Carsten: Eddasange (Uddrag, C.Rosenberg)

2013-01-12T20:41:52Z

Eddasange (Uddrag, C.Rosenberg)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Eddukvæði]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Eddadiktene]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eddadigtene]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Eddadikter]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Norrøn gudakvæði]]
|-
|}

[[Bilde:Carl Rosenberg3.jpg|thumb|Carl Rosenberg]]

<center><big>'''Nordboernes Aandsliv</big> fra Oldtiden til vore Dage I. Hedenold''' Kjøbenhavn, 1877

 Uddrag af
 <big>'''Diverse Eddadigte'''</big>
af [[Carl Rosenberg biografi|Carl Rosenberg]]</center>

 '''Vølvekvadet, Den Højes Taler, Grimners Taler, Vavthrudners Taler, Vegtams-Kvædet, Thryms-Kvædet, Harbards-Sangen, Skirners Taler, Loke-Trætten, Hyndla-Sangen, Grógaldr, Fjölsvinnsmál, Sigrdrivas Taler, Buslabøn, Heidriksgåderne, Vers fra Snorres Edda'''

<blockquote><blockquote>
'''Völuspá (Vølvekvadet)'''

 '''1.'''
 Høre mig alle
 hellige Slægter,
 smaa og store
 Sønner af Heimdal!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 149

 '''7. - 8.'''
 Aser mødtes
 paa Ideslette,
 de som Hegn og Hov
 højtømrede.
 Id øved de,
 Alt prøved de,
 lagde Smedjer,
 Malm smeded,
 gjorde Tænger
 og godt Værktøj;
 tavled i Tun,
 trøste (teitir) vare de,
 godt med Guld der var,
 Guld til Alting,
 indtil de trende
 Thursemøer
 fra Jøtunheim, meget
 magtstærke komme.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 153

 '''19.'''
 Yggdrasill,
 det høje Træ,
 overøst med hviden Væde.
 Deden kommer Dugg,
 som i Dale falder;
 altid staar den grøn
 over Urds Brønd.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 154

 '''20.'''
 De Lov lagde
 de Liv kaared
 for Muldets Børn,
 Menneske-Skæbner.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 154

 '''32. -33.'''
 »Snart efter Balder
 Broder fødtes,
 Den Odins-Søn næmmed
 natgammel at stride;
 Hænder han ej toed,
 eller Hoved kæmmed,
 før paa Baal han bar
 Balders Modstander.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 176

 '''43.'''
 Garm gøer højt
 ved Gnipahule,
 løs slides Lænken,
 løber da Ulven;
 længer frem ser jeg,
 sige kan jeg meget
 om Ragnarøks Tid,
 tung for Sejrsguder.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 157

 '''47.'''
 Gøer nu Garm højt
 ved Gnipahule,
 Lænken vil slides,
 løber da Ulven.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 159

 '''56.'''
 Sol mon sortne,
 synker Land i Hav,
 straalende Stjerner
 styrte fra Himlen.
 Damp bruser,
 Brand luer,
 højt leger Ild
 ved Himlen selv.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 160

 '''58.'''
 Ser hun op komme
 anden Gang
 Jord af Vande,
 vaargrøn atter;
 Fosser falde,
 flyver Ørn over dem,
 han som paa Fjæld
 Fiske beder.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 160

 '''64.'''
 Da kommer den mægtige
 til Kongedommen,
 alstærk, ovenfra,
 som for alt raader.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 151

 '''65.'''
 Der kommer dødsmørk
 Dragen flyvende,
 Øglen fra neden,
 Niðafjælde;
 med Lig paa Vinge,
 langs over Sletten
 flyver Nidhøgg.
 Nu mon hun synke.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 161
 

 '''Hávamál (den Højes Taler)'''
----
 '''1.'''
 »Hver en Udgang,
 før ind man træder,
 bør skarpt man skaade,
 bør skarpt man syne;
 thi uvist er det at vide,
 hvor man Uvenner
 faar se paa Bænk
 for sig sidde.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 220

 '''13.'''
 „Glemsels Hejre
 over Gilder svæver
 og stjæler Folks Sands og Samling;
 i den Fugls Fjer
 fangen jeg blev
 hist i Gunnløds Gaard."
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 218

 '''15.'''
 Tavs og omtænksom
 skal Ædlings Søn være
 og til Kamp-Dyst djærv;
 munter og glad
 hver Mand være,
 mens paa sin Bane han bier.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 221

 '''16.'''
 Ræd Usling
 tror, han evig skal leve,
 om han kun for Kamp sig varer;
 men Ælde under ham
 ingen Fred,
 om end ham Spyd den undte.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 221

 '''34.'''
 Uven bor
 i en Afkrog,
 om end ved alfar Vej;
 men til god Ven
 fører Genveje,
 om han end er langt af Led.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 222

 '''38.'''
 »Fra sine Vaaben
 vige man ej paa Vej
 blot en Fods Bredde bort;
 thi uvist er at vide,
 naar man ude paa Vej
 faar Brug for Egg og Odd.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 222

 '''65.'''
 »Opmærksom og ordknap
 hver Mand skal være
 og varlig til Ven at tro;
 for de Ord,
 man en Anden siger,
 tidt man tungt maa bøde«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 223

 '''76.'''
 »Fæ dør,
 Frænder dø,
 selv dør man desligest;
 aldrig dør
 Eftermælet
 for hvem som et godt vandt sig.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 223

 '''77.'''
 Fæ dør,
 Frænde dør,
 selv dør man desligest;
 Et véd jeg
 aldrig dør:
 Dommen over hver en Død.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 223

 '''88.'''
 Usaaet Ager
 tro ingen Mand,
 eller altfor snart sin Søn!
 Vejret raader for Agerens,
 Viddet for Sønnens Fremgang,
 med Begge staar det tvivlsomt til.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 224

 '''106.'''
 „Rates Mund lod jeg
 rydde mig Vej
 og gennem Graasten gnave;
 over og under
 Jætter stimed,
 saa voved jeg Hals og Hoved.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 220

 '''107.'''
 Vel købt Skat
 vel jeg nytted;
 vis Mand gaar ej Glip af sit Méd:
 thi er op nu kommen
 Odreyrer
 til Mandkøns hellige Midgaard."
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 220

 '''110.'''
 »Ed paa Ring
 havde Odin, tror jeg, svoret;
 hvo kan paa hans Løfter (''trygðum'') lide?
 Suttung lod han sidde,
 svegen for Drikken
 og Gunnlød Graad han voldte.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 218

 '''111.'''
 »Tid er at tale (''þylja'')
 paa Taler-Stol
 ude ved Urds Brønd.
 Saa' jeg og tav,
 Saa' jeg og tænkte,
 lytted til hvad Mænd mæle.
 Om Runer hørte jeg,
 om Raadslagning
 ved den Højes Hal,
 i den Højes Hal,
 saa hørte der jeg sige.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 225

 '''112.'''
 »Jeg raader dig, Loddfavner!
 Raadet næmme Du,
 nyttigt, om Du næmmer det,
 godt, om Du gemmer det,«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 225

 '''133.'''
 »Dyder og Lyder
 Dødeliges Sønner
 bære blandede i Bryst;
 Mand er ej saa bold,
 at Brøst jo er ved ham,
 ej saa daarlig, at til Intet han duer.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 226

 '''138.'''
 »Jeg véd, jeg hang
 paa vindkoldt Træ
 Nætter hele ni,
 af Geirsodd saaret,
 given til Odin
 selv til mig selv —
 oppe i det Træ,
 som Ingen véd om,
 af hvad Rod det rinder.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 231

 '''139.'''
 Brød ej de rakte mig,
 bød mig ej Horn.
 Nedad spejded jeg,
 næmmed Runer,
 med Veraab dem næmmed,
 faldt saa ned atter.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 231

 '''140.'''
 Kraftsange ni jeg næmmed,
 af den navnstore Søn
 af Bølthorn, Bestlas Fader,
 og en Drik fik jeg
 af den dyre Mjød,
 som af Odreyrer østes.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 231

 '''141.'''
 Da begyndte jeg at voxe
 og vis at vorde,
 at tage til og trives;
 Ord fra Ord
 til Ord mig leded,
 Daad fra Daad
 til Daad mig leded.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 232

 '''142. - 143.'''
 Runer vil Du finde,
 vel raadede Staver,
 helt store Staver.
 helt stærke Staver,
 som den store Taler tegned,
 som hellige Guder gjorde,
 som den ypperste Gud ypped,
 Odin hos Aser
 og hos Alfer Daain,
 Dvalin tillige hos Dværge,
 selv gjorde jeg somme.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 232

 '''144.'''
 Kan Du riste dem?
 Kan Du raade dem?
 Kan Du prente dem?
 Kan Du prøve dem?
 Kan Du bede?
 Kan Du blote?
 Kan Du sende dem?
 Kan Du slette dem?
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 232

 '''145.'''
 Bedre ej at bede
 end blote for meget:
 altid kræver Gave Gengæld.
 Bedre ej at sende
 end slette for meget.
 Saa risted Thund (''Odin'')
 før Tidsaldeme«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 232

 '''164.'''
 Nu ere kvædne den Højes Taler (''Háva mál'')
 i den Højes Hal,
 Jordens Sønner til Tarv,
 Jætter til Utarv.
 Hil den, som kvad dem!
 Hil den, som kan dem!
 Nyde den, som næmmed dem!
 Lykkelige de, som lytted!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 228
 

 '''Grimnismál (Grimners Taler)'''
----
 '''35.'''
 »Yggdrasills Ask
 Ondt døjer
 mer end Mænd vide:
 en Hjort bider Toppen,
 trøsket er Siden,
 nederst Nidhugg gnaver.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 180

 '''51.'''
 »Øltung er Du, Geirrød!
 altfor drukken;
 meget har Du mistet:
 min Bistand,
 alle Einherjer
 og Odins Huldskab.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 182

 '''52.'''
 Mangt jeg sagde Dig,
 men Du mindes Lidt;
 svart svige Dig Venner.
 Min Vens Værge
 vaadt jeg skuer:
 Blod fra Bladet driver.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 182

 '''53.'''
 Eggmødig Val
 skal Ygg nu have;
 dit Liv er, véd jeg, ledet.
 Onde ere Diser Dig;
 nu kan Du Odin se,
 kom mig nu nær, om Du kan!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 182

 '''54.'''
 Odin heder jeg nu,
 Ygg hed jeg fordum,
 Thund før i Tiden,
 Vak og Skilving,
 Vaavud, Hroptatyr,
 Graut og Jaalk blandt Guder,
 Ovner og Svaavner —
 alle er vordne
 mener jeg til mig ene.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 182

 '''Vafþrúðnismál (Vavthrudners Taler)'''
----
 '''42.'''
 »Sig for det tolvte.
 om du Tivers (d. e. Guders) Øde
 fuldt ud, Vavthrudner, véd!
 Om Jætters Løndomme
 og alle Guder
 Sig du det sandeste!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 177

 '''Vegtamskviða (Vegtams-Kvædet)'''
----
 '''1.'''
 Da ginge Magterne
 til Domstol alle,
 og herom raadslog
 hellige Guder.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 175

 '''11.'''
 »Rind føder Vale
 i Vestersale;
 den Odins-Søn næmmer,
 natgammel, at stride;
 Hænder han ej tor
 eller Hoved kæmmer,
 Før paa Baal han bær
 Balders Modstander.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 175

 '''14.'''
 »…naar løs af Lænke
 Loke skrider
 og alting raver
 i Ragnarøk.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 175

 '''Thrymskviða (Thryms-Kvædet)'''
----
 '''12.'''
 »Bind saa om Dig Freya
 Brudelin!
 vi to skal age
 til Jøtunheim,«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 183

 '''13.'''
 »Mest maatte jeg
 mandlysten tykkes Dig,
 om med Dig jeg aged
 til Jøtunheim«,
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 183

 '''18.'''
 »flux vil Jætter
 færdes i Asgaard,
 om ej Du henter
 din Hammer hjem« —
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 183

 '''19.'''
 »Bandt de om Thor da Brudelin
 og Brising-Monet,
 det mægtige, slynged;
 Nøgler de lod ham
 ved Lænd rasle
 og Kvindeklæder
 om Knæ falde;
 end topped de hans Bryst
 med brede Stene
 og hæged hans Hoved
 med høje Sæt — «
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 183-184

 '''21.'''
 »Bjerge brast,
 Brandt i Lue Jorden,
 aged Odins Søn
 til Jøtunheim:«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 184

 '''25.'''
 »Det kvad da Thrym,
 Thursers Drot:
 Hvor saa Du Brud
 bide skrappere?
 jeg saa ej Brud
 bredere bide.
 eller Mø, som mer
 Mjød kunde drikke«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 184

 '''27.'''
 «Hvi rulle saa frygtelig
 Freyas Øjen?
 Ild mig tykkes
 af Øjnene brænde.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 184

 '''31.'''
 «Lo da Hjærtet
 i Hlorrides Bryst,
 da, haard i Hu,
 han Hamren kendte.
 Først vog han Thrym,
 Thursers Herre
 og al Jættens
 Æt lemlæsted.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 184

 '''32.'''
 End vog han den aldrende
 Jætte-Søster,
 hun, som havde bedt
 om Brudeskat;
 Klaps hun hented sig
 for klingende Mønt
 og Hammers-Rap
 i Ringes Sted,«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 185

 '''Harbardsljóð (Harbards-Sangen)'''
----
 '''1.'''
 »Hvo er den Svend blandt Svende,
 som staar ved Sundet hist?«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 190

 '''2.'''
 ''Karlen raaber vrængende:''
 »Hvo er den Karl blandt Karle,
 som kalder over Vaagen?«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 190

 '''Skirnismál (Skirners Taler)'''
----
 '''6.'''
 »I Gymers Gaarde
 saa jeg gange
 den Mø, som mest mig huer:
 hendes Arme lyste,
 saa af dem skinned
 Himmel og Hav tillige.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 195

 '''10.'''
 Nat er ude;
 nu maa vi fare
 vidt over vaade Fjælde,
 vidt over Thursers Verden.
 Begge komme vi frem,
 eller os Begge tager
 hist højmægtig Jætte."
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 197

 '''36.'''
 Thurs jeg risted Dig
 og tre Staver:
 Vellyst, Vanvid og vild Attraa.
 Men af jeg rister,
 hvad jeg risted paa,
 om Skæl jeg dertil skønner.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 195

 '''42.'''
 »Lang er Nat,
 lange ere to,
 hvor skal jeg taale
 at traa i trende?
 Tidt mig en Maaned
 mindre tyktes
 end slig en halv
 Savn-Nat«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 195

 '''Loka-Senna (Loke-Trætten)'''
----
 '''9.'''
 ''Loke:''
 Husker Du, Odin,
 da i aarle Tider
 Blod vi blanded sammen:
 Aldrig vilde Du
 Øl smage,
 naar ej for os begge det bares.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 198

 '''42.'''
 ''Loke:''
 For Guld lod Du købe
 Gymers Datter
 og solgte saa Dit Sværd;
 men, naar Muspels Sønner
 over Mørkved ride,
 værgeløs Du staar da, Stakkel.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 196

 '''57.'''
 ''Thor:''
 Ti, Du Kvindekarl!
 Dig skal min Krafthammer,
 Mjølner, maalbinde.
 Fra Hals slaar jeg Dig
 Hærde-Klinten (Hovedet);
 ledet er da dit Liv.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''58.'''
 ''Loke:''
 Se, er Jords Søn
 her i Sal kommen?
 Hvad skal den Skælden, Thor?
 Ej er Du saa kry,
 naar Du skal kæmpe med Ulven,
 og han sluger Sejrfader hel.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''59.'''
 ''Thor:''
 Ti, Du Kvindekarl!
 Dig skal min Krafthammer,
 Mjølner, maalbinde.
 Op jeg kaster Dig
 og østerpaa,
 saa at Ingen ser Dig siden.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''60.'''
 ''Loke:''
 Aldrig et Ord
 om dine Østerfærder
 skal blandt Mænd Du mæle,
 siden paa Huk Du sad, Einherje,
 i Handskens Tomme;
 ej tyktes Du dengang Thor.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''61.'''
 ''Thor:''
 Ti, Du Kvindekarl!
 Dig skal min Krafthammer,
 Mjølner, maalbinde.
 Min højre Haand
 slaar dig med Hrungners Bane,
 saa hvert Ben i dig brydes.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''62.'''
 ''Loke:''
 End agter jeg at leve
 lange Tider,
 skønt du med Hammer mig høder.
 Skarptørrede fandt Du
 Skrymers Remme
 og kunde til Kosten ej komme
 og sad saa helt forsulten.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''63.'''
 ''Thor:''
 Ti, Du Kvindekarl!
 Dig skal min Krafthammer,
 Mjølner, maalbinde.
 Hrungners Bane
 skal til Hel Dig styrte
 langt under Liggrinden ned.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200

 '''64.'''
 ''Loke:''
 For Aser kvad jeg,
 Kvad for Asasønner,
 altsom min hu mig ægged;
 for Dig ene
 vil ud jeg gange;
 thi Du, véd jeg, slaar til sidst.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 200
 

 '''Hyndluljóð (Hyndla-Sangen)'''
----
 '''42.'''
 »Havet hæver sig
 mod Himlen selv,
 skyller over Land,
 men Luften brister;
 Deden kommer Snefog
 og snare Vinde,
 da er Ødets Raad,
 at paa Regn det skorter«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 205

 '''44.'''
 Da kommer en Anden,
 end mægtigere,
 ham jeg dog ej
 djærves at nævne;
 faa kun se nu
 fremad længer,
 end til naar Odin
 og Ulven mødes.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 151

 '''Grógalder'''
----
 '''1.'''
 Vaagn Groa!
 Vaagn, gode Kvinde!
 Jeg vækker Dig ved Dødens Døre.
 Mon Du mindes,
 at Du maned Din Søn
 Til Kummel-Dyssen at komme?
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 248

 '''15.'''
 Far nu aldrig,
 hvor Ufærd lurer!
 Gaa Dig Intet mod Ønske!
 Paa jordfast Sten
 stod jeg inden Gravdør,
 mens Galder jeg Dig gol.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 248

 '''16.'''
 Bær med Dig, Søn,
 Din Moders Ord
 og lad dem bo Dig i Bryst!
 Fuldt op skal Lykke
 følge Dig altid,
 mens mine Ord Du mindes!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 250

 '''Fjölsvinnsmál'''
----
 '''48.'''
 Velkommen hid!
 Nu har jeg, hvad jeg vilde!
 Kys følge kærlig Hilsen!
 At se, den, man savned,
 er sjælden ukært.
 hvor hinanden ømt man elsker.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 250

 '''49.'''
 Længe sad jeg
 paa Lyfjaberg
 bied paa Dig Døgn og Dage;
 Nu er mig timet,
 hvad tænkt jeg havde,
 da Du er kommen, Mand, til mine Sale.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 250

 '''50.'''
 Til Din Gammen, Svend,
 har svart jeg higet,
 og Du til mit Favntags Fryd,
 nu er det Sanding,
 at slide vi skulle
 Liv og Livstid sammen!
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 250

 '''Sigerdrifumál (Sigrdrivas Taler)'''
----
 '''5.'''
 »Øl jeg byder Dig,
 Brynjethings Abild!
 med Styrke blandet
 og stærkest Hæder;
 fuld er den af Sange
 og signende Staver,
 gode Galdre
 og Gammensruner.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 234

 '''13.'''
 Dem raaded,
 dem risted,
 dem haver Hropt udtænkt
 af den Væde,
 som vældet er
 af Heiðdrøpners Hovedskal,
 af Hoddrovners Horn.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''14.'''
 Paa Bjerg stod han
 med Brimers Egge,
 havde paa Hovedet Hjælm.
 Mælte da Mims Hoved
 fremvist det første Ord
 og sagde sande Staver.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''15.'''
 Paa Skjoldet han kvad dem ristede,
 det som staar for den skinnende Gud,
 paa Aarvaagens Øre
 og Alsvinns Hov,
 paa det Hjul, som ruller
 under Røgners Vogn,
 paa Sleipners Tænder
 og Slædens Bomme.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''16.'''
 Paa Bjørns Lab
 og paa Brages Tunge,
 paa Ulvs Kløer
 og paa Ørns Næb,
 paa blodige Vinge,
 paa Bro-Enden,
 paa Løserens Haandlove
 og Lindrerens Fodspor.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''17.'''
 Paa Glar og Guld
 og Folks Lykketing,
 i Vin og Øl
 og paa Vølve-Stol,
 paa Gungners Odd.
 og paa Granes Bringe,
 paa Nornes Negl
 og paa Ugles Næb.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''18.'''
 Alle skrabedes af,
 som de skares paa,
 og mængedes i den hellige Mjød
 og sendtes ad vide Veje.
 De ere hos Aser,
 de ere hos Alfer,
 somme hos vise Vaner,
 somme hos Mandkøns-Mænd.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''19.'''
 Det er Bogruner,
 det er Bjærgeruner,
 og alle Ølruner
 og ædle Magtruner,
 for hvem der kan dem uvildede
 og uforvanskede
 sig til Held have.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 235

 '''Buslabøn'''
----
 2.
 „Hør Buslas Bøn!
 Brat er den sungen,
 saa at vidt den høres
 al Verden over,
 tarvløs for Alle,
 som til den lytte,
 men værst for hvem,
 jeg vil vende den mod."
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 230

 8.
 „Trold og Alfer
 og Trylle-Norner
 og Bjergriser
 brænde dine Haller!
 Hade Rimthurser
 Husene ''(?)'' dine!
 Straa Dig stinge,
 Stub Dig plage.
 Ve Dig vorde
 om ej min Vilje Du fremmer!"
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 231

 '''Heidriksgåderne'''
----
 »I Sol Du foer,
 fjæled Dig i Skygge,
 da faldt Dugg i Dale;
 da nøjed Du Dig
 med Nattedugg
 og svaled dermed dit Svælg«,
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 242

 Lakke saa jeg
 Landjords-Øgning,
 Luftøgle sad paa Lig;
 Blind red Blind
 ad Brændingen til,
 og var Hesten uden Aande.
 Øg fandt Du dødt
 paa Isflage,
 Ørn paa Aadsel sad;
 paa Is bar det aarle.
 Alt tilhobe,
 Strømmen ad Strande til,«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 242

 »Hvo er de Snare,
 som sørgende gange.
 Faders Bud at fuldbyrde?
 Mange de ere
 til Mén vordne,
 saalunde sit Liv de friste.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 242

 Hvad Møer gange,
 mange tilsammen.
 Faders Bud at fuldbyrde?
 Haar har de blege.
 Hoveddug hvid,
 Ej mægte Mænd dem at ave.
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde,
 gættet er den:
 Ondskabsfulde
 de friske Brude
 Mangen til Døden drage.
 Gymer har avlet
 grumme Døtre,
 raadsnilde, med Ran:
 Bølger hede de
 og Braadsøer,
 Ingen Mand dem magter.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 242

 Hvad Enker gange,
 alle tilsammen,
 Faders Bud at fuldbyrde?
 Sjælden er de hulde
 mod Hærmands-Flokke
 og maa i Vinden vaage.«
 »God er din Gaade,
 Gest, hin Blinde,
 gættet er den:
 Vover er det,
 Ægers Døtre,
 vældige frem de vælte.«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 243

 Hvad Brude gange
 paa Brændings-Skær
 og henad Fjord fare?
 Haard Seng have de,
 Hoveddug hvid
 og sjælden i Lugen de lege.
 Braadsøer, Bølger
 og Baaer alle
 til sidst over Skjær skylle;
 Bjerg de faa og Brink til Seng
 men Fred i Lugn de finde.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 243

 '''Vers fra Snorres Edda'''
----
 ''Njørd:''
 »Led er jeg ved Fjælde,
 ej længe jeg var der,
 ikkun Nætter ni;
 Ulves Tuden med
 tyktes mig grim,
 lignet med Svaners Sang,»
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 208

 ''Skade:''
 »Sove jeg kunde ej
 paa Søbreds-Lejet
 for flagrende Fugles Jærm
 Skrig vækker mig,
 naar fra Skov den kommer,
 Maagen hver en Morgen.»
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 208

 »Hvad er det, som flyver,
 hvad er det, der farer
 eller i Sky skrider?«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 208

 »Glaser staar
 med gyldent Løv
 ved Sejrgudens Sale«
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 208

 »Vox ej, Vimur,
 mens vade jeg maa
 til Jætters Gaarde;
 thi vid, om du voxer,
 voxer mig As-Kraften
 saa højt, som Himlen selv«.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 208

 »Én Gang brugte jeg
 As-Kraften
 i Jætters Gaarde;
 dengang Gjalp og Greip,
 Geirrøds Døttre
 vilde mig til Himlen hæve«.
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 209

 Med tørre Taarer
 Thøkk græder
 for Balders Baalfærd;
 hverken død eller levende gavned mig
 Gubbens Søn —
 lad Hel beholde, hvad hun har».''Nordboernes Aandsliv'', s. 209

 Af Kattefjeds-Døn
 og af Kvinde-Skæg,
 af Fiske- Aande
 og af Fugle-Mælk,
 af Bjerg-Rødder
 og af Bjørne-Sener;
 deraf var Gleipner gjort».
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 210

 «Ni Mødres Ætling er jeg,
 ni Søstres Søn er jeg».
 ''Nordboernes Aandsliv'', s. 211

</blockquote></blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Carl Rosenberg]]

Eddasange (Uddrag, C.Rosenberg) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 21:25

Carsten: Eddasange (Uddrag, C.Rosenberg)