Carsten på 11. mai 2018 kl. 07:43

2018-05-11T07:43:13Z

August på 18. mar. 2017 kl. 09:47

2017-03-18T09:47:14Z

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 16:51

2013-12-29T16:51:10Z

Carsten: Hakon Hærdebreds Saga (C.C.Rafn)

2013-01-13T20:03:11Z

Hakon Hærdebreds Saga (C.C.Rafn)

Vis endringer

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
-Paa Dansk ved [[C. C. Rafn]]
+<br>Udgiven i Oversættelse af <br>[[Det kongelige  nordiske Oldskriftselskab]]
 <br>København, 1829
 </center>

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
-!align="left" valign="top" width="100%" | [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] Kilde til denne oversættelse: ''Hulda'', ''Hrokkinskinna'',  ''Morkinskinna'' og ''[[Heimskringla]].''
+!align="left" valign="top" width="100%" | [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] Kilde til denne oversættelse: ''Hulda'', ''Hrokkinskinna'',  ''[[Morkinskinna]]'' og ''[[Heimskringla]].''
 |}

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 !align="left" valign="top" width="100%" | [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] Kilde til denne oversættelse: ''Hulda'', ''Hrokkinskinna'',  ''Morkinskinna'' og ''[[Heimskringla]].''
 |}
@@ Linje 81: / Linje 80: @@
 Men da Kong Inge og hans Medfølgere saae, at Gregorius var kommen paa Grund, raabte han til dem, at de skulde roe til. Han sagde: »Det var det daarligste Raad, at vi skulde blive liggende her, og lade vore Venner drage i Slag; vi have det største og bedst bemandede Skib i den hele Flaade. Nu seer jeg, at Gregorius trænger til Hjælp, den Mand, som jeg skylder de største Tjenester, lad os lægge til Strid paa det drabeligste! Det er ogsaa rettest, at jeg er med i Slaget, thi mig vil Sejeren komme tilgode, hvis den erholdes; og om jeg end vidste forud, at vore, Mænd skulde tabe, saa var der dog intet andet for, end at dele Fare med dem; thi jeg kan dog intet foretage mig, hvis jeg mister de dygtigste Mænd, der længe have været Beskjermere og Styrere for mig og mit Rige.” Han befalede derpaa, at man skulde opsætte hans Banner, hvilket skede; de roede derpaa over Floden. Da var Træfningen allerhæftigst, og Kongen kunde ikke faae Plads til at angribe, saa tæt laae Skibene i Vejen for ham. De lagde da hen under Østfarer-Knørren; der bleve brede Kastespyd, Paalstave (4)  og Stene kastede ned paa dem i en saadan Mængde, at ingen kunde staae sig derimod, og de kunde ikke længer være der. Men da Stridsmændene saae, at Kongen var kommen, saa gjorde de Plads for ham, og han lagde imod Endride Jonsøns Skib. Da begyndte Hakons Mænd at forlade Smaaskibene, og gik op paa Knørrerne, men nogle paa Land; Erling og hans Mænd gjorde et hæftigt Anfald; han var i Forrummet paa sit Skib; han kaldte paa sine Stavnboer, og befalede dem at gaae op paa Kongeskibet. De sagde, at det var ingen let Sag, thi der vare Bjælker, besatte med Jernpigge, dem i Vejen. Erling gik frem i Stavnen, og havde kun været der en kort Stund, førend det lykkedes dem at bestige Kongeskibet, hvilket de ryddede. Da gav hele Hakons Hær sig paa Flugt, mange sprang i Søen, mange faldt, men Hovedstyrken kom paa Land. Saa siger Einar Skulesøn:
-<blockquote>Der mangen Mand nedsegned
+<blockquote>
 <br>Af blodig Stavn i Floden,
 <br>Med Strømmen Lig fremdreves,
@@ Linje 88: / Linje 88: @@
 <br>Blev giftkold Elv rødfarvet,
 <br>Med Vandet sig de blanded,
-<br>Og ned til Havet glede. </blockquote>
+<br>Og ned til Havet glede.
 Og fremdeles kvad han:
-<blockquote>Paa Elvens Strømme mange
+<blockquote>
 <br>Hærskibe tomme svømmed,
 <br>Staalpiles Hagl nedstyrted,
@@ Linje 99: / Linje 101: @@
 <br>Blev i den svare Træfning,
 <br>Før Høvdingflokke flygte
-<br>Paa Land fra Skibe maatte. </blockquote>
+<br>Paa Land fra Skibe maatte.
 Einar digtede om Gregorius Dagsøn den Flok, som kaldes Elve-Viserne. Kong Inge gav Nicolaus Skjaldvørsøn Fred, efterat hans Skib var ryddet; han gik da over til Kong Inge, og var siden hos Ham saalænge han levede. Endride Jonsøn sprang over paa Kong Inges Skib, efterat hans Skib var ryddet, og bad om Fred; Kongen vilde give ham den, men Havard Klinings Søn løb til, og gav ham et dødeligt Hug, hvilken Gjerning meget blev lastet, men han sagde, at Endride havde været Aarsag til hans Fader Havards Drab; Endrides død blev meget beklaget, især i Thrøndelagen. Der faldt mange af Hakons Folk, men ikke flere Høvdinger. Kun faa faldt paa Inges Side, men mange bleve saarede.
@@ Linje 163: / Linje 166: @@
 Hakon drog strax om Foraaret efter Paaske op til Throndhjem. Han havde da alle de Skibe, Kong Inge før havde haft. Han holdt Thing i Kjøbstaden (Nideros), og blev der antagen til Konge over hele Landet. Da gav han Sigurd af Reyre Jarlsnavn. Derpaa drog han tilbage sønderpaa, og heelt øster i Vigen, og Kongen selv drog til Tønsberg, men sendte Sigurd Jarl øster til Kongehelle med en Deel af Hæren, for der at forsvare Landet, hvis Erling skulde komme søndenfra. Erling kom med sin Flaade til Agde, og styrede strax nordpaa til Bergen. Der dræbte de Arne Brigideskalle, Kong Hakons Sysselmand, og sejlede derpaa strax østerpaa, forat møde Kong Hakon. Men Sigurd Jarl havde ikke mærket noget til Erlings Sejlads, og opholdt sig da endnu nede ved Elven, men Kong Hakon var i Tønsberg. Erling lagde til ved Rossenæs, og laae der nogle Nætter. Kong Hakon rustede sig i Byen. Erling sejlede mod denne. De toge et Lastdragerskib, ladede det med Brænde og Halm, og satte Ild derpaa; Vinden blæste mod Byen til, og drev Lastdragerskibet mod denne. Han lod to Kabeltove slaae over paa Lastdragerskibet, og fæstede ved dem to Skuder, og lod disse roe bag efter, alt som Lastdragerskibet drev foran; men da Ilden var kommen langt ind mod Byen, holdt de, som vare paa Skuderne, Tovene faste, saa at Byen ikke kunde komme i Brand, men der lagde sig saa tyk en Røg over Byen, at man intet kunde see paa Bryggen, hvor Kong Hakons Fylking stod. Derpaa lagde Erling sig med sin hele Flaade udenfor Ilden paa den Kant, hvorfra Vinden blæste, og skjød op paa dem. Da Borgerne nu saae, at Ilden nærmede sig til deres Huse, og mange bleve saarede af Skudene, saa beraadte de sig med hverandre, og sendte Roald Præst den Langtalende til Erling, forat bede om Fred for sig og Byen; Roald kom tilbage, og forkyndte dem, at der var givet dem Fred. Da forlode de Kong Hakons Fylking. Men da Borgernes Hær var dragen bort, blev Hæren paa Bryggen temmelig tynd; nogle af Hakons Mænd raadte dog endnu til at gjøre Modstand, men Ønund Simonsøn, som havde mest at sige over dem, sagde: “Jeg vil ikke kæmpe for Sigurds Magt, naar han selv ingensteds er at finde.” Derpaa flyede Ønund, og dernæst hele Hæren tilligemed Kongen, og droge op i Landet. Der faldt mange af Kong Hakons Folk. Saaledes blev da kvadet:
-<blockquote>Ønund sagde sig ikke
+<blockquote>
 <br>At ville Slag forsøge,
 <br>Førend fra Sønden sejled
@@ Linje 170: / Linje 174: @@
 <br>Magnuses vakkre Svende,
 <br>Hakons Højfornemme
-<br>Haardt paa Flugten rendte. </blockquote>
+<br>Haardt paa Flugten rendte.
 Thorbjørn Skakkeskald siger saaledes:
-<blockquote>Jeg hørte, Folkets Hersker!
+<blockquote>
 <br>At du i vide Tønsberg
 <br>En heldig Fremgang havde,
@@ Linje 181: / Linje 187: @@
 <br>Blev Stadens Hær forfærdet,
 <br>De Krigerflokke frygted
-<br>For Ild og spændte Buer. </blockquote>
+<br>For Ild og spændte Buer.
 Hakon drog den øvre Vej til Throndhjem. Men da Sigurd fik Underretning derom, samlede han alle de Skibe, han kunde faae, og sejlede nordpaa, forat træffe Kongen.
@@ Linje 214: / Linje 221: @@
 Sigurd Jarl, Endride den Unge, Ønund Simonsøn, Frederik Kæna og endnu flere Høvdinger holdt Krigshoben samlet, lode Skibene blive tilbage i Romsdalen , og droge derpaa til Oplandene. Erling Skakke og Kong Magnus droge med deres Flaade nordpaa til Kjøbstaden (Nideros), og underlagde sig Landet overalt hvor de kom frem. Derpaa lod Erling stævne Ørething, hvor Magnus blev tagen til Konge over hele Landet. Erling opholdt sig der kun en kort Tid, thi han troede ikke at Thrønderne vare ham og hans Søn ret hengivne. Magnus blev da kaldet Konge over det hele Land. Kong Hakon var en smuk Mand, vel voxen, høj og smal, og temmelig bred over Skuldrene; derfor kaldte hans Tropper ham Hakon Hærdebred, men eftersom han endda var ung, saa forestode de andre Høvdinger Regjeringen. Han var munter og venlig at tale med, holdt meget af Leg, og havde overhovedet et ungdommeligt Væsen; af Almuen var han meget afholdt.
 '''Noter:'''
-<br>1) Eller Stormtaarne. Maaskee burde man hertil lægge: ”og ligeledes,” da to slige Blokhuse matte have været anbragte paa enhver af Knørrerne.
 <br>2) Nærmest efter Ordene: en Aa.
 <br>3) Eller: givet sit Skib en tyk Planke-Beklædning.
@@ Linje 226: / Linje 237: @@
 <br>8) Beretningerne variere om 13, 17 og 22.
 <br>9) Et slags storbugede Skibe.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Hakon Hærdebreds Saga (C.C.Rafn) - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. mai 2018 kl. 07:43

August på 18. mar. 2017 kl. 09:47

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 16:51

Carsten: Hakon Hærdebreds Saga (C.C.Rafn)