Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:36

2024-06-22T14:36:21Z

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:47

2016-03-06T13:47:05Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:15

2015-05-05T12:15:51Z

Carsten: Den første Harpe (Kalevala)

2015-05-02T05:19:01Z

Den første Harpe (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den første Harpe (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Väinämöinen (Ekman).jpg|thumb|400px|<center>'''Väinämöinen med sin harpe''' Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Den første Harpe'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Trygge gamle Väinämöinen    XL. 175 
::styred hen til en Holm sin Skude,
::lod den løbe op imod Stranden,
::vender sig nu og ser omkring sig,
::tager til Orde selv og siger:    194 
::»Hvem er yngst af disse Piger?
::Hun skal koge denne Gedde
::til en dygtig Davre for os,
::til en Fiskemiddag for os.«

::Kom da Piger frem at koge,
::kom om Kaps, en halv Snes Stykker;    200 
::derpaa koges Geddekødet,
::deles ud til lækker Davre.
::Blev paa Skær dens Ben tilbage,
::alle Fiskeben paa Holmen.

::Trygge gamle Väinämöinen
::taled nu det Ord og sagde:    208 
::»Hvad kunde laves ud af disse,
::gøres af disse Geddetænder,    210 
::ud af Kæbens Ben, de brede,
::om de kom ind i Smedens Smedje,
::hos en højlig duelig Hamrer
::og i en mægtig Mesters Hænder?«

::Sagde Smeden Ilmarinen:
::»Intet kommer ud af intet,
::intet faar man af Fiskeknogler,
::selv om de kom i Smedens Smedje,
::hos en højlig duelig Hamrer
::og i en mægtig Mesters Hænder.«    220 

::Trygge gamle Väinämöinen
::tog til Orde selv og sagde:
::»Dog kunde vel af disse laves
::liden Harpe, Fiskebensharpe,
::om der fandtes den som det fatted,
::den som evned at danne Harpen.«

::Da sig ingen anden meldte,
::ingen fandtes dær som det fatted,
::gik den gamle Väinämöinen    230 
::selv i Gang at gøre Harpen,
::Geddens Ben til Klang han bøjed,    233 
::evig Fryd han sammenføjed.

::Hvorfra tog han Skroget til Harpen?
::Fra den store Geddes Kæbe.
::Hvorfra tog han Skruer til Harpen?
::Fra den store Geddes Tænder.
::Hvorfra tog han Strænge til Harpen?
::Det var Haar af Hiisihesten.    240 

::Trygge gamle Väinämöinen    258 
::byder unge, byder gamle,
::byder Folk i Livets Midte,
::byder dem nu at røre Harpen,
::spille paa Fiskebenskassen,
::Kantelen, bygt af Geddeknogler.

::Unge spilled, gamle spilled.
::Folk i Livets Midte spilled,    260 
::unge spilled. Fingre sig kroged,
::gamle vrikked, Hovedet rokked:
::Glæden blev dog ej til Glæde,
::Spillet ej til Spil sig hæved.

::Mæled muntre Lemminkäinen :
::»Aa I Svende, svage paa Hjærne,
::og I dumme Piger tillige,
::ingen af Jer forstaar det rigtigt!    269 
::Lad saa mig faa Harpen i Hænde,
::bringer Kantelen hid, I Svende!«

::Og den muntre Lemminkäinen    275 
::faar i Hænde givet Harpen,
::slaar det Strængespil med Hænder,    279 
::Harpen helt han endevender,
::ikke vil dog Spillet lyde,
::ingen Klang vil Øret fryde.

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Ikke findes blandt de unge,
::ikke heller blandt de gamle,    286 
::den som lader Spillet klinge.
::Monstro Pohja skulde bedre    289 
::kunne lade Spillet lyde,
::kunne lade Klangen fryde?
::Skal jeg da skikke den til Pohja?«

::Harpen sendte han til Pohja,
::skikked den til Sariola,
::alle Pohjas Svende spilled,
::Pohjas Svende, Pohjas Piger,
::selve Pohjafruen spilled,    299 
::famled over den med Fingre,    301 
::krammed den med alle Negle:
::Glæden lyder ej som Glæde,    305 
::Klangen ej som Klang vil kendes;
::Harpens Strænge tvandt sig sammen,
::skreg, forskrækkeligt at høre.
::Lyden skingred, Tonen skurred.
::Harpen vildt og hæsligt knurred.    310 

::Sov en Blind i Stuehjørnet,
::gammel Gubbe over Ovnen;
::Gubben over Ovnen vaagned,
::skræmtes dær ved Arnestedet,
::knurred fra sin Krog ved Ovnen,
::snerred fra sin Plads og sagde:
::»Lad det være, lad det fare,
::lad det stoppe, lad det standse!
::Ind i mit Øre det tuder,
::skingrer, saa Hovedet værker,    320 
::rejser Haarene paa mit Hoved,
::røver min Søvn for hele Ugen!

::Om ej Finnefolkets Harpe
::evner os til Fryd at vække
::eller dysser mildt i Dvale,
::skænker os vor Søvn, den søde:
::kaster den da helst i Havet,
::sænker den i Søens Bølger —
::eller bringer den tilbage,
::skikker Kantelen af Gaarde,    330 
::lægger den i Mestrens Hænder,
::han hvis Fingre formed Harpen!«

::Harpen tager hastigt Ordet,
::Kantelen til Gensvar toner:
::»End er jeg for god til at druknes,
::ned i Søens Bølger at sænkes!
::Før vil jeg slaaes af ham som mig kender,
::før vil jeg spilles af Mestrens Hænder.«

::Varsomt bragtes den tilbage,
::bares vakkert bort fra Gaarden,    340
::lagdes mellem Mestrens Fingre,
::ned i Skødet paa sin Skaber.

::____________________________

::Trygge gamle Väinämöinen,    XLI. 1 
::den evindelige Sanger,
::holder nu Hænderne rede,
::tvætter sine Fingre til Spillet,
::tager Sæde paa Glædestenen,
::sætter sig op paa Sangerklippen,
::hviler paa sølverhvide Højde,
::sidder paa gylden Bakketinde.

::Tog saa Harpen mellem Fingre,
::stilled imod sit Knæ dens Kasse,    10 
::Kantelen tog han under Hænder,
::taled saa selv det Ord og sagde:
::»Kommer nu hid for at høre,
::kom, hvo aldrig før har fornummet
::Fryden i de evige Sange,
::liden Kanteles Harpeklange!«

::Og den gamle Väinämöinen
::tager til at spille fagert
::paa den geddegjorte Harpe,
::Kantelen bygt af Fiskebenet.    20 

::Gamle Väinämöinen spiller.    31 
::Ikke færdes dybt i Skove
::noget Dyr paa fire Fødder,
::ikke springer dær en Skabning
::som ej kommer did at lytte,
::over Spillet sig at fryde.

::Lidet Egern til ham springer
::og fra Gren til Gren sig svinger,
::Væsler frem ad Vangen higer,
::og paa Gærdet op de stiger,    40 
::Elge hopper glad paa Heder,
::vilde Losser muntert leger.

::Ulven vaagned i sin Mose,
::Bjørnen fra sit Bo sig rejste,
::fra sin Rede mellem Fyrre,
::fra sit Hi bag grønne Graner:
::Ulven iled vide Veje,
::Bjørnen humped over Heden,
::satte sig tilsidst paa Gærdet,
::løfted sig paa Leddestolpen,    50 
::Gærdet brast og faldt paa Fjældet,
::Stolpen styrted ned paa Svedjen:
::Bamsen op i Granen stavred,
::op i Fyrrens Top den klavred
::for til Harpens Lyd at lytte,
::over Spillet sig at fryde.

::Tapio-gubben, vagtsom Gamling,
::selve Skovhjems Drot og Herre,
::hele Tapios Folk i Følge,
::Piger smaa saa vel som Svende,    60 
::kommer frem til Klippekammen
::for paa Spillets Klang at agte;
::ogsaa selve Skovhjems Frue,
::Tapios Hustru, vagtsom Kvinde,
::Strømper blaa paa Ben hun trækker,
::røde Baand om Legem lægger,
::stiger op paa Birkegrene,
::sætter sig blandt Ellekviste
::for til Harpens Lyd at lytte,
::for paa Spillets Klang at agte.    70 

::Saa var der alle Himlens Fugle,
::alt hvad paa tvende Vinger svirrer,
::frem i Flok og Sværm de flyver,
::iled did paa ilsom Vinge
::for til Herlighed at lytte,
::over Spillet sig at fryde.

::Dengang Ørnen hjemme hørte
::Finlands favre Harpe klinge,
::lod den sine Unger ligge,
::selv saa fløj den ud af Reden,    80 
::nær til herlig Helt som spiller,
::nær til Väinös vakre Triller.

::Fra det høje hasted Ørnen,
::gennem Skyer sig skyndte Høgen,
::Ænder steg af dybe Bølger,
::Svaner svam fra side Sumpe;
::ogsaa bitte liden Bogfink,
::Sangens Fugle smaa som kvidrer.
::Siskener i hundred Hobe,
::Tusendtal af lette Lærker    90 
::undres under Himlens Højder,
::kvidrer over Heltens Hærder,
::medens Gubben skaber Glæde,
::medens Väinämöinen spiller.

::Maanens Mø, den prude Pige,    103 
::Solens Datter, djærv og dejlig,
::skøtted deres Vævekamme,
::løjfted deres lette Søller;
::gyldent Vævetøj de væved,
::Sølvervæv med Gny de virked
::paa de røde Skyers Rande,
::paa den lange Himmelbue.    110 
::Da de nemmed, da de hørte
::Lyden fra den favre Harpe,
::faldt af Fingre Vævekammen,
::liden Skyttel gled af Haanden,
::sig det gyldne Garn forvirred,
::Sølversøllen faldt og klirred.

::Ikke flndes vel det Væsen,
::ikke heller under Vandet,
::aller favrest Fiskeyngel,    120 
::som ej kommer did at lytte,
::over Spillet sig at fryde.

::Gedden kommer, træg og tosset.
::Vandets Hund, og plasker klodset,
::frem bag Skæret Laksen skyder,
::Hælten dukker op fra Dybet,
::Aborrer smaa og glatte Skaller,
::Lakesild og flere Fiske
::søger ind mod Strand, i Sivet,
::bryder sig en Vej til Bredden    130 
::for at høre Väinös Vise,
::for paa Spillets Klang at agte.

::Ahto, Dybets Drot og Konge,
::Vandets Gubbe, gammel Sivskæg,
::flytter sig til Vandets Flade,
::glider op paa Nøkkeblade.
::Ogsaa selve Vandets Frue,    155 
::Vandets Viv med Siv om Barmen,
::hæver sig af Havets Vover,
::dukker op af Bølgedybet,
::svømmer hastigt ind i Sivet,
::skynder sig til Skær i Søen,    160 
::da hun sælsom Klang fornemmer,    163 
::overvættes vakker Tone;
::dybt i Slummer dær hun dysses,
::synker sagte paa sit Ansigt,
::over broget Sten at hvile,
::ved den brede Klippes Side.

::Og den gamle Väinämöinen
::spilled een Dag, spilled tvende;    170 
::ikke fandtes den blandt Helte,
::ingen Mand, selv nok saa mandig,
::ingen Mand og ingen Kvinde,
::ingen lokkefager Pige
::som kan tvinge sine Taarer,
::og hvis Hjærte ikke smælter.
::Selv fra gamle Väinämöinen    185 
::randt der Taarer ned, som trilled
::ned paa dybblaa Havbugts Strande,    213 
::og fra dybblaa Havbugts Strande
::under klare, vide Vande,
::ned paa Bundens mørke Mudder.

::Gik en Vildand did at dykke,    255 
::hente Väinämöinens Taarer,
::drog de Taarer op fra Havet,    259 
::bar dem hen i Väinös Hænder:
::Men til andet var de ændret,
::vakkert var de alt forvandlet,
::thi til Perler var de blevne,
::ændret om til ædle Stene,
::Kongers Herlighed at pryde,
::Jordens Fyrster evigt fryde.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mar. 2016 kl. 13:47
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Väinämöinen (Ekman).jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Väinämöinen med sin harpe''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]		[[Fil:Väinämöinen (Ekman).jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Väinämöinen med sin harpe''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]
−

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:15
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Väinämöinen (Ekman).jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Väinämöinen med sin harpe''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]	+	[[Fil:Väinämöinen (Ekman).jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Väinämöinen med sin harpe''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

@@ Linje 382: / Linje 382: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

Den første Harpe (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:36

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:47

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:15

Carsten: Den første Harpe (Kalevala)