Edvard den helliges saga (C.C.Rafn) - Revisjonshistorikk

Jesper: Noter

2024-05-04T14:22:34Z

Noter

Vis endringer

Jesper på 4. mai 2024 kl. 10:49

2024-05-04T10:49:47Z

August på 25. mai 2021 kl. 13:25

2021-05-25T13:25:12Z

August på 8. feb. 2018 kl. 21:24

2018-02-08T21:24:11Z

August på 16. des. 2017 kl. 12:35

2017-12-16T12:35:32Z

August på 30. nov. 2017 kl. 07:39

2017-11-30T07:39:23Z

August på 30. nov. 2017 kl. 07:30

2017-11-30T07:30:47Z

August på 21. nov. 2017 kl. 19:37

2017-11-21T19:37:57Z

Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:43

2016-03-02T06:43:00Z

JJ.Sandal på 16. jan. 2013 kl. 13:19

2013-01-16T13:19:00Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edvard den helliges saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga (GV)]] !!  !!  !!  !!  !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga (GV)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edvard den Helliges saga]] !!  !!
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Edvarðar saga hins helga (Flateyjarbók)]] !!  !!  !!  !!  !!

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga (GV)]] !!  !!  !!  !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. feb. 2018 kl. 21:24
Linje 143:		Linje 143:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:C. C. Rafn]]		[[Kategori:C. C. Rafn]]
		+	[[Kategori:Jón Sigurðsson]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. des. 2017 kl. 12:35
Linje 44:		Linje 44:


−	1. Det Haandskrift, som her er lagt til Grund for Texten, er blandt “Islandica Nr. 5 i fol.” i det Kongelige Bibliothek i Stockholm, som velvilligen er laant herhen til Afbenyttelse. Dette Haandskrift (her benævnt S), som er paa Pergament, bestaaer af 71 Blade i største Qvartformat, med 2 Spalter Text paa Siden, 40-52 Linier i hver Spalte. Bogen indeholder, som bemærket, Guðmundar saga goða Hólabiskups, Jóns saga helga Hólabiskups, ~~þorláks~~ saga helga biskups í Skálholti. Edvards Saga er den sidste i Bogen, og synes skreven med en Haand fra 14de Aarhundredes Slutning, de foregaaende Sagaer maaskee lidet før. Den optager her kun 2 Blade og omtrent en Spalte, og har Capitelinddeling med farvede Begyndelsesbogstaver men aaben Plads for Overskrifter. En nyere Haand har tilføiet Capiteltallene 1-10. Haandskriftets Skrivemaade er her i de fleste Henseender fulgt, kun er ð brugt her, som ikke findes i Codex, i og j, samt u og v adskilte og Accenter og Interpunction sat, for at lette Læsningen saameget som kan forenes med Haandskriftets nøiagtige Gjengivelse. I Codex findes enkelte Accenter anvendte, men uden nogen fast Regel; saaledes finder man vel lágu, men ogsaa Dânaher, framkvemdâʀ, hvor Accenten over a ingen Betydning kan have; ligeledes anvendes õ baade for ó: tõk, mõti, bõt, skõgi, dõm, dõ, abõte, stõlkonungr, Glõcester, og for o: bõrde, kõma; og for ö: õnguan, hõndina, hõfdingia, sõgn; hyppigst forekommer or, nockur, men stundom ogsaa õr, nõckur. Vi have derfor ikke taget i Betænkning at anvende de sædvanlig brugte Accenter og ligeledes forandret o til ö, hvor det er denne Lyd, som derved betegnes; derimod have vi beholdt au paa de enkelte Steder, hvor den samme Lyd betegnes saaledes: aull, aufundsamt, aufugr, Maurukæra, Haurdaknut; á er meget ofte udtrykt ved au, et enkelt Sted finder man ogsaa ú betegnet ved to u: uut; æ skrives stundom med e. Fremdeles ere enkelte andre fornødne Ændringer foretagne, f. Ex. naar herr og ger findes skrevne h”ʀ og g”ʀ, hvilke Ord altsaa, om man vilde opløse Abbreviaturen efter de sædvanlige Regler, maatte skrives med 3 r.	+	1. Det Haandskrift, som her er lagt til Grund for Texten, er blandt “Islandica Nr. 5 i fol.” i det Kongelige Bibliothek i Stockholm, som velvilligen er laant herhen til Afbenyttelse. Dette Haandskrift (her benævnt S), som er paa Pergament, bestaaer af 71 Blade i største Qvartformat, med 2 Spalter Text paa Siden, 40-52 Linier i hver Spalte. Bogen indeholder, som bemærket, Guðmundar saga goða Hólabiskups, Jóns saga helga Hólabiskups, Þorláks saga helga biskups í Skálholti. Edvards Saga er den sidste i Bogen, og synes skreven med en Haand fra 14de Aarhundredes Slutning, de foregaaende Sagaer maaskee lidet før. Den optager her kun 2 Blade og omtrent en Spalte, og har Capitelinddeling med farvede Begyndelsesbogstaver men aaben Plads for Overskrifter. En nyere Haand har tilføiet Capiteltallene 1-10. Haandskriftets Skrivemaade er her i de fleste Henseender fulgt, kun er ð brugt her, som ikke findes i Codex, i og j, samt u og v adskilte og Accenter og Interpunction sat, for at lette Læsningen saameget som kan forenes med Haandskriftets nøiagtige Gjengivelse. I Codex findes enkelte Accenter anvendte, men uden nogen fast Regel; saaledes finder man vel lágu, men ogsaa Dânaher, framkvemdâʀ, hvor Accenten over a ingen Betydning kan have; ligeledes anvendes õ baade for ó: tõk, mõti, bõt, skõgi, dõm, dõ, abõte, stõlkonungr, Glõcester, og for o: bõrde, kõma; og for ö: õnguan, hõndina, hõfdingia, sõgn; hyppigst forekommer or, nockur, men stundom ogsaa õr, nõckur. Vi have derfor ikke taget i Betænkning at anvende de sædvanlig brugte Accenter og ligeledes forandret o til ö, hvor det er denne Lyd, som derved betegnes; derimod have vi beholdt au paa de enkelte Steder, hvor den samme Lyd betegnes saaledes: aull, aufundsamt, aufugr, Maurukæra, Haurdaknut; á er meget ofte udtrykt ved au, et enkelt Sted finder man ogsaa ú betegnet ved to u: uut; æ skrives stundom med e. Fremdeles ere enkelte andre fornødne Ændringer foretagne, f. Ex. naar herr og ger findes skrevne h”ʀ og g”ʀ, hvilke Ord altsaa, om man vilde opløse Abbreviaturen efter de sædvanlige Regler, maatte skrives med 3 r.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 |-
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edvard den helliges saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edvard den helliges saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Játvarðar konúngs hins helga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edvard den helliges saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 21. nov. 2017 kl. 19:37
Linje 36:		Linje 36:


−	Med Hensyn til Tiden og Stedet, hvor denne Saga er forfattet, da kunde man maaskee ved Paaberaabelsen af Gizur Hallsson (&dagger; 1206) ledes til at antage, at Sagaen er skreven i det trettende Aarhundrede; men dette behøver dog derfor ikke at være Tilfældet, og selve Paaberaabelsen af Gizur, som en bekjendt Autoritet, kunde ligesaa let hidrøre fra 14de Aarhundrede; men senere end 1350 synes den dog ikke at være skreven, hvilket saavel dens Sprog som Haandskrifternes Beskaffenhed vise. — De Haandskrifter, hvori den findes, synes med ~~temmeligSikkerhed~~ at pege paa Stedet, hvor den er bleven til. Det ene Haandskrift er Flatöbogen, hvis Tidsalder er vis (henved 1387) ligesom ogsaa at den er skreven for den i sin Tid mærkelige Mand og store Ven af Literatur og boglig Dannelse, Jón Hákonarson i Viðidalstúnga, Hùnavatns Syssel, i Island, Sønnesøn af den i sin Tid ogsaa i Norge bekjendte Gizur galli. (4) Det andet Haandskrift er en Samling af de islandske hellige Biskoppers Sagaer (Jon, Gudmund og Thorlak), deriblandt den hellige Gudmunds, skreven, som man med Vished veed, af Broder Arngrim paa Thingeyrar-Kloster henved 1350. Vididalstungas Nærhed ved Thingeyrar gjør det høist sandsynligt, at Jón Hákonarson og hans afskrivende Klerke derfra have hentet det betydeligste af hvad de huskede at opbevare, og vi see af andre Træk, at Munkene paa Thingeyrar-Kloster (hvoraf nogle, som Gunnlaug Leifsson, Odd Snorrason, Karl Abbed o. fl. vare udmærkede Mænd og Forfattere) have været i Besiddelse af engelsk Literatur. Vi nøies kun med til Exempel at anføre, at Merlin er oversat af Gunnlaug Leifsson i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, og den hellige Dunstans Saga bearbejdet af Broder Arne Laurentiusson henved 1330. Disse Facta gjøre det efter vor Formening høist sandsynligt, at Sagaen er forfattet paa Thingeyrar Kloster, næppe senere end 1350. P. E. Müller har i sit Sagabibliothek 3 D. 380-386 meddeelt et kort Uddrag af Sagaen, hvilken han betegner som „indeholdende en Blanding af Legender, uhjemlede Sagn og historiske Minder”.	+	Med Hensyn til Tiden og Stedet, hvor denne Saga er forfattet, da kunde man maaskee ved Paaberaabelsen af Gizur Hallsson (&dagger; 1206) ledes til at antage, at Sagaen er skreven i det trettende Aarhundrede; men dette behøver dog derfor ikke at være Tilfældet, og selve Paaberaabelsen af Gizur, som en bekjendt Autoritet, kunde ligesaa let hidrøre fra 14de Aarhundrede; men senere end 1350 synes den dog ikke at være skreven, hvilket saavel dens Sprog som Haandskrifternes Beskaffenhed vise. — De Haandskrifter, hvori den findes, synes med temmelig Sikkerhed at pege paa Stedet, hvor den er bleven til. Det ene Haandskrift er Flatöbogen, hvis Tidsalder er vis (henved 1387) ligesom ogsaa at den er skreven for den i sin Tid mærkelige Mand og store Ven af Literatur og boglig Dannelse, Jón Hákonarson i Viðidalstúnga, Hùnavatns Syssel, i Island, Sønnesøn af den i sin Tid ogsaa i Norge bekjendte Gizur galli. (4) Det andet Haandskrift er en Samling af de islandske hellige Biskoppers Sagaer (Jon, Gudmund og Thorlak), deriblandt den hellige Gudmunds, skreven, som man med Vished veed, af Broder Arngrim paa Thingeyrar-Kloster henved 1350. Vididalstungas Nærhed ved Thingeyrar gjør det høist sandsynligt, at Jón Hákonarson og hans afskrivende Klerke derfra have hentet det betydeligste af hvad de huskede at opbevare, og vi see af andre Træk, at Munkene paa Thingeyrar-Kloster (hvoraf nogle, som Gunnlaug Leifsson, Odd Snorrason, Karl Abbed o. fl. vare udmærkede Mænd og Forfattere) have været i Besiddelse af engelsk Literatur. Vi nøies kun med til Exempel at anføre, at Merlin er oversat af Gunnlaug Leifsson i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, og den hellige Dunstans Saga bearbejdet af Broder Arne Laurentiusson henved 1330. Disse Facta gjøre det efter vor Formening høist sandsynligt, at Sagaen er forfattet paa Thingeyrar Kloster, næppe senere end 1350. P. E. Müller har i sit Sagabibliothek 3 D. 380-386 meddeelt et kort Uddrag af Sagaen, hvilken han betegner som „indeholdende en Blanding af Legender, uhjemlede Sagn og historiske Minder”.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. mar. 2016 kl. 06:43
Linje 36:		Linje 36:


−	Med Hensyn til Tiden og Stedet, hvor denne Saga er forfattet, da kunde man maaskee ved Paaberaabelsen af Gizur Hallsson (&~~#134~~;1206) ledes til at antage, at Sagaen er skreven i det trettende Aarhundrede; men dette behøver dog derfor ikke at være Tilfældet, og selve Paaberaabelsen af Gizur, som en bekjendt Autoritet, kunde ligesaa let hidrøre fra 14de Aarhundrede; men senere end 1350 synes den dog ikke at være skreven, hvilket saavel dens Sprog som Haandskrifternes Beskaffenhed vise. — De Haandskrifter, hvori den findes, synes med temmeligSikkerhed at pege paa Stedet, hvor den er bleven til. Det ene Haandskrift er Flatöbogen, hvis Tidsalder er vis (henved 1387) ligesom ogsaa at den er skreven for den i sin Tid mærkelige Mand og store Ven af Literatur og boglig Dannelse, Jón Hákonarson i Viðidalstúnga, Hùnavatns Syssel, i Island, Sønnesøn af den i sin Tid ogsaa i Norge bekjendte Gizur galli. (4) Det andet Haandskrift er en Samling af de islandske hellige Biskoppers Sagaer (Jon, Gudmund og Thorlak), deriblandt den hellige Gudmunds, skreven, som man med Vished veed, af Broder Arngrim paa Thingeyrar-Kloster henved 1350. Vididalstungas Nærhed ved Thingeyrar gjør det høist sandsynligt, at Jón Hákonarson og hans afskrivende Klerke derfra have hentet det betydeligste af hvad de huskede at opbevare, og vi see af andre Træk, at Munkene paa Thingeyrar-Kloster (hvoraf nogle, som Gunnlaug Leifsson, Odd Snorrason, Karl Abbed o. fl. vare udmærkede Mænd og Forfattere) have været i Besiddelse af engelsk Literatur. Vi nøies kun med til Exempel at anføre, at Merlin er oversat af Gunnlaug Leifsson i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, og den hellige Dunstans Saga bearbejdet af Broder Arne Laurentiusson henved 1330. Disse Facta gjøre det efter vor Formening høist sandsynligt, at Sagaen er forfattet paa Thingeyrar Kloster, næppe senere end 1350. P. E. Müller har i sit Sagabibliothek 3 D. 380-386 meddeelt et kort Uddrag af Sagaen, hvilken han betegner som „indeholdende en Blanding af Legender, uhjemlede Sagn og historiske Minder”.	+	Med Hensyn til Tiden og Stedet, hvor denne Saga er forfattet, da kunde man maaskee ved Paaberaabelsen af Gizur Hallsson (&dagger; 1206) ledes til at antage, at Sagaen er skreven i det trettende Aarhundrede; men dette behøver dog derfor ikke at være Tilfældet, og selve Paaberaabelsen af Gizur, som en bekjendt Autoritet, kunde ligesaa let hidrøre fra 14de Aarhundrede; men senere end 1350 synes den dog ikke at være skreven, hvilket saavel dens Sprog som Haandskrifternes Beskaffenhed vise. — De Haandskrifter, hvori den findes, synes med temmeligSikkerhed at pege paa Stedet, hvor den er bleven til. Det ene Haandskrift er Flatöbogen, hvis Tidsalder er vis (henved 1387) ligesom ogsaa at den er skreven for den i sin Tid mærkelige Mand og store Ven af Literatur og boglig Dannelse, Jón Hákonarson i Viðidalstúnga, Hùnavatns Syssel, i Island, Sønnesøn af den i sin Tid ogsaa i Norge bekjendte Gizur galli. (4) Det andet Haandskrift er en Samling af de islandske hellige Biskoppers Sagaer (Jon, Gudmund og Thorlak), deriblandt den hellige Gudmunds, skreven, som man med Vished veed, af Broder Arngrim paa Thingeyrar-Kloster henved 1350. Vididalstungas Nærhed ved Thingeyrar gjør det høist sandsynligt, at Jón Hákonarson og hans afskrivende Klerke derfra have hentet det betydeligste af hvad de huskede at opbevare, og vi see af andre Træk, at Munkene paa Thingeyrar-Kloster (hvoraf nogle, som Gunnlaug Leifsson, Odd Snorrason, Karl Abbed o. fl. vare udmærkede Mænd og Forfattere) have været i Besiddelse af engelsk Literatur. Vi nøies kun med til Exempel at anføre, at Merlin er oversat af Gunnlaug Leifsson i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, og den hellige Dunstans Saga bearbejdet af Broder Arne Laurentiusson henved 1330. Disse Facta gjøre det efter vor Formening høist sandsynligt, at Sagaen er forfattet paa Thingeyrar Kloster, næppe senere end 1350. P. E. Müller har i sit Sagabibliothek 3 D. 380-386 meddeelt et kort Uddrag af Sagaen, hvilken han betegner som „indeholdende en Blanding af Legender, uhjemlede Sagn og historiske Minder”.


Linje 57:		Linje 57:


−	Haandskrifterne i den Arnamagnæanske Samling Nr. 663c med Asgeir Jonssons Haand; i Rasks Samling Nr. 29 med Provst Magnus Snæbjörnssons (&~~#134~~;1783) Haand; i den Nye Kongelige Samling Nr. 1148 i folio og 1733 i qvarto, samt i Kallske Samling Nr. 249 i folio, ligesom ogsaa to Afskrifter i Oldskrift-Selskabets Haandskrift-Samling ere saa ligefrem tagne af Flatöbogen, at de ere uden al selvstændig Betydning; derimod har Afskriften i den Arnamagnæanske Samling Nr. 663b med Jon Gizurarsons Haand, altsaa fra omtrent 1630-40, endeel Afvigelser i det enkelte, som gjøre det ikke usandsynligt, at den kun middelbart stammer fra Flatöbogen, muligen gjennem en yngre Membran; men disse Afvigelser ere ligesaalidt som de øvriges af nogen Betydenhed for Texten.	+	Haandskrifterne i den Arnamagnæanske Samling Nr. 663c med Asgeir Jonssons Haand; i Rasks Samling Nr. 29 med Provst Magnus Snæbjörnssons (&dagger; 1783) Haand; i den Nye Kongelige Samling Nr. 1148 i folio og 1733 i qvarto, samt i Kallske Samling Nr. 249 i folio, ligesom ogsaa to Afskrifter i Oldskrift-Selskabets Haandskrift-Samling ere saa ligefrem tagne af Flatöbogen, at de ere uden al selvstændig Betydning; derimod har Afskriften i den Arnamagnæanske Samling Nr. 663b med Jon Gizurarsons Haand, altsaa fra omtrent 1630-40, endeel Afvigelser i det enkelte, som gjøre det ikke usandsynligt, at den kun middelbart stammer fra Flatöbogen, muligen gjennem en yngre Membran; men disse Afvigelser ere ligesaalidt som de øvriges af nogen Betydenhed for Texten.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. jan. 2013 kl. 13:19
Linje 6:		Linje 6:
	\|-		\|-
	\|}		\|}
−
−