning af Odins Alter, udi Krattet lige over for ses nogle Træer, som aldrig bære Blade, hvorom den gemene Mand fabulerer, at Hedningerne derpå have hængt deres Ofre”.  Hvis dette virkelig er en gammel Tradition, er det Nørre Onsild, der er Hovedstedet.
@@ Linje 86: / Linje 86: @@
-I Sæland er Tisvilde i Tibirke S. med Helenes Helligkilde, ''Tiswilde'' 1187 (men i nyere Afskrift) <ref> SRD IV. 470.</ref>, i Cod. Esromensis (14. og 15. Arh.) ''Tiswillæ'', ''Tiswilde'', hvilket vistnok betyder Tis Væld. I Snejbjerg S. i Hamrum H, nævnes 1638 en stor Høj ''Tishøj'' og i Hoven S., N. Horne H., en høj Banke ''Tisbjerg'', der ses flere Mile borte<ref> D. Saml. 2. R. IV. 55, 87.</ref>.
+I Sæland er Tisvilde i Tibirke S. med Helenes Helligkilde, ''Tiswilde'' 1187 (men i nyere Afskrift) <ref> SRD IV. 470.</ref>, i Cod. Esromensis (14. og 15. Årh.) ''Tiswillæ'', ''Tiswilde'', hvilket vistnok betyder Tis Væld. I Snejbjerg S. i Hamrum H, nævnes 1638 en stor Høj ''Tishøj'' og i Hoven S., N. Horne H., en høj Banke ''Tisbjerg'', der ses flere Mile borte<ref> D. Saml. 2. R. IV. 55, 87.</ref>.
@@ Linje 114: / Linje 114: @@
-Det navnkundigste Sted i Danmark, der er knyttet til Balders Navn, er ''Baldersbrønde'' i Høje Tostrup S. i Smørum H. i Sæland; tidligere lå det i Lille Herred, hvis Tingsted netop var i Tostrup S. <ref> SRD  VI.  205.</ref>, måske endog i Baldersbrønde, hvor c. 1500 en Mand bode, der oftere sad i Dommerens Sted på Tinget. Hvis det ikke havde været en unøjagtig Afskrift, der gengav Navnet i et Diplom fra 1501 som ''Balldrupsbrønne''<ref> Kjøbenhavns Dipl.  I.  252—53.</ref>, vilde der ikke være Tale om dette Navns Forbindelse med Balder, men i en bedre Afskrift findes det i et Diplom fra 1503 som ''Baldersbrønde''<ref> SRD VI.  205.</ref>; der kan ej heller være nogen Forbindelse med Ballerup, der ligger flere Mile derfra. Også Petrus Olai har fra det 16. Arh. Formen ''Baldhersbrynd'' <ref> SRD I. 82.</ref>. Han nævner dette Navn i en Kronologi i Anledning af Balders Død, idet han forvansker Saxo og fortæller, at Høder kastede Balders Lig i ''”Baldhersbrynd” '' eller ''”Baldhersswnd” '', der fik Navn efter   ham.     Siden   beretter   han   om den Strid,  som Høder havde  med  Guderne ved  Roskilde  ”hos   Baldhersbrynd”. Han er vistnok den første, der bestemt henfører Balders Navn hertil, Ry Årbøger<ref> SRD I. 152.</ref> nævner derimod ikke dette; i Overensstemmelse med den latinske Text hedder det i den danske Oversættelse<ref>Ny D. Mag. V. 167.</ref>: ”Balder, af hannum fek Beltesund nafn, før heet Baldersund”; her er alene en søgt Forbindelse mellem Balders Navn og ''mare Balticum'' og det hele er en lærd Hypothese. Saxo fortæller nemlig om, hvorledes Balder åbnede en Kilde, hvis Navn endnu er bevaret, skønt den ikke springer mere. Dette Navn er det man mener, Saxo underforstår som Baldersbrønde, hvilket også er højst sandsynligt, da Byen meget godt kan have været til i hans Tid og lå ved den alfare Vej fra Roskilde til Kjøbenhavn<ref> Se Müllers Udgave af Saxo og Notæ uberiores S. 117—18.</ref>. Den Høj, hvori Balder blev begravet, vilde man påvise på Saxos Tid, idet han har en Fortælling om en Højbryder ved Navn Harald, der blev forhindret i Gravningen, ved at en rivende Strøm brød ud af Højen. Senere Tider har lavet flere Baldershøje, som rimeligt en ved Ballerup, en ved Tune i Sæland, en i Sønderjylland, men dette er vistnok Navne, der er opkomne ved Læsning af Saxo<ref>Jfr. Bugge Studier S. 191.</ref>. Ved Tingstedet i Lille Herred har man altså formodenlig haft en Gudsdyrkelse af Balder.
+Det navnkundigste Sted i Danmark, der er knyttet til Balders Navn, er ''Baldersbrønde'' i Høje Tostrup S. i Smørum H. i Sæland; tidligere lå det i Lille Herred, hvis Tingsted netop var i Tostrup S. <ref> SRD  VI.  205.</ref>, måske endog i Baldersbrønde, hvor c. 1500 en Mand bode, der oftere sad i Dommerens Sted på Tinget. Hvis det ikke havde været en unøjagtig Afskrift, der gengav Navnet i et Diplom fra 1501 som ''Balldrupsbrønne''<ref> Kjøbenhavns Dipl.  I.  252—53.</ref>, vilde der ikke være Tale om dette Navns Forbindelse med Balder, men i en bedre Afskrift findes det i et Diplom fra 1503 som ''Baldersbrønde''<ref> SRD VI.  205.</ref>; der kan ej heller være nogen Forbindelse med Ballerup, der ligger flere Mile derfra. Også Petrus Olai har fra det 16. Årh. Formen ''Baldhersbrynd'' <ref> SRD I. 82.</ref>. Han nævner dette Navn i en Kronologi i Anledning af Balders Død, idet han forvansker Saxo og fortæller, at Høder kastede Balders Lig i ''”Baldhersbrynd” '' eller ''”Baldhersswnd” '', der fik Navn efter   ham.     Siden   beretter   han   om den Strid,  som Høder havde  med  Guderne ved  Roskilde  ”hos   Baldhersbrynd”. Han er vistnok den første, der bestemt henfører Balders Navn hertil, Ry Årbøger<ref> SRD I. 152.</ref> nævner derimod ikke dette; i Overensstemmelse med den latinske Text hedder det i den danske Oversættelse<ref>Ny D. Mag. V. 167.</ref>: ”Balder, af hannum fek Beltesund nafn, før heet Baldersund”; her er alene en søgt Forbindelse mellem Balders Navn og ''mare Balticum'' og det hele er en lærd Hypothese. Saxo fortæller nemlig om, hvorledes Balder åbnede en Kilde, hvis Navn endnu er bevaret, skønt den ikke springer mere. Dette Navn er det man mener, Saxo underforstår som Baldersbrønde, hvilket også er højst sandsynligt, da Byen meget godt kan have været til i hans Tid og lå ved den alfare Vej fra Roskilde til Kjøbenhavn<ref> Se Müllers Udgave af Saxo og Notæ uberiores S. 117—18.</ref>. Den Høj, hvori Balder blev begravet, vilde man påvise på Saxos Tid, idet han har en Fortælling om en Højbryder ved Navn Harald, der blev forhindret i Gravningen, ved at en rivende Strøm brød ud af Højen. Senere Tider har lavet flere Baldershøje, som rimeligt en ved Ballerup, en ved Tune i Sæland, en i Sønderjylland, men dette er vistnok Navne, der er opkomne ved Læsning af Saxo<ref>Jfr. Bugge Studier S. 191.</ref>. Ved Tingstedet i Lille Herred har man altså formodenlig haft en Gudsdyrkelse af Balder.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. feb. 2018 kl. 09:24
Linje 182:		Linje 182:


−		+	'''Vi''' <ref>I Oluf A. Nielsens værk er dette afsnit placeret nogle sider før kapitlet ''Spor af den hedenske Gudsdyrkelse''.</ref>
−
−
−	~~<center><big>~~'''~~»Vi« i danske Stednavne~~'''<~~/big~~></~~center~~>
−

	'''Vi''', Helligdom, Gudehus. Odense nævnes tidlig på Latin, men danske Former fremtræder dog allerede i det 11. Årh. På Mønter fra Knud den Stores Tid haves ''Odsvi'' og mange andre Former, men Møntprægene er sædvanlig forkortede, så de oftest ikke meddeler fuldstændige Former; et fremgår dog heraf, nemlig Endelsen ''vi''. Adam af Bremen skriver ''Odansue, Odanswe'' i det ældste Håndskrift, i et fra det 13. Årh. derimod ''Odanse''. Ælnoth skriver 1109 ''Othenswi''; hertil slutter sig de islandske Former ''Oðinsve, Oðinsvø''. I en Krønike om Knud den Helliges Martyrdom, der må være samtidig med Ælnoth, men kun er bevaret i en Afskrift af Petrus Olai, skrives ''Otthensby''<ref> SRD III. 323.</ref>, der vistnok skal læses Othensvy, da b og v let forveksles af mindre kyndige Afskrivere. Forbindelsen ''swi'' har imidlertid været for hård og w findes ikke oftere i denne Forbindelse i det 12. Årh., det er vel altså bortfaldet i Udtalen allerede i det 11te. I Diplomer fra 1107, 1117, 1141 skrives derfor ''Othensi''<ref> Thorkelius Diplomatarium I, 2, 243, 246.</ref>, og ved Siden deraf findes ''Othense'' 1107, 1139<ref> Smstds. 243, 245.</ref>. ''Othense'' er allerede den almindeligste Form i Lunds Necrologium og Liber daticus i det 12. Årh. <ref> Se SRD III 438, 442 og Weekes Udgave.</ref>. Da th er det samme som blødt d, blev Odense altså allerede for 7—800 År siden udtalt som nu. En sjelden Gang begynder Former på o at vise sig i det 12. Årh.: ''Othensø'' og ''Uthenshoe'' eller ''Othenshoe'' og ''Othnesei'' (i Lib. dat. Lund, men med den latinske Form i Neurologiet)<ref> SRD III. 443, 456, 565.</ref>. I det 13. Årh. bliver Formen ''Othensø'' den almindelige, således i Valdemars Jdb. ''Othænsø'' og ellers ''Othynshø, Othinshø, Othensø, Othensæ''<ref> SRD I. 33, 369, 318. V. 593.</ref>. Når Islænderne i det 13. Årh. skulde skrive Byens Navn, oversatte de altså ligefrem Othinsø ved ''Oðinsey'', og dette sidste er følgelig ikke Byens oprindelige Navn, fordi det er skrevet således på Islandsk<ref> Om Navnet jvfr. C. T Engelstoft, Odense Bys Historie, 2 Udg S. 7 flg.</ref>. I Necrologium Lundense er indført et Gavebrev fra Knud den Hellige<ref> Meddelt i Facsimile i Thorsens Runemindesmærker, I. 106.</ref>, hvor blandt andet nævnes den By i Skuldelev Sogn i Horns Herred i Sæland, der nu skrives Onsved; den kaldes der ''Othense'', hvilket Navn i Overensstemmelse med, hvad der er udviklet om det fynske Odense, kan være udgået fra et ældre Othensvi, ti det er ikke rimeligt, at Endelsen er sø, da Skjenkelse i samme Stykke skrives Scenkilsio, ti vel hedder Ramsø Herred sammesteds Ramseherath og ikke Ramsioherath, men her er sio i Forbindelsen med herath blevet tonløst.		'''Vi''', Helligdom, Gudehus. Odense nævnes tidlig på Latin, men danske Former fremtræder dog allerede i det 11. Årh. På Mønter fra Knud den Stores Tid haves ''Odsvi'' og mange andre Former, men Møntprægene er sædvanlig forkortede, så de oftest ikke meddeler fuldstændige Former; et fremgår dog heraf, nemlig Endelsen ''vi''. Adam af Bremen skriver ''Odansue, Odanswe'' i det ældste Håndskrift, i et fra det 13. Årh. derimod ''Odanse''. Ælnoth skriver 1109 ''Othenswi''; hertil slutter sig de islandske Former ''Oðinsve, Oðinsvø''. I en Krønike om Knud den Helliges Martyrdom, der må være samtidig med Ælnoth, men kun er bevaret i en Afskrift af Petrus Olai, skrives ''Otthensby''<ref> SRD III. 323.</ref>, der vistnok skal læses Othensvy, da b og v let forveksles af mindre kyndige Afskrivere. Forbindelsen ''swi'' har imidlertid været for hård og w findes ikke oftere i denne Forbindelse i det 12. Årh., det er vel altså bortfaldet i Udtalen allerede i det 11te. I Diplomer fra 1107, 1117, 1141 skrives derfor ''Othensi''<ref> Thorkelius Diplomatarium I, 2, 243, 246.</ref>, og ved Siden deraf findes ''Othense'' 1107, 1139<ref> Smstds. 243, 245.</ref>. ''Othense'' er allerede den almindeligste Form i Lunds Necrologium og Liber daticus i det 12. Årh. <ref> Se SRD III 438, 442 og Weekes Udgave.</ref>. Da th er det samme som blødt d, blev Odense altså allerede for 7—800 År siden udtalt som nu. En sjelden Gang begynder Former på o at vise sig i det 12. Årh.: ''Othensø'' og ''Uthenshoe'' eller ''Othenshoe'' og ''Othnesei'' (i Lib. dat. Lund, men med den latinske Form i Neurologiet)<ref> SRD III. 443, 456, 565.</ref>. I det 13. Årh. bliver Formen ''Othensø'' den almindelige, således i Valdemars Jdb. ''Othænsø'' og ellers ''Othynshø, Othinshø, Othensø, Othensæ''<ref> SRD I. 33, 369, 318. V. 593.</ref>. Når Islænderne i det 13. Årh. skulde skrive Byens Navn, oversatte de altså ligefrem Othinsø ved ''Oðinsey'', og dette sidste er følgelig ikke Byens oprindelige Navn, fordi det er skrevet således på Islandsk<ref> Om Navnet jvfr. C. T Engelstoft, Odense Bys Historie, 2 Udg S. 7 flg.</ref>. I Necrologium Lundense er indført et Gavebrev fra Knud den Hellige<ref> Meddelt i Facsimile i Thorsens Runemindesmærker, I. 106.</ref>, hvor blandt andet nævnes den By i Skuldelev Sogn i Horns Herred i Sæland, der nu skrives Onsved; den kaldes der ''Othense'', hvilket Navn i Overensstemmelse med, hvad der er udviklet om det fynske Odense, kan være udgået fra et ældre Othensvi, ti det er ikke rimeligt, at Endelsen er sø, da Skjenkelse i samme Stykke skrives Scenkilsio, ti vel hedder Ramsø Herred sammesteds Ramseherath og ikke Ramsioherath, men her er sio i Forbindelsen med herath blevet tonløst.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. feb. 2018 kl. 11:09
Linje 40:		Linje 40:
	'''Thor'''		'''Thor'''

−	''Thor'' findes vistnok i mange Stednavne, men det kan ikke afgøres med Vished, da så mange Personnavne er dannede af hans Navn. Således er Høje Tostrup i Smørum? Herred oprindelig ''Thorstensthorp'', det samme er Tilfældet med Tostrup i Merløse H., Tostrup i Vellev S. i Hovlbjerg H. og Tostrup i Harlev S., Framlev H. Da de 2 første allerede i Bispernes Jordebog c. 1370 har fået Formen ''Thorsthorp'', ser vi, at Sammentrækningen er foregået tidlig, og derfor har Tostrup i Haraldsted S. i Ringsted H. og Tostrup i Hellested S. i Stevns vistnok samme Oprindelse, da det er i samme Jordebog de kaldes Thorsthorp. Af ''Thorir'' eller ''~~T hu rir~~'' er dannet Tostrup, Idestrup S. på Falster, i V. Jdb. ''Thoristhorp'', Tostrup, Skallerup S., Vennebjerg H., i V. Jdb. ''Thuristhorp'', Thorslev, Gerlev S., Horns H. i Sæland, der 1178 skrives ''Thuresløvæ''. Tostrup kan også udledes af Mandsnavnet ''Tosti'', som Tostrup i Horbelev S. på Falster, i V. Jdb. ''Tostæthorp''. Når vi derfor ikke har gamle Optegnelser, mindst fra det 13. Årh., tør vi ikke vente, at Steder, der skrives Thorstrup og Thorslev, er dannede af Gudens Navn, ej heller sådanne som nu hedder Thorsted. På Navne som Thorup tør man endnu mindre tænke, da disse er uden det s, der nødvendig måtte forbinde Thor med det efterhængte Begreb. I V. Jdb. er således et ''Thorethorp'', der er Thorupgård i Vole S. i Gærn II. (if. Meddelelse af Hr. Josef Christensen), og ''Thoræby'', Thoreby Sb. på Låland af Kvindenavnet ''Thora'' eller af et dertil svarende Mandenavn ''Thori''. Af samme Oprindelse er Øerne Turø og Thorø, i V. Jdb. ''Thorø'', og Tureby S. i Sæland, i Bispernes Jordebog c. 1370 ''Thureby''. Thorup kan også udledes af Mandsnavnet ''Thord'', som det i Halland, opr. ''Thorthathorp'', eller af Mandsnavnet ''Towi'', som Thorup S. i Strø H., 1370 Towæthorp, eller af Mandsnavnet ''Tupi'', som Torup, nu oftest skrevet Tovrup, i Jærne S., Skadst H., 1562 ''Tubdrup''. Der bliver kun tilbage de Stednavne, der hedder Thorslunde, af hvilke Thorslundemagle S. i Smørum Herred kaldes ''Thorslundæ'' 1367 i Lib. dat. Roskild. og i Bispernes Jordebog, det i Kundby S., Tudse H., nævnes i Bispernes Jordebog, Thorslunde S. i Fuglse H. nævnes c. 1200, men kun i et sent Brevuddrag som ''Torslund''<ref> SRD IV. 404.</ref>. I Mesing S. i Fyn har været en Thorslundegård. 1245 nævnes ved Odense Skoven ''Thorslund''<ref> Thork. Dipl. I. 149.</ref>. I Købelev S. på Låland er et andet Thorslunde. På alle disse Steder må vi søge en Lund helliget til Thor.	+	''Thor'' findes vistnok i mange Stednavne, men det kan ikke afgøres med Vished, da så mange Personnavne er dannede af hans Navn. Således er Høje Tostrup i Smørum? Herred oprindelig ''Thorstensthorp'', det samme er Tilfældet med Tostrup i Merløse H., Tostrup i Vellev S. i Hovlbjerg H. og Tostrup i Harlev S., Framlev H. Da de 2 første allerede i Bispernes Jordebog c. 1370 har fået Formen ''Thorsthorp'', ser vi, at Sammentrækningen er foregået tidlig, og derfor har Tostrup i Haraldsted S. i Ringsted H. og Tostrup i Hellested S. i Stevns vistnok samme Oprindelse, da det er i samme Jordebog de kaldes Thorsthorp. Af ''Thorir'' eller ''Thurir'' er dannet Tostrup, Idestrup S. på Falster, i V. Jdb. ''Thoristhorp'', Tostrup, Skallerup S., Vennebjerg H., i V. Jdb. ''Thuristhorp'', Thorslev, Gerlev S., Horns H. i Sæland, der 1178 skrives ''Thuresløvæ''. Tostrup kan også udledes af Mandsnavnet ''Tosti'', som Tostrup i Horbelev S. på Falster, i V. Jdb. ''Tostæthorp''. Når vi derfor ikke har gamle Optegnelser, mindst fra det 13. Årh., tør vi ikke vente, at Steder, der skrives Thorstrup og Thorslev, er dannede af Gudens Navn, ej heller sådanne som nu hedder Thorsted. På Navne som Thorup tør man endnu mindre tænke, da disse er uden det s, der nødvendig måtte forbinde Thor med det efterhængte Begreb. I V. Jdb. er således et ''Thorethorp'', der er Thorupgård i Vole S. i Gærn II. (if. Meddelelse af Hr. Josef Christensen), og ''Thoræby'', Thoreby Sb. på Låland af Kvindenavnet ''Thora'' eller af et dertil svarende Mandenavn ''Thori''. Af samme Oprindelse er Øerne Turø og Thorø, i V. Jdb. ''Thorø'', og Tureby S. i Sæland, i Bispernes Jordebog c. 1370 ''Thureby''. Thorup kan også udledes af Mandsnavnet ''Thord'', som det i Halland, opr. ''Thorthathorp'', eller af Mandsnavnet ''Towi'', som Thorup S. i Strø H., 1370 Towæthorp, eller af Mandsnavnet ''Tupi'', som Torup, nu oftest skrevet Tovrup, i Jærne S., Skadst H., 1562 ''Tubdrup''. Der bliver kun tilbage de Stednavne, der hedder Thorslunde, af hvilke Thorslundemagle S. i Smørum Herred kaldes ''Thorslundæ'' 1367 i Lib. dat. Roskild. og i Bispernes Jordebog, det i Kundby S., Tudse H., nævnes i Bispernes Jordebog, Thorslunde S. i Fuglse H. nævnes c. 1200, men kun i et sent Brevuddrag som ''Torslund''<ref> SRD IV. 404.</ref>. I Mesing S. i Fyn har været en Thorslundegård. 1245 nævnes ved Odense Skoven ''Thorslund''<ref> Thork. Dipl. I. 149.</ref>. I Købelev S. på Låland er et andet Thorslunde. På alle disse Steder må vi søge en Lund helliget til Thor.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. feb. 2018 kl. 12:50
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Oluf August Nielsen.jpg\|thumb\|~~200px~~\|<center><small>''Oluf August Nielsen''</small></center><br>Ifølge stednavneforskeren Kristian Hald hører Oluf Nielsens artikel til "det bedste, der er skrevet på dansk om dette emne." (''Vore stednavne'', s. 24).]]	+	[[Fil:Oluf August Nielsen.jpg\|thumb\|210px\|<center><small>''Oluf August Nielsen''</small></center><br>Ifølge stednavneforskeren Kristian Hald hører Oluf Nielsens artikel til "det bedste, der er skrevet på dansk om dette emne." (''Vore stednavne'', s. 24).]]
	<center>'''Uddrag af'''</center>		<center>'''Uddrag af'''</center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. feb. 2018 kl. 12:49
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Oluf August Nielsen.jpg\|thumb\|200px\|<center><small>''Oluf August Nielsen''</small></center>]]	+	[[Fil:Oluf August Nielsen.jpg\|thumb\|200px\|<center><small>''Oluf August Nielsen''</small></center><br>Ifølge stednavneforskeren Kristian Hald hører Oluf Nielsens artikel til "det bedste, der er skrevet på dansk om dette emne." (''Vore stednavne'', s. 24).]]
	<center>'''Uddrag af'''</center>		<center>'''Uddrag af'''</center>

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 2. feb. 2018 kl. 11:38
(Ingen forskjell)