Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:15

2018-08-24T07:15:29Z

Jesper på 17. jul. 2017 kl. 19:27

2017-07-17T19:27:13Z

JJ.Sandal på 14. aug. 2016 kl. 16:48

2016-08-14T16:48:22Z

Jesper: Kategori

2013-11-28T15:03:27Z

Kategori

Carsten: Floamanna Saga (Thorlacius)

2013-01-14T15:22:22Z

Floamanna Saga (Thorlacius)

Vis endringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 |-
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Flóamanna saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Floamanna Saga (Thorlacius)]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. jul. 2017 kl. 19:27
Linje 182:		Linje 182:
	'''To og tyvende Kapitel.'''		'''To og tyvende Kapitel.'''

−	De dreve endnu en Tidlang om i Söen, og havde haardt Vejr. Thorgrim teede sig bedst, næstefter Thorgils; han var da 20 Aar gammel. Som Historien beretter, strandede Skibet ved Grönlands Jökler i en Havbugt nær ved en sandig Strand. Skibet gik fra hinanden i det överste Rum; dog reddedes alle Mennesker og Qvæg. Skibsbaaden blev og heel; men Forstavnen dreves op til den syndre Strandbred; dette skeede en Uge för Vinterens Begyndelse. Paa begge Sider af Vigen fremragede store Iisbjerge. De opföre nu en Vinterhytte, som var deelt tvert over ved Skillerum af Bræder; Thorgils og Jostein med deres Folk, opholdt dem hver paa sin Side af dette Skillerum. Noget Meel havde de til at opholde Livet; de fangede og nogle Sælhunde, som anvendtes til fælles Brug. Det meeste af deres Qvæg var slagtet eller omkommet. Thorgils's Karle vare heldigere i Fangsten, og det bedste faldt gjerne i hans Lod. Han bad sine Folk være stille og sædelige om Aftenen, og holde fast ved deres Tro. Thorey var höi frugtsommelig. Derimod fortælles: at Jostein og hans Folk gjorde megen Stöi, og vare meget höiröstede i deres natlige Lege. Ved Vinterens Begyndelse blev Thorey forlöst med et Drengebarn, som blev kaldet Thorfind; han trivedes ikke meget ved den Föde, man der havde. Thorgils, lod sine Karle roe ud at fiske med Josteins Trælle. Det lider nu hen paa Vinteren, og Julen nærmede sig. Thorgils beder Folkene at være stille og gaae betimeligen tilsengs. Julemorgen var det godt Vejr, saa at Folket var ude om Dagen; da hörte man et höit Raab fra Nordvest, og nu kommer anden Juledag. Thorgils gaaer tidlig i Seng; og da han og hans Kone havde sovet en Sövn, kom Jostein med sine Folk ind, og gjorde megen Stöi. Da de havde lagt dem til Hvile, hörtes et stærkt Bank paa Dören. Da sagde en af dem: det maae være en god Tidende; han löb ud, men blev strax rasende og döde Morgenen efter. Saa skeete det næste Dag, at en anden blev rasende, og sagde, förend han döde, at han saae den forhen döde komme löbende imod sig. Siden opkom Sygdom blandt Josteins Folk, og 6 Mænd döde; ogsaa Jostein selv blev bortrevet af denne Sygdom. Siden bleve; da for det förste disse Liig nedgravne i den frosne Snee. Thorgils tiltaler sine Folk, og beder dem tage sig vare for disse sælsomme Begivenheder. Efter Julen begyndte alle de Döde at gaae igjen. Thorgerd blev syg og döde, og derpaa alle Josteins övrige Folk; Thorgerd var den sidste, der döde<sup>29)</sup>. Alle ~~dissesGjengangere~~ sværmede nu hos Thorgils. De vare alle döde midt i Maaneden Goe<sup>30)</sup>. Medens Gjengangeriet var paa det höieste, var det Thorgils og hans Folk ikke muligt at komme bort. I den Deel af Hytten spögede det meest, som Jostein og hans Folk för havde beboet. Thorgils lod dem da alle brænde paa et Baal, og siden mærkedes ikke til Gjengangerne. Nu leed det ud paa Vinteren, og Iisen forböd al Forsög til Bortreise; men næste Sommer fik de samlet sig nogle Levnets-Midler. Den fölgende Vinter döde Gudrun, Kols Söster, og Thorgils begravede hende under sin egen Seng. Da Vaaren begyndte, var det endnu ikke muligt at komme bort.	+	De dreve endnu en Tidlang om i Söen, og havde haardt Vejr. Thorgrim teede sig bedst, næstefter Thorgils; han var da 20 Aar gammel. Som Historien beretter, strandede Skibet ved Grönlands Jökler i en Havbugt nær ved en sandig Strand. Skibet gik fra hinanden i det överste Rum; dog reddedes alle Mennesker og Qvæg. Skibsbaaden blev og heel; men Forstavnen dreves op til den syndre Strandbred; dette skeede en Uge för Vinterens Begyndelse. Paa begge Sider af Vigen fremragede store Iisbjerge. De opföre nu en Vinterhytte, som var deelt tvert over ved Skillerum af Bræder; Thorgils og Jostein med deres Folk, opholdt dem hver paa sin Side af dette Skillerum. Noget Meel havde de til at opholde Livet; de fangede og nogle Sælhunde, som anvendtes til fælles Brug. Det meeste af deres Qvæg var slagtet eller omkommet. Thorgils's Karle vare heldigere i Fangsten, og det bedste faldt gjerne i hans Lod. Han bad sine Folk være stille og sædelige om Aftenen, og holde fast ved deres Tro. Thorey var höi frugtsommelig. Derimod fortælles: at Jostein og hans Folk gjorde megen Stöi, og vare meget höiröstede i deres natlige Lege. Ved Vinterens Begyndelse blev Thorey forlöst med et Drengebarn, som blev kaldet Thorfind; han trivedes ikke meget ved den Föde, man der havde. Thorgils, lod sine Karle roe ud at fiske med Josteins Trælle. Det lider nu hen paa Vinteren, og Julen nærmede sig. Thorgils beder Folkene at være stille og gaae betimeligen tilsengs. Julemorgen var det godt Vejr, saa at Folket var ude om Dagen; da hörte man et höit Raab fra Nordvest, og nu kommer anden Juledag. Thorgils gaaer tidlig i Seng; og da han og hans Kone havde sovet en Sövn, kom Jostein med sine Folk ind, og gjorde megen Stöi. Da de havde lagt dem til Hvile, hörtes et stærkt Bank paa Dören. Da sagde en af dem: det maae være en god Tidende; han löb ud, men blev strax rasende og döde Morgenen efter. Saa skeete det næste Dag, at en anden blev rasende, og sagde, förend han döde, at han saae den forhen döde komme löbende imod sig. Siden opkom Sygdom blandt Josteins Folk, og 6 Mænd döde; ogsaa Jostein selv blev bortrevet af denne Sygdom. Siden bleve; da for det förste disse Liig nedgravne i den frosne Snee. Thorgils tiltaler sine Folk, og beder dem tage sig vare for disse sælsomme Begivenheder. Efter Julen begyndte alle de Döde at gaae igjen. Thorgerd blev syg og döde, og derpaa alle Josteins övrige Folk; Thorgerd var den sidste, der döde<sup>29)</sup>. Alle disses Gjengangere sværmede nu hos Thorgils. De vare alle döde midt i Maaneden Goe<sup>30)</sup>. Medens Gjengangeriet var paa det höieste, var det Thorgils og hans Folk ikke muligt at komme bort. I den Deel af Hytten spögede det meest, som Jostein og hans Folk för havde beboet. Thorgils lod dem da alle brænde paa et Baal, og siden mærkedes ikke til Gjengangerne. Nu leed det ud paa Vinteren, og Iisen forböd al Forsög til Bortreise; men næste Sommer fik de samlet sig nogle Levnets-Midler. Den fölgende Vinter döde Gudrun, Kols Söster, og Thorgils begravede hende under sin egen Seng. Da Vaaren begyndte, var det endnu ikke muligt at komme bort.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Floamanna Saga (Thorlacius)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Flóamanna saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Floamanna Saga (Thorlacius)]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 28. nov. 2013 kl. 15:03
Linje 402:		Linje 402:
	[[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]		[[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
	[[Kategori:Børge Thorlacius Riisbrigh]]		[[Kategori:Børge Thorlacius Riisbrigh]]
		+	[[Kategori:Grønlandica]]

Floamanna Saga (Thorlacius) - Revisjonshistorikk

Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:15

Jesper på 17. jul. 2017 kl. 19:27

JJ.Sandal på 14. aug. 2016 kl. 16:48

Jesper: Kategori

Carsten: Floamanna Saga (Thorlacius)