http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Folkevisetiden_%28AO%29 2026-06-20T11:45:17Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=Folkevisetiden_(AO)&diff=58312&oldid=prev 2020-08-05T04:50:14Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 5. aug. 2020 kl. 04:50</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l43" >Linje 43:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 43:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Paa mærkelig Maade afspejler Literaturen fra Absalons Tid denne Tilbagevenden mod Fortiden — og dens forskellige Styrke og Dybde. I Roskilde, i Absalons förste Bispesæde, vender man sig tidligst mod den Fortid, som Kirken i mange Aar ikke havde villet kendes ved. En Klærk af höjst beskeden Dannelse skriver sin Krønike om Lejrekongerne, der er et tro Afbillede af Tidens mest gængse Sagnstof: rigt paa stedlige Smaasagn og skæmtende Fortællinger, løftet hist og her af Fædrelandsfølelse, men mærkelig fjærn fra den Helteaand, hvoraf Sagnene fra först er groede frem. Svend Aggeson var den næste, der gik i Lag med at skrive en Danmarkshistorie, en skaansk-jysk Herremand af en af de ypperste Slægter, med en boglig Dannelse der ytrer sig i en ordrig og pyntelig Stil, men en selvstændig Aand, der mestrer Stoffet; han vælger i den korte [[Fil:Nordisk Aandsliv 135a.jpg|right|thumb|200px| &lt;small&gt;Billed 72.&lt;br&gt;Skriveren ved sit Arbejde. Fra Hamborgskriveren Karls Bibel 1255. »Bogvennen«, 1901-03, S. 36 og 39.&lt;/small&gt;]]Krønike sit Stof, saa kun de störste Begivenheder — Danmarks Frelse ud af den truende Fare, Uffes og Tyre Danebods Værk, — træder klart i Lyset; han vælger sine Kilder, forkaster med tydeligt Henblik paa sin Forgænger alt hvad der er fabelagtigt, og udfritter „de gamle”. Han har haft ypperlige Hjemmelsmænd, <del class="diffchange diffchange-inline">„fródir </del>menn” af den rette Art; hans Oldtidskongerække er den mest oprindelige indenfor al nordisk Literatur; med overraskende Finfølelse gaar han aldrig ud over hvad hans Kilder byder, bruger det vage Udtryk, naar Sagen er i mindste Maade tvivlsom, overlader til „en kyndig Eftermand” (&amp;#596;: Sakse) at finde Rede i de mest filtrede Steder, og dvæler i Samtidshistorien ved sin Slægts Oplevelser og især ved hvad han har „set med egne Öjne”. Selv om det rent personlig er ham en Tilfredsstillelse at minde om, at han kan vidne om Dronning Sofias Skönhed, eller at han har set Julins Mure blive jævnede med Jorden, er den kritiske Sans hans ledende Egenskab. Til den ny Tid skatter han kun med sin latinske Stilkunst og lidt Hofmandstone, og med de Roser og Liljer hvormed han maler Tyre Danebods Aasyn, ja for saa vidt ogsaa ved den stærke Fædrelandsfølelse. Mest har han de gamle Stormandsslægters Aand, Vikingetidens bærende Statsmænds, med deres Overblik og deres Nøgternhed; en ny Frænde af Are og af hele den islandske Aandsretning. For det gamle Heltesagns Storhed, saa vidt han kender det, har han Sans; og dog kunde Tonen være taget lidt dybere: hvorfor skal man lade Uffe saare sin Modstander i Hoften, naar det dog er „Skræp”s Væsen at skære helt igennem?</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Paa mærkelig Maade afspejler Literaturen fra Absalons Tid denne Tilbagevenden mod Fortiden — og dens forskellige Styrke og Dybde. I Roskilde, i Absalons förste Bispesæde, vender man sig tidligst mod den Fortid, som Kirken i mange Aar ikke havde villet kendes ved. En Klærk af höjst beskeden Dannelse skriver sin Krønike om Lejrekongerne, der er et tro Afbillede af Tidens mest gængse Sagnstof: rigt paa stedlige Smaasagn og skæmtende Fortællinger, løftet hist og her af Fædrelandsfølelse, men mærkelig fjærn fra den Helteaand, hvoraf Sagnene fra först er groede frem. Svend Aggeson var den næste, der gik i Lag med at skrive en Danmarkshistorie, en skaansk-jysk Herremand af en af de ypperste Slægter, med en boglig Dannelse der ytrer sig i en ordrig og pyntelig Stil, men en selvstændig Aand, der mestrer Stoffet; han vælger i den korte [[Fil:Nordisk Aandsliv 135a.jpg|right|thumb|200px| &lt;small&gt;Billed 72.&lt;br&gt;Skriveren ved sit Arbejde. Fra Hamborgskriveren Karls Bibel 1255. »Bogvennen«, 1901-03, S. 36 og 39.&lt;/small&gt;]]Krønike sit Stof, saa kun de störste Begivenheder — Danmarks Frelse ud af den truende Fare, Uffes og Tyre Danebods Værk, — træder klart i Lyset; han vælger sine Kilder, forkaster med tydeligt Henblik paa sin Forgænger alt hvad der er fabelagtigt, og udfritter „de gamle”. Han har haft ypperlige Hjemmelsmænd, <ins class="diffchange diffchange-inline">„fróðir </ins>menn” af den rette Art; hans Oldtidskongerække er den mest oprindelige indenfor al nordisk Literatur; med overraskende Finfølelse gaar han aldrig ud over hvad hans Kilder byder, bruger det vage Udtryk, naar Sagen er i mindste Maade tvivlsom, overlader til „en kyndig Eftermand” (&amp;#596;: Sakse) at finde Rede i de mest filtrede Steder, og dvæler i Samtidshistorien ved sin Slægts Oplevelser og især ved hvad han har „set med egne Öjne”. Selv om det rent personlig er ham en Tilfredsstillelse at minde om, at han kan vidne om Dronning Sofias Skönhed, eller at han har set Julins Mure blive jævnede med Jorden, er den kritiske Sans hans ledende Egenskab. Til den ny Tid skatter han kun med sin latinske Stilkunst og lidt Hofmandstone, og med de Roser og Liljer hvormed han maler Tyre Danebods Aasyn, ja for saa vidt ogsaa ved den stærke Fædrelandsfølelse. Mest har han de gamle Stormandsslægters Aand, Vikingetidens bærende Statsmænds, med deres Overblik og deres Nøgternhed; en ny Frænde af Are og af hele den islandske Aandsretning. For det gamle Heltesagns Storhed, saa vidt han kender det, har han Sans; og dog kunde Tonen være taget lidt dybere: hvorfor skal man lade Uffe saare sin Modstander i Hoften, naar det dog er „Skræp”s Væsen at skære helt igennem?</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Folkevisetiden_(AO)&diff=58311&oldid=prev 2020-08-05T04:47:24Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 5. aug. 2020 kl. 04:47</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l43" >Linje 43:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 43:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Paa mærkelig Maade afspejler Literaturen fra Absalons Tid denne Tilbagevenden mod Fortiden — og dens forskellige Styrke og Dybde. I Roskilde, i Absalons förste Bispesæde, vender man sig tidligst mod den Fortid, som Kirken i mange Aar ikke havde villet kendes ved. En Klærk af höjst beskeden Dannelse skriver sin Krønike om Lejrekongerne, der er et tro Afbillede af Tidens mest gængse Sagnstof: rigt paa stedlige Smaasagn og skæmtende Fortællinger, løftet hist og her af Fædrelandsfølelse, men mærkelig fjærn fra den Helteaand, hvoraf Sagnene fra först er groede frem. Svend Aggeson var den næste, der gik i Lag med at skrive en Danmarkshistorie, en skaansk-jysk Herremand af en af de ypperste Slægter, med en boglig Dannelse der ytrer sig i en ordrig og pyntelig Stil, men en selvstændig Aand, der mestrer Stoffet; han vælger i den korte [[Fil:Nordisk Aandsliv 135a.jpg|right|thumb|200px| &lt;small&gt;Billed 72.&lt;br&gt;Skriveren ved sit Arbejde. Fra Hamborgskriveren Karls Bibel 1255. »Bogvennen«, 1901-03, S. 36 og 39.&lt;/small&gt;]]Krønike sit Stof, saa kun de <del class="diffchange diffchange-inline">storste </del>Begivenheder — Danmarks Frelse ud af den truende Fare, Uffes og Tyre Danebods Værk, — træder klart i Lyset; han vælger sine Kilder, forkaster med tydeligt Henblik paa sin Forgænger alt hvad der er fabelagtigt, og udfritter „de gamle”. Han har haft ypperlige Hjemmelsmænd, „fródir menn” af den rette Art; hans Oldtidskongerække er den mest oprindelige indenfor al nordisk Literatur; med overraskende Finfølelse gaar han aldrig ud over hvad hans Kilder byder, bruger det vage Udtryk, naar Sagen er i mindste Maade tvivlsom, overlader til „en kyndig Eftermand” (&amp;#596;: Sakse) at finde Rede i de mest filtrede Steder, og dvæler i Samtidshistorien ved sin Slægts Oplevelser og især ved hvad han har „set med egne Öjne”. Selv om det rent personlig er ham en Tilfredsstillelse at minde om, at han kan vidne om Dronning Sofias Skönhed, eller at han har set Julins Mure blive jævnede med Jorden, er den kritiske Sans hans ledende Egenskab. Til den ny Tid skatter han kun med sin latinske Stilkunst og lidt Hofmandstone, og med de Roser og Liljer hvormed han maler Tyre Danebods Aasyn, ja for saa vidt ogsaa ved den stærke Fædrelandsfølelse. Mest har han de gamle Stormandsslægters Aand, Vikingetidens bærende Statsmænds, med deres Overblik og deres Nøgternhed; en ny Frænde af Are og af hele den islandske Aandsretning. For det gamle Heltesagns Storhed, saa vidt han kender det, har han Sans; og dog kunde Tonen være taget lidt dybere: hvorfor skal man lade Uffe saare sin Modstander i Hoften, naar det dog er „Skræp”s Væsen at skære helt igennem?</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Paa mærkelig Maade afspejler Literaturen fra Absalons Tid denne Tilbagevenden mod Fortiden — og dens forskellige Styrke og Dybde. I Roskilde, i Absalons förste Bispesæde, vender man sig tidligst mod den Fortid, som Kirken i mange Aar ikke havde villet kendes ved. En Klærk af höjst beskeden Dannelse skriver sin Krønike om Lejrekongerne, der er et tro Afbillede af Tidens mest gængse Sagnstof: rigt paa stedlige Smaasagn og skæmtende Fortællinger, løftet hist og her af Fædrelandsfølelse, men mærkelig fjærn fra den Helteaand, hvoraf Sagnene fra först er groede frem. Svend Aggeson var den næste, der gik i Lag med at skrive en Danmarkshistorie, en skaansk-jysk Herremand af en af de ypperste Slægter, med en boglig Dannelse der ytrer sig i en ordrig og pyntelig Stil, men en selvstændig Aand, der mestrer Stoffet; han vælger i den korte [[Fil:Nordisk Aandsliv 135a.jpg|right|thumb|200px| &lt;small&gt;Billed 72.&lt;br&gt;Skriveren ved sit Arbejde. Fra Hamborgskriveren Karls Bibel 1255. »Bogvennen«, 1901-03, S. 36 og 39.&lt;/small&gt;]]Krønike sit Stof, saa kun de <ins class="diffchange diffchange-inline">störste </ins>Begivenheder — Danmarks Frelse ud af den truende Fare, Uffes og Tyre Danebods Værk, — træder klart i Lyset; han vælger sine Kilder, forkaster med tydeligt Henblik paa sin Forgænger alt hvad der er fabelagtigt, og udfritter „de gamle”. Han har haft ypperlige Hjemmelsmænd, „fródir menn” af den rette Art; hans Oldtidskongerække er den mest oprindelige indenfor al nordisk Literatur; med overraskende Finfølelse gaar han aldrig ud over hvad hans Kilder byder, bruger det vage Udtryk, naar Sagen er i mindste Maade tvivlsom, overlader til „en kyndig Eftermand” (&amp;#596;: Sakse) at finde Rede i de mest filtrede Steder, og dvæler i Samtidshistorien ved sin Slægts Oplevelser og især ved hvad han har „set med egne Öjne”. Selv om det rent personlig er ham en Tilfredsstillelse at minde om, at han kan vidne om Dronning Sofias Skönhed, eller at han har set Julins Mure blive jævnede med Jorden, er den kritiske Sans hans ledende Egenskab. Til den ny Tid skatter han kun med sin latinske Stilkunst og lidt Hofmandstone, og med de Roser og Liljer hvormed han maler Tyre Danebods Aasyn, ja for saa vidt ogsaa ved den stærke Fædrelandsfølelse. Mest har han de gamle Stormandsslægters Aand, Vikingetidens bærende Statsmænds, med deres Overblik og deres Nøgternhed; en ny Frænde af Are og af hele den islandske Aandsretning. For det gamle Heltesagns Storhed, saa vidt han kender det, har han Sans; og dog kunde Tonen være taget lidt dybere: hvorfor skal man lade Uffe saare sin Modstander i Hoften, naar det dog er „Skræp”s Væsen at skære helt igennem?</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Folkevisetiden_(AO)&diff=31603&oldid=prev 2015-04-19T11:27:18Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 19. apr. 2015 kl. 11:27</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l49" >Linje 49:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 49:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Nordisk Aandsliv 136.jpg|right|thumb|300px| &lt;small&gt;Billed 74.&lt;br&gt;Haandskrift af Sakses Danmarkshistorie med tilskrevne Forfatterændringer, o. 1200. Palæogr. Atlas, Planche VI, halv Störrelse.&lt;/small&gt;]]Fra at være en Samtidshistorie vokser den op til at være en fuldstændig Danmarkshistorie, en Gesta Danorum. „Jeg har fulgt Absalons Udsagn, baade om hvad han selv har udført, og hvad han har næmmet om andre; jeg tog mod hans ærværdige Fremstilling ligesom mod en guddommelig Lære.” Sakses Værk er den rigeste Samling af livfulde Billeder fra hele denne Tidsalder, der førte Danmark til Frelse og løftede det til Storhed, — et enestaaende Memoireværk (fremgaaet af dens störste Aands Minde) og i sin Art ikke overtruffet af noget senere. Men tillige afslører hans Krønike os en Fortidsverden, som vi ellers vilde have troet uddød. Han har vidst at grave ind til Minder i Folket, hos Absalon og hos andre, og sammenstillet dem til det rigeste Billede, med store Skikkelser ragende vældig op, og hver eneste Plet fyldt af et levende Mylder, virkeligt og fantastisk imellem hinanden som en Stavkirkes brogede Snitværk. Gransker vi nærmere Sakses Oldtid, viser det sig at den mest er runden af to Kilder. Den ene den danske, mest den sjællandske (dette gamle Hövdingsædes) Overlevering med de samlede Kvad, de store klare Optrin; den anden er norske Æventyrsagaer, især som de fortaltes i de sydvestlige Kystegne. De maa være tilført ham af en islandsk Sagamand, snarest af Skjalden Arnald Islænding der 1167 og følgende Aar findes i AbsaIons Følge. Saaledes kom Sakses Værk til at forene de forskellige <del class="diffchange diffchange-inline">Aandsretningcr</del>, blev fælles nordisk som intet tidligere, spændende tillige i sin Vidde fra Oldsagnets faste Styrke til Æventyrsagaens bølgende Romantik. Kun for Islands særlige Indsats i Aandslivet blev han — trods lejlighedsvis stærk Ros over det mindekære Øfolk — i Virkeligheden fremmed. Han kendte ikke den Literatur paa Modersmaalet, der i Løbet af hans Liv naaede frem mod sin ypperste Blomstring, og han kunde ikke tilegne sig dets kølige Klarhed, hverken i sin Forskning eller i sin Fremstilling. Der er Varme i hans Syn og hans Sagn, noget i Slægt med Opsangen i Bjarkemaal og med Starkads Harmtaler, men med en endnu större Meddelelsestrang, der skaffer sig Afløb i Latinens klangfulde Vendinger, men som i sin Bund sikkert er mere sjællandsk end man tror. Grænsen for Sakses Følelse er den underlige Ligegyldighed i religiøs Henseende, hvorved han afviger fra sin Mester; Daaden og Eftermælet lyser for ham som höjeste Idealer, som de havde gjort det for Bjarke og Starkad. Overhovedet er det mærkeligt, saa samstemt hans Oldtid og hans Samtidserindringer er; man kunde Træk for Træk stille dem ved Siden af hinanden og se hvorledes det er den samme Verden: Esberns ridderlige Krigerfærd synes Gentagelse snart af Uffe, snart af Starkad. Da vil man ret se, hvorledes denne Tidsalder rummer den afklarede Form for, hvad Folket i Aarhundreder har stilet mod.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Nordisk Aandsliv 136.jpg|right|thumb|300px| &lt;small&gt;Billed 74.&lt;br&gt;Haandskrift af Sakses Danmarkshistorie med tilskrevne Forfatterændringer, o. 1200. Palæogr. Atlas, Planche VI, halv Störrelse.&lt;/small&gt;]]Fra at være en Samtidshistorie vokser den op til at være en fuldstændig Danmarkshistorie, en Gesta Danorum. „Jeg har fulgt Absalons Udsagn, baade om hvad han selv har udført, og hvad han har næmmet om andre; jeg tog mod hans ærværdige Fremstilling ligesom mod en guddommelig Lære.” Sakses Værk er den rigeste Samling af livfulde Billeder fra hele denne Tidsalder, der førte Danmark til Frelse og løftede det til Storhed, — et enestaaende Memoireværk (fremgaaet af dens störste Aands Minde) og i sin Art ikke overtruffet af noget senere. Men tillige afslører hans Krønike os en Fortidsverden, som vi ellers vilde have troet uddød. Han har vidst at grave ind til Minder i Folket, hos Absalon og hos andre, og sammenstillet dem til det rigeste Billede, med store Skikkelser ragende vældig op, og hver eneste Plet fyldt af et levende Mylder, virkeligt og fantastisk imellem hinanden som en Stavkirkes brogede Snitværk. Gransker vi nærmere Sakses Oldtid, viser det sig at den mest er runden af to Kilder. Den ene den danske, mest den sjællandske (dette gamle Hövdingsædes) Overlevering med de samlede Kvad, de store klare Optrin; den anden er norske Æventyrsagaer, især som de fortaltes i de sydvestlige Kystegne. De maa være tilført ham af en islandsk Sagamand, snarest af Skjalden Arnald Islænding der 1167 og følgende Aar findes i AbsaIons Følge. Saaledes kom Sakses Værk til at forene de forskellige <ins class="diffchange diffchange-inline">Aandsretninger</ins>, blev fælles nordisk som intet tidligere, spændende tillige i sin Vidde fra Oldsagnets faste Styrke til Æventyrsagaens bølgende Romantik. Kun for Islands særlige Indsats i Aandslivet blev han — trods lejlighedsvis stærk Ros over det mindekære Øfolk — i Virkeligheden fremmed. Han kendte ikke den Literatur paa Modersmaalet, der i Løbet af hans Liv naaede frem mod sin ypperste Blomstring, og han kunde ikke tilegne sig dets kølige Klarhed, hverken i sin Forskning eller i sin Fremstilling. Der er Varme i hans Syn og hans Sagn, noget i Slægt med Opsangen i Bjarkemaal og med Starkads Harmtaler, men med en endnu större Meddelelsestrang, der skaffer sig Afløb i Latinens klangfulde Vendinger, men som i sin Bund sikkert er mere sjællandsk end man tror. Grænsen for Sakses Følelse er den underlige Ligegyldighed i religiøs Henseende, hvorved han afviger fra sin Mester; Daaden og Eftermælet lyser for ham som höjeste Idealer, som de havde gjort det for Bjarke og Starkad. Overhovedet er det mærkeligt, saa samstemt hans Oldtid og hans Samtidserindringer er; man kunde Træk for Træk stille dem ved Siden af hinanden og se hvorledes det er den samme Verden: Esberns ridderlige Krigerfærd synes Gentagelse snart af Uffe, snart af Starkad. Da vil man ret se, hvorledes denne Tidsalder rummer den afklarede Form for, hvad Folket i Aarhundreder har stilet mod.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Jesper http://heimskringla.no/index.php?title=Folkevisetiden_(AO)&diff=31516&oldid=prev 2015-04-07T11:45:30Z

<p>Folkevisetiden (AO)</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Folkevisetiden_(AO)&amp;diff=31516">Vis endringer</a>

Carsten