Gammelt og Nyt om Grönland - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. apr. 2025 kl. 21:27

2025-04-15T21:27:08Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 11:13

2021-10-02T11:13:27Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 07:05

2021-10-02T07:05:38Z

JJ.Sandal på 13. nov. 2013 kl. 17:50

2013-11-13T17:50:06Z

JJ.Sandal: Gammelt og Nyt om Grönlands, Vinlands og nogle fleere af Forfædrene kiendte Landes formeentlige Beliggende

2013-11-13T17:30:25Z

Gammelt og Nyt om Grönlands, Vinlands og nogle fleere af Forfædrene kiendte Landes formeentlige Beliggende

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. apr. 2025 kl. 21:27
Linje 8:		Linje 8:


		+	<center>'''[[Grønland og Vinland\|Temaside: Grønland og Vinland]]'''</center><br>
	<div align="center"><big><big>[[Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter]]</big></big><br>1814<br>Tiende Aargang<br>Kjöbenhavn<br>		<div align="center"><big><big>[[Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter]]</big></big><br>1814<br>Tiende Aargang<br>Kjöbenhavn<br>
	Trykt og forlagt hos Andreas Seidelin, i Store Kannikestræde No. 46		Trykt og forlagt hos Andreas Seidelin, i Store Kannikestræde No. 46

@@ Linje 162: / Linje 162: @@
 Naar man da altsaa med Provsten antager Baals Reveer for Lysufiordur, Julianeshaabs Distrikt for at henhöre til Vestböygden, og hertil endnu lægger Amaralik for Svartfiordur, saa skulde jeg troe at de Gamles Beskrivelse over Vestböygden temmelig vel vil passe sig til hvad der hidtildags er bekiendt om Grönlands Vestkyst.
-Det lader af Biörn Jonsens ovenanförte Chorographie, at de Gamle have taget Navnet Vestböygd i en dobbelt Bemærkelse, og i vidtlöftig Forstand derunder indbefattet den hele Vestkyst af Grönland, saa langt som de kiendte den, men i mere indskrænket Forstand kun saledes benævnet deres bedste og meest samlede Sæde i Julianeshaabs Distrikts tættere og hyppigere beboede Fiorde, hvorfra de igien paa lang Strækning ingen ret beboelige Pladser havde (undtagen maaskee allene Fiskefiorden), för i Lysu- og Svartfiordur, hvilke de vel rimelig ved en kort Optælling have regnet under eet sammen og kun nævnet den störste Fiord og den Fiord hvor Kirken laae. At Biörn paa Vestböygden har i Optællingen regnet syd fra nord efter er klart deraf at han begynder og fortsætter sine Maal ved Dagsreiser fra Östböygden af bestandig videre frem.
+Det lader af Biörn Jonsens ovenanförte Chorographie, at de Gamle have taget Navnet Vestböygd i en dobbelt Bemærkelse, og i vidtlöftig Forstand derunder indbefattet den hele Vestkyst af Grönland, saa langt som de kiendte den, men i mere indskrænket Forstand kun saaledes benævnet deres bedste og meest samlede Sæde i Julianeshaabs Distrikts tættere og hyppigere beboede Fiorde, hvorfra de igien paa lang Strækning ingen ret beboelige Pladser havde (undtagen maaskee allene Fiskefiorden), för i Lysu- og Svartfiordur, hvilke de vel rimelig ved en kort Optælling have regnet under eet sammen og kun nævnet den störste Fiord og den Fiord hvor Kirken laae. At Biörn paa Vestböygden har i Optællingen regnet syd fra nord efter er klart deraf at han begynder og fortsætter sine Maal ved Dagsreiser fra Östböygden af bestandig videre frem.
 Arngrim (Torfæi Grönlandia p. 51) har opregnet Fiordene den modsatte Vei eller nord fra syd efter, naar han nævner dem i fölgende Orden: Lysufiord, Svartfiord, Leirafiord, Hornafiord, Agnatafiord, Lodinfiord, Straumsfiord, Andafiord, Ragnafiord, Einarsfiord. Heraf skulde man da formode at Ragnafiord har været een af de sydligste, og den anden beboede Fiord, som man kom til fra Östböygden. De 7 sidstnævnte anseer jeg alle at have lagt i Julianeshaabs Distrikt, og at have udgiort den egentlige og i indskrænket Forstand saakaldte Vestböygde, Disse Fiorde tör jeg vel ikke henföre til de for Tiden bekiendte, men om nogle vil jeg dog vove at yttre svage Formodninger, nemlig: ''Hornafiord'' at den har været Tunnudliorbik, for Enden af hvilken, eller lige ind for Bunden af samme der have sig nogle udmærket bratte skarpe og fra Snee blottede Fieldspidser, langt inde og höit over det indre höie Lands vidtstrakte Sneebræ paa hvilke maaskee aldrig et Menneske sadte sin Fod. De kaldes af Grönlanderne Niviarsiæt &#596;: Jomfruerne, og ligne i Skikkelsen saadanne Fieldtoppe, som hidtildags i Norge endnu före Navn af Horn. Navnet Hornefiord hidledet fra Beskaffenheden passer sig derfor ligesaagodt til denne Fiord, som den Omstændigked at den i Opregneisen tælles som den fierde Fiord fra Lysufiord. Mindre sikkert bliver det om ''Leirafiord'' har været Fiskefiorden og ''Agnatafiorden'' Kakortok eller Egalikko, for hvilke allene Ordenen i Optegnetsen er en temmelig usikker Hiemmel.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. okt. 2021 kl. 07:05
Linje 262:		Linje 262:
	Ogsaa paa denne Deel af Amerika eller noget sydligere bör man vel henföre det Sted hvor Iislænderen Gudleif Gunnlaugsön var saae heldig af möde og i Nöden at blive hiulpen af sin Landsmand den gamle Biörn Breidviking, som frivillig var gaaet i Landflygtighed, og nu var kommen til megen Anseelse blandt et uregierligt trolöst Folk, som han fraraadede sine Landsmænd at besöge ofte af Frygt for deres Grumhed mod de Fremmede, som kom til Landet. (Torfæi Vinlandia p. 72 sq,)		Ogsaa paa denne Deel af Amerika eller noget sydligere bör man vel henföre det Sted hvor Iislænderen Gudleif Gunnlaugsön var saae heldig af möde og i Nöden at blive hiulpen af sin Landsmand den gamle Biörn Breidviking, som frivillig var gaaet i Landflygtighed, og nu var kommen til megen Anseelse blandt et uregierligt trolöst Folk, som han fraraadede sine Landsmænd at besöge ofte af Frygt for deres Grumhed mod de Fremmede, som kom til Landet. (Torfæi Vinlandia p. 72 sq,)

−	Höist rimeligt er det da at formode det var af disse gamle Scandinaver, af hvilke der fandtes Spor, da de Svenske i det 16de Aarhundrede nedsatte sig ved Floden Delaware, og her fandt brændte Muursteen og deraf opmurede Brönde, hvilke de Vilde selv erklære at have været til der för Columbi Tid og de senere Europæers Ankomst; dog ogsaa mueligt, at disse Brönde kunde skylde Fyrsten Madoc og hans Fölge deres Tilværelse, og vel ei ~~beller~~ usandsynligt, at baade Irlændere, Færöeboere og andre nordiske Folkeslag jo have kiendt disse Lande og maaske kunne Beretninger om enkelte saadanne Reiser have hos Columbus först vakt den Idee, som virkede det förste Stöd til hans uberegnelig vigtige Opdagelse som Verden i Almindelighed vel skatter, dog mere for dens Skadelighed og indbildte Værdies Skyld end for den store Nytte som den virkede og endnu virker for Efterkommerne.	+	Höist rimeligt er det da at formode det var af disse gamle Scandinaver, af hvilke der fandtes Spor, da de Svenske i det 16de Aarhundrede nedsatte sig ved Floden Delaware, og her fandt brændte Muursteen og deraf opmurede Brönde, hvilke de Vilde selv erklære at have været til der för Columbi Tid og de senere Europæers Ankomst; dog ogsaa mueligt, at disse Brönde kunde skylde Fyrsten Madoc og hans Fölge deres Tilværelse, og vel ei heller usandsynligt, at baade Irlændere, Færöeboere og andre nordiske Folkeslag jo have kiendt disse Lande og maaske kunne Beretninger om enkelte saadanne Reiser have hos Columbus först vakt den Idee, som virkede det förste Stöd til hans uberegnelig vigtige Opdagelse som Verden i Almindelighed vel skatter, dog mere for dens Skadelighed og indbildte Værdies Skyld end for den store Nytte som den virkede og endnu virker for Efterkommerne.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Laksdølerne]] !! !!
+! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gammelt og Nyt om Grönland]] !! !!
 |-
 |}