Hamdersmaal (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 2. sep. 2023 kl. 16:02

2023-09-02T16:02:22Z

Carsten på 18. jul. 2022 kl. 09:38

2022-07-18T09:38:21Z

Carsten på 2. jun. 2022 kl. 20:40

2022-06-02T20:40:11Z

Carsten på 24. jan. 2019 kl. 11:51

2019-01-24T11:51:22Z

Carsten: Hamdersmaal (FM)

2018-09-11T06:02:36Z

Hamdersmaal (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hamðismál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hamdesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hamde]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hamder]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hamdesord (Hamþesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamder og Sørle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hamders ordskifte (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hamde (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hamde (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamdersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hamders sång (AAA)]] !!
|-
|}
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Hamders-Maal eller Sang om Hamder.'''</big></center>
 
[See den kbh. Udg. II, 487-518, 959-63, samt de övrige nysanförte Skrifter. Da nogle Afskrifter kalde dette (nu vistnok meget ufuldstændige) Digt ''det gamle Hamdismaal'', saa er det rimeligt, hvad Müller mener, at man har havt flere Sange af det sidste Navn, som og ere blevne benyttede af ''Volsunga-Sagas'' Forfatter, men at denne ogsaa har brugt det nærværende, sees tydelig nok af de derfra i Sagaen indrykkede fire Vers-linier. Af ''Brage'' den Gamles ''Qvad om Ragnar Lodbrog'' (og hans Slægt) findes 5 hertil hörende Stropher i den yngre Edda l. c. S. 145].

:1. Snart kom paa Tale
:Ukjære Bedrifter
:I Skumringens Tid,
:Som Alfer bedröved<ref>ɔ: Morgenskumringen, som driver Mörkets Alfer paa Flugten.</ref>
:Tidlig en Morgen,
:For Menneskers Plagers
:Samtlige Smerter
:Med Sorg at optænde.<ref>''Gudruns'' smertelige Erindringer kunne siges at indeholde de fleste Arter af Menneskelivets Sorger.</ref>

:2. Ej var det nu
:Eller i Gaar,
:Lang er den Tid
:Der siden forlöb;
:Faa Ting ere ældre,
:Og dobbelt för det var<ref> Disse Udtryk maa sigte til andre nyere Begivenheder, som den samme Skjald havde senest besjunget, förend han forfattede eller reciterte det nærværende Digt.</ref>
:Da ''Gudrun'' af
:''Giuke'' avlet
:Egged unge Sönner
:''Svanhilde'' at hævne.

:3. "Eders Söster blev
:''Svanhilde'' kaldet,
:Hende Jormunrek
:Med Heste nedtraadte
:Hvide og sorte
:Paa Hærvejen,
:Med graa, gangtamme
:''Gothers'' Ög.<ref> See ''Gudruns'' Opford. 2den Str., som, tillige med flere andre, allerede i gamle Tider er bleven Indflettet i denne Sang.</ref>

:4. Jer siden Sorger trykke,<ref> El. Siden omgives I af Trængsler.</ref>
:I Konningbaarne!
:Af min Æts Poder<ref>ɔ: Grene.</ref>
:Endnu I leve. —
:Enlig er jeg vorden
:Som Aspen paa Bakke,
:Frænder berövet
:Som Fyrren Grene,
:Skilt ved al Glæde
:Som Skoven ved Löv,
:Da den Qvist-tærende<ref> Her menes formodenlig Solen, der fortörrer Qvistene og tærer de visnede Blade, eller maaske en Hagl- eller Tordenbyge i Sommervarmen?</ref>
:Kom en lummer Dag." — —

:5. Da sagde ''Hamder''
:Heftig i Sind:<ref> Den. hidsige ''Hamder'' overöser sin Moder med Bebrejdelser, med Hensyn til hendes Klage over at have mistet sine Slægtninge, ɔ: dels ved hendes Brödres og dels ved hendes egen Grusomhed, som Skyld i slige Tab.</ref>
:"Kun lidet har du ''Gudrun!''
:''Högnes'' Daad berömt,
:Da de ''Sigurd'' af
:Sövne vakte;
:Paa Lejet du sad
:Og Morderne loe,
:Men dine Tepper,
:De blaahvide,
:Som Kunstnere<ref> Her er Egennavnet ''Völund'' blevet til en Hæderstitel for udmærkede Kunstnere (efter vor Oldtids Begreber). Det heder ogsaa i ''Vilk. S''. 24de Kap. at ''Velent'' eller ''Völund'' er bleven saa berömt i den hele nordlige Deel af Verden, at de bedste Kunstnere, hver i sin Art, hædres med hans Navn.</ref> væved,
:Flöd i Mandens Blod.
:Da ''Sigurd'' Döde
:Du sad over Liget,
:Ej Glæder du ændsed —
:''Gunnar'' sligt dig voldte.

:6. Du ''Atle'' tyktes plage
:Med ''Erpurs'' Mord
:Og med ''Eitils''
:Undergang,
:Dig selv blev det værre —
:Saa skulde enhver
:Svinge hvas-egget
:Sværd til Andres Fald,
:At ej mod sig
:Selv han strider."

:7. Andet sagde ''Sörle'',
:Forstandigt var hans Sind:
:"Ej vil jeg med
:Moder trættes —
:Enhver af eder
:Ord<ref>ɔ: sömmelige Ord, el. Eders Samtale er uvedbörlig.</ref> synes mangle —
:Hvorom heder du ''Gudrun!''
:Da Graad din Tale hindrer." — —

:8. "Begræd kun dine Brödre
:Og blide Sönner ''Gudrun!''
:Nærmeste Frænder
:Lokkede til Kampen; <ref> Her menes vel Giukungerne, lokkede til den sidste Strid ved ''Atles'' forræderiske Indbydelse.</ref>
:Os begge du begræde
:Som til Död bestemte
:Her paa Heste sidde
:At söge den langt borte!" —

:9. Fra Gaarden de foere
:Og fnyste af Harme —
:Unge fremsvæved
:Over vaade<ref> Et hos vore ældste Digtere hyppigt Tillægsord om Fjeldene, dels fordi de trække Regn og vaade Dunster til sig, dels fordi de som oftest give Floder og Elve deres Udspring.</ref> Fjelde
:Paa hunniske Heste
:Mordet at hævne.

:10. Og den Gang
:''Erpur''<ref> Om ham siger ''Vols. S''. (Kap. 51): "Da de vare komne paa Vejen traf de deres Broder ''Erp''." Det samme kan man her slutte af 11te Str. Den yngre Edda synes derimod at antage at alle Brödrene fulgtes ad hjemme fra.</ref> sagde
:(Den Vakkre leged
:Paa Gangerens Ryg):
:"Ondt er at vise
:Vej den Fejge"<ref> l disse Ord ligger sikkerlig en Bebreidelse (hvorom mere i den kh. Udg. II, 495), men her synes adskilligt at være bortkommet og Sammenhængen derfor utydelig.</ref> —
:Haard nok de sagde
:Træl-Ungen<ref> Orig. ''Hornúngr'' er efter Graagaasen en Frigivens Sön med hans forrige Ejerinde, men bruges ellers om Börn som tilsidesættes af Forældrene for de övrige Södskende. See Anm. 2 til ''Gudr. Opford.''</ref> være.

:11. Paa Vej de fundet havde
:Den Rænkefulde<ref> El. listige, snedige.</ref> —
:"Hvor vil den brune Knold<ref> Orig. ''Jarpskamr'' er bleven ordret oversat i Latin ''fuscobrevis''; Brödrene synes at bebreide ''Erp'' hans brune eller sorte Haar (hvilke den yngre Edda ellers tillægger alle Niflunger, samt ''Brage'' den Gamle især ''Hamder'' og ''Sörle'') der tillige vare korte eller afskaarne, ligesom ellers paa Trælle. See den kbh. Udg. II, 497-98, 960.</ref>
:Os Bistand yde?"

:12. ''Erpur'' da svarte,
:Af anden Moder födt,
:Den Kloge sagde.
:At saa han vilde
:Frænder Hjelp bringe
:Som en Fod den anden
:Eller Kroppens ene
:Haand den anden.<ref>''Vols. S.'' "Ligesom Hænder og Födder hjelpe hverandre.'' Den ''y. Edda:'' "ligesom Haanden kommer Foden til Hjelp." I begge disse prosaiske Paraphraser fortælles hvorledes een eller begge af de efterlevende Brödre snublede, men reddede sig fra Fald med at stölte sig ved Hænderne, da de indsaa Sandheden af ''Erps'' Ord. Dette, med mere, er for længst bortkommet af nærværende Digt.</ref>

:13. Af Skeden de flux
:Klingen uddroge
:Svange Sværdels Eg
:Til Jættindens<ref> Dödsgudinden ''Hels'', eller overhoved Jættindernes, Troldqvindernes (hvis Gangere, Ulvene, mættedes af Rov).</ref> Glæde?
:Om en tredie Deel
:De svækked egen Kraft,
:Saa ung Slægtning lode
:Segne til Jorden. <ref> De forstode ''Erps'' Svar saaledes som om han ikke vilde hjelpe dem. Den yngre Edda siger at de vare blevne saa ustyrlig vrede af deres Moders heftige Ord, da hun eggede dem til Toget, at de dræbte ''Erp'', hendes Yndlings-Sön, for ret at gjöre hende imod. Da kunde man vel sige at de fortiente deres endelige Skjæbne.</ref>

:14. Kaaberne de rysted,
:Sig til Strid beredte;<ref>E. O. fæstede eller istantfsatte deres Sværd eller Landser.</ref>
:Höjbaarne iförtes
:Herlig Klædning. <ref> Det tit ommeldte ''Gudvef''; Nordboernes Purpur.</ref>

:15. Frem Vejene laa,
:De fandt Ulykkens Stier<ref> ledende til Retterstedet.</ref>
:Og Sösters Sön<ref>ɔ: ''Randver'', deres Sösters Stedsön. See d. kh. Udg. II, 501.</ref>
:Saaret i Galge —
:Vindkolde Mordtræer<ref> E. O. ''Varg-Træer. Varg'' betyder en ''Ulv'' og en Fredlös eller Misdæder. See d. kh. Udg. II, 501, 828. De gamle Romere kaldte Galgen ''det ulyksalige Træ (arbor infelix).'' Jfr. Anm. 26.</ref>
:Vesten for Borgen, <ref> Middelalderens tydske Love kaldte Galgen (vistnok af dens da sædvanlige Beliggenhed) ''det nordlige Træ''. Jfr. Anm. 25.</ref>
:Den hængte hæslig dirred<ref> Grunden for denne Oversættelsesmaade har jeg fremsat i Glossariet l. c. S. 817. 819.</ref> —
:De her ej bie lysted.

:16. Höjt Hallen gjenlöd
:Af Drikkendes Glæde;
:Ikke de mærked
:Hestenes Trampen<ref>''Vols. S''. taler intet om Drikkegildet, men siger blot at Brödrene gik ind til Kong ''Jormunrek'' og gjorde strax Anfald paa ham. ''Skalda'' (eller den y. E.) beretter, at de overfaldt ham sovende om Natten, og det samme sees tydelig af ''Brage'' den Gamles der anförte Digt. ''Saxo'' siger at ''Jarmerik'' udholdt en Beleiring, förend Brödrene bröde med deres Hær ind i Slottet.</ref>
:Förend de hörte
:Hornblæserens Tuden.<ref> E. O. Förend den modfulde Mand (Forposten eller den paa Udkik staaende Skildvagt) tudede i Hornet (for at advare em fiendtligt Overfald).</ref>

:17. Hen de ginge
:''Jörmunrek'' at sige
:At seet man havde
:Hjelmdækkede Kjæmper —
:"Taler nu om Raad,
:Vældige hid komme;
:I for de stærke Mænd
:En Mö (ihjel) lod træde."

:18. Da lo ''Jormunrek'',
:Sit Skjæg med Haanden strög;
:Brynie ej begjærte,
:Kun med Vinen stred —
:Rysted brune Lokker
:Saa til hvide Skjold,
:Sig i Hænder svæve
:Lod den gyldne Skaal.<ref> Den hele Strophe udtrykker ''Jormunreks'' Foragt for et saa uforsigtigt Anfald, og hans trygge Lid til sin store Overmagt.</ref>

:19. "Salig jeg mig priste,
: Hvis see jeg kunde
: Her i min Hall
: ''Hamder'' og ''Sörle'';
: Jeg skulde dem binde
: Med Buestrænge,
: ''Giukes'' gode Börn<ref> for Afkom (Dattersönner).</ref>
: Paa Galgen opfæste." —

:20. Da sagde ''Hrodurglade'',<ref> Synes at være et Egennavn, og da at betegne ''Jörmunreks'' Moder; men det kan og betragtes som et Tillægsord, der vel betyder: ''hoverende'' (over Sejer) og kunde da maaske antyde Niflungernes Moders ''(Gudruns)'' uformodentlige Nærværelse, for at styrke dem ved overnaturlig Trolddomskunst. En saadan Fortælling har ogsaa Saxo fulgt, da han siger at en Troldqvinde, som hed Gudrun, hjalp Brödrene ved Koglerie, saa at Jarmeriks Folk bleve slagne med Blindhed og dræbte hinanden Indbyrdes.</ref>
:Stod paa höjen Tillie: <ref> Forhöjnlng eller Arne (see Glossar. I. c. S. 669-70. samt Anm. 961) — maaske for ret at kunne öve Trylleriet.</ref>
:"Fyrste!" — til Manden<ref> El. Sönnen, Slægtningen.</ref>
:Sagde hun — "De tvende
:Mænd ene formaa
:Mod tusende<ref>E. O. ti Hundrede.</ref> Gother,
:Thi sligt de vove,
:At hine dem ej kunne
:Binde eller slaa
:I Borgen den höje."<ref> Jfr. Anm. 32. i Slutningen. ''G. Magnæus'' vil at den talende Qvinde er Kongens Moder, og giver den hele Strophe den Mening (ved en anden Construktlon og en spörgende Retning) om vel to Mænd formaa at binde eller slaa 1000 Mænd? o. s. v.</ref> —

:21. Strid stod i Salen,
:Sönder Bægre sprunge;
:I Blod af ''Gothers'' Bryst
:Laa de faldne Mænd.

:22. Da sagde ''Hamder''
:Heftig i Sind:
:"Du ''Jörmunrek''
:Önskede vort Komme;
:See nu dine Födder,
:See nu dine Hænder
:''Jörmunrek'' l kastes
:I hedeste Ild."<ref>''Vol. S. "Hamder'' afhug begge Jörmunreks'' Hænder og Sörli begge hans Födder." ''Skalda:'' "De hug Hænder og Födder af ham." ''Saxo: "Jarmerik'' havde mistet baade Hænder og Födder, laa saaledes lemlæstet og væltede sig mellem de Döde Kroppe." Dermed stemme ''Brage'' den Gamles Udtryk, temmelig nøje. Efter ''Jornandes'' blev ''Ermanarik'' meget svækket ved de svære Saar som Brödrene havde tilföjet ham. En foranderlig Overensstemmelse blandt saa mange forskjellige Vidner!</ref> — — —

:23. Med hule Röst som Björnens
:Brummen ligned,
:Da brynieklædte Kjempe<ref> Orig. ''Baldur'', som i Poesie baade kan betegne en anden Gud, og en Helt eller Fyrste overhoved. I Island bruges endnu Talemaaden: ''Mann-Baldur'', ɔ: en ''Baldur'' blandt Menneskene, om en ypperlig Mand.</ref>
:Kjendt blandt Fyrster<ref> El. Guder; eller vel kjendende Guderne o. s. v. ''(regin-kungr)'' eller nedstammende fra, beslægtet med Guder, eller Fyrster ''(regin-kungr)''.</ref> svarte:
:"Kaster Stene paa
:''Jonakurs'' Sönner,
:Af Landser, Egge, Staal
:Da ej de saares kunne."<ref> I det foregaaende har ''Vol. S''. Forfatter troet at ''Odin'' var meent. Han siger nemlig: "Mange Mænd faldt for deres Hænder, men Jern beed ej paa dem; da kom en Mand til, der kun havde et Öje og var noget til Alders. Ej ere I vise Mænd, sagde han, at I ej kunne tilföje disse Mænd Bane. Kongen svarede: Giv os Raad dertil, om du kan. Han sagde: I skulle slaa dem ihjel med Stene, og saa blev gjort." — — ''Brage'' den Gamle beretter og, i de Brudstykker som vi have af ''Qvadet om Ragnar'', at Brödrene tilsidst bleve stenede ihjel, uden at tale om, hvo der gav det Raad. I ''Skalda'' heder det: at da Brödrene ej kunde overmandes ved Vaaben, fordi de Harnisker og Hjelme som ''Gudrun'' havde givet dem ej kunde beskadiges af Jern, gav ''Jormunrek'' det Raad at kaste Stene paa dem. ''Saxo'' siger udtrykkelig, at Odin, der altid havde faderlig elsket de Danske (som Forf. gjör til ''Jarmeriks'' Undersaatter) havde undervist dem om at kaste store Stene paa Brödrene, da ingen Vaaben kunde bide paa dem, fordi de havde gjort sig haarde ved Tryllesange. Her har man ellers Oprindelsen til forskjellige af Stenenes poetiske Benævnelser, endog i meget gamle Digte, f. Ex. ''Jonakurs Sönners Harm'' i ''Ynglingatal'' (fra det 9de Aarh.) i ''Yngl. S''. 39te Kap. Jfr. ''Saga-Bibl''. Il, 377.</ref>

:24. Det sagde da ''Hamder''
:Heftig i Sind:
:"Du gjorde Broder! ilde
:Ved denne Bælg<ref> Sandsynligvis Mumlen. Jfr. III, 136 (Var. 26) den danske Talemaade: ''Skvalderpose'', og Ordsproget: ''Man kan ej binde for Folkemunde''.</ref> at aabne,<ref> E. O. ''löse''. See Anm. 41.</ref>
:Tit af den Bælg
:Bittre Raad udfore.<ref> Uden Tvivl mangler her et betydeligt Stykke, som för har underrettet om Aarsagen til denne Irettesættelse af ''Hamder'' til ''Sörle''. Det var maaske ''Sörle'' som begyndte först at kaste med Stene, mod ''Gudruns'' Raad, efter ''Vols. S''. Fortælling.</ref>

:25. "Mod har du ''Hamder!''
:Blot du havde Forstand!
:Den Mand fattes meget
:Som mangler Fornuft. —

:26. Af Hovedet nu var
:Hvis ''Erpur'' levet havde,
:Han vor kamp-raske Broder
:Hvem paa Vejen vi fældte,<ref> Disse 4 Linier anföres i ''Vols. S''. 51de Kap.</ref>
:Den modige Kriger!
:Os Diserne<ref> De onde el. vrede Norner.</ref> egged
:At dræbe vi skulde
:Fred-hellige Mand!

:27. Ej burde os hændes
:Ulvenes Færd
:Indbyrdes at slaaes
:Som Nornernes Hunde,<ref> Jfr. III, 278 (Anm. 10).</ref>
:Der glubske i Örkner
:Opfostrede vare.

:28. Vel have vi kjempet,
:Staa paa Dynger Lig
:Af sværdmattede Mænd
:Som örne paa Qviste;
:Heltes Ære have vi naaet
:Om i Dag eller Morgen<ref> I Orlg. Enten vi döde (skulde dö) i Gaar eller i Dag.</ref> vi falde,<ref> Jfr. III, 121-22 (''Havamaal'' 76-77) 154</ref>
:En Aften Ingen lever
:Efter Norners Dom."<ref> Jfr. Anm. til den.kh. Udg. II, 517-18, hvor ''G. Magnæus'' anförer det hertil passende Sted af ''Æneiden'' 9de Bog: ''Stat sua cuiqve dies, breve & irreparabile tempus.''</ref> —

:29. Der faldt ''Sörle''
:Ved Salens Gavl,
:Men bag Huset
:''Hamder'' segned.<ref> Ogsaa efter ''Vols. S''. endte de her deres Liv. I ''Skalda'' heder det: "Der faldt ''Sörle'' og ''Hamder''; da var ogsaa ''Giukes'' hele Slægt og Afkom uddöd." ''Gudrun'' skulde altsaa, efter nogle Qvad eller Sagn, ikke have oplevet sine længstlevende Sönners Död. Muelig har hun forudseet den, og saaledes endelig er Död af Sorg, tillige over hendes elskte ''Erpurs'' Mord. Jfr. ''Gudruns Opfordr''. Str. 19, Anm. 31. Saaledes endes det store Sörgespil, hvis Optrin Oldtidens fleste Skjalde, efter ''Skalda's'' Vidnesbyrd, have besjunget paa forskjelllge Maader. Ogsaa sögte man at give billedlige Forestillinger deraf; saa siger f. Ex ''Brage'' den Gamle i det tit anförte Digt, om et Skjold som Kong ''Ragnar Lodbrog'' havde skjænket ham , og hvorpaa ''Sörles'' og ''Hamders'' sidste Bedrifter vare fremstilte:
:::De Heltes Fald jeg skuer
:::Paa Skjoldets favre. Hvælving
:::Med andre Sagn i Mængde. —
:::Mig ''Ragnar'' det har givet.
(Jfr. ''Saga-Bibl''. II, 384-96, samt mine ''Bidrag t. nord. Archæologie'' S. 86 o. I)</ref> —

==Noter==

<references/>

{{DEFAULTSORT:Hamdersmaal}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 :3. "Eders Söster blev
 :''Svanhilde'' kaldet,
-:Hende Jormunrek
+:Hende ''Jörmunrek''
 :Med Heste nedtraadte
 :Hvide og sorte
 :Paa Hærvejen,
 :Med graa, gangtamme
-:''Gothers'' Ög.<ref> See ''Gudruns'' Opford. 2den Str., som, tillige med flere andre, allerede i gamle Tider er bleven Indflettet i denne Sang.</ref>
+:''Gothers'' Ög.<ref> See ''Gudruns'' Opford. 2den Str., som, tillige med flere andre, allerede i gamle Tider er bleven indflettet i denne Sang.</ref>
@@ Linje 136: / Linje 136: @@
 :Paa Gangerens Ryg):
 :"Ondt er at vise
-:Vej den Fejge"<ref> l disse Ord ligger sikkerlig en Bebreidelse (hvorom mere i den kh. Udg. II, 495), men her synes adskilligt at være bortkommet og Sammenhængen derfor utydelig.</ref> —
+:Vej den Fejge"<ref> I disse Ord ligger sikkerlig en Bebreidelse (hvorom mere i den kh. Udg. II, 495), men her synes adskilligt at være bortkommet og Sammenhængen derfor utydelig.</ref> —
 :Haard nok de sagde
 :Træl-Ungen<ref> Orig. ''Hornúngr'' er efter Graagaasen en Frigivens Sön med hans forrige Ejerinde, men bruges ellers om Börn som tilsidesættes af Forældrene for de övrige Södskende. See Anm. 2 til ''Gudr. Opford.''</ref> være.
@@ Linje 149: / Linje 149: @@
 :12. ''Erpur'' da svarte,
 :Af anden Moder födt,
-:Den Kloge sagde.
+:Den Kloge sagde
 :At saa han vilde
 :Frænder Hjelp bringe
@@ Linje 160: / Linje 160: @@
 :Klingen uddroge
 :Svange Sværdels Eg
-:Til Jættindens<ref> Dödsgudinden ''Hels'', eller overhoved Jættindernes, Troldqvindernes (hvis Gangere, Ulvene, mættedes af Rov).</ref> Glæde?
+:Til Jættindens<ref> Dödsgudinden ''Hels'', eller overhoved Jættindernes, Troldqvindernes (hvis Gangere, Ulvene, mættedes af Rov).</ref> Glæde;
 :Om en tredie Deel
 :De svækked egen Kraft,
@@ Linje 168: / Linje 168: @@
 :14. Kaaberne de rysted,
-:Sig til Strid beredte;<ref>E. O. fæstede eller istantfsatte deres Sværd eller Landser.</ref>
+:Sig til Strid beredte;<ref>E. O. fæstede eller istandsatte deres Sværd eller Landser.</ref>
 :Höjbaarne iförtes
 :Herlig Klædning. <ref> Det tit ommeldte ''Gudvef''; Nordboernes Purpur.</ref>
@@ Linje 222: / Linje 222: @@
 :20. Da sagde ''Hrodurglade'',<ref> Synes at være et Egennavn, og da at betegne ''Jörmunreks'' Moder; men det kan og betragtes som et Tillægsord, der vel betyder: ''hoverende'' (over Sejer) og kunde da maaske antyde Niflungernes Moders ''(Gudruns)'' uformodentlige Nærværelse, for at styrke dem ved overnaturlig Trolddomskunst. En saadan Fortælling har ogsaa Saxo fulgt, da han siger at en Troldqvinde, som hed Gudrun, hjalp Brödrene ved Koglerie, saa at Jarmeriks Folk bleve slagne med Blindhed og dræbte hinanden Indbyrdes.</ref>
-:Stod paa höjen Tillie: <ref> Forhöjnlng eller Arne (see Glossar. I. c. S. 669-70. samt Anm. 961) — maaske for ret at kunne öve Trylleriet.</ref>
+:Stod paa höjen Tillie: <ref> Forhöjning eller Arne (see Glossar. I. c. S. 669-70. samt Anm. 961) — maaske for ret at kunne öve Trylleriet.</ref>
 :"Fyrste!" — til Manden<ref> El. Sönnen, Slægtningen.</ref>
 :Sagde hun — "De tvende
@@ Linje 245: / Linje 245: @@
 :See nu dine Födder,
 :See nu dine Hænder
-:''Jörmunrek'' l kastes
+:''Jörmunrek!'' kastes
-:I hedeste Ild."<ref>''Vol. S. "Hamder'' afhug begge Jörmunreks'' Hænder og Sörli begge hans Födder." ''Skalda:'' "De hug Hænder og Födder af ham." ''Saxo: "Jarmerik'' havde mistet baade Hænder og Födder, laa saaledes lemlæstet og væltede sig mellem de Döde Kroppe." Dermed stemme ''Brage'' den Gamles Udtryk, temmelig nøje. Efter ''Jornandes'' blev ''Ermanarik'' meget svækket ved de svære Saar som Brödrene havde tilföjet ham. En foranderlig Overensstemmelse blandt saa mange forskjellige Vidner!</ref> — — —
+:I hedeste Ild."<ref>''Vol. S. "Hamder'' afhug begge Jörmunreks'' Hænder og Sörli begge hans Födder." ''Skalda:'' "De hug Hænder og Födder af ham." ''Saxo: "Jarmerik'' havde mistet baade Hænder og Födder, laa saaledes lemlæstet og væltede sig mellem de Döde Kroppe." Dermed stemme ''Brage'' den Gamles Udtryk, temmelig nøje. Efter ''Jornandes'' blev ''Ermanarik'' meget svækket ved de svære Saar som Brödrene havde tilföjet ham. En forunderlig Overensstemmelse blandt saa mange forskjellige Vidner!</ref> — — —
@@ Linje 256: / Linje 256: @@
 :''Jonakurs'' Sönner,
 :Af Landser, Egge, Staal
-:Da ej de saares kunne."<ref> I det foregaaende har ''Vol. S''. Forfatter troet at ''Odin'' var meent. Han siger nemlig: "Mange Mænd faldt for deres Hænder, men Jern beed ej paa dem; da kom en Mand til, der kun havde et Öje og var noget til Alders. Ej ere I vise Mænd, sagde han, at I ej kunne tilföje disse Mænd Bane. Kongen svarede: Giv os Raad dertil, om du kan. Han sagde: I skulle slaa dem ihjel med Stene, og saa blev gjort." — — ''Brage'' den Gamle beretter og, i de Brudstykker som vi have af ''Qvadet om Ragnar'', at Brödrene tilsidst bleve stenede ihjel, uden at tale om, hvo der gav det Raad. I ''Skalda'' heder det: at da Brödrene ej kunde overmandes ved Vaaben, fordi de Harnisker og Hjelme som ''Gudrun'' havde givet dem ej kunde beskadiges af Jern, gav ''Jormunrek'' det Raad at kaste Stene paa dem. ''Saxo'' siger udtrykkelig, at Odin, der altid havde faderlig elsket de Danske (som Forf. gjör til ''Jarmeriks'' Undersaatter) havde undervist dem om at kaste store Stene paa Brödrene, da ingen Vaaben kunde bide paa dem, fordi de havde gjort sig haarde ved Tryllesange. Her har man ellers Oprindelsen til forskjellige af Stenenes poetiske Benævnelser, endog i meget gamle Digte, f. Ex. ''Jonakurs Sönners Harm'' i ''Ynglingatal'' (fra det 9de Aarh.) i ''Yngl. S''. 39te Kap. Jfr. ''Saga-Bibl''. Il, 377.</ref>
+:Da ej de saares kunne."<ref> I det foregaaende har ''Vol. S''. Forfatter troet at ''Odin'' var meent. Han siger nemlig: "Mange Mænd faldt for deres Hænder, men Jern beed ej paa dem; da kom en Mand til, der kun havde et Öje og var noget til Alders. Ej ere I vise Mænd, sagde han, at I ej kunne tilföje disse Mænd Bane. Kongen svarede: Giv os Raad dertil, om du kan. Han sagde: I skulle slaa dem ihjel med Stene, og saa blev gjort." — — ''Brage'' den Gamle beretter og, i de Brudstykker som vi have af ''Qvadet om Ragnar'', at Brödrene tilsidst bleve stenede ihjel, uden at tale om, hvo der gav det Raad. I ''Skalda'' heder det: at da Brödrene ej kunde overmandes ved Vaaben, fordi de Harnisker og Hjelme som ''Gudrun'' havde givet dem ej kunde beskadiges af Jern, gav ''Jormunrek'' det Raad at kaste Stene paa dem. ''Saxo'' siger udtrykkelig, at Odin, der altid havde faderlig elsket de Danske (som Forf. gjör til ''Jarmeriks'' Undersaatter) havde undervist dem om at kaste store Stene paa Brödrene, da ingen Vaaben kunde bide paa dem, fordi de havde gjort sig haarde ved Tryllesange. Her har man ellers Oprindelsen til forskjellige af Stenenes poetiske Benævnelser, endog i meget gamle Digte, f. Ex. ''Jonakurs Sönners Harm'' i ''Ynglingatal'' (fra det 9de Aarh.) i ''Yngl. S''. 39te Kap. Jfr. ''Saga-Bibl''. II, 377.</ref>
@@ Linje 262: / Linje 262: @@
 :Heftig i Sind:
 :"Du gjorde Broder! ilde
-:Ved denne Bælg<ref> Sandsynligvis Mumlen. Jfr. III, 136 (Var. 26) den danske Talemaade: ''Skvalderpose'', og Ordsproget: ''Man kan ej binde for Folkemunde''.</ref> at aabne,<ref> E. O. ''löse''. See Anm. 41.</ref>
+:Ved denne Bælg<ref> Sandsynligvis Munden. Jfr. III, 136 (Var. 26) den danske Talemaade: ''Skvalderpose'', og Ordsproget: ''Man kan ej binde for Folkemunde''.</ref> at aabne,<ref> E. O. ''löse''. See Anm. 41.</ref>
 :Tit af den Bælg
 :Bittre Raad udfore.<ref> Uden Tvivl mangler her et betydeligt Stykke, som för har underrettet om Aarsagen til denne Irettesættelse af ''Hamder'' til ''Sörle''. Det var maaske ''Sörle'' som begyndte först at kaste med Stene, mod ''Gudruns'' Raad, efter ''Vols. S''. Fortælling.</ref>
@@ Linje 309: / Linje 309: @@
 :::Med andre Sagn i Mængde. —
 :::Mig ''Ragnar'' det har givet.
-(Jfr. ''Saga-Bibl''. II, 384-96, samt mine ''Bidrag t. nord. Archæologie'' S. 86 o. I)</ref> —
+(Jfr. ''Saga-Bibl''. II, 384-96, samt mine ''Bidrag t. nord. Archæologie'' S. 86 o. f.)</ref> —

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamdersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hamders sång (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamder (V.B.Hjort)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamder (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hamder (KL)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hamðismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hamdesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hamde]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hamder]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hamdesord (Hamþesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamder og Sørle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hamders ordskifte (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link= Hamðism&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hamdesord (Hamþesm&#491;&#769;l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hamder og Sørle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hamders ordskifte (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hamde (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hamde (PAG)]] !!