Linje 133:

En ''visufjórðungr'' af Arnorr jarlaskáld (fra midten af det 11. årh.) lyder således:

En ''visufjórðungr'' af Arnorr jarlaskáld (fra midten af det 11. årh.) lyder således:

−

<blockquote>Björt verðr sól at svartri  

+

<blockquote>

−

<br>søkkr fold i mar døkkvan (34). </blockquote>

+

Björt verðr sól at svartri  

+

<br>søkkr fold i mar døkkvan (34).

+

</blockquote>

Disse linjer forudsætter åbenbart Völuspå 57 1-2, hvori det hedder:  

Disse linjer forudsætter åbenbart Völuspå 57 1-2, hvori det hedder:  

−

<blockquote>Sól tér (v. 1. mun) sortna  

+

−

<br>sigr (v. 1. søkkr) fold i mar. </blockquote>

+

<blockquote>

+

Sól tér (v. 1. mun) sortna  

+

<br>sigr (v. 1. søkkr) fold i mar.  

+

</blockquote>

Arnorr har i sit vers optaget Völuspås ord tildels uforandrede, og det ses tillige, at hans tekst har stemt overens med cod. reg. og worm. af Snorra-Edda.

Arnorr har i sit vers optaget Völuspås ord tildels uforandrede, og det ses tillige, at hans tekst har stemt overens med cod. reg. og worm. af Snorra-Edda.

Linje 144:

Linje 149:

I Fostbræðras. (35) anføres et halvvers af Hávamálsamlingen 84, 4-6 — en ''kviðlingr, er kveðinn var um lausungarkonur: ''

I Fostbræðras. (35) anføres et halvvers af Hávamálsamlingen 84, 4-6 — en ''kviðlingr, er kveðinn var um lausungarkonur: ''

−

<blockquote>á hverfanda hvéli

+

<blockquote>

+

á hverfanda hvéli

<br>váru þeim hjörtu sköpuð

<br>váru þeim hjörtu sköpuð

−

+

<br>brigð i brjóst of lagið.

−

<br>brigð i brjóst of lagið. </blockquote>

+

</blockquote>

En mand på Grønland fremsiger dette vers o. 1025, og der er ingen skellig grund til at drage sandheden heraf i tvivl. I ethvert tilfælde er digtet, hvoraf disse linjer er tagne, betydelig ældre end Fostbræðrasaga, som stammer fra det 12. årh.

En mand på Grønland fremsiger dette vers o. 1025, og der er ingen skellig grund til at drage sandheden heraf i tvivl. I ethvert tilfælde er digtet, hvoraf disse linjer er tagne, betydelig ældre end Fostbræðrasaga, som stammer fra det 12. årh.

Endelig hedder det i Sverrissaga (36), at kong Sverre i anledning af hans søns ringe kampdygtighed fremsagde et halvvers, som genfindes i Fáfnismál (6, 4-6) :

Endelig hedder det i Sverrissaga (36), at kong Sverre i anledning af hans søns ringe kampdygtighed fremsagde et halvvers, som genfindes i Fáfnismál (6, 4-6) :

−

<blockquote>fár es hvatr,

+

<blockquote>

+

fár es hvatr,

<br>es hrøðask tekr,

<br>es hrøðask tekr,

−

<br>ef i bernsku es blauðr. </blockquote>

+

<br>ef i bernsku es blauðr.

+

</blockquote>

Sverre citerer dette halvvers åbenbart som et almindelig bekendt gammelt ordsprog; ja, det hedder endogså i et af håndskrifterne lige foran verset: ''en þat er satt sem mælt er,'' en formel, som hyppigst sættes foran et anført ordsprog eller gammel talemåde.

Sverre citerer dette halvvers åbenbart som et almindelig bekendt gammelt ordsprog; ja, det hedder endogså i et af håndskrifterne lige foran verset: ''en þat er satt sem mælt er,'' en formel, som hyppigst sættes foran et anført ordsprog eller gammel talemåde.

Linje 177:

Linje 186:

Af alt det ovenstående følger altså, at ''eddadigtningens tid er o. 850 (875) — o. 1050'', hvilket jo passer fortrinligt med hensyn til den for omtalte lighed mellem eddakvad og skjaldepoesi.

Af alt det ovenstående følger altså, at ''eddadigtningens tid er o. 850 (875) — o. 1050'', hvilket jo passer fortrinligt med hensyn til den for omtalte lighed mellem eddakvad og skjaldepoesi.

−

<br><br>'''Noter'''

+

----

+

'''Noter'''

1): Efterladte Skrifter I, 269.

1): Efterladte Skrifter I, 269.

Linje 221:

Linje 234:

<br>41) Og det er et stort spørsmål, om man ikke kan drage videregående slutninger heraf med hensyn til digtenes oprindelse. Hvis nemlig skikken at digte eddakvad aldrig havde været islandsk, bliver det hele endnu mere forståeligt.

<br>41) Og det er et stort spørsmål, om man ikke kan drage videregående slutninger heraf med hensyn til digtenes oprindelse. Hvis nemlig skikken at digte eddakvad aldrig havde været islandsk, bliver det hele endnu mere forståeligt.

<br>42): Af mindre betydning for hele spørsmålet er, at 3 af eddakvadene af samleren selv betegnes som gamle ''(forn) ''. Derved betegnes kun en relativ alder. Heller ikke kan der lægges nogen vægt på de formentlig ''forskellige trin i myteudviklingen, '' som hist og her synes at vise sig. Ti for det første er det kun en forholdsvis kort tid om at gøre, så at denne udvikling i det højeste kan antyde en relativ alder indenfor bestemte tidsgrænser. For det andet er det muligt, at myterne har udviklet sig med forskellig hurtighed i de forskellige egne, og et kvad, som viser en mere fremskreden myteudvikling, behøver således ikke at være (ret meget) yngre end et andet, der i denne henseende står på et ældre, mindre udviklet trin.

<br>42): Af mindre betydning for hele spørsmålet er, at 3 af eddakvadene af samleren selv betegnes som gamle ''(forn) ''. Derved betegnes kun en relativ alder. Heller ikke kan der lægges nogen vægt på de formentlig ''forskellige trin i myteudviklingen, '' som hist og her synes at vise sig. Ti for det første er det kun en forholdsvis kort tid om at gøre, så at denne udvikling i det højeste kan antyde en relativ alder indenfor bestemte tidsgrænser. For det andet er det muligt, at myterne har udviklet sig med forskellig hurtighed i de forskellige egne, og et kvad, som viser en mere fremskreden myteudvikling, behøver således ikke at være (ret meget) yngre end et andet, der i denne henseende står på et ældre, mindre udviklet trin.

−

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Finnur Jónsson]]

[[Kategori:Finnur Jónsson]]

FJ-Litteraturhist.Bd.1-Kvadenes alder - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 20:51

Carsten: FJ-Litteraturhist.Bd.1-Kvadenes alder