Heidreksgaaderne - Revisjonshistorikk

Carsten på 4. okt. 2014 kl. 15:29

2014-10-04T15:29:58Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 07:10

2013-12-23T07:10:55Z

Jesper: Kategorier

2013-11-25T11:28:32Z

Kategorier

Jesper på 26. apr. 2013 kl. 18:42

2013-04-26T18:42:45Z

Jesper på 25. apr. 2013 kl. 06:32

2013-04-25T06:32:11Z

Carsten på 12. jan. 2013 kl. 21:17

2013-01-12T21:17:15Z

Carsten: Heidreksgaaderne

2013-01-12T21:14:49Z

Heidreksgaaderne

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Eddalignende tekster]]'''</big> '''Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek''' Besørget af N. M. Petersen

Oversat af G. Thorarensen København 1847

<big>'''Heidreksgaaderne'''</big></center>

 En mægtig Mand i Reidgotland, Gest hin Blinde kaldet, var falden i Kong Heidreks Unaade. Kongen havde tolv Mænd ved Hoffet, som skulde paadømme alle de Sager, som forefaldt i Riget. Kong Heidrek dyrkede Frey, og lovede at offre ham den største Galt, han kunde faae; denne ansaae man for at være saa hellig, at over dens Børster skulde alle vigtige Sager paadømmes. Galten skulde offres som Sonoffer, og Juleaften skulde den føres i Hallen for Kongen; da pleiede man at lægge Hænderne paa dens Børster, og aflægge hellige Løfter. Kong Heidrek lagde den ene Haand paa Galtens Hoved og den anden paa dens Børster, og gjorde det Løfte, at det skulde staae enhver, som overgav sig til ham, frit for at lade sin Sag paadømme af hans Vismænd; tillige lovede han ham Sikkerhed, hvis han kunde opkaste for ham slige Gaader, som han ikke kunde løse. Men da man prøvede paa at opkaste Gaader for ham, løste han dem alle.
 
 Kongen sendte Gest hin blinde Bud, og bestemte en vis Dag, paa hvilken han skulde indfinde sig; i modsat Fald truede Kongen med at sende Folk til ham. Gest syntes ikke godt om nogen af disse Betingelser; thi han følte sig kun daarlig i Stand til at indlade sig i en Vidkamp med Kongen, og af Vismændenes Dom kunde han ikke vænte sig noget godt, da han alt havde begaaet flere Forseelser; paa den anden Side vidste han, at hvis Kongens Mænd kom, vilde det koste ham Livet. Han blotede nu til Odin, og anraabte ham om Bistand og lovede ham store Gaver.
 
 En Aften ankom en Fremmed til Gest hin blindes Gaard, som ogsaa kaldte sig Gest hin blinde; de lignede saa paafaldende hinanden, at man ikke kunde skjelne imellem dem. De skiftede Klæder, hvorpaa Husherren gik at skjule sig; men alle antog den Fremmede for den virkelige Gest.
 
 Denne Mand reiste til Kongen og hilste ham. Kongen Saae taus paa ham. Da sagde Gest: "jeg er kommen hid, Herre, for at forlige mig med eder." "Ønsker du Vismændenes Dom?" spurgte Kongen. Gest svarede: "gives der ingen flere Udsoningsmaader?" Kongen svarede: ,,du kan opgive for mig nogle Gaader, og hvis jeg ikke kan løse dem, er du fri." "Dertil er jeg kun daarlig i Stand," sagde Gest, "men den anden Ting er ogsaa haard"' "Vil du hellere dømmes?" sagde Kongen. "Nei!" sagde Gest, ”jeg vil hellere opgive Gaader!" "Det gjør du Ret i," sagde Kongen, "men her staaer meget paa Spil; seirer du over mig, skal du faae min Datter til Ægte, og skal ingen hindre dig deri; men du seer mig ikke ud til at være meget viis, og aldrig er det hændet mig endnu, at jeg ikke har kunnet løse de Gaader, man har opgivet mig." Derpaa satte man en Stol hen til Gest hin blinde, og man glædede sig nu til at høre vise Ord. Da sagde Gest hin blinde:
 
<blockquote>1.<big>*</big>
 Have jeg vilde
 det, jeg havde i Gaar,
 tænk, hvad det kan være:
 Folks Forliger,
 Talen den hæmmer
 og Talen den fremmer.
 Raad, Kong Heidrek,
 rigtig min Gaade.
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde,
 gjettet er den:
 Vin lammer Videt
 og hvæsser Talen,
 mens andre trægt kun tale.
 
 Da sagde Gest:
 
 2.
 Hjemmefra jeg for
 og mit Hjem forlod,
 og saae paa Veien Veie;
 Vei var under
 og Vei var oven,
 Veie allevegne.
 Raad min Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde,
 gjettet er den:
 en Fugl fløi der over,
 en Fisk svam der under,
 en Bro over Elv dig bar.
 
 Da sagde Gest:
 
 3.
 Hvad var det for en Drik
 jeg drak igaar?
 det var ei Vand, ei Vin,
 ei Mjød, ei Mundgodt,
 og ingen anden Føde:
 dog gik jeg derfra svalet.
 Raad min Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde:
 gjettet er den:
 du gik i en Grotte
 og dig gjemte i Skyggen,
 der faldt Dug i Dalen;
 noget du tog
 af Natteduggen
 og svaled' saa din Gane.
 
 Da sagde Gest:
 
 4.
 Hvem er hin Bjælde,
 han gaaer haarde Sti,
 som før han har befaret;
 glubsk han kysser
 med tvende Munde,
 paa Guld han kun gaaer.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Guldsmedens Hammer
 ved Guld kun rører;
 høit den skralder,
 hamrer man paa Ambolten.
 
 Da sagde Gest:
 
 9.
 Hvad er det for et Under,
 som jeg ude saae
 for Dellings Døre?
 aandeløse tvende
 og uden Liv
 Sværd saae jeg smede.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade.
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 boer i Smedens Bælge
 ei Blod, ei Varme,
 hverken Liv eller Saft;
 dog kan man smede skarpe Sværd
 med det Veir de give.
 
 Da sagde Gest:
 
 14
 Hvad var det for et Under,
 som jeg ude saae
 for Dellings Døre?
 med otte Fødder,
 fire Øjne
 og bærer høiere Knæer end Bug?
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 fra Østen du kom
 for Husets Døre
 Boliger at besee;
 der var inde
 Edderkoppen,
 og væved af Tarme en Væv.
 
 Da sagde Gest:
 
 8.
 Hvad var det for et Under,
 som jeg ude saae
 for Dellings Døre?
 sine Fødder det
 mod Solen vendte,
 men Hovedet mod Hel.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade Gest hin blinde!
 gjettet er den!
 Løgens Blade vende
 mod lysen Himmel,
 mens dens Hoved er hyldet i Muld.
 
 Da sagde Gest:
 
 16.
 Hvad var det for et Under,
 jeg ude saae
 for Dellings Døre?
 saa ret som en Stage
 og som Ravnen sort,
 fiint som Æggehvide
 og saa fast som Horn.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 Nu gaaer det tilbage
 med din Gaadedigten;
 hvi skal en Færdig vente?
 Du saae paa Veien
 sorten Hrafntinna1)
 glimre i Solens Glands.
 
 Da sagde Gest:
 
 17.
 Bare tilsammen
 bleghaarede
 Kvinder tvende
 Øl til Kjælder;
 det var hverken hamret
 eller med Hænder æltet;
 Øllet var lavet
 af en Øbeboer.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Ham bære Svaner
 med hvide Fjer,
 de som paa Øen
 i Egen sidde.
 Hænder ei de have,
 men med halslang Mage
 lægge de Æg
 og lave en Rede.
 
 Da sagde Gest :
 
 18.
 Hvilke Kvinder boe
 paa Bjergenes Toppe?
 Kvinden Afkom
 med Kvinden avler,
 og Møen med en anden Mø,
 thi Husbond de ei have.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 to Fjeldangeliker
 du fundet har
 og den tredie Unge
 dem i mellem.
 
 Da sagde Gest:
 
 24.
 Fremad en Jorddel2)
 jeg flyttes saae,
 et Lig3) sad paa Aadsel,
 en Blind red paa en Blind
 ad Bølgers Vei,
 og dog var Hesten død.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 en livløs Hest du saae
 ligge paa Isen,
 en Ørn4) paa Aadslet;
 men Isen førtes
 for striden Strøm,
 til Stranden hen.
 
 Da sagde Gest:
 
 31.
 Hvilke ere de Svende,
 som søge til Thinge
 enige alle sammen5) ?
 sit Folk de sende
 til fremmede Lande
 Boliger at bygge.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Itrek og Øndott
 altid Skak
 sammen glade spille;
 de samlede Brikker
 ere samdrægtige,
 men paa Ruderne vrede.
 
 Da sagde Gest:
 
 19.
 Hvilke ere de Møer,
 som vaabenløse
 kæmpe om sin Herre6) ?
 mod de hvides
 vilde Angreb
 de sorte ham stedse skjerme.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek.
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 i Damspil de sorte
 sin Drot forsvare
 mod Anfald af de hvide.
 
 Da sagde Gest:
 
 29.
 Hvem er han som ene
 i Asken sover,
 skabt alene af Sten?
 Fader eller Moder
 ei den Farlige har;
 der vil han sin Alder dvæle.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek !
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde,
 gjettet er den:
 Ild skjuler Asken
 paa Arnestedet,
 af Flintesten den fødes.
 
 Da spurgte Gest:
 
 5.
 Hvem er den mørke,
 som over Mulden farer
 og sluger Vand og Ved?
 frygter han for Stormen,
 men for Folk ikke,
 mod Solen stedse han strider.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 graa sig hæver Taagen
 fra Gymers Seng
 og hyller viden Himmel;
 den kuer Solens
 klare Straaler,
 men flygter for Fornjots Søn7) .
 
 Da sagde Gest:
 
 25.
 Hvilket er det Dyr
 som dræber Folks Hjorde,
 helt af Jern forhudet?
 Otte Horn det har,
 men Hoved ikke,
 og tæller et talrigt Følge8)
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek.
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 det er Ræven,
 som rovbegjerlig
 i Damspil Faarene dræber.
 
 Da sagde Gest:
 
 26.
 Hvad er det for et Dyr,
 som Daner beskytter,
 med blodig Ryg,
 og paa Brystet saaret9) ?
 for Sværdshug sit Liv
 det sætter i Fare,
 til den hule Haand
 det haardt sig fæster.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 i Kampen skinne
 Skjoldene blanke
 og frelse dem, som dem føre.
 
 Da sagde Gest:
 
 20.
 Lystige Møer
 over Land svæve
 og lege af Hjærtens Lyst;
 hviden Skjold de
 om Høsten10) bære,
 men sort hver Sommer.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarer:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Ryper kalde
 raske Svende
 fjerbedækket Fugl;
 om Somren har den
 sorte Fjere,
 men hvide ved Vintertid.
 
 Da sagde Gest:
 
 21.
 Siig hvilke Piger
 sørgende gange
 og søge sig en Mage?
 mange de have
 Meen forvoldt;
 derved faae de Føden.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Glædespiger
 med Gift befængte
 mange Meen forvolde.
 
 Da sagde Gest:
 
 22.
 Hvilke ere de Møer,
 som gaae mange sammen
 og søge sig en Mage?
 paa Hovedet bære de
 blege Smykker,
 Mænd dem mindst kan styre.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Gymer dygtige
 Døttre har avlet
 raadsnilde med Ran;
 Bølger de hedde
 og Vover;
 Mænd dem mindst kan styre.
 
 Da sagde Gest:
 
 23.
 Hvilke ere de Enker,
 som alle gaae sammen
 og søge sig en Mage?
 ublide de ere
 mod alle Mænd,
 og vaage, naar Vinden blæser
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Voldsomme Bølger
 vist du mener,
 det er Ægirs Døttre.
 
 Da sagde Gest:
 
 27.
 Nok var alt længst
 Næbgaasen voxen,
 børnelysten den Tømmer
 til Bolig samled';
 skarpen Halmskærer
 til Skjerm den havde,
 men over sig Drikkens
 drømmende Bølge.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 En And du saae
 paa Æg ligge,
 et Oxehoved Reden
 foroven tækked',
 mens Kjæverne vare dens Vægge.
 
 Da sagde Gest:
 
 6.
 Hvem er hin store,
 som styrer meget
 og vender halvt mod Hel?
 med Mulden han klamres,
 mens mange han hjælper,
 som ellers ere hans Venner.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Ankret med tykke
 Toug ofte frelser
 Søfolk paa salten Hav.
 Hagen bider
 haardt i Jorden
 og vender halvt mod Hel.
 
 Da sagde Gest:
 
 23.
 Hvilke ere de Brude
 som paa Brændingskær gange11)
 og hen ad Fjorden fare?
 haardt Leie have
 hine hvidkappede,
 og lege i Havblik lidt.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin Blinde!
 gjettet er den:
 Bølger og Søgang
 tilsidst paa Skæret
 lydige ned sig lægge;
 til Senge have de
 Stendys og Klipper;
 i Havblik hersker Fred.12)
 
 Da sagde Gest:
 
 32.
 Saae jeg om Somren
 i Solen ude
 vaagende Helte
 ved Vin sig glæde;
 da drak Jarler
 deres Øl tiende;
 men skrigende
 Ølkruset stod.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Grisene tause diede
 deres Moder;
 men den af Smerte skreg.
 
 Da sagde Gest:
 
 7.
 Hvo bygger paa høie Bjerge?
 hvo falder i dybe Dale?
 hvo lever aandeløs?
 hvo tier aldrig?
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Ravnen boer paa høie Bjerge,
 Duggen falder i dybe Dale,
 Fisken uden Aande
 i Floden lever,
 den larmende Foss
 lader sig altid høre.
 
 Da sagde Gest:
 
 33.
 Møer jeg saae
 Mulden ligne,
 Bjerge de brugte for Seng,
 sorte og smudsige
 ved solklar Dag,
 men yndigst, naar intet man seer.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Gløder du saae,
 gjemte i Asken,
 udslukkes paa Arnen.
 
 Da sagde Gest:
 
 28.
 Fire gange
 og fire hænge,
 tvende Veien vise;
 to bortholde Hunde,
 een bagefter dratter
 alle Dage,
 stedse den er smudsig.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Koen er det Dyr,
 som du kunde see
 gange paa fire Fødder,
 fire Takker hænge,
 med Horn den sig værger;
 men Halen bagved hænger.
 
 Da sagde Gest:
 
 34.
 Jeg sad paa et Seil
 og saae døde Mænd
 blodigt Kjød bære
 til Birketræer.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Du sad paa Arnen
 og saae en Falk
 i rovbegjerlige Kløer
 til Reden flytte
 Aadsel af Ederfugl.
 
 Da sagde Gest:
 
 12.
 Hvad var det for et Under,
 som jeg ude saae
 for Dellings Døre?
 Det har ti Tunger
 og tyve Øine,
 med fyrretyve Been
 frem det ruller.
 Raad den Gaade
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 Visere du tykkes mig
 end jeg ventede,
 hvis du er den du siger;
 da du nu snakker
 om den So, som ude
 gik over Gaarden.
 Paa Kongens Bud
 den blev da slagtet;
 den gik med Grise ni.
 
 Da sagde Gest:
 
 35.
 Hvilke ere de tvende,
 som til Thinge reise
 i alt med trende Øine?
 ti Fødder har de
 og en fælles Hale,
 og svæve saa afsted.
 Raad den Gaade,
 rigtig, Kong Heidrek!
 
 Heidrek svarede:
 
 God er din Gaade,
 Gest hin blinde!
 gjettet er den:
 Det er Odin,
 naar paa Sleipner han rider;
 et Øie kun han har,
 men Hesten tvende,
 Sleipner med otte
 Fødder skrider,
 og Odin paa to;
 Hesten har en Hale.
 
 Da sagde Gest:
 
 36.
 Siig mig det ene,
 da du være mig tykkes
 klog fremfor andre Konger,
 hvad i Balders Øre
 Odin sagde
 før paa Baalet han bares?
 
 Heidrek svarede:
 
 37.
 Under og Ondskab
 og alslags Feighed,
 Gøgleri og Gaader;
 men ingen veed dine Ord
 uden du selv,
 onde, elendige Trold!
 
 Da brændte Kongens Hu,
 saa han blotted' Tyrfing
 og vilde veie Gest;
 men han, forvandlet
 til en Falk paa Stand,
 flygted' fra Faren.
 
 Falken gjennem Vinduet
 Flugten tog;
 men Heidrek hug paa Stand;
 han studsed' dens Hale
 og stumped' dens Fjedre;
 thi har den en stumpet Hale.</blockquote>

Da sagde Odin : "til Straf for , at du , Kong Heidrek, huggede til mig med Sværdet og vilde dræbe mig uskyldig, og saaledes selv overtraadte de Fredsbetingelser, som du selv havde bestemt mellem os, skal de værste Trælle skille dig ved Livet. Derpaa skiltes de ad.
 
 '''Noter:'''
 1. Obsidion.
 2. Jordbeboer.
 3. Snog.
 4. Orm, Snog.
 5. Og ere Sexten tilsammen.
 6. Som dræbe deres vaabenløse Herre.
 7. Stormen.
 8. Og løber som han kan.
 9. Men beskytter mænd.
 10. Vintren.
 11. Som i Brænding-særker vade.
 12. Men de ses sjælden i Havblik.

 
<big>*</big>''Anmærkning:'' Oversættelsen er udgivet uden nummerering af stroferne. De her angivne strofenumre følger Guðni Jónssons udgave '''[[Heiðreksgátur]]'''.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 <br>Denne Mand reiste til Kongen og hilste ham. Kongen Saae taus paa ham. Da sagde Gest: "jeg er kommen hid, Herre, for at forlige mig med eder." "Ønsker du Vismændenes Dom?" spurgte Kongen. Gest svarede: "gives der ingen flere Udsoningsmaader?" Kongen svarede: ,,du kan opgive for mig nogle Gaader, og hvis jeg ikke kan løse dem, er du fri." "Dertil er jeg kun daarlig i Stand," sagde Gest, "men den anden Ting er ogsaa haard"' "Vil du hellere dømmes?" sagde Kongen. "Nei!" sagde Gest, ”jeg vil hellere opgive Gaader!" "Det gjør du Ret i," sagde Kongen, "men her staaer meget paa Spil; seirer du over mig, skal du faae min Datter til Ægte, og skal ingen hindre dig deri; men du seer mig ikke ud til at være meget viis, og aldrig er det hændet mig endnu, at jeg ikke har kunnet løse de Gaader, man har opgivet mig." Derpaa satte man en Stol hen til Gest hin blinde, og man glædede sig nu til at høre vise Ord. Da sagde Gest hin blinde:
 <br>
-<blockquote>1.<big>*</big>
+<blockquote>
 <br>Have jeg vilde
 <br>det, jeg havde i Gaar,
@@ Linje 767: / Linje 768: @@
 <br>han studsed' dens Hale
 <br>og stumped' dens Fjedre;
-<br>thi har den en stumpet Hale.</blockquote>
+<br>thi har den en stumpet Hale.
 Da sagde Odin : "til Straf for , at du , Kong Heidrek, huggede til mig med Sværdet og vilde dræbe mig uskyldig, og saaledes selv overtraadte de Fredsbetingelser, som du selv havde bestemt mellem os, skal de værste Trælle skille dig ved Livet. Derpaa skiltes de ad.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 25. nov. 2013 kl. 11:28
Linje 792:		Linje 792:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Den eldre Edda]]		[[Kategori:Den eldre Edda]]
		+	[[Kategori:N. M. Petersen]]
		+	[[Kategori: G. Thorarensen]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgåderne]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gestumblindes gåtor. Hedreks död]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}