Forerindring (FM's Edda bd.2) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 19. feb. 2013 kl. 22:11

2013-02-19T22:11:04Z

Carsten: Forerindring (FM's Edda bd.2)

2013-01-12T14:42:54Z

Forerindring (FM's Edda bd.2)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Forerindring (FM's Edda bd.2)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

 

<big>'''Forerindring'''</big></center>

 

En bekjendt Forfatter har, i et mod mig
og Flere stilet Stridsskrift, lagt mig det
til Last, at jeg har fremsat adskillige Sætninger og Meninger i Fortale og Anmærkninger til denne Oversættelses 1ste Deel uden
at meddele Beviser derfor. Jeg har erindret derimod: "at en Kommentar af den Natur ikke tillod en Vidtlöftighed, som vilde
give Værket en uforholdsmæssig Störrelse. Ved at jævnföre Texten med Anmærkningerne, saavel som de forskellige oldnordiske Myther med hinanden indbyrdes, vil
mine Hovedsætningers Rigtighed indlyse enhver opmærksom og fordomsfri Læser. At
jeg imellem har fremsat Formodninger og
sandsynlige Gisninger til nöjere Prövelse af Andre, kan vel ikke fortænkes mig som
Kommentator.” Ved dette Forsvar lader
jeg Sagen beroe, og maa kun beklage at
Værkets bestemte Störrelse ikke fremdeles
tillader mig at meddele mine Læsere saa
udförlige Oplysninger som jeg gjerne vilde.
 
Til 1ste Deels Fortale föjer jeg her, at
jeg siden har nöje gjennemgaaet en gammel Pergaments-Afskrift af Valas Spaadom,
forvaret blandt de magnæanske Haandskrifter paa Universitets-Bibliotheket under No. 544 i Qvart, som ikke var bleven benyttet
ved de forrige Udgaver eller Oversættelser.
Den omtales af Hr. Dr. Scheving i hans
Undersögelse angaaende förnævnte Digt i
det scandinaviske Literatur-Selskabs Skriftter for 1810. Hr. Justitsraad og Professor
Werlauff, som benyttede den ommeldte Codex ved literære Arbeider af en anden Art,
ansaa Afskriften for meget mærkværdig,
og jeg confererede den derfor nöjagtigen
med de övrige bekjendte. Derved erfarede
jeg at den afviger i Strophernes Orden
m. m. saavel fra de bedste Kjöbenhavnske
som Stockholmske, men bekræfter adskillige
af Papirs-Afskrifternes vigtigste Varianter , endog den meget omtvistede næstsidste
Strophe, samt tillige mine i 1ste D. S. 69 yttrede Formodninger. De fuldstændige Resultater af denne kritiske Undersögelse meddeles i den nu under Trykken værende 3die og sidste Tome af den ældre Eddas store
Kjöbenhavnske Udgave med latinsk Oversættelse og Kommentar. Vi see saaledes,
at Digtet Valas Spaadam er allerede i Middelalderen nedskrevet af forskjellige Skrivere, efter trende forskjellige ældgamle Afskrifter eller mundtlige Overleveringer, hvoraf den i vor saakaldte Codex regius er den
fuldstændigste, samt tillige den rigtigste i Henseende til Strophernes Orden.
 
Siden den nordiske Mythologie atter begyndte at blive nogenledes bekjendt i den
læsende Verden, have dens Modstandere
stedse beraabt sig paa Lokes Ordstrid som
et Digt, hvori Asaguderne udskjeldes for
uteerligt Forhold o. s. v. Da disse Beskyldninger tillagdes Loke, agtede vistnok
de fleste Hedninger ikke synderlig derpaa. At den græske Oldtid omtalte og undertiden betragtede sine Guddomme paa lignende
Maade, sees tydelig nok af Aristophanes,
Lucian o. fl., hvorhos vi og vide af Laërtius, at den berömte Philosoph Chrysip (som
ellers forsvarede Blodskam og Menneskeæden i sine Skrifter) har skrevet mange skjændige Ting som ingen burde udtale, især i
hele 600 Linier, om de höjeste Guddomme
(Jupiter og Juno) i en höjst afskyelig Fortælling, som bedre passede til Skjöger end til Guder o. s. v. Dog kunne vi slutte os
til, at dette Digt, ligesaavel som det ommeldte og flere lignende nordiske, var grun-
det paa en physisk Allegorie. Desuden er de græske Guders Moral alt for bekjendt
til, at deres Forsvarere kunde have de nordiske noget at bebrejde i den Henseende.
Dette er dog ingenlunde sagt for at nedsætte den sindrige græsk-romerske Gudelære, hvis höje Værd jeg villig erkjender;
kun bör dens Beundrere ikke fordömme og
forbyde den nordiske, fordi de finde Lyder ved denne, som ogsaa findes i hin, og
formodentlig i alle muelige mythologiske
Systemer.
 
Mod min Formodning er denne Deels
Udgave bleven noget forsinket ved Forlæggerens Reise til Udlandet og Trykkeriets
Beskjæftigelse med andre Værker. Dette
önsker og haaber jeg at de ærede Subscribenter behageligst ville undskylde.
 
Kjöbenhavn, den 4de Octbr. 1821.
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 14: / Linje 13: @@
 Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
-<br>
 <big>'''Forerindring'''</big></center>
-En bekjendt Forfatter har, i et mod mig
+En bekjendt Forfatter har, i et mod mig og Flere stilet Stridsskrift, lagt mig det til Last, at jeg har fremsat adskillige Sætninger og Meninger i Fortale og Anmærkninger til denne Oversættelses 1<sup>ste</sup> Deel uden at meddele Beviser derfor. Jeg har erindret derimod: "at en Kommentar af den Natur ikke tillod en Vidtlöftighed, som vilde give Værket en uforholdsmæssig Störrelse. Ved at jævnföre Texten med Anmærkningerne, saavel som de forskellige oldnordiske Myther med hinanden indbyrdes, vil mine Hovedsætningers Rigtighed indlyse enhver opmærksom og fordomsfri Læser. At jeg imellem har fremsat Formodninger og sandsynlige Gisninger til nöjere Prövelse af Andre, kan vel ikke fortænkes mig som Kommentator.” Ved dette Forsvar lader jeg Sagen beroe, og maa kun beklage at Værkets bestemte Störrelse ikke fremdeles tillader mig at meddele mine Læsere saa udförlige Oplysninger som jeg gjerne vilde.
 og Flere stilet Stridsskrift, lagt mig det
 til Last, at jeg har fremsat adskillige Sætninger og Meninger i Fortale og Anmærkninger til denne Oversættelses 1<sup>ste</sup> Deel uden
-at meddele Beviser derfor. Jeg har erindret derimod: "at en Kommentar af den Natur ikke tillod en Vidtlöftighed, som vilde
+Til 1<sup>ste</sup> Deels Fortale föjer jeg her, at jeg siden har nöje gjennemgaaet en gammel Pergaments-Afskrift af Valas Spaadom, forvaret blandt de magnæanske Haandskrifter paa Universitets-Bibliotheket under No. 544 i Qvart, som ikke var bleven benyttet ved de forrige Udgaver eller Oversættelser. Den omtales af Hr. Dr. Scheving i hans Undersögelse angaaende förnævnte Digt i det scandinaviske Literatur-Selskabs Skriftter for 1810. Hr. Justitsraad og Professor Werlauff, som benyttede den ommeldte Codex ved literære Arbeider af en anden Art, ansaa Afskriften for meget mærkværdig, og jeg confererede den derfor nöjagtigen med de övrige bekjendte. Derved erfarede jeg at den afviger i Strophernes Orden m. m. saavel fra de bedste Kjöbenhavnske som Stockholmske, men bekræfter adskillige af Papirs-Afskrifternes vigtigste Varianter , endog den meget omtvistede næstsidste Strophe, samt tillige mine i 1<sup>ste</sup> D. S. 69 yttrede Formodninger. De fuldstændige Resultater af denne kritiske Undersögelse meddeles i den nu under Trykken værende 3<sup>die</sup> og sidste Tome af den ældre Eddas store Kjöbenhavnske Udgave med latinsk Oversættelse og Kommentar. Vi see saaledes, at Digtet Valas Spaadam er allerede i Middelalderen nedskrevet af forskjellige Skrivere, efter trende forskjellige ældgamle Afskrifter eller mundtlige Overleveringer, hvoraf den i vor saakaldte Codex regius er den
 fuldstændigste, samt tillige den rigtigste i Henseende til Strophernes Orden.
-<br><br>
 Siden den nordiske Mythologie atter begyndte at blive nogenledes bekjendt i den
-læsende Verden, have dens Modstandere
+Siden den nordiske Mythologie atter begyndte at blive nogenledes bekjendt i den læsende Verden, have dens Modstandere stedse beraabt sig paa Lokes Ordstrid som et Digt, hvori Asaguderne udskjeldes for uteerligt Forhold o. s. v. Da disse Beskyldninger tillagdes Loke, agtede vistnok de fleste Hedninger ikke synderlig derpaa. At den græske Oldtid omtalte og undertiden betragtede sine Guddomme paa lignende Maade, sees tydelig nok af Aristophanes, Lucian o. fl., hvorhos vi og vide af Laërtius, at den berömte Philosoph Chrysip (som ellers forsvarede Blodskam og Menneskeæden i sine Skrifter) har skrevet mange skjændige Ting som ingen burde udtale, især i hele 600 Linier, om de höjeste Guddomme (Jupiter og Juno) i en höjst afskyelig Fortælling, som bedre passede til Skjöger end til Guder o. s. v. Dog kunne vi slutte os til, at dette Digt, ligesaavel som det ommeldte og flere lignende nordiske, var grundet paa en physisk Allegorie. Desuden er de græske Guders Moral alt for bekjendt til, at deres Forsvarere kunde have de nordiske noget at bebrejde i den Henseende. Dette er dog ingenlunde sagt for at nedsætte den sindrige græsk-romerske Gudelære, hvis höje Værd jeg villig erkjender; kun bör dens Beundrere ikke fordömme og forbyde den nordiske, fordi de finde Lyder ved denne, som ogsaa findes i hin, og formodentlig i alle muelige mythologiske Systemer.
 stedse beraabt sig paa Lokes Ordstrid som
 et Digt, hvori Asaguderne udskjeldes for
-uteerligt Forhold o. s. v. Da disse Beskyldninger tillagdes Loke, agtede vistnok
+Mod min Formodning er denne Deels Udgave bleven noget forsinket ved Forlæggerens Reise til Udlandet og Trykkeriets Beskjæftigelse med andre Værker. Dette önsker og haaber jeg at de ærede Subscribenter behageligst ville undskylde.
 de fleste Hedninger ikke synderlig derpaa. At den græske Oldtid omtalte og undertiden betragtede sine Guddomme paa lignende
 Maade, sees tydelig nok af Aristophanes,
 Kjöbenhavn, den 4<sup>de</sup> Octbr. 1821.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]