Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

Knut på 14. okt. 2022 kl. 12:25

2022-10-14T12:25:47Z

August på 21. nov. 2018 kl. 14:34

2018-11-21T14:34:08Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 10:24

2018-11-20T10:24:35Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 10:07

2018-11-20T10:07:13Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 10:02

2018-11-20T10:02:16Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 10:01

2018-11-20T10:01:10Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 09:59

2018-11-20T09:59:47Z

Knut på 20. nov. 2018 kl. 09:52

2018-11-20T09:52:55Z

Vis endringer

Carsten: Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)

2018-08-24T10:29:18Z

Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sagaerne om Gudmund den gode som præst og Gudmund Dyre]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:GHM 2.jpg|200px|thumb]]

<center>'''[[Bispesagaer]]'''

'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] II'''

<big>'''XX<br>Uddrag af Biskop Gudmund Aresöns,<br>kaldet den Godes saga'''</big>

paa dansk ved

[[Finnur Magnússon biografi|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi|C. C. Rafn]]</center>

TEXT

== Fodnoter ==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]
[[Kategori:Grønlandica]]

@@ Linje 46: / Linje 46: @@
 '''A. (St. S. 2 þáttar 39 Kap).'''
-[[Fil:BishopGudmundurArason.jpg|thumb| Biskop Gudmundur Arason. Tegning hentet fra «Prestssaga Guðmundar góða».]]Þorgeir Hallason bjó undir Hvassafialli í Eyjafirði. Hann átti Hallberu Einarsdóttur af Reykjanesi, Arasonar Þorgilssonar, Arasonar<ref>till. E, V.</ref> Márssonar. Þau Þorgeir ok Hallbera áttu X börn, þau er or barnæsku komust, seni V ok daetr V. Þeírra son var Einarr; hann átti ekki barn; hann fèkk líflát á Grenlandi<ref>Grenlands, Tr., i úbygðum till. 394</ref>, ok [er tvenn frásögn um<ref>till. Tr.; fra [ eru tvennar fraságnir, M.</ref>. Sú er önnur sögn<ref>frásaga, Tr.</ref> Styrkárs Sigmundarsonar<ref>Sæmundarsonar, B. Gr.</ref> [af Grænlandi<ref>fra [ er af Grænlandi kom, som kom fra Grönland, 394.</ref>, ok var hann [sannfróðr maðr<ref>fra [ sagnamaðr mikill ok sann fróðr, en stor og vel kyndig Sagamand (eller Sagnfortæller), Tr. 394.</ref>, at skip þeirra [hefði fundizt<ref>h. farizt, forlist, Tr, fra [færizt (af samme Mening), M. fl.</ref> í óbygðum<ref>heílt, heelt (eller ubeskadiget), t. 394-</ref>, en lið þeirra gengit í tvâ staði ok barizt<ref>svâ, derefter, till. M</ref> um þat er aðra [hafði fyrr þrotat vist<ref>þraut fyrr vistir Tr.</ref> enn aðra, ok komst Einarr á brott við þriðja<ref>VI, E, V, M.</ref> mann, ok leitaði<ref>vildi leiða, Tr.</ref> bygðar<ref>bygða, M.</ref>; [hann gekk<ref>fra [ok gengu, 394.</ref> á jökla upp, ok [lèt þar lífi<ref>fra [ lètu þar lif, M, sitt, till. Tr.</ref>, er dagleið var til bygðar, ok fundust vetri siðar<ref>eða ll (eller 2), 395,</ref>. Lík Einars var heilt ok ósakat, ok hvílir hann á Herjólfsnesi.
+[[Fil:BishopGudmundurArason.jpg|thumb| Biskop Gudmundur Arason. Tegning hentet fra «Prestssaga Guðmundar góða».]]Þorgeir Hallason bjó undir Hvassafialli í Eyjafirði. Hann átti Hallberu Einarsdóttur af Reykjanesi, Arasonar Þorgilssonar, Arasonar<ref>till. E, V.</ref> Márssonar. Þau Þorgeir ok Hallbera áttu X börn, þau er or barnæsku komust, seni V ok dætr V. Þeírra son var Einarr; hann átti ekki barn; hann fèkk líflát á Grenlandi<ref>Grenlands, Tr., i úbygðum till. 394</ref>, ok [er tvenn frásögn um<ref>till. Tr.; fra [ eru tvennar fraságnir, M.</ref>. Sú er önnur sögn<ref>frásaga, Tr.</ref> Styrkárs Sigmundarsonar<ref>Sæmundarsonar, B. Gr.</ref> [af Grænlandi<ref>fra [ er af Grænlandi kom, som kom fra Grönland, 394.</ref>, ok var hann [sannfróðr maðr<ref>fra [ sagnamaðr mikill ok sann fróðr, en stor og vel kyndig Sagamand (eller Sagnfortæller), Tr. 394.</ref>, at skip þeirra [hefði fundizt<ref>h. farizt, forlist, Tr, fra [færizt (af samme Mening), M. fl.</ref> í óbygðum<ref>heílt, heelt (eller ubeskadiget), t. 394.</ref>, en lið þeirra gengit í tvâ staði ok barizt<ref>svâ, derefter, till. M</ref> um þat er aðra [hafði fyrr þrotat vist<ref>þraut fyrr vistir Tr.</ref> enn aðra, ok komst Einarr á brott við þriðja<ref>VI, E, V, M.</ref> mann, ok leitaði<ref>vildi leiða, Tr.</ref> bygðar<ref>bygða, M.</ref>; [hann gekk<ref>fra [ok gengu, 394.</ref> á jökla upp, ok [lèt þar lífi<ref>fra [ lètu þar lif, M, sitt, till. Tr.</ref>, er dagleið var til bygðar, ok fundust vetri siðar<ref>eða ll (eller 2), 395.</ref>. Lík Einars var heilt ok ósakat, ok hvílir hann á Herjólfsnesi.
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 Um vârit eptir ræðst Íngimundr prestr til skips þess er Stángarbolli<ref>Stángarfoli, Stangfolen, Tr. 220.</ref> hèt, ok bjóst til Íslands [or Björgvin<ref>Tr. G.,220.</ref>. Þar var á skipi Bergþórr, son Þórðar Ívarssonar<ref>stedse Einarssonar, M.</ref> ok mart íslenzkra manna ok svâ norænna, góðra drengja. Skip þeirra kom í óbygð á Grænlandi, ok týndust<ref>lýkr því málí svâ, at þar týnast, Tr., 220.</ref> menn allir, en þess varð<ref>verðr, Tr.</ref> svá vist, at [Xllll vetrum<ref>fra [fjortán árum, Tr. XlII vetrum 220; XVIll v. 399,</ref> síðar fannst skip þeirra ok [VII menn<ref>fra [þá fundust menn sjö, Tr.</ref> í hellisskúta einum; þar var Íngimundr prestr; hann var heill ok ófuinn, [ok svâ<ref>fra [ udel. 220.</ref> klæði hans, en VI manna bein voru þar hjá honum. [Vax var ok þar honum<ref>þeim, dem, Tr.</ref> ok<ref>fra [ ok þar fundu þeir, 220.</ref> rúnar þær er sögðu atburð um liflát þeirra. En þetta þóttu mönnum mikil merki, hve guðí hafði líkat atferð Íngimundar prests, er hann skyldi svâ lengi legit hafa úti með heilum likama ok ósköddum.
-Þat sumar er Stángarbollinn týndist, kom af Græinlandi Ásmundr kastanraszi<ref>kastandrazi, 220, kastanrasti, formodentlig rigtigst, St. Tr.</ref>.
+Þat sumar er Stángarbollinn týndist, kom af Grænlandi Ásmundr kastanraszi<ref>kastandrazi, 220, kastanrasti, formodentlig rigtigst, St. Tr.</ref>.
@@ Linje 68: / Linje 68: @@
 '''E. St. S. 3 þáttr, 4 kapítuli).'''
-Nú fara skip þessi utan í Eyjafirði, ok taka Noreg, [ok eru í Þrándheimi um vetrinn<ref>fra [ t. Tr.</ref> Þorgeírr, [son Brands<ref>t. Tr.</ref> biskups, er með Eysteini erkibiskupi of vetrinn, en Íngimundr prestr hafði bæjarsetu, ok var honum gefin Jónsstúka at Krístskirkju til saungs. En um hátíðír, um jól ok páska, (var hann) með erkibiskupi, ok hafði góða virðíng af honum. Um vârít eptir fór Þorgeírr til Íslands ok fèlagar hans, en Íngimundr prestr er eptir í Noregi, ok tekr Mariukirkju til saungs á Staði, ok er þar<ref>t. Tr.</ref> II vetr, ok var þat til marks hve vel erkibiskupi reyndist hans klerkdómr<ref>lærdómr, 39/4.</ref>,  at þá er Jón biskup er Knútr var kallaðr, á Grænlandi, andaðist, þá vildí Eysteinn erkibiskup vígja Íngimund þángat til biskups, en [þat fékkst eigi af honum<ref>fra [í því mátti sjá metnað hans at hann vildi þat eigi; deraf kunde man see, hvor ærgjerrig han var, at han vilde det ikke, 394.</ref>.
+Nú fara skip þessi utan í Eyjafirði, ok taka Noreg, [ok eru í Þrándheimi um vetrinn<ref>fra [ t. Tr.</ref> Þorgeírr, [son Brands<ref>t. Tr.</ref> biskups, er með Eysteini erkibiskupi of vetrinn, en Íngimundr prestr hafði bæjarsetu, ok var honum gefin Jónsstúka at Krístskirkju til saungs. En um hátíðír, um jól ok páska, (var hann) með erkibiskupi, ok hafði góða virðíng af honum. Um vârít eptir fór Þorgeírr til Íslands ok fèlagar hans, en Íngimundr prestr er eptir í Noregi, ok tekr Mariukirkju til saungs á Staði, ok er þar<ref>t. Tr.</ref> II vetr, ok var þat til marks hve vel erkibiskupi reyndist hans klerkdómr<ref>lærdómr, 394.</ref>,  at þá er Jón biskup er Knútr var kallaðr, á Grænlandi, andaðist, þá vildí Eysteinn erkibiskup vígja Íngimund þángat til biskups, en [þat fékkst eigi af honum<ref>fra [í því mátti sjá metnað hans at hann vildi þat eigi; deraf kunde man see, hvor ærgjerrig han var, at han vilde det ikke, 394.</ref>.
 '''F. (St. S. 3 þáttr, 5 kapítuli).'''
-Um vârit eptir fór Guðmundr á Miklabæ til [vistar; þar bjó þá Björn enn auðgi<ref>fra [ Auð-Bjarnar, 394.</ref>, ok var (hann) þar tvâ vetr; ok inn fyrra vetr er hann var var, andaðíst Eysteinn erkibiskup; þá hafði hann áðr vígðan Jón til biskups, Sverrisfóstra, til Grænlands. - En inn síðara andaðist Henríkr, konúngr á EngIandi. þann vetr var Jón Grænlendínga biskup á Íslandi í Austfjörðum.
+Um vârit eptir fór Guðmundr á Miklabæ til [vistar; þar bjó þá Björn enn auðgi<ref>fra [ Auð-Bjarnar, 394.</ref>, ok var (hann) þar tvâ vetr; ok inn fyrra vetr er hann var var, andaðíst Eysteinn erkibiskup; þá hafði hann áðr vígðan Jón til biskups, Sverrisfóstra, til Grænlands. - En inn síðara andaðist Henríkr, konúngr á EngIandi. Þann vetr var Jón Grænlendínga biskup á Íslandi í Austfjörðum.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. nov. 2018 kl. 10:24
Linje 118:		Linje 118:
	'''(St. S Udgaves 1ste Deel S. 130.)'''		'''(St. S Udgaves 1ste Deel S. 130.)'''

−	Da Gudmund opholdt sig paa Miklabö<ref>See ovenfor</ref>, forliste Asmund Kastanrastes Skib<ref>See ovenfor</ref> tilligemed mange islandske Mænd, hvis Död var Landet til stor Skade<ref>Af disse Mænd nævnes dog, saavidt vi vide, ingen, som omkommen ved den Leilighed, undtagen en vis Haflide Snorresön, af een af Islands ypperste Slægter; han ommeldes i Rafn Sveinbjörnsöns Saga og i Sturlunga-Sagas 2den Bog 6te Cap., efter Membranen: ''Snorri var faðir Hafliða er týndizt með Ásmundi kastanrasta d.e.; ~~“Snorre~~ var Fader til den Hallide, som forliste med Asmund Kastenraste." Jfr. den trykte Udgave l, 52, Var. 7, samt herefter paa sit Sted i vore Uddrag af Annalerne. Haflide var en Broder til den Thorvald Snorresön, som forekommer her ovenfor ll, 727 o. f.</ref>.	+	Da Gudmund opholdt sig paa Miklabö<ref>See ovenfor</ref>, forliste Asmund Kastanrastes Skib<ref>See ovenfor</ref> tilligemed mange islandske Mænd, hvis Död var Landet til stor Skade<ref>Af disse Mænd nævnes dog, saavidt vi vide, ingen, som omkommen ved den Leilighed, undtagen en vis Haflide Snorresön, af een af Islands ypperste Slægter; han ommeldes i Rafn Sveinbjörnsöns Saga og i Sturlunga-Sagas 2den Bog 6te Cap., efter Membranen: ''Snorri var faðir Hafliða er týndizt með Ásmundi kastanrasta'' d.e.; Snorre var Fader til den Hallide, som forliste med Asmund Kastenraste. Jfr. den trykte Udgave l, 52, Var. 7, samt herefter paa sit Sted i vore Uddrag af Annalerne. Haflide var en Broder til den Thorvald Snorresön, som forekommer her ovenfor ll, 727 o. f.</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. nov. 2018 kl. 10:07
Linje 84:		Linje 84:


−	('''Den trykte Sturlunga-S. 1 ~~Deel~~ S. l07''').	+	('''Den trykte Sturlunga-S. 1 Deels S. l07''').

	Thorgeir Hallesön boede under Hvassefjeld<ref>D. e.: Paa en Gaard der kaldes Hvassefjeld, liggende ved et Bjerg af samme Navn. Denne Thorgeir Hallesön blev i sin Tid (efter Kristni-Saga og Landamas Tillæg) anseet for een af Islands mærkværdigste Hövdinger; efter Annalerne döde han 1169.</ref> ved Öfjorden. Han var gift med Hallbera fra Reikenæs, Datter af Einar Aresön, Thorgils Aresöns Sön og Are Marsöns Sönnesön<ref>Om Are Marsön, (som döde i Amerika) see ovenfor I, 150 o. fl., og om Thorgils, Einars Farfader, I, 152 o. f., 169; ll, 246, 277-78, 306.</ref>. Thorgeir og Hallbera havde 10 Börn sammen, som alle overlevede deres Barndomsalder, nemlig 5 Sönner og 5 Döttre. Een af deres Sönner hed Einar<ref>Denne Einar var maaskee den ældste af Sönnerne, da han nævnes först. Den anden Sön var Thorvard, som reddedes fra Döden i Bergen af Ketil Halfsön, der för havde handlet paa Grönland; see ovenfor ll, 673-74. Den 4de af Brödrene var Præsten Ingemund, som og omkom ved en Stranding paa Grönland, hvorom Sturlungas næst fölgende Brudstykke handler. </ref>, som ikke efterlod sig noget Barn. Han mistede Livet i Grönland, men om hans Dödsmaade har man tvende (forskjellige) Sagn. Det ene fortaltes af Styrkar Sigmundsön fra Grönland<ref>(Jfr. Varianten). Om denne mærkværdige Mand, der rimeligviis i sine ældre Aar har opholdt sig i Island, og hvem formodentlig adskillige af de i nærværende Værk indeholdte Beretninger skyldes, vide vi desværre intet andet end det lidet som her bemærkes.</ref> som var en vel underrettet Mand, at det Skib, hvorpaa Einar var, var blevet fundet (strandet) i Ubygderne, men at Skibsfolkene havde deelt sig i to Flokke, som tilsidst kom i Strid sammen, fordi den ene Floks Levnetsmidler fortæredes förend den andens. Einar slap derfra selv tredie, og vilde opsöge Bygden. Han gik op paa Jöklerne, og der lode de deres Liv, da de blot havde en Dags Reise til Bygden tilbage. Ligene fandtes den næste Vinter derefter. Einars Lig var heelt og ubeskadiget; han hviler paa Herjolfsnes.		Thorgeir Hallesön boede under Hvassefjeld<ref>D. e.: Paa en Gaard der kaldes Hvassefjeld, liggende ved et Bjerg af samme Navn. Denne Thorgeir Hallesön blev i sin Tid (efter Kristni-Saga og Landamas Tillæg) anseet for een af Islands mærkværdigste Hövdinger; efter Annalerne döde han 1169.</ref> ved Öfjorden. Han var gift med Hallbera fra Reikenæs, Datter af Einar Aresön, Thorgils Aresöns Sön og Are Marsöns Sönnesön<ref>Om Are Marsön, (som döde i Amerika) see ovenfor I, 150 o. fl., og om Thorgils, Einars Farfader, I, 152 o. f., 169; ll, 246, 277-78, 306.</ref>. Thorgeir og Hallbera havde 10 Börn sammen, som alle overlevede deres Barndomsalder, nemlig 5 Sönner og 5 Döttre. Een af deres Sönner hed Einar<ref>Denne Einar var maaskee den ældste af Sönnerne, da han nævnes först. Den anden Sön var Thorvard, som reddedes fra Döden i Bergen af Ketil Halfsön, der för havde handlet paa Grönland; see ovenfor ll, 673-74. Den 4de af Brödrene var Præsten Ingemund, som og omkom ved en Stranding paa Grönland, hvorom Sturlungas næst fölgende Brudstykke handler. </ref>, som ikke efterlod sig noget Barn. Han mistede Livet i Grönland, men om hans Dödsmaade har man tvende (forskjellige) Sagn. Det ene fortaltes af Styrkar Sigmundsön fra Grönland<ref>(Jfr. Varianten). Om denne mærkværdige Mand, der rimeligviis i sine ældre Aar har opholdt sig i Island, og hvem formodentlig adskillige af de i nærværende Værk indeholdte Beretninger skyldes, vide vi desværre intet andet end det lidet som her bemærkes.</ref> som var en vel underrettet Mand, at det Skib, hvorpaa Einar var, var blevet fundet (strandet) i Ubygderne, men at Skibsfolkene havde deelt sig i to Flokke, som tilsidst kom i Strid sammen, fordi den ene Floks Levnetsmidler fortæredes förend den andens. Einar slap derfra selv tredie, og vilde opsöge Bygden. Han gik op paa Jöklerne, og der lode de deres Liv, da de blot havde en Dags Reise til Bygden tilbage. Ligene fandtes den næste Vinter derefter. Einars Lig var heelt og ubeskadiget; han hviler paa Herjolfsnes.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. nov. 2018 kl. 10:02
Linje 84:		Linje 84:


−	('''Den trykte Sturlunga-S. 1 ~~Deels~~ S. l07''').	+	('''Den trykte Sturlunga-S. 1 Deel S. l07''').

	Thorgeir Hallesön boede under Hvassefjeld<ref>D. e.: Paa en Gaard der kaldes Hvassefjeld, liggende ved et Bjerg af samme Navn. Denne Thorgeir Hallesön blev i sin Tid (efter Kristni-Saga og Landamas Tillæg) anseet for een af Islands mærkværdigste Hövdinger; efter Annalerne döde han 1169.</ref> ved Öfjorden. Han var gift med Hallbera fra Reikenæs, Datter af Einar Aresön, Thorgils Aresöns Sön og Are Marsöns Sönnesön<ref>Om Are Marsön, (som döde i Amerika) see ovenfor I, 150 o. fl., og om Thorgils, Einars Farfader, I, 152 o. f., 169; ll, 246, 277-78, 306.</ref>. Thorgeir og Hallbera havde 10 Börn sammen, som alle overlevede deres Barndomsalder, nemlig 5 Sönner og 5 Döttre. Een af deres Sönner hed Einar<ref>Denne Einar var maaskee den ældste af Sönnerne, da han nævnes först. Den anden Sön var Thorvard, som reddedes fra Döden i Bergen af Ketil Halfsön, der för havde handlet paa Grönland; see ovenfor ll, 673-74. Den 4de af Brödrene var Præsten Ingemund, som og omkom ved en Stranding paa Grönland, hvorom Sturlungas næst fölgende Brudstykke handler. </ref>, som ikke efterlod sig noget Barn. Han mistede Livet i Grönland, men om hans Dödsmaade har man tvende (forskjellige) Sagn. Det ene fortaltes af Styrkar Sigmundsön fra Grönland<ref>(Jfr. Varianten). Om denne mærkværdige Mand, der rimeligviis i sine ældre Aar har opholdt sig i Island, og hvem formodentlig adskillige af de i nærværende Værk indeholdte Beretninger skyldes, vide vi desværre intet andet end det lidet som her bemærkes.</ref> som var en vel underrettet Mand, at det Skib, hvorpaa Einar var, var blevet fundet (strandet) i Ubygderne, men at Skibsfolkene havde deelt sig i to Flokke, som tilsidst kom i Strid sammen, fordi den ene Floks Levnetsmidler fortæredes förend den andens. Einar slap derfra selv tredie, og vilde opsöge Bygden. Han gik op paa Jöklerne, og der lode de deres Liv, da de blot havde en Dags Reise til Bygden tilbage. Ligene fandtes den næste Vinter derefter. Einars Lig var heelt og ubeskadiget; han hviler paa Herjolfsnes.		Thorgeir Hallesön boede under Hvassefjeld<ref>D. e.: Paa en Gaard der kaldes Hvassefjeld, liggende ved et Bjerg af samme Navn. Denne Thorgeir Hallesön blev i sin Tid (efter Kristni-Saga og Landamas Tillæg) anseet for een af Islands mærkværdigste Hövdinger; efter Annalerne döde han 1169.</ref> ved Öfjorden. Han var gift med Hallbera fra Reikenæs, Datter af Einar Aresön, Thorgils Aresöns Sön og Are Marsöns Sönnesön<ref>Om Are Marsön, (som döde i Amerika) see ovenfor I, 150 o. fl., og om Thorgils, Einars Farfader, I, 152 o. f., 169; ll, 246, 277-78, 306.</ref>. Thorgeir og Hallbera havde 10 Börn sammen, som alle overlevede deres Barndomsalder, nemlig 5 Sönner og 5 Döttre. Een af deres Sönner hed Einar<ref>Denne Einar var maaskee den ældste af Sönnerne, da han nævnes först. Den anden Sön var Thorvard, som reddedes fra Döden i Bergen af Ketil Halfsön, der för havde handlet paa Grönland; see ovenfor ll, 673-74. Den 4de af Brödrene var Præsten Ingemund, som og omkom ved en Stranding paa Grönland, hvorom Sturlungas næst fölgende Brudstykke handler. </ref>, som ikke efterlod sig noget Barn. Han mistede Livet i Grönland, men om hans Dödsmaade har man tvende (forskjellige) Sagn. Det ene fortaltes af Styrkar Sigmundsön fra Grönland<ref>(Jfr. Varianten). Om denne mærkværdige Mand, der rimeligviis i sine ældre Aar har opholdt sig i Island, og hvem formodentlig adskillige af de i nærværende Værk indeholdte Beretninger skyldes, vide vi desværre intet andet end det lidet som her bemærkes.</ref> som var en vel underrettet Mand, at det Skib, hvorpaa Einar var, var blevet fundet (strandet) i Ubygderne, men at Skibsfolkene havde deelt sig i to Flokke, som tilsidst kom i Strid sammen, fordi den ene Floks Levnetsmidler fortæredes förend den andens. Einar slap derfra selv tredie, og vilde opsöge Bygden. Han gik op paa Jöklerne, og der lode de deres Liv, da de blot havde en Dags Reise til Bygden tilbage. Ligene fandtes den næste Vinter derefter. Einars Lig var heelt og ubeskadiget; han hviler paa Herjolfsnes.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. nov. 2018 kl. 10:01
Linje 106:		Linje 106:


−	'''(St. S. Udgaves 1 ~~Decl~~ S. 125).'''	+	'''(St. S. Udgaves 1 Deel S. 125).'''

	Disse Skibe gik da til Söes fra Öfjorden, kom til Norge og overvintrede i Trondhjem. Thorgeir, Biskop Brands Sön, opholdt sig den Vinter hos Erkebiskop Eysteín, men Præsten Ingemund boede i Byen, hvor man havde overladt ham St. Hanses Kapel i Kristkirken til Messesang<ref>Ordet ''saungr'', Sang, betydede i Middelalderen, i en saadan Forbindelse som her, ikke allene den egentlige Sang efter den Katholske Cultus, til hvis fleste Dele Messen udfordres, men og overhoved al præstelig Gudstjeneste ved et sligt Kapel som det herommeldte.</ref>. Men om Höitiderne, Juul og Paaske, var han hos Erkebiskoppen, som viste ham megen Agtelse. I det næstpaafölgende Foraar tog Thorgeir og hans Medreisende tilbage til Island<ref>Thorgeir Brandsön blev meget syg paa Hjemreisen til Island, og döde strax efter at han var bleven bragt i Land.</ref>, men Præsten Ingemund blev tilbage i Norge, og forrettede præstelig Tjeneste i Maries Kirke paa Stad<ref>Formodentlig paa Stad (nu Stadsböigden) ved Thorsbjerg, i Nærheden af Nidaros eller Staden Trondhjem.</ref>, hvor han opholdt sig den anden Vinter. Det er et Beviis derfor, hvor vel tilfreds Erkebískoppen var med hans Embedsförelse, at da Biskop Jon, som kaldtes Knud, paa Grönland<ref>Saaledes maa dette Sted oversættes efter Membranens Construction; dog er det uvist om Originalens ''knútr'' egentlig betyder Navnet Knud eller Tilnavnet ''Knude''.</ref>, döde, vilde Erkebiskop Eystein vie Præsten Ingemund til Biskop der, men han lod sig ikke overtale dertil.		Disse Skibe gik da til Söes fra Öfjorden, kom til Norge og overvintrede i Trondhjem. Thorgeir, Biskop Brands Sön, opholdt sig den Vinter hos Erkebiskop Eysteín, men Præsten Ingemund boede i Byen, hvor man havde overladt ham St. Hanses Kapel i Kristkirken til Messesang<ref>Ordet ''saungr'', Sang, betydede i Middelalderen, i en saadan Forbindelse som her, ikke allene den egentlige Sang efter den Katholske Cultus, til hvis fleste Dele Messen udfordres, men og overhoved al præstelig Gudstjeneste ved et sligt Kapel som det herommeldte.</ref>. Men om Höitiderne, Juul og Paaske, var han hos Erkebiskoppen, som viste ham megen Agtelse. I det næstpaafölgende Foraar tog Thorgeir og hans Medreisende tilbage til Island<ref>Thorgeir Brandsön blev meget syg paa Hjemreisen til Island, og döde strax efter at han var bleven bragt i Land.</ref>, men Præsten Ingemund blev tilbage i Norge, og forrettede præstelig Tjeneste i Maries Kirke paa Stad<ref>Formodentlig paa Stad (nu Stadsböigden) ved Thorsbjerg, i Nærheden af Nidaros eller Staden Trondhjem.</ref>, hvor han opholdt sig den anden Vinter. Det er et Beviis derfor, hvor vel tilfreds Erkebískoppen var med hans Embedsförelse, at da Biskop Jon, som kaldtes Knud, paa Grönland<ref>Saaledes maa dette Sted oversættes efter Membranens Construction; dog er det uvist om Originalens ''knútr'' egentlig betyder Navnet Knud eller Tilnavnet ''Knude''.</ref>, döde, vilde Erkebiskop Eystein vie Præsten Ingemund til Biskop der, men han lod sig ikke overtale dertil.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sagaerne om Gudmund den gode som præst og Gudmund Dyre]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Biskop Gudmunds saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sagaerne om Gudmund den gode som præst og Gudmund Dyre]] !!  !!
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)]] !!  !!

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
-'''B. (St. S. 3da Þáttar 7 kapítuli.)'''
+'''B. (St. S. 3da Þáttar 7 kapítuli).'''
 Um vârit eptir ræðst Íngimundr prestr til skips þess er Stángarbolli<ref>Stángarfoli, Stangfolen, Tr. 220.</ref> hèt, ok bjóst til Íslands [or Björgvin<ref>Tr. G.,220.</ref>. Þar var á skipi Bergþórr, son Þórðar Ívarssonar<ref>stedse Einarssonar, M.</ref> ok mart íslenzkra manna ok svâ norænna, góðra drengja. Skip þeirra kom í óbygð á Grænlandi, ok týndust<ref>lýkr því málí svâ, at þar týnast, Tr., 220.</ref> menn allir, en þess varð<ref>verðr, Tr.</ref> svá vist, at [Xllll vetrum<ref>fra [fjortán árum, Tr. XlII vetrum 220; XVIll v. 399,</ref> síðar fannst skip þeirra ok [VII menn<ref>fra [þá fundust menn sjö, Tr.</ref> í hellisskúta einum; þar var Íngimundr prestr; hann var heill ok ófuinn, [ok svâ<ref>fra [ udel. 220.</ref> klæði hans, en VI manna bein voru þar hjá honum. [Vax var ok þar honum<ref>þeim, dem, Tr.</ref> ok<ref>fra [ ok þar fundu þeir, 220.</ref> rúnar þær er sögðu atburð um liflát þeirra. En þetta þóttu mönnum mikil merki, hve guðí hafði líkat atferð Íngimundar prests, er hann skyldi svâ lengi legit hafa úti með heilum likama ok ósköddum.
@@ Linje 56: / Linje 56: @@
-'''C. (St. S. 3 Páttr, 5 kapítuli.)'''
+'''C. (St. S. 3 þáttr, 3 kapítuli).'''
 Um vârit eptir bregðr Þorgeir<ref>biskupsson, t. Tr.</ref> búi sínu, ok [snýst til utanferðar, ok rèðst til skips í Eyjafirði<ref>saal. Tr. raz til utanferðar, Mbr.</ref>. Þat skip átti Ögmundr Rafakollr<ref>rapalrollr,  C, St. Þ; kappakollr A. B. Gr. (Tr.)</ref>; hann var faðir Helga<ref>prests, Præst, till. Tr.</ref> er síðan var biskupr á Grænlandi; þar ferr til skips við honum Þórálfr prestr Snorrason, Þorsteinn ok Ketill<ref>Þorkell, Tr.</ref> Eirekssynir.
-'''D. (St. S. 3 þáttr, 3 kapítuli.)'''
+'''D. (St. S. 3 þáttr, 3 kapítuli).'''
 Þat sumar fór ok utan í Eyjafirði á öðru skipi Karl ábóti ok Íngimundr prestr Þorgeírsson ok Ögmundr Þorvarðsson ok mart annarra íslenzkra manna. [Þenna vetr fórst Grænlandsfar<ref>fra [ till. 394.</ref>; þessi misseri<ref>fra [ till. Tr.</ref> týndist [Einarr káti<ref>fra [ skip Einars káta, Einar den Muntres Skib, 394.</ref> ok mart góðra drengja við honum allraheilagra messu dag.
-'''E. St. 3 þáttr, 4 kapítuli.)'''
+'''E. St. S. 3 þáttr, 4 kapítuli).'''
 Nú fara skip þessi utan í Eyjafirði, ok taka Noreg, [ok eru í Þrándheimi um vetrinn<ref>fra [ t. Tr.</ref> Þorgeírr, [son Brands<ref>t. Tr.</ref> biskups, er með Eysteini erkibiskupi of vetrinn, en Íngimundr prestr hafði bæjarsetu, ok var honum gefin Jónsstúka at Krístskirkju til saungs. En um hátíðír, um jól ok páska, (var hann) með erkibiskupi, ok hafði góða virðíng af honum. Um vârít eptir fór Þorgeírr til Íslands ok fèlagar hans, en Íngimundr prestr er eptir í Noregi, ok tekr Mariukirkju til saungs á Staði, ok er þar<ref>t. Tr.</ref> II vetr, ok var þat til marks hve vel erkibiskupi reyndist hans klerkdómr<ref>lærdómr, 39/4.</ref>,  at þá er Jón biskup er Knútr var kallaðr, á Grænlandi, andaðist, þá vildí Eysteinn erkibiskup vígja Íngimund þángat til biskups, en [þat fékkst eigi af honum<ref>fra [í því mátti sjá metnað hans at hann vildi þat eigi; deraf kunde man see, hvor ærgjerrig han var, at han vilde det ikke, 394.</ref>.
-'''F. (St. S. 3 þáttr, 5 kapítuli)'''
+'''F. (St. S. 3 þáttr, 5 kapítuli).'''
 Um vârit eptir fór Guðmundr á Miklabæ til [vistar; þar bjó þá Björn enn auðgi<ref>fra [ Auð-Bjarnar, 394.</ref>, ok var (hann) þar tvâ vetr; ok inn fyrra vetr er hann var var, andaðíst Eysteinn erkibiskup; þá hafði hann áðr vígðan Jón til biskups, Sverrisfóstra, til Grænlands. - En inn síðara andaðist Henríkr, konúngr á EngIandi. þann vetr var Jón Grænlendínga biskup á Íslandi í Austfjörðum.
-'''(St. S. 3 þáttar 8 kapítuli.)'''
+'''(St. S. 3 þáttar 8 kapítuli).'''
 Þá er Guðmundr prestr var á Miklabæ, týndist skip Ásmundar kastanraza<ref>See ovenfor S. 750.</ref>, ok fórust<ref>See ovenfor S. 754.</ref> þar margir íslenzkir menn, þeir er míkill skaðí var at.