Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. aug. 2023 kl. 12:56

2023-08-15T12:56:34Z

Carsten på 31. mai 2022 kl. 07:42

2022-05-31T07:42:16Z

Carsten på 22. jan. 2019 kl. 08:48

2019-01-22T08:48:22Z

Carsten på 11. feb. 2015 kl. 10:21

2015-02-11T10:21:28Z

JJ.Sandal på 21. mai 2014 kl. 20:50

2014-05-21T20:50:24Z

Jesper på 7. apr. 2014 kl. 17:39

2014-04-07T17:39:04Z

Vis endringer

Iwan på 7. apr. 2014 kl. 17:07

2014-04-07T17:07:29Z

Iwan på 7. apr. 2014 kl. 16:51

2014-04-07T16:51:03Z

Iwan: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

2014-04-07T16:47:16Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigerdriva]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Brynhild Budles dotter (AAA)]] !!
|-
|}
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Förste Qvad''' 
'''om''' 
'''Brynhilde Budles Datter''' 
'''Eller''' 
'''Sigurdrifas Sang'''.</big></center>
 
[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].
 
<center>———</center>
 
Sigurd red op paa Hindarfield <ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:
 
<blockquote>1. "Hvad skjar Brynien? 
Hvi foer jeg op af Sövne? 
Hvo ved de blege 
Baand mig skilte?"
 2. Han: "Sigmunds Sön 
Nylig Brynien 
Gjennemskjar 
Med Sigurds Klinge."
 3. HUN: "Længe jeg sov, 
Længe mig Sövnen trykte; 
Folk maa Skjæbnen længe lyde! <ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref> 
Odin det volder, 
At jeg ikke kunde 
Fra den Slummer vaagne."
 </blockquote>
Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik. <ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref> 
 
<blockquote>4. "Vær hilset o Dag! 
Hil Eder Dagens Sönner! 
Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter. </ref> 
Med milde Blik 
Skuer os her 
Og giver Siddende Sejer! 
 5. Hil være Aser! 
Hil Asynier! 
Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord! 
Veltalenhed og Vid 
Giver os ædle tvende 
Og lægende Hænder, mens vi leve." 
 </blockquote>
Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller <ref>ɔ: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening). </ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
 
<blockquote>SIGURDRIFA sang:
6. "Drik jeg dig bringer 
Herlige Kjæmpe! 
Blandet med Kraft 
Og skinnende Hæder; 
Fuld er den af Sange 
Og signende Taler, 
Gode Trylleqvad 
Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref>
 7. Sejer-Runer skal du kunne, 
Hvis du vil Sejer have, <ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref> 
Og paa Sværdets Fæste dem riste; 
Nogle paa Beltet, <ref>ɔ: Gehænget.</ref> 
Nogle paa Beslaget, 
Og nævne to Gange Tyr.
 8. Drik-Runer skal du kunne, 
Vil du ej at fremmed Qvinde, 
Hvem vel du troer, dig skal svige; 
Paa Hornet skal de ristes, 
Og paa Haanden udvendig 
Et N <ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.
 9. Fyldt Bæger maa signes, 
Faren afvendes, 
Og Lög i Drikken lægges, <ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v. </ref> 
Da jeg det veed, 
At dig ej vorde skal 
Blandet Miöd til Meen.
 10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner. </ref> skal du kunne, 
Hvis du bjerge vil 
Og Barn fra Koner forlose; 
Indvendig i Haanden de ristes, 
Om Lede <ref>El.Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925. </ref> bör de spændes 
Og Disernes Bistand udbedes.
 11. Hav-Runer <ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne, 
Hvis du bjerge vil 
Seilheste paa Söen; 
Paa Stavnen skal dem riste 
Og paa Roerplanken 
Aaren mærkes med Ild; <ref>ɔ: Tegnene indbrændes deri.</ref> 
Ej Brændingen vorder saa steil, 
Ej gives saa mörkblaa en Vove, 
At frelst du jo fra Havet kommer.
 12. Gren-Runer skal du kunne, 
Hvis Læge du vil blive 
Og dig paa Saar forstaa; 
De ristes skal paa Barken 
Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste. </ref> i den Skov 
Hvis Grene mod Östen helde.
 13. Maal-Runer <ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne, 
Hvis du vil at Ingen dig 
Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref> 
De om-vindes, 
De om-væves, 
De om-sættes alle sammen 
Paa det Ting 
Hvor Folk skulle 
Til Ret og Dom forsamles.
 14. Hu-Runer skal du kunne, 
Hvis du blive vil 
Sindrigest af alle Mænd; 
Dem udtydede, 
Dem optegnede, 
Dem <ref>Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter <ref>ɔ: Odin. Jfr. I, 209. </ref> 
Af den Vædske 
Som dryppet havde 
Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen. </ref> 
Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref>
 15. Paa Bjerget (han) stod 
Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref> 
Og hjelmbedækket Hoved — 
Da talte Mimers <ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer. </ref> Hoved 
Det förste Visdomsord 
Og sande Sagn fremförte.
 16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet 
Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181. </ref> 
Paa Arvakurs Öre 
Og paa Alsvinns Hov, <ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref> 
Paa Hjulet som ruller 
Under Rögners Karm,<ref>Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor. </ref> 
Paa <ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne). </ref> Sleipners Tömme 
Og paa Slædens Baand,
 17. Paa Björnens Klo <ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref> 
Og paa Brages Tunge, 
Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves. </ref> Klöer 
Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes. </ref> Neb, 
Paa blodige Vinger 
Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende, 
Paa forlösende Haand 
Og den Lægendes Spoer,
 18. Paa Glas og paa Guld, 
Paa Menneskers Varsler, <ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv. </ref> 
I Vin og i Öl, 
Paa en Vala's Stol, <ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d. </ref> 
Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds. </ref> Od 
Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst, 
Paa Nornens Negl 
Og Uglens Neb.
 19. Alle bleve de aftagne 
Som vare paaristede, 
Mængede i hellig Miöd<ref>ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref> 
Og vidt omkring udsendte; 
De findes blandt Aser, 
De findes blandt Alfer, 
Nogle blandt de vise Vaner, 
Nogle Jordens Mennesker eje,
 20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref> 
Det ere Bjerg-Runer, 
Og alle Drik-Runer 
Og ædle Kraft-Runer, 
For hvem som dem kunne, 
U-vildede<ref>ɔ: ufovildede. </ref> og uspildte, 
Have sig til Held — 
Nyd dem, hvis du dem fatted, 
Til Magterne forgaa. —
 21. Nu skal du vælge, 
Da Valget dig bydes, 
Skarpe Vaabens Svinger! 
Tale eller Taushed 
I Tanker selv du kaare — 
Alle Farer ere bestemte." <ref>El. prövede, overvejede.</ref> —
 22. SIGURD: "Ej skal jeg flye, 
Skjont min Dodsstund du vidste; 
Mig er ej Feighed medfödt. 
Dine kjærlige Raad 
Vil jeg alle holde 
Saalænge som jeg lever."
 23. SIGURD. "Först jeg dig raader, 
Mod Frænder du stedse 
Ulastelig være; 
Ej du dig hævne, 
Skjönt de dig Uret gjöre, 
Det siges de Döde at gavne. 
 24. Det andet jeg dig raader, 
At Eed du ej sværger 
Uden sandfærdig den er; 
Grusomme Lænker <ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref> 
Troskabs-Brud omspænde — 
Usel Menederen er!
 25. Det tredie jeg dig raader, 
At paa Ting du ej 
Med dumme Mennesker trættes, 
Thi uklog Mand 
Ofte fremsiger 
Værre Ord end han veed. <ref>Jfr. Havamaals 127de Str. </ref>
 26. <ref>Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt 
Tier du stille, 
Hvis feig man troer du er 
Eller for vist <ref>El. sandfærdig. </ref> det siger — 
Husfællens Dom er farlig 
Naar god den ej kan vindes — 
Den anden Dag du lade 
Hans Liv udfare, 
Lön saa den Ledes <ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk). </ref> Lögn. 

 27. Det fjerde jeg dig raader, 
Hvis en udædisk Qvinde <ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde. </ref> 
Boer paa din Vej, 
Bedre er at gaa 
End gjæste der, 
Om end Nat dig overfalder.
 28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne 
Trænge Mænds Sönner, 
Naar de vrede kjæmpe skulle; 
Tit ondskabsfulde Qvinder 
I Vejens Nærhed sidde 
Som slöve Sværd og Mod. 
 29. Det femte jeg dig raader, 
Om du end favre seer 
Möer paa Bænke; 
Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods. </ref> Sölv 
Raade for din Sövn; 
Til Kys du ingen Kone lokke! 
 30. Det sjette jeg dig raader, 
Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. 
49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet 
Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord, 
Ej drukken du skal 
Med Krigere tviste, 
Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref> 
 31. Trætter og Drik 
Mange have 
Voldet Hjerteharm, 
Nogle Död, 
Nogle Ulykker; — 
Mange ere Menneskers Sorger! 
 32. Det syvende jeg dig raader, 
Hvis i Kiv du stedes 
Med behjertede Kjæmper; 
Bedre er at slaaes 
End brændes inde 
For herlige Mænd. <ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref>
 33. Det ottende jeg dig raader, 
For Ondt dig tag i Vare, 
Og Falskheds Rænker sky! 
Ej Mö du lokke 
Eller Mands Kone, 
Eller til Kaadhed <ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!
 34. Det niende jeg dig raader, 
At Dödes Lig du bjerger 
Hvor du paa Jord dem finder! 
Enten de ere sot-döde 
Eller vand-döde 
Eller vaaben-döde Mænd.
 35. Höj bör man opföre 
For den hedenfarne, 
Toe Hænder og Hoved; 
Kjæmme og törre, 
För Kisten<ref>ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager, 
Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.
 36. Det tiende jeg dig raader, 
At aldrig du troer 
Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. 
56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref> Löfter, 
Hvis Broder eller Fader 
Du fældet har. 
En Ulv opvoxer 
I den unge Sön, 
Om end med Guld han glædes. <ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref>
 37. Trætter og Had 
Tro ej sövnige være, 
Harm ikke heller. 
Vid og Vaaben <ref>ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige) 
Vanskelig en Fyrste naaer, <ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben. </ref> 
Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.
 38. Det ellevte jeg dig raader, 
For Ondt dig tag i Vare; 
Udfaldet du overveje! 
Langt Liv jeg troer 
Helten kunde naa; 
Det farlig Feide truer!" <ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> — </blockquote>
 
Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi <ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.

----

'''Noter:'''
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 78: / Linje 78: @@
-Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller<ref>&#596;: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).</ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
+Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller<ref>&#596;: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).</ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
@@ Linje 90: / Linje 90: @@
 ::Og signende Taler,
 ::Gode Trylleqvad
-::Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref>
+::Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)</ref>
@@ Linje 188: / Linje 188: @@
 ::Og paa Brages Tunge,
 ::Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves.</ref> Klöer
-::Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes.</ref> Neb,
+::Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.</ref> Neb,
 ::Paa blodige Vinger
 ::Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,
@@ Linje 220: / Linje 220: @@
 ::Og ædle Kraft-Runer,
 ::For hvem som dem kunne,
-::U-vildede<ref>&#596;: ufovildede.</ref> og uspildte,
+::U-vildede<ref>&#596;: uforvildede.</ref> og uspildte,
 ::Have sig til Held —
 ::Nyd dem, hvis du dem fatted,
@@ Linje 253: / Linje 253: @@
 ::At Eed du ej sværger
 ::Uden sandfærdig den er;
-::Grusomme Lænker<ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref>
+::Grusomme Lænker<ref>Figurlig for Plager, Straffe.</ref>
 ::Troskabs-Brud omspænde —
 ::Usel Menederen er!
@@ Linje 302: / Linje 302: @@
 ::30. Det sjette jeg dig raader,
-::Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. 49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet
+::Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i ''Volsungasaga''. </ref> i Drikkegildet
 ::Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,
 ::Ej drukken du skal
@@ Linje 351: / Linje 351: @@
 ::36. Det tiende jeg dig raader,
 ::At aldrig du troer
-::Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.
+::Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.</ref> Löfter,
 ::Hvis Broder eller Fader
 ::Du fældet har.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 |-
 |}
-<br>
 <center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
@@ Linje 52: / Linje 53: @@
 ::At jeg ikke kunde
 ::Fra den Slummer vaagne."

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 <p>Sigurd red op paa Hindarfield <ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:</p>
 <p>&nbsp;</p>
-<blockquote><p>1. &quot;Hvad skjar Brynien?<br />
+<blockquote>
 Hvi foer jeg op af Sövne?<br />
 Hvo ved de blege<br />
@@ Linje 48: / Linje 49: @@
 <p>Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik. <ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>  </p>
 <p>&nbsp;</p>
-<blockquote><p>4. &quot;Vær hilset o Dag!<br />
+<blockquote>
 Hil Eder Dagens Sönner!<br />
 Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter. </ref><br />

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífum&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)]] !! !!
 |-
 |}

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigerdriva]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Brynhild Budles dotter (AAA)]] !!
 |-
 |}