Harald Hårdrådes saga - Revisjonshistorikk

Carsten på 10. okt. 2025 kl. 10:04

2025-10-10T10:04:51Z

Jesper på 7. jan. 2021 kl. 18:28

2021-01-07T18:28:03Z

Jesper på 27. sep. 2015 kl. 07:24

2015-09-27T07:24:13Z

Jesper på 26. sep. 2015 kl. 11:01

2015-09-26T11:01:20Z

Jesper: Kap. 97-101

2014-10-13T18:26:25Z

Kap. 97-101

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 19:55

2014-10-12T19:55:36Z

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 19:54

2014-10-12T19:54:11Z

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 18:39

2014-10-12T18:39:54Z

Jesper: Kap. 95-96

2014-10-12T16:54:52Z

Kap. 95-96

Jesper: Kap. 83-94

2014-10-12T11:16:47Z

Kap. 83-94

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan af Haraldi harðráða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Harald Hardraade]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Harald Hårdrådes saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Harald hårdrådes historia]] !!
 |-
-! !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Harald Haardraades saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Slaget ved Nissaa]] !! !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Uphaf Haraldz konungs harðráða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Harald Haardraades saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Slaget ved Nissaa]] !! !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jan. 2021 kl. 18:28
Linje 1 276:		Linje 1 276:
	'''89. Om kong Haralds slagorden'''		'''89. Om kong Haralds slagorden'''

−	Derefter stillede kong Harald sine folk i slagorden; han gjorde opstillingen lang, men ikke ~~tyk~~. Derefter bøjede han flankerne bagud, til de mødtes, og de dannede da en stor ring, der var tæt og ensartet; de stod skjold ved skjold på hele ydersiden og ligesådan bagved. Kongeflokken stod uden for ringen med banneret; det var udvalge mænd. Et andet sted stod jarl Toste med sit følge; han havde et andet banner. Der blev opstillet såden, fordi kongen vidste, at rytterene plejede at ride frem i småflokke og straks vende om igen. Kongen sagde, at hans og jarlens følge skulle træde til dér, hvor behovet var størst: »— og vores bueskytter skal også følge os dér. Og de, der står forrest, skal sætte deres spydskafter i jorden og rette spidserne mod brystet på rytterne, hvis de rider imod os, men de, der står bagved, skal rette deres spydspidser mod brystet på hestene.«	+	Derefter stillede kong Harald sine folk i slagorden; han gjorde opstillingen lang, men ikke bred. Derefter bøjede han flankerne bagud, til de mødtes, og de dannede da en stor ring, der var tæt og ensartet; de stod skjold ved skjold på hele ydersiden og ligesådan bagved. Kongeflokken stod uden for ringen med banneret; det var udvalge mænd. Et andet sted stod jarl Toste med sit følge; han havde et andet banner. Der blev opstillet såden, fordi kongen vidste, at rytterene plejede at ride frem i småflokke og straks vende om igen. Kongen sagde, at hans og jarlens følge skulle træde til dér, hvor behovet var størst: »— og vores bueskytter skal også følge os dér. Og de, der står forrest, skal sætte deres spydskafter i jorden og rette spidserne mod brystet på rytterne, hvis de rider imod os, men de, der står bagved, skal rette deres spydspidser mod brystet på hestene.«

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. sep. 2015 kl. 07:24
Linje 1 286:		Linje 1 286:
	'''91. Fredstilbud til jarl Toste'''		'''91. Fredstilbud til jarl Toste'''

−	Tyve ryttere fra tingmandshæren red frem foran den norske opstilling; de var aldeles brynjeklædte og hestene ligeledes. Så sagde én af rytterne: »Er jarl Toste i hæren?« Denne svarede: »Det skal ikke skjules, at I kan finde ham her.« Så sagde en rytter: »Din bror — Harald — sender dig en hilsen og de ord med, at du kan få fred og hele ~~Northumberland~~; han vil hellere dele en tredjedel af sit rige med dig, end at du ikke vil bøje dig for ham.« Da svarede jarlen: »Det er et andet tilbud end ufred og fornedrelse som i vinter; var dette blevet tilbudt dengang, havde mange mænd været i live, som nu er døde — da havde riget stået bedre i England. Hvis jeg nu godtager dette vilkår, hvad vil han så tilbyde kong Harald Sigurdson for hans besvær?« Så sagde rytteren: »Han har nævnt noget om, hvad han vil unde ham af England: Et hul på syv fod — eller så meget mere som han er højere end andre mænd.« Da sagde jarlen: »Tag du nu hen og sig til kong Harald, at han skal gøre sig klar til kamp! Andet skal med sandhed siges blandt nordmændene, end at jarl Toste forlod kong Harald Sigurdson til fordel for hans fjendeflok, da han skulle slås vestpå i England. Snarere skal vi alle følge én vej: At dø med ære eller vinde England med sejr!« Derefter red rytterne tilbage. Så spurgte kong Harald Sigurdson jarlen: »Hvem var denne veltalende mand?« Da sagde jarlen: »Det var kong Harald Gudineson.« Så sagde kong Harald Sigurdson: »Meget længe blev dette holdt skjult for os; de var kommet så tæt på vores hær, at denne Harald ikke skulle have kunnet berette om vores mænds død.« Da sagde jarlen: »Det var i sandhed — herre! — uforsigtigt af en sådan høvding, og det kunne være blevet, som du siger. Jeg indså, at han ville tilbyde mig fred og stor magt, men at jeg ville forvolde hans død, hvis jeg afslørede ham; jeg vil hellere, at han forvolder min død, end jeg hans. Derpå sagde kong Harald Sigurdson til sine mænd: »Det var en lille mand — denne! Men han stod støt i stigbøjlen.« Det siges, at kong Harald Sigurdson kvad denne vise:	+	Tyve ryttere fra tingmandshæren red frem foran den norske opstilling; de var aldeles brynjeklædte og hestene ligeledes. Så sagde én af rytterne: »Er jarl Toste i hæren?« Denne svarede: »Det skal ikke skjules, at I kan finde ham her.« Så sagde en rytter: »Din bror — Harald — sender dig en hilsen og de ord med, at du kan få fred og hele Nordimbraland; han vil hellere dele en tredjedel af sit rige med dig, end at du ikke vil bøje dig for ham.« Da svarede jarlen: »Det er et andet tilbud end ufred og fornedrelse som i vinter; var dette blevet tilbudt dengang, havde mange mænd været i live, som nu er døde — da havde riget stået bedre i England. Hvis jeg nu godtager dette vilkår, hvad vil han så tilbyde kong Harald Sigurdson for hans besvær?« Så sagde rytteren: »Han har nævnt noget om, hvad han vil unde ham af England: Et hul på syv fod — eller så meget mere som han er højere end andre mænd.« Da sagde jarlen: »Tag du nu hen og sig til kong Harald, at han skal gøre sig klar til kamp! Andet skal med sandhed siges blandt nordmændene, end at jarl Toste forlod kong Harald Sigurdson til fordel for hans fjendeflok, da han skulle slås vestpå i England. Snarere skal vi alle følge én vej: At dø med ære eller vinde England med sejr!« Derefter red rytterne tilbage. Så spurgte kong Harald Sigurdson jarlen: »Hvem var denne veltalende mand?« Da sagde jarlen: »Det var kong Harald Gudineson.« Så sagde kong Harald Sigurdson: »Meget længe blev dette holdt skjult for os; de var kommet så tæt på vores hær, at denne Harald ikke skulle have kunnet berette om vores mænds død.« Da sagde jarlen: »Det var i sandhed — herre! — uforsigtigt af en sådan høvding, og det kunne være blevet, som du siger. Jeg indså, at han ville tilbyde mig fred og stor magt, men at jeg ville forvolde hans død, hvis jeg afslørede ham; jeg vil hellere, at han forvolder min død, end jeg hans. Derpå sagde kong Harald Sigurdson til sine mænd: »Det var en lille mand — denne! Men han stod støt i stigbøjlen.« Det siges, at kong Harald Sigurdson kvad denne vise:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 26. sep. 2015 kl. 11:01
Linje 1 222:		Linje 1 222:
	'''84. Om jarlernes slagorden'''		'''84. Om jarlernes slagorden'''

−	Derefter sejlede kong Harald til Humbra og op i floden, hvor han lagde til land. Da var jarlerne Mørukåre og Valtjof — førstnævntes bror — oppe i Jorvik, hvor de havde en overmåde stor hær. Kong Harald lå i floden ~~Osa~~, da jarlernes hær begav sig ned imod ham. Så gik kong Harald i land og begyndte at opstille sin hær i slagorden; den ene arm af slagordenen stod frem på flodbrinken, mens den anden vendte ind i landet henimod en grøft, hvor der fandtes en dyb og bred, vandfyldt sump. Jarlerne lod hele deres hær gå samlet frem langs med floden. Kongens banner var nær floden; dér var hans slagorden gjort bred, mens den ved grøften var tyndest og bestod af de mindst pålidelige folk. Så søgte jarlene ned langs grøften, og den arm af nordmændenes slagorden, der vendte henimod grøften, veg tilbage, mens de engelske mænd gik frem imod dem og mente, at nordmændene ville flygte; dér blev Mørukåres banner båret frem.	+	Derefter sejlede kong Harald til Humbra og op i floden, hvor han lagde til land. Da var jarlerne Mørukåre og Valtjof — førstnævntes bror — oppe i Jorvik, hvor de havde en overmåde stor hær. Kong Harald lå i floden Usa, da jarlernes hær begav sig ned imod ham. Så gik kong Harald i land og begyndte at opstille sin hær i slagorden; den ene arm af slagordenen stod frem på flodbrinken, mens den anden vendte ind i landet henimod en grøft, hvor der fandtes en dyb og bred, vandfyldt sump. Jarlerne lod hele deres hær gå samlet frem langs med floden. Kongens banner var nær floden; dér var hans slagorden gjort bred, mens den ved grøften var tyndest og bestod af de mindst pålidelige folk. Så søgte jarlene ned langs grøften, og den arm af nordmændenes slagorden, der vendte henimod grøften, veg tilbage, mens de engelske mænd gik frem imod dem og mente, at nordmændene ville flygte; dér blev Mørukåres banner båret frem.

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 <center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons'' [[Heimskringla (FJ)|Heimskringla – Nóregs konunga s&#491;gur]] ''G. E. C. Gads Forlag, København, 1911 (1925)''</center>
 ----
@@ Linje 1 400: / Linje 1 397: @@
 ::da troldens grå Gote
 ::grådigt åd sværdføde.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. okt. 2014 kl. 19:55
Linje 1 389:		Linje 1 389:
	'''96. Harald Gudinesons fald'''		'''96. Harald Gudinesons fald'''

−	Harald Gudineson gav Olav — kong Harald Sigurdsons søn — tilladelse til at rejse væk sammen med den del af hæren, som var hos ham, og som ikke var omkommet i kampen. Harald drog da med sin hær sydpå i England, for han havde erfaret, at Vilhelm Bastard drog nordpå i England og lagde landet under sig. Kong Harald havde sine brødre — Svend, Gyrd og Valtjof — hos sig. Haralds og jarl Vilhelms møde fandt sted sydpå i England ved Hestingaport; det blev et stort slag, og dér faldt kong Harald og jarl Gyrd — kongens bror — og størstedelen af deres hær. Det skete 19 dage efter kong Harald Sigurdsons fald. Jarl Valtjof flygtede væk, og sent om aftenen stødte jarlen på en flok af Vilhelms mænd. Da de så jarl Valtjofs skare, flygtede de ind i en egeskov; de var hundrede mand. Jarl Valtjof lod skoven antænde og det hele brænde op. Således siger Torkel Skallason i Valtjofsflokken:	+	Harald Gudineson gav Olav — kong Harald Sigurdsons søn — tilladelse til at rejse væk sammen med den del af hæren, som var hos ham, og som ikke var omkommet i kampen. Harald drog derpå med sin hær sydpå i England, for han havde erfaret, at Vilhelm Bastard drog nordpå i England og lagde landet under sig. Kong Harald havde sine brødre — Svend, Gyrd og Valtjof — hos sig. Haralds og jarl Vilhelms møde fandt sted sydpå i England ved Hestingaport; det blev et stort slag, og dér faldt kong Harald og jarl Gyrd — kongens bror — og størstedelen af deres hær. Det skete 19 dage efter kong Harald Sigurdsons fald. Jarl Valtjof flygtede væk, og sent om aftenen stødte jarlen på en flok af Vilhelms mænd. Da de så jarl Valtjofs skare, flygtede de ind i en egeskov; de var hundrede mand. Jarl Valtjof lod skoven antænde og det hele brænde op. Således siger Torkel Skallason i Valtjofsflokken:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. okt. 2014 kl. 19:54
Linje 1 389:		Linje 1 389:
	'''96. Harald Gudinesons fald'''		'''96. Harald Gudinesons fald'''

−	Harald Gudineson gav Olav — kong Harald Sigurdsons søn — tilladelse til at rejse væk sammen med den del at hæren, som var hos ham, og som ikke var omkommet i kampen. Harald drog da med sin hær sydpå i England, for han havde erfaret, at Vilhelm Bastard drog nordpå i England og lagde landet under sig. Kong Harald havde sine brødre — Svend, Gyrd og Valtjof — hos sig. Haralds og jarl Vilhelms møde fandt sted sydpå i England ved Hestingaport; det blev et stort slag, og dér faldt kong Harald og jarl Gyrd — kongens bror — og størstedelen af deres hær. Det skete 19 dage efter kong Harald Sigurdsons fald. Jarl Valtjof flygtede væk, og sent om aftenen stødte jarlen på en flok af Vilhelms mænd. Da de så jarl Valtjofs skare, flygtede de ind i en egeskov; de var hundrede mand. Jarl Valtjof lod skoven antænde og det hele brænde op. Således siger Torkel Skallason i Valtjofsflokken:	+	Harald Gudineson gav Olav — kong Harald Sigurdsons søn — tilladelse til at rejse væk sammen med den del af hæren, som var hos ham, og som ikke var omkommet i kampen. Harald drog da med sin hær sydpå i England, for han havde erfaret, at Vilhelm Bastard drog nordpå i England og lagde landet under sig. Kong Harald havde sine brødre — Svend, Gyrd og Valtjof — hos sig. Haralds og jarl Vilhelms møde fandt sted sydpå i England ved Hestingaport; det blev et stort slag, og dér faldt kong Harald og jarl Gyrd — kongens bror — og størstedelen af deres hær. Det skete 19 dage efter kong Harald Sigurdsons fald. Jarl Valtjof flygtede væk, og sent om aftenen stødte jarlen på en flok af Vilhelms mænd. Da de så jarl Valtjofs skare, flygtede de ind i en egeskov; de var hundrede mand. Jarl Valtjof lod skoven antænde og det hele brænde op. Således siger Torkel Skallason i Valtjofsflokken:

@@ Linje 1 399: / Linje 1 399: @@
 ::klo blev farvet rødlig,
 ::da troldens grå Gote
-::glubsk åd sværdføde.
+::grådigt åd sværdføde.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. okt. 2014 kl. 16:54
Linje 1 380:		Linje 1 380:

	Styrkår — kong Harald Sigurdsons staller og en ypperlig mand — undkom; han skaffede sig en hest og red dermed væk. Om aftenen blæste det op, og det blev noget køligt, og Styrkår havde ikke andet tøj på end en skjorte, men hjelm på hovedet og et blottet sværd i hånden; han kom til at fryse, da han overvandt sin træthed. Da kom en vognfører imod ham; han bar en foret skindvest. Da sagde Styrkår: »Vil du sælge skindvesten — bonde?« »Ikke til dig!« svarede han. »Du må være nordmand; jeg kan høre det på dit sprog.« Da sagde Styrkår: »Hvis jeg var nordmand, hvad ville du så gøre?« Bonden svarede: »Så ville jeg dræbe dig, men nu er det desværre såden, at jeg ikke har noget våben, der er brugbart.« Så sagde Styrkår: »Hvis du ikke kan dræbe mig — bonde! — så vil jeg prøve, om jeg kan dræbe dig!« Han løftede sværdet og drev det mod bondens hals, så hovedet røg af; derefter tog han skindvesten, sprang på sin hest og red ned til stranden.		Styrkår — kong Harald Sigurdsons staller og en ypperlig mand — undkom; han skaffede sig en hest og red dermed væk. Om aftenen blæste det op, og det blev noget køligt, og Styrkår havde ikke andet tøj på end en skjorte, men hjelm på hovedet og et blottet sværd i hånden; han kom til at fryse, da han overvandt sin træthed. Da kom en vognfører imod ham; han bar en foret skindvest. Da sagde Styrkår: »Vil du sælge skindvesten — bonde?« »Ikke til dig!« svarede han. »Du må være nordmand; jeg kan høre det på dit sprog.« Da sagde Styrkår: »Hvis jeg var nordmand, hvad ville du så gøre?« Bonden svarede: »Så ville jeg dræbe dig, men nu er det desværre såden, at jeg ikke har noget våben, der er brugbart.« Så sagde Styrkår: »Hvis du ikke kan dræbe mig — bonde! — så vil jeg prøve, om jeg kan dræbe dig!« Han løftede sværdet og drev det mod bondens hals, så hovedet røg af; derefter tog han skindvesten, sprang på sin hest og red ned til stranden.
		+
		+
		+	'''95. Om Vilhelm Bastard'''
		+
		+	Rudejarlen Vilhelm Bastard erfarede, at hans slægtning — kong Edvard — var død, og tilmed at Harald Gudineson var blevet taget til konge i England og havde modtaget kongevielse. Vilhelm mente imidlertid at have mere ret til magten i England på grund af sit slægtskab med kong Edvard. Han syntes også, at han burde gengælde Harald den forsmædelse, at denne havde brudt fæstemålet med hans datter; det hele var årsag til, at Vilhelm samlede en hær i Normandiet, og han havde en meget stor mængde folk og tilstrækkeligt med skibe. Den dag han skulle ride fra borgen til sine skibe, og han var kommet op på sin hest, gik hans kone hen for at ville tale med ham. Da han så det, sparkede han til hende med hælen og satte sporen i brystet på hende, så den gik dybt ind; hun faldt og døde med det samme, men jarlen red til skibene. Han sejlede med hæren over til England. Hans bror — biskop Otto — fulgte med ham. Da jarlen kom til England, hærgede han og underlagde sig landet, hvor han kom frem. Vilhelm var større og stærkere end andre, en god ridder, den største kriger og meget grusom; han var en meget klog mand, men man kaldte ham ikke pålidelig.
		+
		+
		+	'''96. Harald Gudinesons fald'''
		+
		+	Harald Gudineson gav Olav — kong Harald Sigurdsons søn — tilladelse til at rejse væk sammen med den del at hæren, som var hos ham, og som ikke var omkommet i kampen. Harald drog da med sin hær sydpå i England, for han havde erfaret, at Vilhelm Bastard drog nordpå i England og lagde landet under sig. Kong Harald havde sine brødre — Svend, Gyrd og Valtjof — hos sig. Haralds og jarl Vilhelms møde fandt sted sydpå i England ved Hestingaport; det blev et stort slag, og dér faldt kong Harald og jarl Gyrd — kongens bror — og størstedelen af deres hær. Det skete 19 dage efter kong Harald Sigurdsons fald. Jarl Valtjof flygtede væk, og sent om aftenen stødte jarlen på en flok af Vilhelms mænd. Da de så jarl Valtjofs skare, flygtede de ind i en egeskov; de var hundrede mand. Jarl Valtjof lod skoven antænde og det hele brænde op. Således siger Torkel Skallason i Valtjofsflokken:
		+
		+
		+	::Angrebs-Ygg lod mænd’ne
		+	::ildsvide på kvælden;
		+	::hundred jarlehirdmænd
		+	::hedt i flammer omkom.
		+	::Jættekvindens klepperts
		+	::klo blev farvet rødlig,
		+	::da troldens grå Gote
		+	::glubsk åd sværdføde.