Harald Haardraades saga - Revisjonshistorikk

Carsten på 10. okt. 2025 kl. 10:03

2025-10-10T10:03:41Z

Jesper på 13. okt. 2014 kl. 18:28

2014-10-13T18:28:11Z

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 08:39

2014-10-12T08:39:30Z

Jesper på 12. okt. 2014 kl. 06:39

2014-10-12T06:39:37Z

Jesper på 24. sep. 2014 kl. 08:27

2014-09-24T08:27:47Z

Jesper på 15. sep. 2014 kl. 06:46

2014-09-15T06:46:23Z

Jesper på 10. sep. 2014 kl. 13:03

2014-09-10T13:03:34Z

Jesper på 13. nov. 2013 kl. 14:31

2013-11-13T14:31:57Z

Lars: Fjernet tomme :: fra kvad

2013-02-21T14:04:06Z

Fjernet tomme :: fra kvad

Lars: fotonter til , kvad fra
til ::

2013-02-19T11:25:34Z

fotonter til <ref>, kvad fra <blockquote> til ::

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan af Haraldi harðráða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Harald Hardraade]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Harald Hårdrådes saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Harald hårdrådes historia]] !!
 |-
-! !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Harald Haardraades saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Slaget ved Nissaa]] !! !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Uphaf Haraldz konungs harðráða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Harald Haardraades saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Slaget ved Nissaa]] !! !!
 |-
 |}

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan af Haraldi harðráða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Harald Hardraade]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heimskringla (dansk)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Harald hårdrådes historia]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan af Haraldi harðráða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Harald Hardraade]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Harald Hårdrådes saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Harald hårdrådes historia]] !!
 |-
 ! !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Harald Haardraades saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Slaget ved Nissaa]] !! !!

@@ Linje 1 049: / Linje 1 049: @@
-'''85.''' Men da kong Harald saa, at de engelske mænds fylking var kommet ned langsmed diget lige imod dem, da lod han blæse hærblæst, eggede sin hær ivrig og lod da bære frem merket Landødan. Blev det da saa haard en fremgang, at alt veg tilbage for dem, og det blev da et stort mandefald i jarlenes hær. Vendte da hæren sig snart paa flugt, nogle flyede op med aaen eller ned, og de fleste folk løb ud i diget; der laa de faldne saa tykt, at Nordmændene kunde gaa tørfodet over myren. Der faldt Mårukaare jarl<ref>Uhistorisk; Morkere undkom og forenede sig siden med Harald Godvinesøn.</ref>. Saa siger Stein Herdissøn :
+'''85.''' Men da kong Harald saa, at de engelske mænds fylking var kommet ned langsmed diget lige imod dem, da lod han blæse hærblæst, eggede sin hær ivrig og lod da bære frem merket Landødan. Blev det da saa haard en fremgang, at alt veg tilbage for dem, og det blev da et stort mandefald i jarlenes hær. Vendte da hæren sig snart paa flugt, nogle flyede op med aaen eller ned, og de fleste folk løb ud i diget; der laa de faldne saa tykt, at Nordmændene kunde gaa tørfodet over myren. Der faldt Mårukaare jarl<ref>Uhistorisk; Morkere undkom og forenede sig siden med Harald Godvinesøn.</ref>. Saa siger Stein Herdissøn:
 ::Mange sank i elven
@@ Linje 1 060: / Linje 1 060: @@
 ::[''Olav den mægtige er'']<ref>Del af omkvædet, som lyder: ''Olav den mægtige er — den allerbedste gram — født under solen''.</ref>.
-Denne draapa digtede Stein Herdissøn om kong Haralds søn Olav og nævner her det, at Olav var i slaget med sin fader, kong Harald. Om det tales ogsaa i «Haraldstikka» :
+Denne draapa digtede Stein Herdissøn om kong Haralds søn Olav og nævner her det, at Olav var i slaget med sin fader, kong Harald. Om det tales ogsaa i «Haraldstikka»:
 ::Der laa døde

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. okt. 2014 kl. 06:39
Linje 1 049:		Linje 1 049:


−	'''85.''' Men da kong Harald saa, at de engelske mænds fylking var kommet ned langsmed diget lige imod dem, da lod han blæse hærblæst, eggede sin hær ivrig og lod da bære frem merket Landødan. Blev det da saa haard en fremgang, at alt veg tilbage for dem, og det blev da et stort mandefald i jarlenes hær. Vendte da hæren sig snart paa flugt, nogle flyede op med aaen eller ned, og de fleste folk løb ud ~~idiget~~; der laa de faldne saa tykt, at Nordmændene kunde gaa tørfodet over myren. Der faldt Mårukaare jarl<ref>Uhistorisk; Morkere undkom og forenede sig siden med Harald Godvinesøn.</ref>. Saa siger Stein Herdissøn :	+	'''85.''' Men da kong Harald saa, at de engelske mænds fylking var kommet ned langsmed diget lige imod dem, da lod han blæse hærblæst, eggede sin hær ivrig og lod da bære frem merket Landødan. Blev det da saa haard en fremgang, at alt veg tilbage for dem, og det blev da et stort mandefald i jarlenes hær. Vendte da hæren sig snart paa flugt, nogle flyede op med aaen eller ned, og de fleste folk løb ud i diget; der laa de faldne saa tykt, at Nordmændene kunde gaa tørfodet over myren. Der faldt Mårukaare jarl<ref>Uhistorisk; Morkere undkom og forenede sig siden med Harald Godvinesøn.</ref>. Saa siger Stein Herdissøn :

	::Mange sank i elven		::Mange sank i elven

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. sep. 2014 kl. 08:27
Linje 356:		Linje 356:
	::sad over kongen ofte.		::sad over kongen ofte.

−	Efter disse tidender holdt kong Harald ting med sine mænd og siger dem sin plan, at han vil fare med hæren til Vebjårg-ting og lade sig tage til konge over Danevælde og vinde siden landet; han regner det for sin arv efter sin frænde Magnus, ligesaavel som Norges-vælde; han beder sine mænd støtte ham og mener, at da vil Nordmænd for altid være Danernes overmænd. Da svarer Einar Tambeskjelve og siger, at han var mere skyldig til at flytte sin fostersøn, kong Magnus, til graven og føre ham til sin fader, kong Olav, end til at kjæmpe udenlands eller hige efter en anden konges vælde og eiendom; han ender saa sin tale, at det tyktes ham bedre at følge kong Magnus død end hver anden konge levende. Siden lod han tage liget og stelle hæderlig derom, saa at man kunde se tilstelningen paa kongsskibet. Da gjorde alle Trønder og Nordmænd sig rede til hjemfærd med kong Magnus’s lig, og ledingen løste sig op. Da saa kong Harald, at det var det bedste for ham at vælge, at fare tilbage til Norge og først tilegne sig det vælde og deraf at voxe i magt. Fór nu Harald med hele hæren tilbage til Norge. Men saasnart han kom til Norge, holdt han ting med landets mænd og lod sig tage til konge over hele landet; han fór saa helt østenfra Viken, at han blev taget til konge i hvert fylke i Norge.	+
		+	'''29.''' Efter disse tidender holdt kong Harald ting med sine mænd og siger dem sin plan, at han vil fare med hæren til Vebjårg-ting og lade sig tage til konge over Danevælde og vinde siden landet; han regner det for sin arv efter sin frænde Magnus, ligesaavel som Norges-vælde; han beder sine mænd støtte ham og mener, at da vil Nordmænd for altid være Danernes overmænd. Da svarer Einar Tambeskjelve og siger, at han var mere skyldig til at flytte sin fostersøn, kong Magnus, til graven og føre ham til sin fader, kong Olav, end til at kjæmpe udenlands eller hige efter en anden konges vælde og eiendom; han ender saa sin tale, at det tyktes ham bedre at følge kong Magnus død end hver anden konge levende. Siden lod han tage liget og stelle hæderlig derom, saa at man kunde se tilstelningen paa kongsskibet. Da gjorde alle Trønder og Nordmænd sig rede til hjemfærd med kong Magnus’s lig, og ledingen løste sig op. Da saa kong Harald, at det var det bedste for ham at vælge, at fare tilbage til Norge og først tilegne sig det vælde og deraf at voxe i magt. Fór nu Harald med hele hæren tilbage til Norge. Men saasnart han kom til Norge, holdt han ting med landets mænd og lod sig tage til konge over hele landet; han fór saa helt østenfra Viken, at han blev taget til konge i hvert fylke i Norge.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. sep. 2014 kl. 06:46
Linje 197:		Linje 197:


−	'''15.''' I den samme nat gik Harald og hans mænd til det herberge, som Maria sov i, og tog hende bort med vold. Siden gik de til Væringenes galeier, tog to af galeierne og roede siden ind i Sævidarsund<ref>Sævidarsund (d. e. sundet med «sjø-ved») er det nuværende «Gyldne horn», vigen mellem det egentlige Konstantinopel og Galata; over dens munding var i urolige tider spændt en tyk jernkjæde, som hvilte paa træ-flaader.</ref>. Men da de kom did, som jernlænken laa tvers over sundet, sagde Harald, at mændene skulde sætte sig til aarerne paa begge galeier, men de mænd, som ikke roede, skulde alle løbe agter i galeierne og hver have sin sækkefeld med. De rendte saa galeierne op paa jernlænken, og saasnart de fæstedes og farten tog af, bad han alle mænd løbe frem i. Da stupte den galei, som Harald var paa, og gled af jernene ved svingningen, men den anden galei, som blev fast paa jernlænken, sprak, og der druknede mange, men nogle blev tagne op af vandet. Paa denne vis kom Harald ud fra Miklegaard og fór saa ind i Sortehavet. Men inden han seilede fra land, satte han jomfruen op paa land og gav hende godt reisefølge tilbage til Miklegaard; han bad hende sige sin frændkone Zoe, hvor meget magt hun havde over Harald, eller om dronningens magt havde kunnet hindre, at han kunde faa jomfruen. Derpaa seilede Harald nord i Ellepalta<ref>Dniepermundingen i det Sorte hav.</ref> og derfra videre gjennem Østriget<ref>Se side 41 note 1. [I [[Ynglinge-saga]], kap. 41, note 93].</ref>. I denne færd digtede Harald gammen-vers, og de er tilsammen sexten med samme omkvæd i dem alle; dette er ét:	+	'''15.''' I den samme nat gik Harald og hans mænd til det herberge, som Maria sov i, og tog hende bort med vold. Siden gik de til Væringenes galeier, tog to af galeierne og roede siden ind i Sævidarsund<ref>Sævidarsund (d. e. sundet med «sjø-ved») er det nuværende «Gyldne horn», vigen mellem det egentlige Konstantinopel og Galata; over dens munding var i urolige tider spændt en tyk jernkjæde, som hvilte paa træ-flaader.</ref>. Men da de kom did, som jernlænken laa tvers over sundet, sagde Harald, at mændene skulde sætte sig til aarerne paa begge galeier, men de mænd, som ikke roede, skulde alle løbe agter i galeierne og hver have sin sækkefeld med. De rendte saa galeierne op paa jernlænken, og saasnart de fæstedes og farten tog af, bad han alle mænd løbe frem i. Da stupte den galei, som Harald var paa, og gled af jernene ved svingningen, men den anden galei, som blev fast paa jernlænken, sprak, og der druknede mange, men nogle blev tagne op af vandet. Paa denne vis kom Harald ud fra Miklegaard og fór saa ind i Sortehavet. Men inden han seilede fra land, satte han jomfruen op paa land og gav hende godt reisefølge tilbage til Miklegaard; han bad hende sige sin frændkone Zoe, hvor meget magt hun havde over Harald, eller om dronningens magt havde kunnet hindre, at han kunde faa jomfruen. Derpaa seilede Harald nord i Ellepalta<ref>Dniepermundingen i det Sorte hav.</ref> og derfra videre gjennem Østriget<ref>Se side 41 note 1. [I [[Ynglinge-saga]], kap. 41, note 99].</ref>. I denne færd digtede Harald gammen-vers, og de er tilsammen sexten med samme omkvæd i dem alle; dette er ét:

	::Skibet langs vide Sikel-ø		::Skibet langs vide Sikel-ø

@@ Linje 159: / Linje 159: @@
 ::[''Have, der han ønsker,'']<ref>Denne linje hører som omkvæd sammen med sidste linje af næste vers og af 3dje vers i kap. 34 saaledes : ''Have, der han ønsker, — Haralds aand i himlen — evig bolig hos Kristus.''</ref>.
-Her siges om det, at dette land kom ubrændt og uherjet i Haralds vold. Han fór da ud til Jordan og laugede sig der, som andre palmeres<ref>Palmere, d. e. de pilegrimer, som drog til det hellige land; de pleiede paa hjemveien at bære palmekviste til vidnesbyrd om, hvor de havde været.</ref> skik er. Harald gav meget gods til Herrens gravog til det hellige kors<ref>Det «hellige kors» sagdes opbevaret i Jerusalem.</ref> og andre helligdommer i Jorsaleland. Da fredede han veien helt ud til Jordan og dræbte røvere og andre ufredsfolk. Saa siger Stuv:
+Her siges om det, at dette land kom ubrændt og uherjet i Haralds vold. Han fór da ud til Jordan og laugede sig der, som andre palmeres<ref>Palmere, d. e. de pilegrimer, som drog til det hellige land; de pleiede paa hjemveien at bære palmekviste til vidnesbyrd om, hvor de havde været.</ref> skik er. Harald gav meget gods til Herrens grav og til det hellige kors<ref>Det «hellige kors» sagdes opbevaret i Jerusalem.</ref> og andre helligdommer i Jorsaleland. Da fredede han veien helt ud til Jordan og dræbte røvere og andre ufredsfolk. Saa siger Stuv:
 ::Raad og vrede ord

@@ Linje 266: / Linje 266: @@
 ::(skjoldene brast kløvede)
 ::kraftig møie at lide.
-::
 ::Ilden brændte i gaarden
 ::grumt søndenfor Roskilde.
@@ Linje 275: / Linje 275: @@
 ::harmbøiede husfolk
 ::hastig flygted’ til skogen.
-::
 ::Sorgen de skilte sinked’
 ::(skjønne kvinder blev fangne),
@@ Linje 551: / Linje 551: @@
 ::ham som kløver havet,
 ::haste i stort følge.
-::
 ::Den fuldsterke vil nok fylde
 ::fyrste-stolen; ofte
 ::efter en jarls hæler
 ::huskarler færre driver.
-::
 ::Han, som gjør sverdet blodigt,
 ::bort vil raade fra landet
@@ Linje 655: / Linje 655: @@
 ::styrer, men ned i sjøen
 ::svendenes aarer falder.
-::
 ::Kongens hærmænd kan røre
 ::de ranke aarer i sjøen;
@@ Linje 664: / Linje 664: @@
 ::– – – – – – – –
 ::– – – – – – – –<ref>Disse linjer kan jeg ikke oversætte.</ref>
-::
 ::Ondt lider skibs-siden,
 ::naar syvti aarer den fører
@@ Linje 859: / Linje 859: @@
 ::hvast vestenfor Halland
 ::med hæren, og kjølene skjælver.
-::
 ::Edfaste Harald! Du ofte
 ::jorden gjærded’ med skibe.
@@ Linje 890: / Linje 890: @@
 ::snart søge forlig
 ::(fyrsternes overmod voxer).
-::
 ::Fyrsternes vrede blir farlig,
 ::hvis forlig skal voves.