Carsten på 11. sep. 2020 kl. 05:46

2020-09-11T05:46:27Z

Carsten på 11. sep. 2018 kl. 08:31

2018-09-11T08:31:16Z

Carsten: Hakon den Godes Mindesang

2015-02-03T10:07:35Z

Hakon den Godes Mindesang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hákonarmál (Eyvindr Finnsson skáldaspillir) (B1)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Haakonsmaal]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hákonarmál (Eyvindr Finnsson skáldaspillir) (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håkansmål]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hákonarmál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hakonarmaal]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Minde om Håkon]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håkons Mål]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hakon den Godes Mindesang]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Finnur Magnusson3.png|thumb|right|175px|<center>'''Finnur Magnusson''' (1781-1847)</center>]]

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

<big><big>'''Hakon den Godes Mindesang'''</big></big>

af Eyvinds Skáldaspillir

oversat efter Originalens egne Udtryk og Versemaal ved

[[Finnur Magnússon biografi|Finn Magnussen]], professor

Kiøbenhavn, 1817</center>

'''Forerindring'''

Dette mærkelige Digt haves neppe heelt. ''Hákonarmál'' var dets oprindelige Titel. Som bekiendt findes Originalen i Snorre Sturlesens ''norske Kongers Historie'', S. 161-4, samt 156-7 i den store kiøbenhavnske Udgaves 1ste Deel. Den sammesteds befindtlige danske Oversættelse, er ikke passende til vore Tiders Sprog, da det var bleven Oversætteren paalagt at følge det 16de og 17de Aarhundredes Stiil og Skrivemaade. Den giver ei heller rigtigt Begreb om Digterens Udtryk, da hans Omskrivningsmaade tilsidesættes ganske. En ordrettere og læseligere Oversættelse findes i Sandvigs ''danske Sange af det ældste Tidsrum'' S. 72-79. Min afviger paa nogle Steder fra begge de førmeldte; Grundene dertil maatte fremsættes i philologiske Anmærkninger, der ikke passe ret vel i et Skrift som dette; men i fornødent Fald kan jeg retfærdiggiøre min Fremgangsmaade.

Digtets Metrum er blandet, mod de gamle Skaldes almindelige Vedtægter. Det hører deels til det sexledede, deels det otteledede ''Fornyrdalag'' eller gamle ''Digtes'' Versemaal (hvorom Læserne kunne eftersee ''Nordens gamle Digtekonst'' af ''Olafsen'', S. 49-56, samt 193).

Anledningen til Digtet var denne. Den norske Konge, ''Hakon'' (eller ''Haagen'') ''Adalsteinsfostre'', ellers kaldet ''den gode'', faldt i et Slag mod sine egne Brodersønner, som søgte at bemægtige sig Riget, i Aaret 963. Selv var han blevet christnet i England, hvor han var opdragen, men hans Undersaatter vare endnu Hedninger, ligesaavel som Forfatteren til dette Digt, hans kiæreste Skiald, der søgte her at udtrykke sin Sorg over sin Herres Død, samt at vise sine Landsmænd og Troesforvandte, at han endskiøndt han var Christen, var optagen i de Valhallske Guders Samfund, fordi han havde beskiærmet (eller skaanet) Hedningernes Helligdomme.

''Eyvinds'' Tilnavn ''Skáldaspillir'' fik han af den Aarsag, at man ansaae ham for en saa fortræffelig Digter, at han ved sin Konst og Berømmelse fordunklede alle samtidige Skialdes Værker og Navne. At dette hans Digt er bleven siunget ved Kong Hakons Begravelse, bliver paa en Maade sandsynligt af følgende Fortællinger hos ''Snorre'' (l. c. S. 161).

”Kongens Venner førte hans Lig til ''Sæheim'' paa Nordhordeland, opførte der en stor Høi og lagde ham deri med hans hele Rustning og hans bedste Klæder, men intet andet Gods. De talede – eller sang – over hans Grav, efter Hedningernes Skik, og henviste ham til Valhall. ''Eyvind Skáldaspillir'' digtede et Qvad om Kong Hakons Fald, og hans herlige Modtagelse i Valhall. – Det kaldes ''Hakonarmal'' og begynder saaledes:”

::1.
::Gothers Gud udsendte
::''Gøndul'' og ''Skøgul''<ref>''Gøndul'', ''Skøgul'' og ''Hilde'' vare trende af de fornemste Valkyrier.</ref>
::Konninger at kaare,
::Hvo af Yngves Æt<ref>''Yngve'', en svensk Konge, som forvexles med Guden Freyr, var Stamfader til ''Ynglingerne'', en Fyrsteslægt, hvortil begge de stridende Hæres Anførere hørte.</ref>
::Skulde til ''Odin'' fare
::Og i ''Valhall'' være.

::2.
::''Biørns''<ref>Saaledes hed en af Kong Hakons Brødre, hvis Drab han nu skulde hævne.</ref> Broder de traf
::Da Brynien han kasted,
::Den kostelige Konge
::Krigsbanneret fulgte;
::Fienderne faldt,
::Landserne svunges,
::''Hilde'' svæved
::''Høi'' i Slaget.

::3.
::Hærens Forsamler
::Holmryger opmuntred,
::Fyrsters Enebane
::Foer til Kampen.
::Tappre Nordmænds Følge
::Milde Helt ledsaged
::Under Ørnehielmen<ref>Saaledes har ogsaa Gräter oversat i ''Idunna und Hermode'' for 1812. S. 91. Kongens Hielm har været prydet med Ørnefiedre.</ref>
::Stod Ø-Daners Skræk.<ref>''Hakon'' var Slegfredsøn af ''Harald Haarfager'', men fordrev dog sin arvbaarne Broder, Kong ''Erik Blodøxe'', fra Regieringen. Den sidstnævnte og hans Sønner understøttedes siden, i deres Fordringer paa Riget, af de Danske, og disse udgiorde nu den største Deel af den angribende Hær.</ref>

::4.
::Heltes Anfører
::Harnisk afførtes,
::Brynien bortkasted,
::Før til Drab han hasted.
::Han med Landsmænd leged,
::Landet værges skulde,
::Under gylden Hielm
::Stod den glade Konge.

::5.
::Saa skar da Klingen
::I Konningens Haand,
::Krigsvæverens Klæde<ref>''Vafudr'' (Væveren eller Indvikleren) et af Odins Navne, staaer egentlig i Originalen; Pandseret o.s.v. er hans Klædning.</ref>
::Som kløved den Vandet.
::Braged da Brodde,
::Brækkedes Skiolde,
::Rasled Klang-Ringe<ref>Meningen er: Ringebrynierne løsnedes eller skiltes ad, og sloges mod de faldne eller faldende Rytteres Pander.</ref>
::Mod Rytteres Pande.

::6.
::Skiolde nedtraadtes
::For Normænds Herskers
::Sværd, og Hovedpander
::Haardfodede trykte.<ref>Meningen er denne: Hvor Kongen kom frem, faldt Skioldene; da de traadtes under Fødderne, nedtrykte deres haarde Rande de Faldnes Hovedskaller. Digteren kalder da Skioldene, paa sin Viis, ''haardfodede''.</ref>
::Kamp fra Øen toned,
::Konger bestænkte
::Skinnende Skioldborge
::Med Skarernes Blod.

::7.
::Vunders Flammer brændte
::I blodige Saar,
::Hellebarder luded
::Mod Hærenes Liv.
::Saar-Elven bruste
::Paa Sværdes Kyst;
::Ved ''Stordes'' Strand
::Strømmed Blodet.

::8.
::Under Skioldes røde
::Himmel de kæmped,
::Pladers Skyer fløi
::I ''Skøguls'' Storme;
::Oddes Floder suste
::I ''Odins'' Vejr,
::Kæmpers Mængde faldt
::For Klingens Strømme.

::9.
::Sade da de Fyrster
::Med Sværd uddragne,
::Med skaarne Skiolde
::Og skudte Brynier,
::Glad var ei den Hær i Hu
::Som skulde for Valhall kæmpe.<ref>Eller og (da Ordet ''Vega'' bliver her tvetydigt): hvis Veie laae til Valhall ɔ: som skulde drage til de Dødes Rige.</ref>

::10.
::''Gøndul'' da sagde,
::Støttet ved Landsen:
::Mægtigt vorder Gudernes Følge,
::Nu da de ''Hakon''
::Med Heltes Mængde
::Have Hiem budet.

::11.
::Hørte det Kongen
::Hvad herlige ''Valkyrier''
::Talte, af Gangere baarne;
::Varsom var deres Færd,<ref>Digteren synes at antyde Valkyriernes Frygt for at Hakon, som en Christen, kunde vove at forgribe sig paa deres hellige Personer.</ref>
::Hielmprydede de sade,
::Og løfted de værgende Skiolde.

::12.
::''Hakon'' sagde:
::Hvi deler du ''Geir-Skøgul''<ref>Efter Ordene: Sværd- eller Spyd-''Skøgul''.</ref>
::Kampens Lykke saa?
::Thi Seier os Guderne skylde.

::''Skøgul'' svarede:
::Vi det volde
::Du Marken beholdt,
::Men dine Fiender flyede.<ref>Hakon blev vel dødelig saaret, men vandt dog Seier i Slaget, og drev sine Fiender paa Flugten.</ref>

::13.
::Ride vi nu skulle,
::Sang den vældige ''Skøgul'',
::Til Guders grønne Egne,
::''Odin'' at sige,
::At Herskeren kommer,
::For ham selv at see.

::14.
::''Hermod'' og ''Brage''!<ref>''Hermod'' var Gudernes Sendebud, og svarer for saavidt til Grækernes ''Hermes''. ''Brage'' var Valhalls ypperste Skiald, samt Digternes og Talernes Gud; han skulde vel modtage Kongen med en Hæders-Sang, eller byde ham velkommen med en fyndig Tale.</ref>
::Sagde Sværdes Gud,
::Gaaer Fyrsten imøde;
::Thi hist en Konge,
::Som Helt berømt,
::Drager til Hallen.

::15.
::Fyrsten det sagde,
::Kommen fra Slaget,
::Blodbestænket han stod:
::”Ond i Hu os tykkes
::''Odin'' at være,
::Vi hans Tanker skue.”<ref>Digteren lader ''Hakon'', som Christen, frygte for den fortørnede ''Odins'' Vrede.</ref>

::16.
::”Alle ''Einherjers''
::Fred skal du nyde,
::Modtag blandt Aserne Bægret,
::Fyrsters Overvinder!
::Du har inde her
::Otte Brødre” – sagde ''Brage''.

::17.
::”Krigersk Rustning”
::Sagde den gode Konge,
::”Selv vi have vil,
::Hielm og Brynie
::Skal giemmes vel,
::Nyttigt er Sværdet i Nød.”<ref>Efter Ordene: ''Sværdet er godt at gribe til''. Hakon troer endnu ikke Asa-Guderne eller deres Krigere, ''Einherierne'', ret.</ref>

::18.
::Nu det kundgiordes
::Hvor den Konge havde
::Hævdet Helligdomme,
::Da Guder ''Hakon'' bade,
::Med deres hele Raad,
::Være velkommen.<ref>Nu maa vel Hakons Mistro forsvinde, da alle Guderne havde bekræftet ''Brages'' Forsikkring og Indbydelse.</ref>

::19.
::I et lyksaligt Døgn
::Fødes den Konge,
::Der elskes som han;
::Stedse hans
::Tid med Roes
::Vorder erindret.

::20.
::Før ubunden
::Over Folkets Sæder<ref>D. e. over beboede Lande. ''Fenrisulven'' skulde, efter Edda-Læren, slide sig løs i ''Gudernes Tusmørke'' for at ødelægge Verden.</ref>
::''Fenris-Ulv'' skal fare,
::End en lige god
::I ledigt Sted
::Konningmand skal komme.

::21.
::Velstand svinder,<ref>Kan oversættes: ''Fæet'' (eller Qvæget) ''døer''. Ordet Fé betyder oprindelig Fæ eller Qvæg, hvori de ældste Nordboers Rigdom bestod for det meste. Saaledes udledes det latinske ''pecunia'' af ''pecu''. Endnu have vi i Dansk ''Liggendefæ, Dannefæ, Fæmon'' o. s. v.</ref>
::Frænder døe,
::Land og Marke hærges;
::Hakon sidde
::Blandt høie Guder;<ref>Egentlig, efter de Flestes Mening, Hedenske, - men ''heidinn'' kan også betyde høi, af ''heidi'' Høide, eller himmelsk af Heid den høje Himmel, (Romernes ''altum'') beslægtet med det tydske ''heiter''; heraf ogsaa ''Heidr'', hæder m. m.</ref>
::Trældom Folket bøier.<ref>Digteren var meget misfornøiet med Hakons Efterfølger, ''Harald Graafeld'', og hans Regiering.</ref>

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. sep. 2018 kl. 08:31
Linje 12:		Linje 12:


−	[[Fil:Finnur ~~Magnusson3~~.png\|thumb\|right\|175px\|<center>'''Finnur Magnusson''' (1781-1847)</center>]]	+	[[Fil:Finnur Magnússon3.png\|thumb\|right\|175px\|<center>'''Finnur Magnusson''' (1781-1847)</center>]]

	<center>'''[[Skjaldekvad]]'''		<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hakon den Godes Mindesang]] !!  !!
 |-
 |}

Hakon den Godes Mindesang - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. sep. 2020 kl. 05:46

Carsten på 11. sep. 2018 kl. 08:31

Carsten: Hakon den Godes Mindesang