Harald Gråfelds saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 3. jan. 2020 kl. 06:39

2020-01-03T06:39:01Z

Jesper: På given foranledning

2020-01-02T20:26:14Z

På given foranledning

Jesper på 1. aug. 2015 kl. 14:36

2015-08-01T14:36:17Z

Jesper på 2. jan. 2015 kl. 06:29

2015-01-02T06:29:31Z

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 11:35

2014-10-12T11:35:57Z

Jesper på 14. sep. 2014 kl. 19:52

2014-09-14T19:52:39Z

Jesper på 14. sep. 2014 kl. 19:51

2014-09-14T19:51:12Z

Jesper på 28. jan. 2014 kl. 18:50

2014-01-28T18:50:10Z

Jesper: Sletter vers på norrønt

2013-12-12T14:17:39Z

Sletter vers på norrønt

Vis endringer

Jesper på 8. feb. 2013 kl. 08:06

2013-02-08T08:06:31Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. jan. 2020 kl. 06:39
Linje 338:		Linje 338:


−	Og så aldeles var hans penge — som han havde brugt til at købe sig husdyr for — opbrugte, at han betalte sildene med sine pile; han kvad:	+	Og så aldeles var hans penge — som han havde brugt til at købe sig husdyr for — opbrugte, at han betalte for sildene med sine pile; han kvad:

@@ Linje 328: / Linje 328: @@
-::Straks på rullestokkens
+::På sø-fødder fragter
-::stodhest skal vi fare;
+::fjordens mær os nordfra
-::skibets vejs skællede
+::hen, hvor garnets glatte
-::skabning vil vi hente.
+::gælle-terner flokkes.
-::Friste skal vi fjordens
+::Jøklens agers vækster —
-::fangstmand — skønne øl-Gerd! —
+::Øllets Gerd! — som bølgens
-::om han vil den våde
+::svin til havs har samlet,
-::vangs afgrøde sælge.
+::sælges her af venner.
-Og så aldeles var hans penge — som han havde brugt til at købe sig husdyr for — opbrugte, at han købte sildene med sine pile; han kvad:
+Og så aldeles var hans penge — som han havde brugt til at købe sig husdyr for — opbrugte, at han betalte sildene med sine pile; han kvad:

@@ Linje 130: / Linje 130: @@
 '''2. Om Gunhildsønnerne'''
-Gunhildsønnerne antog — som det før blev skrevet — kristendommen i England, men da de kom til magten i Norge, kom de ingen vegne med at kristne folk i landet, så overalt, hvor de kom, nedbrød de helligdommene og forstyrrede ofringene — deraf fik de mange uvenner. Det var i deres dage, at velstanden i landet blev spildt, for der var mange konger, og hver af dem omgav sig med livvagt, hvilket krævede mange omkostninger; de var tillige meget pengegriske, og de overholdt ikke mange af de love, som kong Håkon havde fastsat — bortset fra dem, som de fandt for godt. De var alle meget smukke mænd, store og stærke og vældige idrætsmænd; således siger Glum Geireson i den drapa, han digtede om Harald Gunhildson:
+Gunhildsønnerne antog — som det før blev skrevet — kristendommen i England, men da de kom til magten i Norge, kom de ingen vegne med at kristne folk i landet, så overalt, hvor de kom, nedbrød de helligdommene og forstyrrede ofringerne — deraf fik de mange uvenner. Det var i deres dage, at velstanden i landet blev spildt, for der var mange konger, og hver af dem omgav sig med livvagt, hvilket krævede mange omkostninger; de var tillige meget pengegriske, og de overholdt ikke mange af de love, som kong Håkon havde fastsat — bortset fra dem, som de fandt for godt. De var alle meget smukke mænd, store og stærke og vældige idrætsmænd; således siger Glum Geireson i den drapa, han digtede om Harald Gunhildson:
@@ Linje 321: / Linje 321: @@
 ::Sommeren lang sneen
 ::Svølnirs hustru dækker;
-::på finners vis fordres
+::på finners vis fodres
 ::fæet inden døre.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2015 kl. 06:29
Linje 246:		Linje 246:
	Et efterår drog jarl Håkon til Oplandene, og da han kom ud til Hedemark, kom dér kong Tryggve Olavson og kong Gudrød Bjørnson imod ham; dér kom også Dale-Gudbrand. De holdt møde og opholdt sig længe i énrum, men det blev kendt, at de alle skulle være hinandens venner. Derpå skiltes de, og hver af dem drog hjem til deres rige. Dette erfarede Gunhild og hendes sønner, og de mistænkte de andre for, at de havde aftalt forræderi imod kongerne; dette drøftede de ofte.		Et efterår drog jarl Håkon til Oplandene, og da han kom ud til Hedemark, kom dér kong Tryggve Olavson og kong Gudrød Bjørnson imod ham; dér kom også Dale-Gudbrand. De holdt møde og opholdt sig længe i énrum, men det blev kendt, at de alle skulle være hinandens venner. Derpå skiltes de, og hver af dem drog hjem til deres rige. Dette erfarede Gunhild og hendes sønner, og de mistænkte de andre for, at de havde aftalt forræderi imod kongerne; dette drøftede de ofte.

−	Da det blev forår, kundgjorde kong Harald og kong Gudrød — hans bror — at de om sommeren ville drage på vikingetogt vestpå over havet eller i Østersølandene, sådan som de plejede. Så samlede de folk og satte skibene på vandet og gjorde sig klar. Da de drak deres afskedsøl, var det et stort gilde, og der blev snakket meget over drikken. Så kom det til mandjævning, og da blev der talt om kongerne selv; en mand sagde, at kong Harald i alle henseender var den bedste af de brødre. Dette blev Gudrød meget vred over, og han sagde, at han på ingen måde ville stå tilbage for Harald; han sagde også, at han var klar til at lade det komme an på en prøve. De blev da begge straks så vrede, at hver af dem tilbød den anden kamp, og de greb deres våben. De, som var mere fornuftige og mindre berusede, gik da imellem dem og standsede dem. De gik derpå hver især til deres skibe, og der var ingen udsigt til, at de ville sejle sammen; Gudrød sejlede østpå langs landet, mens Harald stævnede ud mod havet og sagde, at han ville sejle vestpå over havet, men da han kom ud forbi øerne, vendte han østpå udenskærs langs med landet. Kong Gudrød sejlede indenskærs østpå til Viken og derpå østpå over Folden. Så sendte han bud til kong Tryggve, at denne skulle komme ham i møde, så de sammen kunne hærge i Østersølandene om sommeren. Kong Tryggve optog dette godt og fandt det rimeligt. Han erfarede, at Gudrød kun havde småt med mandskab, og så drog kong Tryggve ham i møde med én skude. De mødtes ved Vegger øst for Sotenes, men da de gik til samtale, løb Gudrøds folk frem og dræbte kong Tryggve og 12 mand med ham. Han ligger på det sted, der nu kaldes ~~Tryggve-rør~~.	+	Da det blev forår, kundgjorde kong Harald og kong Gudrød — hans bror — at de om sommeren ville drage på vikingetogt vestpå over havet eller i Østersølandene, sådan som de plejede. Så samlede de folk og satte skibene på vandet og gjorde sig klar. Da de drak deres afskedsøl, var det et stort gilde, og der blev snakket meget over drikken. Så kom det til mandjævning, og da blev der talt om kongerne selv; en mand sagde, at kong Harald i alle henseender var den bedste af de brødre. Dette blev Gudrød meget vred over, og han sagde, at han på ingen måde ville stå tilbage for Harald; han sagde også, at han var klar til at lade det komme an på en prøve. De blev da begge straks så vrede, at hver af dem tilbød den anden kamp, og de greb deres våben. De, som var mere fornuftige og mindre berusede, gik da imellem dem og standsede dem. De gik derpå hver især til deres skibe, og der var ingen udsigt til, at de ville sejle sammen; Gudrød sejlede østpå langs landet, mens Harald stævnede ud mod havet og sagde, at han ville sejle vestpå over havet, men da han kom ud forbi øerne, vendte han østpå udenskærs langs med landet. Kong Gudrød sejlede indenskærs østpå til Viken og derpå østpå over Folden. Så sendte han bud til kong Tryggve, at denne skulle komme ham i møde, så de sammen kunne hærge i Østersølandene om sommeren. Kong Tryggve optog dette godt og fandt det rimeligt. Han erfarede, at Gudrød kun havde småt med mandskab, og så drog kong Tryggve ham i møde med én skude. De mødtes ved Vegger øst for Sotenes, men da de gik til samtale, løb Gudrøds folk frem og dræbte kong Tryggve og 12 mand med ham. Han ligger på det sted, der nu kaldes Tryggveøre.

@@ Linje 165: / Linje 165: @@
-:Sigurd gav
+::Sigurd gav
 ::Geir-Tyrs svaner
 ::Hugins øl

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 14. sep. 2014 kl. 19:52
Linje 144:		Linje 144:
	'''3. Gunhilds og sønnernes rådslagning'''		'''3. Gunhilds og sønnernes rådslagning'''

−	Gunhild kongemor og hendes sønner holdt ofter møder og samtaler for at drøfte landets regering, og engang spurgte Gunhild sine sønner: »Hvordan agter I at lade det gå med magten i Trondheim? I bærer kongenavn på samme måde, som jeres forfædre tidligere har gjort, men I har kun småt med følge og land, og I er mange om at dele. Viken østpå indehaves af Tryggve og Gudrød, og det har de vel nogen krav på for slægts skyld, men jarl Sigurd råder hele over Trøndelagen, og jeg véd ikke, hvilken grund I har til at lade en jarl råde for så megen magt uden om jer. Jeg finder det underligt, at I hver sommer farer på vikingetogt til andre lande, mens I indenlands lader en jarl tage jeres farsarv fra jer. Harald — din farfar, som du er opkaldt efter — ville regne det for intet at sætte en jarl fra magten og livet — ham, der vandt sig hele Norge og siden regerede over det til sin alderdom.« Harald svarede: »Det er ikke så let,« sagde han, »at taget livet af jarl Sigurd, som at slagte et kid eller en kalv. Jarl Sigurd kommer af en stor æt og har mange slægtninge, og han er vellidt og klog. Jeg tænker, at hvis han med vished erfarer, at han kan forvente ufred fra os, da står alle trønder, hvor han står. Så opnår vi ikke noget dér andet end dårligt; det forekommer mig, at ingen af os brødre så kan sidde trygt mellem trøndere.« Da sagde Gunhild: »Vi skulle da gå andre veje med vores planer — og gøre det lettere for os. Harald og Erling skal til efteråret sidde på Nord-~~Nøre~~, og jeg vil også drage med jer — så må vi alle sammen prøve, hvad der kan gøres.« Nu gjorde de på denne måde.	+	Gunhild kongemor og hendes sønner holdt ofter møder og samtaler for at drøfte landets regering, og engang spurgte Gunhild sine sønner: »Hvordan agter I at lade det gå med magten i Trondheim? I bærer kongenavn på samme måde, som jeres forfædre tidligere har gjort, men I har kun småt med følge og land, og I er mange om at dele. Viken østpå indehaves af Tryggve og Gudrød, og det har de vel nogen krav på for slægts skyld, men jarl Sigurd råder hele over Trøndelagen, og jeg véd ikke, hvilken grund I har til at lade en jarl råde for så megen magt uden om jer. Jeg finder det underligt, at I hver sommer farer på vikingetogt til andre lande, mens I indenlands lader en jarl tage jeres farsarv fra jer. Harald — din farfar, som du er opkaldt efter — ville regne det for intet at sætte en jarl fra magten og livet — ham, der vandt sig hele Norge og siden regerede over det til sin alderdom.« Harald svarede: »Det er ikke så let,« sagde han, »at taget livet af jarl Sigurd, som at slagte et kid eller en kalv. Jarl Sigurd kommer af en stor æt og har mange slægtninge, og han er vellidt og klog. Jeg tænker, at hvis han med vished erfarer, at han kan forvente ufred fra os, da står alle trønder, hvor han står. Så opnår vi ikke noget dér andet end dårligt; det forekommer mig, at ingen af os brødre så kan sidde trygt mellem trøndere.« Da sagde Gunhild: »Vi skulle da gå andre veje med vores planer — og gøre det lettere for os. Harald og Erling skal til efteråret sidde på Nord-Møre, og jeg vil også drage med jer — så må vi alle sammen prøve, hvad der kan gøres.« Nu gjorde de på denne måde.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 14. sep. 2014 kl. 19:51
Linje 144:		Linje 144:
	'''3. Gunhilds og sønnernes rådslagning'''		'''3. Gunhilds og sønnernes rådslagning'''

−	Gunhild kongemor og hendes sønner holdt ofter møder og samtaler for at drøfte landets regering, og ~~én gang~~ spurgte Gunhild sine sønner: »Hvordan agter I at lade det gå med magten i Trondheim? I bærer kongenavn på samme måde, som jeres forfædre tidligere har gjort, men I har kun småt med følge og land, og I er mange om at dele. Viken østpå indehaves af Tryggve og Gudrød, og det har de vel nogen krav på for slægts skyld, men jarl Sigurd råder hele over Trøndelagen, og jeg véd ikke, hvilken grund I har til at lade en jarl råde for så megen magt uden om jer. Jeg finder det underligt, at I hver sommer farer på vikingetogt til andre lande, mens I indenlands lader en jarl tage jeres farsarv fra jer. Harald — din farfar, som du er opkaldt efter — ville regne det for intet at sætte en jarl fra magten og livet — ham, der vandt sig hele Norge og siden regerede over det til sin alderdom.« Harald svarede: »Det er ikke så let,« sagde han, »at taget livet af jarl Sigurd, som at slagte et kid eller en kalv. Jarl Sigurd kommer af en stor æt og har mange slægtninge, og han er vellidt og klog. Jeg tænker, at hvis han med vished erfarer, at han kan forvente ufred fra os, da står alle trønder, hvor han står. Så opnår vi ikke noget dér andet end dårligt; det forekommer mig, at ingen af os brødre så kan sidde trygt mellem trøndere.« Da sagde Gunhild: »Vi skulle da gå andre veje med vores planer — og gøre det lettere for os. Harald og Erling skal til efteråret sidde på Nord-Nøre, og jeg vil også drage med jer — så må vi alle sammen prøve, hvad der kan gøres.« Nu gjorde de på denne måde.	+	Gunhild kongemor og hendes sønner holdt ofter møder og samtaler for at drøfte landets regering, og engang spurgte Gunhild sine sønner: »Hvordan agter I at lade det gå med magten i Trondheim? I bærer kongenavn på samme måde, som jeres forfædre tidligere har gjort, men I har kun småt med følge og land, og I er mange om at dele. Viken østpå indehaves af Tryggve og Gudrød, og det har de vel nogen krav på for slægts skyld, men jarl Sigurd råder hele over Trøndelagen, og jeg véd ikke, hvilken grund I har til at lade en jarl råde for så megen magt uden om jer. Jeg finder det underligt, at I hver sommer farer på vikingetogt til andre lande, mens I indenlands lader en jarl tage jeres farsarv fra jer. Harald — din farfar, som du er opkaldt efter — ville regne det for intet at sætte en jarl fra magten og livet — ham, der vandt sig hele Norge og siden regerede over det til sin alderdom.« Harald svarede: »Det er ikke så let,« sagde han, »at taget livet af jarl Sigurd, som at slagte et kid eller en kalv. Jarl Sigurd kommer af en stor æt og har mange slægtninge, og han er vellidt og klog. Jeg tænker, at hvis han med vished erfarer, at han kan forvente ufred fra os, da står alle trønder, hvor han står. Så opnår vi ikke noget dér andet end dårligt; det forekommer mig, at ingen af os brødre så kan sidde trygt mellem trøndere.« Da sagde Gunhild: »Vi skulle da gå andre veje med vores planer — og gøre det lettere for os. Harald og Erling skal til efteråret sidde på Nord-Nøre, og jeg vil også drage med jer — så må vi alle sammen prøve, hvad der kan gøres.« Nu gjorde de på denne måde.

@@ Linje 165: / Linje 165: @@
-::Og Sigurd,
+:Sigurd gav
-::der sårfuglen
+::Geir-Tyrs svaner
-::fodred’ med
+::Hugins øl
-::de faldnes blod,
+::fra Haddingers val,
-::lod sit liv,
+::men lod livet
 ::da landets konger
-::dræbte ham
+::brød troskab
-::dér på Åglo.
+::mod Tyrs ætling.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan af Haraldi konungi gráfeld (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Haakon jarls saga]]<br><small><small>Haakon jarls saga <font color=#f8f8ff> - - </font color=#f8f8ff></small></small> !!  !! !!
 |-
 |}