Her begynder Afsnittet om Manddrab - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:01

2020-05-27T20:01:02Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 14:17

2019-10-22T14:17:38Z

Carsten på 20. okt. 2019 kl. 14:44

2019-10-20T14:44:34Z

Carsten på 20. okt. 2019 kl. 14:37

2019-10-20T14:37:04Z

Carsten på 20. okt. 2019 kl. 14:19

2019-10-20T14:19:07Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:12

2013-12-26T08:12:45Z

Jesper: Her begynder Afsnittet om Manddrab

2013-01-13T19:25:29Z

Her begynder Afsnittet om Manddrab

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 20:01
Linje 8:		Linje 8:


−	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>	+	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>[[Fil:Grågås Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/gragas-vilhjalmur-finsen-9788743012313\| <center>Vilhjálmur Finsen:<br> '''Grágás - Islændernes lovbog''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

	'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''		'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. okt. 2019 kl. 14:17
Linje 192:		Linje 192:


−	<center>'''<span id="93">93.</span> om Vanvids-Gjerninger'''</center>	+	<center>'''<span id="93">93.</span> Om Vanvids-Gjerninger'''</center>

	Det er fastsat, at dersom en afsindig tilføier en Mand Saar eller dræber ham, da skal det kun da ansees som Vanvids-Gjerning, dersom han før har tilføiet sig selv saadanne Legemsbeskadigelser, der have medført Fare for hans Liv eller Lemlæstelse, og ansees det dog kun som Vanvids-Gjerning, dersom Nabobønder ville give Kvidudsagn om at dette er Tilfældet. Det er fastsat, at naar der afgives Udsagn om, at der er skeet Vanvids-Gjerning, tør der ikke gives den afsindige Underhold i Mellemtiden til Dommen falder, og han bliver straffet for Beskadigelser, paa samme Maade, som en Mand med fuld Forstand; men i den Sag tør der sluttes Forlig uden Lovrettens Samtykke.		Det er fastsat, at dersom en afsindig tilføier en Mand Saar eller dræber ham, da skal det kun da ansees som Vanvids-Gjerning, dersom han før har tilføiet sig selv saadanne Legemsbeskadigelser, der have medført Fare for hans Liv eller Lemlæstelse, og ansees det dog kun som Vanvids-Gjerning, dersom Nabobønder ville give Kvidudsagn om at dette er Tilfældet. Det er fastsat, at naar der afgives Udsagn om, at der er skeet Vanvids-Gjerning, tør der ikke gives den afsindige Underhold i Mellemtiden til Dommen falder, og han bliver straffet for Beskadigelser, paa samme Maade, som en Mand med fuld Forstand; men i den Sag tør der sluttes Forlig uden Lovrettens Samtykke.

@@ Linje 372: / Linje 372: @@
 <center>'''<span id="111">111.</span> (Om Trælledrab)'''</center>
-Trælledrab ere disse: dersom man dræber en andens Træl eller Trælkvinde; Straffen derfor er Landsforvisning; men Sagen skal anlægges som anden Drabssng, undtagen at der paa Thinge skal tilkaldes Nabobønder. Uagtet flere end een have deltaget i Trællens Drab, skal den dræbtes Herre udkaare en af dem til Drabsmand, hvem han vil. Bliver han dømt skyldig, tilkommer der Sagsøgeren af hans Gods Erstatning for Trællen, efter som Sagsøgerens 5 Nabobønder med Haand lagt paa [hellig] Bog for Retten ansætte Trællens Værdi. Dersom en Mand, der paa Grund af sit Slægtskab til Herren, kan være gyldig Thingmand for hans Gaard (7), dræber hans Træl, da straffes han ikke derfor, men skal betale Trællens Værdi. En Træl bliver ufredhellig, dersom han tilføier en Mand Fornærmelser i Ord, saaledes at fuld personlig Bod derfor skal betales, eller i Gjerning saaledes, at halv personlig Bod skal betales. Dersom Trællens Herre er tilstede, naar Trællen bliver dræbt, da er Drabsmanden ufredhellig for ham og alle dem, der kunne være gyldige Thingmænd for hans Gaard, der paa Gjerningsstedet, med mindre Trællen maatte have foretaget noget, hvorfor han var at ansee ufredhellig. Paa det Sted, hvor Trællen er bleven fældet, kan man udøve Hævn for ham, men ellers ikke. Naar en Træl, for at forsvare sin Herre, løber imod Modstanderens Vaaben, straffes hans Drab med Fredløshed, ifald han derved faaer Bane. Dersom Herren dræber sin Træl, straffes han ikke derfor, med mindre han gjør det paa hellige Tider eller i Langefasten, da er Straffen Landsforvisning; og skal der paa Thinge tilkaldes 9 Nabobønder til Kvidudsagn, og den Gode er søgsmaalsberettiget, i hvis Thinglag Drabsmanden er. Vil han ikke, kan hvo som vil, anlægge Sagen. Ikke straffes han for Trællens Drab, til hvad Tid han saa dræber ham, dersom han udøver Drabet formedelst Fornærmelser, for hvilke en fri Mand vilde falde ufredhellig.
+Trælledrab ere disse: dersom man dræber en andens Træl eller Trælkvinde; Straffen derfor er Landsforvisning; men Sagen skal anlægges som anden Drabssag, undtagen at der paa Thinge skal tilkaldes Nabobønder. Uagtet flere end een have deltaget i Trællens Drab, skal den dræbtes Herre udkaare en af dem til Drabsmand, hvem han vil. Bliver han dømt skyldig, tilkommer der Sagsøgeren af hans Gods Erstatning for Trællen, efter som Sagsøgerens 5 Nabobønder med Haand lagt paa [hellig] Bog for Retten ansætte Trællens Værdi. Dersom en Mand, der paa Grund af sit Slægtskab til Herren, kan være gyldig Thingmand for hans Gaard (7), dræber hans Træl, da straffes han ikke derfor, men skal betale Trællens Værdi. En Træl bliver ufredhellig, dersom han tilføier en Mand Fornærmelser i Ord, saaledes at fuld personlig Bod derfor skal betales, eller i Gjerning saaledes, at halv personlig Bod skal betales. Dersom Trællens Herre er tilstede, naar Trællen bliver dræbt, da er Drabsmanden ufredhellig for ham og alle dem, der kunne være gyldige Thingmænd for hans Gaard, der paa Gjerningsstedet, med mindre Trællen maatte have foretaget noget, hvorfor han var at ansee ufredhellig. Paa det Sted, hvor Trællen er bleven fældet, kan man udøve Hævn for ham, men ellers ikke. Naar en Træl, for at forsvare sin Herre, løber imod Modstanderens Vaaben, straffes hans Drab med Fredløshed, ifald han derved faaer Bane. Dersom Herren dræber sin Træl, straffes han ikke derfor, med mindre han gjør det paa hellige Tider eller i Langefasten, da er Straffen Landsforvisning; og skal der paa Thinge tilkaldes 9 Nabobønder til Kvidudsagn, og den Gode er søgsmaalsberettiget, i hvis Thinglag Drabsmanden er. Vil han ikke, kan hvo som vil, anlægge Sagen. Ikke straffes han for Trællens Drab, til hvad Tid han saa dræber ham, dersom han udøver Drabet formedelst Fornærmelser, for hvilke en fri Mand vilde falde ufredhellig.
 Dersom man tilføier en Træl et svært Hug, da bødes derfor til Herren 6 Ører og til Trællen 3 Ører. Men slaaer han Trællen fordærvet eller saarer ham, skal han til Herren betale Trællens Værdi, saaledes som Nabobønder med Haand paa hellig Bog vurdere den, og derhos efter Nabobønders Vurdering, Erstatning for den Byrde, som det vil medføre for Herren, dersom Trællen paa Grund af Slagene bliver udygtig til at arbeide for Føden. Dersom Trælle, tilhørende forskjellige Herrer, slaaes med hinanden, skal den, som slaaer, betale til Herren 6 Ører og til Trællen 3 Ører, ifald han har Evne dertil, men ellers ikke. Dersom Trælle, tilhørende forskjellige Herrer, dræbe hinanden, kan Herren til den Træl, som har udøvet Drabet, vælge, enten at overlade til Vedkommende at sagsøge Trællen, eller ogsaa at betale den dræbte Træls Værdi, efter som Nabobønder med Haand paa hellig Bog ansætte den. Dersom Trællene slaae hinanden fordærvede, skulle begge Herrer i Forening nyde Gavn af den sunde Træl, og begge i Forening underholde den lemslagne.

@@ Linje 299: / Linje 299: @@
 <center>'''<span id="104">104.</span> (Om Stævning)'''</center>
-I alle disse Sager, skal Sagsøgeren, ifald han har faaet Kundskab om Anledningen til samme, naar 4 Uger ere forløbne af Sommerhalvaaret eller tidligere, have foretaget Stævning, i det seneste den Onsdag, naar der Torsdagen næstefter ere forløbne 6 Uger af Sommeren; men Nabobønder skulle være tilkaldte til Kvidudsagn Løverdagen derefter i Sommerens 7de Uge. Men faaer Sagsøgeren senere Kundskab om Sagens Anledning, eller Begivenheden, der giver Anledningen til samme, indtræffer senere end som saa, men forinden den sidste Fardag, da kan Stævning gyldigen foretages, indtil i det seneste naar 7 Uger ere forløbne af Sommeren; men Nabobønder skulle være tilkaldte, naar 8 Uger ere forløbne af Sommeren. Men naar Modparten ogsaa tilkalder Kvidmænd, og den ene Part har tilkaldt Kvidrmænd før Fardag, medens den anden vil tilkalde dem efter Fardag, skulle disse dog tilkalde de samme Kvidmænd [som hine]. Men have Kvidmændene forandret deres Hjem i denne Mellemtid, skulle de tilkaldes paa det Sted, hvor deres Hjem var, dengang den første Tilkaldelse skete. Men den, som efter Fardag begynder Tilkaldelse af Kvidmænd, skal tilkalde de Nabobønder, som i det nysbegyndte Aar skulle boe nærmest det Sted, fra hvis Nabolav han tilkalder Kvidmænd. Dersom en faaer Kundskab om Anledningen til en Sag, i hvilken han er Sagsøger, Søndag i Fardag [-Ugen] eller senere, kan han undlade at anlægge det Søgsmaal i den Sommer. Han kan da anlægge Sagen paa næste Althing, og er det en Sag, i hvilken der hjemme i Bøigden skulle tilkaldes Kvidmænd, skal han, dersom han har det i Sinde, have foretaget Stævningen og tilkaldt Kvidmænd i det seneste den Torsdag, naar 8 Uger ere forløbne af Sommeren. Enten skal man tilkalde alle de Nabobønder, som have boet paa vedkommende Gaarde indtil femte Fardag, eller ogsaa skulle de alle være dem, der boe der efter Fardag.
+I alle disse Sager, skal Sagsøgeren, ifald han har faaet Kundskab om Anledningen til samme, naar 4 Uger ere forløbne af Sommerhalvaaret eller tidligere, have foretaget Stævning, i det seneste den Onsdag, naar der Torsdagen næstefter ere forløbne 6 Uger af Sommeren; men Nabobønder skulle være tilkaldte til Kvidudsagn Løverdagen derefter i Sommerens 7de Uge. Men faaer Sagsøgeren senere Kundskab om Sagens Anledning, eller Begivenheden, der giver Anledningen til samme, indtræffer senere end som saa, men forinden den sidste Fardag, da kan Stævning gyldigen foretages, indtil i det seneste naar 7 Uger ere forløbne af Sommeren; men Nabobønder skulle være tilkaldte, naar 8 Uger ere forløbne af Sommeren. Men naar Modparten ogsaa tilkalder Kvidmænd, og den ene Part har tilkaldt Kvidmænd før Fardag, medens den anden vil tilkalde dem efter Fardag, skulle disse dog tilkalde de samme Kvidmænd [som hine]. Men have Kvidmændene forandret deres Hjem i denne Mellemtid, skulle de tilkaldes paa det Sted, hvor deres Hjem var, dengang den første Tilkaldelse skete. Men den, som efter Fardag begynder Tilkaldelse af Kvidmænd, skal tilkalde de Nabobønder, som i det nysbegyndte Aar skulle boe nærmest det Sted, fra hvis Nabolav han tilkalder Kvidmænd. Dersom en faaer Kundskab om Anledningen til en Sag, i hvilken han er Sagsøger, Søndag i Fardag [-Ugen] eller senere, kan han undlade at anlægge det Søgsmaal i den Sommer. Han kan da anlægge Sagen paa næste Althing, og er det en Sag, i hvilken der hjemme i Bøigden skulle tilkaldes Kvidmænd, skal han, dersom han har det i Sinde, have foretaget Stævningen og tilkaldt Kvidmænd i det seneste den Torsdag, naar 8 Uger ere forløbne af Sommeren. Enten skal man tilkalde alle de Nabobønder, som have boet paa vedkommende Gaarde indtil femte Fardag, eller ogsaa skulle de alle være dem, der boe der efter Fardag.
 I alle de Sager, hvis Anledning opstaaer senere end 8 Uger ere forløbne af Sommeren, og hvori Kvidmænds Tilkaldelse i Bøigden ikke skal finde Sted, saavelsom alle de Sager, hvori Kvidmænds Tilkaldelse i Bøigden skal finde Sted, men hvis Anledning opstaaer saa seent, at man ikke kan faae tilkaldt Kvidmænd, inden 8 Uger ere forløbne af Sommeren, skal Stævning foretages saa nær Althinget man vil, ifald Sagsøgeren ikke destomindre vil anlægge Sagen paa det næste Althing. Men dersom Tilkaldelse hjemme i Bøigden burde have fundet Sted, saafremt Sagens Anledning var stedfunden tidligere, da skal man paa Thinge [af de der tilstedeværende] tilkalde de 9 Bønder, der paa den Tid boe nærmest det Sted, fra hvis Omegn han skulde tilkalde, hvis han i den samme Sag havde tilkaldt Bønder i Bøigden.

@@ Linje 121: / Linje 121: @@
 <center>'''<span id="87">87.</span> (Om Lysning af Angreb og Saar)'''</center>
-Alle de Lov-Overtrædelser, som her ere blevne opregnede, Drab, Saar, Stød og Angreb af alle Slags, skulle lyses for 5 Nabobønder, som alle med Hensyn til Afstand fra Kamppladsen gyldigen vilde kunne være Medlemmer af en Nimandskvid, sammensat af de Kamppladsen nærmeste Bønder; Lysning skal foretages inden tredie Solemærke fra det Tidspunkt at regne, da de skiltes. Med Hensyn til alle de Angreb, som bestaae i Haandran, Jordskuf, Rusken eller Kværken, er det fastsat, at det er ikke nødvendigt at lyse dem, naar de forefalde ene og der ikke foregaaer flere Voldsgjerninger paa det Møde; men 9 Bønder, som boe nærmest Kamppladsen, skulle til Afgivelse af Kvidudsagn tilkaldes hjemmefra. Men ifald flere Voldsgjerninger forefalde der, skal Lysning foretages paa samme Maadesom ved andre Angreb, og medfører det da, at Vedkommende blive ufredhellige. Alle andre Angreb skal man lyse, dersom man agter at anlægge Sag om dem.
+Alle de Lov-Overtrædelser, som her ere blevne opregnede, Drab, Saar, Stød og Angreb af alle Slags, skulle lyses for 5 Nabobønder, som alle med Hensyn til Afstand fra Kamppladsen gyldigen vilde kunne være Medlemmer af en Nimandskvid, sammensat af de Kamppladsen nærmeste Bønder; Lysning skal foretages inden tredie Solemærke fra det Tidspunkt at regne, da de skiltes. Med Hensyn til alle de Angreb, som bestaae i Haandran, Jordskuf, Rusken eller Kværken, er det fastsat, at det er ikke nødvendigt at lyse dem, naar de forefalde ene og der ikke foregaaer flere Voldsgjerninger paa det Møde; men 9 Bønder, som boe nærmest Kamppladsen, skulle til Afgivelse af Kvidudsagn tilkaldes hjemmefra. Men ifald flere Voldsgjerninger forefalde der, skal Lysning foretages paa samme Maade som ved andre Angreb, og medfører det da, at Vedkommende blive ufredhellige. Alle andre Angreb skal man lyse, dersom man agter at anlægge Sag om dem.
 Dersom man ikke troer at vide med Bestemthed, hvem det var, som gjorde Angrebet, er det ret, at han, dersom han vil, lyser alle dem, som vare i Ledtog med den, der gjorde Angrebet, skyldige i samme. Dersom man har faaet eet Saar, skal man kun lyse een Mand skyldig deri; men har man faaet to Saar, da kan man lyse to Mænd skyldige deri, ligesom det ogsaa er ret, dersom han har faaet tre Saar, at han erklærer tre skyldige; men imod flere Mænd end tre kan Lysning ikke foretages, med den Virkning, at det hindrer deres Thingreise, om man end har faaet flere Saar end tre. Dersom man vil, kan man overdrage til en anden at lyse sit Saar eller sine Saar, hvis de ere flere end et. Det er fastsat, at dersom en saaret Mand ikke er istand til at lyse, og den, som han har givet Fuldmagt dertil, har gjort det paa en feilagtig Maade, kan han lyse anden Gang, og skal han derved forholde sig saaledes, at han i den første halve Maaned, efter at han er bleven rask, skal begynde sin Reise og være færdig med Lysningen inden tredie Solemærke fra det Tidspunkt at regne, da han begyndte samme; det samme gjælder, dersom han fra først af ikke har faaet nogen til at foretage Lysningen. Det er fastsat, at dersom nogen paa Grund af Saar har mistet sit Mæle, skal den Mand, om han er tilstede, foretage Lysningen, som, ifald den saarede var dræbt, vilde have været den rette Sagsøger i Drabssagen, og skal han forinden tilkalde Vidner paa, at den saarede ikke kan tale, eller at han ikke taler med fuld Forstand, dersom dette er Tilfældet. Men er han ikke der tilstede, da kan den foretage Lysningen, som vil. Det er fastsat, at dersom han kommer sig igjen, kan han vælge, om han vil lade denne Lysning gjælde eller lyse selv anden Gang og forholde sig da paa samme Maade, som forhen er sagt om det Tilfælde, naar man først har overdraget til en anden at foretage Lysning.

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
-<blockquote>'''Indhold:'''</blockquote>
+<blockquote>
-<div style="column-count:3;-moz-column-count:3;-webkit-column-count:3">
+'''Indhold:'''
 {| valign="top"
 |-
-|<ul><ol start="86">
+|valign="top"|<ul><ol start="86">
 <li>[[#86|(Om Angreb og Saar)]]
 <li>[[#87|(Om Lysning af Angreb og Saar)]]
@@ Linje 45: / Linje 47: @@
 <li>[[#94|Sögsmaalsberettigelse]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="95">
+|valign="top"|<ul><ol start="95">
 <li>[[#95|(Dersom en Qvinde bliver dræbt)]]
 <li>[[#96|(Om Gjældstrælle og Frigivne)]]
@@ Linje 56: / Linje 58: @@
 <li>[[#103|(Stævning i Anledning af Mord)]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="104">
+|valign="top"|<ul><ol start="104">
 <li>[[#104|(Om Stævning)]]
 <li>[[#105|(Om Thingreisende foretage Angreb)]]
@@ Linje 68: / Linje 70: @@
 </ol></ul>
 |}
-<blockquote>''Oversættelsen skelner mellem bogstaverne'' ö ''og'' ø '' — her anvendes dog alene formen'' ø.<br>''De i parentes anførte kapiteloverskrifter forekommer ikke i oversættelsen, men er — efter indholdet — tilføjet af [[Bruker:Jesper|jl]]''</blockquote>
+<blockquote>