De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner - Revisjonshistorikk

Carsten på 31. mai 2026 kl. 20:07

2026-05-31T20:07:47Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 09:22

2026-05-31T09:22:17Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 07:31

2026-05-31T07:31:18Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 05:28

2026-05-31T05:28:27Z

Carsten på 30. mai 2026 kl. 14:53

2026-05-30T14:53:17Z

Carsten på 30. mai 2026 kl. 10:58

2026-05-30T10:58:47Z

Carsten: Carsten flyttet siden De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner til De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner

2026-05-30T10:57:45Z

Carsten flyttet siden De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner til De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner

Carsten på 30. mai 2026 kl. 04:54

2026-05-30T04:54:13Z

Carsten på 29. mai 2026 kl. 08:19

2026-05-29T08:19:12Z

Carsten på 28. apr. 2023 kl. 13:04

2023-04-28T13:04:56Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. mai 2026 kl. 20:07
Linje 316:		Linje 316:
	:13. Mælkan-Saiwo.		:13. Mælkan-Saiwo.

−	Brantzen-Hermans Oiliken- og Brantzenjokken-Saiwo faaet af sin Moder da levende, tillige med 3 Ringe, hvilke hand siden haver givet sine børn, naar de ere blevne gifte og hand hâr givet dem Saiwo. Jørman-Jouma-Dærkan- og Melkan-Saiwo arvet efter sin Farfader. Kjokkel- og Sotsala arvet efter sin Morbroder. Aimetal efter sin Moders Søskendebarn. Huoelle- Holken- og Akan-Saiwo efter sin MorModers Søster af ~~udde- nemo~~ Weikan. Mutzvjell efter sin Faster. Saa de ere alle Arb-Saiwo.	+	Brantzen-Hermans Oiliken- og Brantzenjokken-Saiwo faaet af sin Moder da levende, tillige med 3 Ringe, hvilke hand siden haver givet sine børn, naar de ere blevne gifte og hand hâr givet dem Saiwo. Jørman-Jouma-Dærkan- og Melkan-Saiwo arvet efter sin Farfader. Kjokkel- og Sotsala arvet efter sin Morbroder. Aimetal efter sin Moders Søskendebarn. Huoelle- Holken- og Akan-Saiwo efter sin MorModers Søster af uddenemo Weikan. Mutzvjell efter sin Faster. Saa de ere alle Arb-Saiwo.

@@ Linje 288: / Linje 288: @@
 Desforuden ere der visse gierninger, som de maa giøre eller ikke giøre paa disse dage. Om Søndagen er ded lykkeligst at skjyde. Om Fredag og Løverdag maa de fornemmeligen ikke hugge træer, ti de foregive, at deres Ailes-Olmai bliver vred, og ded første hugg de paa nogen af de dage giøre i noget træ, derved siige de at blood følger af træet; udi hvilken superstition de beraabe sig paa manges øyen, som skulde have seet saadant.
-Naar Jule-Maanes Nye er tændt (hvilken Maane de kalde ''Ankaka'' eller ''Bissemand'') maa deres Qvindfolk, saalænge den Maane er paa Himmelen, hverken spinde Hamp eller Hør, men vel uld. Mandfolkene maa ey heller hugge, eller have noget for sig som buldrer, efterat den Maane om aftenen er opgangen. Naar den tændes henge de een Ring i Lyren, ded er Røghullet, som er øverst i toppen af deres Kotte, at Maanen skal skinne derigiennem, og derved meene de Bissemana een stoor ære. Forseer sig nogen imod Ankaka, at de enten spinde, eller buldre, som de ikke maa, saa maa de forsoone den deres misgierning med offer, at Gudinden ikke skal blive dem u-gunstig.
+Naar Jule-Maanes Nye er tændt (hvilken Maane de kalde ''Ankaka'' eller ''Bissemana'') maa deres Qvindfolk, saalænge den Maane er paa Himmelen, hverken spinde Hamp eller Hør, men vel uld. Mandfolkene maa ey heller hugge, eller have noget for sig som buldrer, efterat den Maane om aftenen er opgangen. Naar den tændes henge de een Ring i Lyren, ded er Røghullet, som er øverst i toppen af deres Kotte, at Maanen skal skinne derigiennem, og derved meene de Bissemana een stoor ære. Forseer sig nogen imod Ankaka, at de enten spinde, eller buldre, som de ikke maa, saa maa de forsoone den deres misgierning med offer, at Gudinden ikke skal blive dem u-gunstig.
 ''Jule-Kongen'', som de kalde ''Ailes-Olmai'', og af hvilken Ailikes dependere, er hos Lapperne i stoor ære, og have de om Ham mange superstitioner. Jule-aften tegne de adskillige kors i deres boolig eller Kotte. Et hvert af deres børn slaae de tre  slag: et for Jubmel (som de siige) et for fader, og et for Moder. Jule-Nat vaage de, og da skeer ordinair den samling, hvorudi Noider creeres, (hvorom i ded 9<sup>de</sup> Capitel er meldet) da Noide gadsen kommer, og gaaer over deres fødder (ti de sidde uden for dørren) ind i Kotten, og forbliver der nogen stund, førend hand gaaer ud igien. Denne ære og besøgelse troe de alle Lappe-Kotter om Jule-nat af Saiwo-Olmai at vederfares. Jule-dags morgen betimelig legge de Staal, flint, eller Messing i deres brønd, hvoraf de tage deres Vand; ti de holde for, at paa den tiid ere mange Trold ude, som ellers komme deres urin i vandet og forderve ded. De drikke ''Jule-Halters'' Skaal i brænde-viin; og de slaae brændeviin i ''Posjo'' til Jule-Kongen, og i Ugs til Sarakka. For resten have de ikke veedst nogen beskjeden enten om ded forunderlige Barn, som da var fød, eller om den Salighed og frelse Adams børn ved Hannem skulde vederfares; men hvad fra gamle tider og Christendommens begyndelse de kunde have hørt, ded have de saaledes henvendt til superstitieuse ceremonier.

@@ Linje 224: / Linje 224: @@
 Men som intet Kjød smager Lapperne saa angenemt som Bjørnens; der er og intet Skjytterie gemeenligen saa fordeelagtigt som bjørn at skjyde, i ded baade kjød og huud giver næring; Lapperne ogsaa ikke anderledes forstaae sig paa den særdeles apprehension og forstand, (som den gemeene Mand kalder ded) der er hos bjørnen, end at de regne bjørnen i Menniskelig Slegt, saa gaaer ded heel ceremonial og glædeligt til naar de have skudt bjørn, og de have da adskillige optøger. Ti som deres Qvindfolk aldeles ikke maa være hos, end ikke Konen eengang kjende sin Mands ansigte eller røre ham, naar hand kommer hjem fra den skudte bjørn, saa oprettes strax een nye Kotte, hvori bjørnens kjød skal koges og fortæres. Imedens de tage huuden af bjørnen og slagte ham holde de sig heel lystige, og synge een Viise, som de kalde bjørn-viisen, udi hvilken aldeles ingen rythmus eller forstandig samling er, men aldt inconditum, og synges ikke af den eene som af den anden. De besmøre sig og med bjørnens blood. Naar de have fortæret bjørnen, saa maa de heel accurat samle beenene, og legge dem i sin rigtige orden, og begrave dem; ti de troe, at bjørnen lige saa vel som Reensdyrene hvilke de offre, ja lige saa vel som Lapperne Selv skal samles og faae nyt Legeme i Jamik-aimo. Den Lap, som bjørnen hâr skudt vederfares ald ære baade af Mænd og Qvinder, men hvad enten ded skal være som een pligt og bood hand giør for saadant et drab, eller ded skeer den skudte bjørn til amindelse eller satisfaction,  saa maa Lappen i tre nætter derefter hverken have omgiængelse med sin Kone, eller komme i seng til hende.
-Og ligesom Lapperne saaledes indbilde sig, at der ere Leibolmai udi Skovene og Sjatze-olmai udi Vandene, hvilke de ansee for goode og velvillige folk og Naboer, saa troe de ogsaa, at omkring og under dem ere fuule og onde Aander, som de lige saa ansee for folk. Ja de troe at der ere steder, hvor idel vakker folk boe, som de kalde ''Kjapag-Olmai'', og andre steder hvor ikke findes uden ''Kjaps-olmai'', sorte og heslige folk, ja de steder, hvor ikke boe uden blinde folk, som de kalde ''Kjelmesolmai''. Og disse saa troode folk tilregne Lapperne enten den Smukhed som nogen kand have iblandt dem, eller den heslighed eller svage øyen som andre kunde være beladte med. Ja de gaae saa vidt med deres overtroo i saa maader, at hvad epidemiske Sygdomme, endogsaa Meslinger og Smaakopper, som kand komme iblandt Lapperne at grassere, dem tilregne de visse steder og visse folk under dem, som saadant skulde paasende. Ham, som staaer for at sende Smaakopper ud, kalde de ''Sturennemo''; og de folk, fra hvilke sterke febres og Landfar-Soote skulde komme, kalde de ''Gorros-olmai'', Onde folk. Ligesaa holde de for, at Storm og u-veyr have sit sted og tilhold i ''Fanos-aimo'', hvor ded skulde staae til Fanos-olmai, saa tit de ville, at slippe Storm og u-veyr ud, dermed at plage de arme Lapper paa fjeldene.
+Og ligesom Lapperne saaledes indbilde sig, at der ere Leibolmai udi Skovene og Sjatze-olmai udi Vandene, hvilke de ansee for goode og velvillige folk og Naboer, saa troe de ogsaa, at omkring og under dem ere fuule og onde Aander, som de lige saa ansee for folk. Ja de troe at der ere steder, hvor idel vakker folk boe, som de kalde ''Kjapag-Olmai'', og andre steder hvor ikke findes uden ''Kjaps-olmai'', sorte og heslige folk, ja de steder, hvor ikke boe uden blinde folk, som de kalde ''Kjelmes-olmai''. Og disse saa troode folk tilregne Lapperne enten den Smukhed som nogen kand have iblandt dem, eller den heslighed eller svage øyen som andre kunde være beladte med. Ja de gaae saa vidt med deres overtroo i saa maader, at hvad epidemiske Sygdomme, endogsaa Meslinger og Smaakopper, som kand komme iblandt Lapperne at grassere, dem tilregne de visse steder og visse folk under dem, som saadant skulde paasende. Ham, som staaer for at sende Smaakopper ud, kalde de ''Sturennemo''; og de folk, fra hvilke sterke febres og Landfar-Soote skulde komme, kalde de ''Gorros-olmai'', Onde folk. Ligesaa holde de for, at Storm og u-veyr have sit sted og tilhold i ''Fanos-aimo'', hvor ded skulde staae til Fanos-olmai, saa tit de ville, at slippe Storm og u-veyr ud, dermed at plage de arme Lapper paa fjeldene.
 De holde og for, at alle steds i jorden ere underjords-folk, hvorfore naar de om Natten og ved Middag have deres Reensdyr hjemme i Rein-gierdet, hvor de malke dem, og nogen Rein bliver syg, troe de, at ''Duner Munes'' (ti saa kalde de underjords-Konen) malker Reinen, saa hand bliver syg deraf.

@@ Linje 196: / Linje 196: @@
 Men de iblandt Noiderne, som ere de allerstørste og meest fuldkomne i Konsten, dem værdiger den slemme Aand endnu meere, at hand paa vidt-afliggende Stier kand møde dem, og i een forfærdelig skikkelse taste dem an og brydes med dem, da hand undertiden, efter een skarp kamp, (hvoraf Lappen i lang tiid kand være syg og lemme-læst) lader Noiden somme tider beholde Seyeren og marken, ja og dræbe sig, som eendeel Noider Selv have bekjendt; og i saa fald siige de, at Noiden efterlades et ufortrydeligt Rov og bytte af Sølv og guld at bære hjem med sig. Saadan een Engel, som de saaledes angribes af og brydes med, kalde Lapper her Nordenfor (ti her i fjeldene er intet saadant exempel efterkommet) ''Noide-Stallo''.
-Hvad Noidernes Bestillinger angaaer, saa have de først som Satans Propheter alle Spaadomme, underretninger, og Runerier at forestaae, saa andre i alle tilfælde maa høre dem og sig med dennem raadføre; og hvad de lære og foresiige, ded maa de gemeene agte som gandske tilforladeligt og som sagt dem af Guderne selv. Dog holde Lapperne for, at der ere grader i Noidernes perfection, saa at hvad een mindre Noid ikke kand udrette med sin Rune-bomme og insomniis og faae aabenbarelser om, dertil bruge de een anden, som nærmere hos Saiwo kjendes at være admitteret, og deres hemmelige Raad og anslag hædre kunde faae viide.
+Hvad Noidernes Bestillinger angaaer, saa have de først som Satans Propheter alle Spaadomme, underretninger, og Runerier at forestaae, saa andre i alle tilfælde maa høre dem og sig med dennem raadføre; og hvad de lære og foresiige, ded maa de gemeene agte som gandske tilforladeligt og som sagt dem af Guderne selv. Dog holde Lapperne for, at der ere grader i Noidernes perfection, saa at hvad een mindre Noid ikke kand udrette med sin Rune-bomme og insomniis og faae aabenbarelser om, dertil bruge de een anden, som nærmere hos Saiwo kjendes at være admitteret, og deres hemmelige Raad og anslag bædre kunde faae viide.
 Dernæst vedkommer og Noiderne som Offer-Præster alle Offringer at forrette, som forhen er meldet. Og fordi Lapperne troe, at alle ordinaires Sygdomme og u-lemper, samt døden selv, dependere af Saiwo-olmai og Jamiker, ded er deres afdøde Venner, som enten ville have dem til sig, eller de maa have giort imod, deraf bruges ingen naturlig lægedom iblandt dem, men Noiderne ere deres Medici, som med sine Runerier og Trolddoms konster, samt nedfart til Jamik-aimo, naar fornøden giøres, skal skaffe dem og deres dyr og børn hilse og liv igien, naar de ere syge. Og som Noiderne saaledes paasøges af de andre udi saa mange slags bestillinger, saa er ded ikke een liden fordeel, og følgeligen ded som een hver Lap gierne tragter efter, at være een Noid; ti i hvilket somhelst de forrette, saa følger ved hvert nogen præmie, helst naar nogen ved Trolddoms konst er beskadiget, eller i anden Sygdom og u-lempe geraadet, da Noidens tjeniste ansees umageligere og vigtigere, og derfore des bædre betales. Der forløber og ikke lang tiid imellem, at sig jo nogen u-lempe paa Fjeldene kand tildrage, som enten behøver Noidernes aabenbarelser, eller Offringer, eller Trolddoms Lægedomme, og derfore have Noiderne deres fortjenister des oftere.

@@ Linje 168: / Linje 168: @@
 Dersom offeret skeer til nogen Saiwo-Neide, eller nogen af Akkerne, som ere Qvindes-Personer, haver hand og een hviid Liinhat paa sit hovet, foruden ded ordinaire hviide Liinklæde, som han ellers haver om sig. Paa offer-stedet hand da med særdeles behændighed stikker dyret, som offres skal, saa at det falder strax, og inden een gandske kort tiid er aflivet. Derefter huuden heel gesvindig tages af samt indvollene, og dyret parteres leed for leed, og kastes i offer-Kjedelen at koges. Imidlertid naar een halv times tiid er koget, optages hvis til Damengare henhører og tillaves, indtil resten er fuldeligen kogt, da alle Offer-giesterne med Noiden falde paa knæ, og signe Maaltidet, græde, og bede til den saa troode Gud som de offre til, at hand Naadelig vil ansee og tage imod offeret, og hjelpe i den Sag, som de have giort offeret for. Derpaa tager Blotmanden Kjødet, og siiger: ''Dat le Sarakka—Jamike—Saiwo'' (eller hvad anden Gud de offre til) ''-bjergo'', og alle offer-giesterne giøre ligesaa. Siden spiise de og fortære fordeelen deraf, men bagdeelen er ikke værdig i offer-maaltidet at spiises, men føres hjem til huus-fornødenhed. Naar Kjødet er spiiset tillige med marven af beenene (som ikke maa hugges tvers over, men langs af) begynder Blotmanden at drikke af Kjødets Saad derovenpaa, og siger: dat le Sarakka-gare, Jamike-gare, Saiwo-gare, eller hvilken anden Gud der er, hvis offring de begaae, hvilket da de andre ligesaa maa giøre. Have de imidlertid brænde-Viin, da drikke de ogsaa andre Guders skaal derudi; have de ikke uden vand at drikke, skeer ded dog ligesaa. Ja, naar de offre til den Sande Gud under Radienatsjes og Radien Kjeddes navne, eller explicite til den hellige Tre-Eenighed under Gud Faders, Søns, og Hellig-Aands Navne, æde og drikke de ogsaa deres (ti de holde dem for 3 Guder) ''bjergo'' og ''gare''.
-Naar Maaltidet saaledes er giort, falde de atter paa knæ og tilbede den Gud, som offeret er skeet til, at hand vil være dem naadig og tage imod offeret Derefter samler Noiden  Hovet, beenene, og aldt ded meere, som hører til damengare, legger ded ordentlig ned i den Kiste som dertil er tillavet, graver Kisten ned, og opretter over graven Wærro-muora saaledes, som foran er andraget.
+Naar Maaltidet saaledes er giort, falde de atter paa knæ og tilbede den Gud, som offeret er skeet til, at hand vil være dem naadig og tage imod offeret. Derefter samler Noiden  Hovet, beenene, og aldt ded meere, som hører til damengare, legger ded ordentlig ned i den Kiste som dertil er tillavet, graver Kisten ned, og opretter over graven Wærro-muora saaledes, som foran er andraget.
 Naar mand haver spurt Noider, hvad ded skal betyde, at de under offringen have beltet over deres skuldre og omkring sit bryst? have de svaret, at dermed give de tilkjende, at de giøre offeret frivillig og af et ufortrøden hjerte. Og naar de have skullet forklare, hvi de saa ordentlig samle beenene udi deres Damengare, saa siige de, ded de troe, at den Rein, eller hvilket somhelst dyr de offre, ikke alleeniste hos den Gud, som de offre til, skulde faae sit fulde kjød, lemmer, og liv igien, men dyret skulde og blive langt større og langt skjønnere end da ded her blev offret. Hvilken sin overtroo de bekræfte af de dyr, som de ere persvaderede sig at have seet i deres Saiwo eller ''Passewara'', hvilke de holde for at være de samme, som af Lapperne til Saiwo ere offrede.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[File:François-Auguste_Biard_-_Un_Lapon.jpg|thumb|300px|<center>»Same« <br>François-Auguste Biard (1799 – 1882)</center>]]
 <br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Hans Skanke'''
-<br><big><big>'''De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>
+<br><big><big>'''De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>
 ca. 1730

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 30. mai 2026 kl. 10:57
(Ingen forskjell)

@@ Linje 64: / Linje 64: @@
 Men som Lapperne og Finnerne intet giøre eller sig foretage inconsulto, og de have 2<sup>de</sup> Orakler, som de i hver deres foretagende og idræt skulle forspørge sig hos, nævnlig: Rune-bommen og deres derpaa følgende djevliske Ecstases og besvimelser,  udi hvilke de ''Nakjarist'' (som de kalde ded) ded er, i henrykkelser og insomniis faae bekræftelse og nøyere forklaring over hvis Rune-bommen haver giort dem anviisning paa, saa at den u-reene Aand bestyrer alle deres idrætter; saa skeer ded, at de andre Guder, som egentligen henhøre til deres gamle Lappiske Religion, paa dem bliver oftere giort anviisninger, og følgeligen flittigere til dem offret.
-Foruden de extra-ordinaires offringer, som Noiderne, efter Rune-bommens raadførsel, og de forklaringer, som dem derpaa Nakjarist vederfares, foresiige og Selv forrette med behørige ceremonier til een hver afgud, som anviisningen skeer paa, faaer ''Peiwe'' aarligen et særdeles ordinair offer, som de kalde ''Jubtse'', ded er Peiwe-grød, som baade Mænd og Qvinder hver St<sup>e</sup>Hansaften tillavet æde Soolen til ære, da de for Maaltidet falde paa knæ og tilbede Soolen, at den mildeligen vil skinne baade paa deres Reensdyr og paa Marken, hvoraf Reinen skal have sin føde. Ligesaa giøre de efter at Sool-grøden er spiiset, og ded med største glæde og andagt, at Soolen vil forunde dem een good og lykkelig Melk-Sommer, og lade deres Reensdyr vel trives.
+Foruden de extra-ordinaires offringer, som Noiderne, efter Rune-bommens raadførsel, og de forklaringer, som dem derpaa Nakjarist vederfares, foresiige og Selv forrette med behørige ceremonier til een hver afgud, som anviisningen skeer paa, faaer ''Peiwe'' aarligen et særdeles ordinair offer, som de kalde ''Jubtse'', ded er Peiwe-grød, som baade Mænd og Qvinder hver S<sup>te</sup> Hansaften tillavet æde Soolen til ære, da de for Maaltidet falde paa knæ og tilbede Soolen, at den mildeligen vil skinne baade paa deres Reensdyr og paa Marken, hvoraf Reinen skal have sin føde. Ligesaa giøre de efter at Sool-grøden er spiiset, og ded med største glæde og andagt, at Soolen vil forunde dem een good og lykkelig Melk-Sommer, og lade deres Reensdyr vel trives.
-<big>'''Cap. 4. <br>Horagalles. Maderakka, Sarakka, Ugsakka.'''</big>
+<big>'''Cap. 4. <br>Horagalles, Maderakka, Sarakka, Ugsakka.'''</big>
 Horagalles, Horanorias, Horesgudk, Thor, Atsjegads, ded er Magtens Faders tjenere (som Lapperne med saa adskillige navne kalder Torden) er hos Lapperne i megen consideration og dyrkelse, for deres Reensdyrs skjyld, som Torden paa de vilde fjelde hâr saa stoor magt til at forjage og beskadige. Derfore ere de Hans Guddom, som de troe, meget underdanige og forpligtede, og ære ham med mange offringer. Hand betegnes under ded Character (9) som skal være een Hammers lignelse, hvormed hand alle ting kand sønderslaae og -knuse.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Den Guds dyrkelse, som Lapper og Finner indtil Missionens tiid over aldt have brugt, er uden ald tvivl een sammenflikket Religion, som indtil Christendommens indbringelse her i Riget haver været den gamle Hedenske, hvilken Lapperne syvnes i adskillige stykker at have havt tilfælles med de Nordske Hedninger, men i de fleeste Superstitions væsener og maader nogen særdeles for sig selv, som egentligen hâr hørt ded folk til.
-Men siden Christendommens lyvs fremskinte, og Gud gav Landet Christne Konger at regiere, haver Lapper og Finner mueligens noget af handel og omgiængelse med de Nordske, men meest af frygt og for at passere for hædre end de vare, som ded folkes viis er, assueret og besmykket deres afgudiske Religion og Trolddom med eendeel af den Norske Kirkes Christendom og Stiftelser, saadanne som de under Pavedommet haver været indrættede, hvilke Lapperne som blotte ceremonier for et syvns skjyld haver brugt tillige med deres egne Hedenske superstitioner. Deraf er Crucis signum endnu saa yppigt hos Lapperne; deraf ere adskillige deres Troldmessers og offringers ceremonier; deraf deres jougen og antiphonæ, og mange andre væsener og omstændigheder, som herefter skal anføres.
+Men siden Christendommens lyvs fremskinte, og Gud gav Landet Christne Konger at regiere, haver Lapper og Finner mueligens noget af handel og omgiængelse med de Nordske, men meest af frygt og for at passere for bædre end de vare, som ded folkes viis er, assueret og besmykket deres afgudiske Religion og Trolddom med eendeel af den Norske Kirkes Christendom og Stiftelser, saadanne som de under Pavedommet haver været indrættede, hvilke Lapperne som blotte ceremonier for et syvns skjyld haver brugt tillige med deres egne Hedenske superstitioner. Deraf er Crucis signum endnu saa yppigt hos Lapperne; deraf ere adskillige deres Troldmessers og offringers ceremonier; deraf deres jougen og antiphonæ, og mange andre væsener og omstændigheder, som herefter skal anføres.
 Efterat Gud fremdeles velsignede dedte Stift med den Evangeliske Lærdom, saa hâr Lapperne og Finnerne under saa Christelige Regentere end ydermeere agtet raadeligt ikke alleeniste at forborge sine Hedenske skikke og afguderier, men end og een og anden nu og da at søge de Christne forsamlinger og Ministerium, og in speciem bruge Sacramenterne, at ikke saa ondt om Lappernes fjelde skulde tænkes.

@@ Linje 200: / Linje 200: @@
 Dernæst vedkommer og Noiderne som Offer-Præster alle Offringer at forrette, som forhen er meldet. Og fordi Lapperne troe, at alle ordinaires Sygdomme og u-lemper, samt døden selv, dependere af Saiwo-olmai og Jamiker, ded er deres afdøde Venner, som enten ville have dem til sig, eller de maa have giort imod, deraf bruges ingen naturlig lægedom iblandt dem, men Noiderne ere deres Medici, som med sine Runerier og Trolddoms konster, samt nedfart til Jamik-aimo, naar fornøden giøres, skal skaffe dem og deres dyr og børn hilse og liv igien, naar de ere syge. Og som Noiderne saaledes paasøges af de andre udi saa mange slags bestillinger, saa er ded ikke een liden fordeel, og følgeligen ded som een hver Lap gierne tragter efter, at være een Noid; ti i hvilket somhelst de forrette, saa følger ved hvert nogen præmie, helst naar nogen ved Trolddoms konst er beskadiget, eller i anden Sygdom og u-lempe geraadet, da Noidens tjeniste ansees umageligere og vigtigere, og derfore des bædre betales. Der forløber og ikke lang tiid imellem, at sig jo nogen u-lempe paa Fjeldene kand tildrage, som enten behøver Noidernes aabenbarelser, eller Offringer, eller Trolddoms Lægedomme, og derfore have Noiderne deres fortjenister des oftere.
-Noiderne hos Lapperne maa til een hver deres forretning berede sig ved een dags Faste forud; og naar ded er een betydelig eller vanskelig Sag, samles adskillige Noider i den fornemste Jaugs Kotte, myrer, og jauger paa deres Knæer staaende, og adspørge omina af Rune-bommen; hvilke naar ulykkelige tilsiiges, rune de igien hvilken Gud der vil forsoones, og hvad offer Hand vil have. Men kand offer ikke hjelpe, saa vil Saiwoog Jamik-aimo-reyser til, og da gielder ded paa, hvilken Noid der hâr de sterkeste ''Noiden-djelles''. Og dog see Lapperne saa ofte exempler derpaa, at aldt dedte kand slet intet hjelpe.
+Noiderne hos Lapperne maa til een hver deres forretning berede sig ved een dags Faste forud; og naar ded er een betydelig eller vanskelig Sag, samles adskillige Noider i den fornemste Jaugs Kotte, myrer, og jauger paa deres Knæer staaende, og adspørge omina af Rune-bommen; hvilke naar ulykkelige tilsiiges, rune de igien hvilken Gud der vil forsoones, og hvad offer Hand vil have. Men kand offer ikke hjelpe, saa vil Saiwo- og Jamik-aimo-reyser til, og da gielder ded paa, hvilken Noid der hâr de sterkeste ''Noiden-djelles''. Og dog see Lapperne saa ofte exempler derpaa, at aldt dedte kand slet intet hjelpe.
 Noide-aarene strekke sig gemeenligen til halvhundrede aars alder. Naar de aar ere forbi udretter Noiden intet synderligt, men naar hand haver mistet tænderne duer hand slet intet.