Her begynder Gylfis Øjenforblindelse - Revisjonshistorikk

Knut på 3. apr. 2024 kl. 07:17

2024-04-03T07:17:55Z

Carsten på 27. mai 2020 kl. 06:21

2020-05-27T06:21:47Z

Carsten på 26. jul. 2019 kl. 05:20

2019-07-26T05:20:30Z

Carsten på 25. jul. 2019 kl. 20:56

2019-07-25T20:56:30Z

Carsten på 25. jul. 2019 kl. 14:54

2019-07-25T14:54:51Z

Carsten på 25. jul. 2019 kl. 10:31

2019-07-25T10:31:10Z

Vis endringer

Carsten på 25. jul. 2019 kl. 08:00

2019-07-25T08:00:50Z

Carsten på 25. jul. 2019 kl. 07:51

2019-07-25T07:51:49Z

Carsten på 24. jul. 2019 kl. 13:36

2019-07-24T13:36:47Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 12:41

2013-12-22T12:41:26Z

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Gylfaginning]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Her begynder Gylfis Øjenforblindelse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Gylfaginning]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Gylvaginning]]
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gylfis forblændelse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Utdrag ur den yngre Eddan]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gylfis forblændelse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Utdrag ur den yngre Eddan]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Tórs ferð til Útgarðaloka (úr Snorra eddu)]]
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Gylveginning og Skaldskabsmål]] !!  !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 06:21
Linje 16:		Linje 16:


		+	[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
		+	[[Fil:Gylfaginning Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/gylfaginning-snorre-sturluson-9788743010784\| <center>Finnur Jónsson: '''Gylfaginning''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
	<center><big>'''[[Den gamle nordiske gudelære]]'''</big>		<center><big>'''[[Den gamle nordiske gudelære]]'''</big>

@@ Linje 364: / Linje 364: @@
 </blockquote>
-Trek, Tredje, Tynd, Unn, Helblinde, Haar, Sand, Svipal, Sandgætter, Herteit, Hnikar, Bileyg, Baaleyg, Bølverk, Fjølnir, Grimnir, Glapsvinn, Fjølsvinn, Sidhat, Sidskæg, Sigfødr, Hnikud, Alfader, Atrid, Farmaty, Oske, Ome, Jævnhøj, Bivlinde, Gøndlir, Haarbard, Svidur, Svidrir, Jalk, Kjalar, Vidur, Tro, Ygg, Tund, Vakr, Skilving, Vaavud, Hroptaty, Gøt, Veraty. - Da sagde Gangtræt: Umaadelig mange Navne har I givet ham, paa min Tro maa det være en meget kyndig Mand, som véd fuld Besked om dette og som kan fortælle, hvilke Begivenheder der har ført til Tilblivelsen af hvert enkelt af disse Navne. - Da svarede Haar: Der skal megen Viden til at gøre fuldstændig Rede derfor; i al Korthed kan det siges dig, at de fleste Navne hidrører fra den Omstændighed, at saa mange forskellige Sprog der er til i Verden, paa saa mange Maader har Folkene ment at maatte ændre hans Navn efter deres Sprog for at paakalde ham og bede til ham; men atter andre af disse Navne beror paa forskellige Tildragelser fra hans Rejser, og derom haves Fortællinger, men du vil ikke kunne kaldes en kyndig Mand, hvis du ikke er i Stand til at fortælle om disse store Tidender.
+Teek, Tredje, Tynd, Unn, Helblinde, Haar, Sand, Svipal, Sandgætter, Herteit, Hnikar, Bileyg, Baaleyg, Bølverk, Fjølnir, Grimnir, Glapsvinn, Fjølsvinn, Sidhat, Sidskæg, Sigfødr, Hnikud, Alfader, Atrid, Farmaty, Oske, Ome, Jævnhøj, Bivlinde, Gøndlir, Haarbard, Svidur, Svidrir, Jalk, Kjalar, Vidur, Tro, Ygg, Tund, Vakr, Skilving, Vaavud, Hroptaty, Gøt, Veraty. - Da sagde Gangtræt: Umaadelig mange Navne har I givet ham, paa min Tro maa det være en meget kyndig Mand, som véd fuld Besked om dette og som kan fortælle, hvilke Begivenheder der har ført til Tilblivelsen af hvert enkelt af disse Navne. - Da svarede Haar: Der skal megen Viden til at gøre fuldstændig Rede derfor; i al Korthed kan det siges dig, at de fleste Navne hidrører fra den Omstændighed, at saa mange forskellige Sprog der er til i Verden, paa saa mange Maader har Folkene ment at maatte ændre hans Navn efter deres Sprog for at paakalde ham og bede til ham; men atter andre af disse Navne beror paa forskellige Tildragelser fra hans Rejser, og derom haves Fortællinger, men du vil ikke kunne kaldes en kyndig Mand, hvis du ikke er i Stand til at fortælle om disse store Tidender.
 '''20.''' Da sagde Gangtræt: Hvorledes hedder de andre Aser, og hvad skal de foretage sig, eller hvad har de udrettet til Berømmelse for sig? - Haar siger: Tor overgaar dem alle; han kaldes Asator og Agetor; han er stærkest af alle Guder og Mennesker. Hans Rige hedder Trudvange, hans Hal Bilskimir; i det Hus er der 540 [= 640] Rum; det er det største Hus, man kender; saaledes hedder det i Grimnismaal:

@@ Linje 250: / Linje 250: @@
 </blockquote>
-Askens tredje Rod staar i Himlen og under den Rod er den Brønd, som er højhellig og hedder Urdsbrønd; der er det Guderne har deres Domsted. Hver Dag rider Aserne derop over Bivrøst, der ogsaa kaldes Asbro. Asernes Heste hedder saaledes: Sleipner er den bedste, den tilhører Odin; den har otte Ben; den anden hedder Glad, den 3. Gyllir, den 4. Glen, den 5. Skeidbrimir, den 6. Sølvtop, den 7. Sinir, den 8. Gisl, den 9. Falhovnir, den 10. Guldtop, den 11. Letfete. Balders Hest blev brændt med ham. Tor gaar til Domstedet og vader over de Elve, der hedder:
+Askens tredje Rod staar i Himlen og under den Rod er den Brønd, som er højhellig og hedder Urdsbrønd; der er det Guderne har deres Domsted. Hver Dag rider Aserne derop over Bivrøst, der ogsaa kaldes Asbro. Asernes Heste hedder saaledes: Sleipnir er den bedste, den tilhører Odin; den har otte Ben; den anden hedder Glad, den 3. Gyllir, den 4. Glen, den 5. Skeidbrimir, den 6. Sølvtop, den 7. Sinir, den 8. Gisl, den 9. Falhovnir, den 10. Guldtop, den 11. Letfete. Balders Hest blev brændt med ham. Tor gaar til Domstedet og vader over de Elve, der hedder:
 <blockquote>

@@ Linje 564: / Linje 564: @@
 </blockquote>
-'''38.''' Da sagde Gangtræt: Hvilken Drik har Einherjerne, der forslaar lige saa godt som Maden, eller drikker man maaske Vand dér? - Da siger Haar: Det var da et mærkeligt Spørgsmaal. Tror du Alfader byder til sig Konger og Jarler eller andre Høvdinger for at give dem Vand at drikke? Der kommer min Tro mange til Valhal, som vilde mene, at en Vandslurk var dyrekøbt, hvis man. ikke der kunde vente en bedre Velkomst, efter først at have maattet taale Saar og Svie til Døden. Da kan jeg fortælle dig noget andet. En Ged ved Navn Hedrun staar oppe paa Valhal og æder Løvet af Grenene paa det meget berømte Træ Lærad, men af dens Yver udflyder der Mjød, saa meget som fylder en Kumme daglig. Der er saa meget, at alle Einherjer bliver fulddrukne. - Da sagde Gangtræt: Det er dem en meget fordelagtig Ged; det maa være et udmærket Træ, hvoraf den æder. - Da sagde Haar: Endnu mærkeligere er Hjorten Eiktyrnir, der staar paa Valhal og æder Grenenes Blade; af dens Horn drypper det saa stærkt, at der af Draaberne, der falder helt ned i Hvergelmir, opstaar Elve, der flyder derfra og som hedder: Sid, Vid, Søkin, Eikin, Sval, Gunntraa, Fjørm, Fimbultul, Gipul, Gapul, Gamul, Geirvimul - alle disse strømmer gennem Gudernes Egne; der er andre, der hedder: Tyn, Vin, Tall, Hall, Graadig, Gunntraa, Nyt, Nat, Nann, Hrann, Vina, Vegsvinn, Tjodnuma.
+'''38.''' Da sagde Gangtræt: Hvilken Drik har Einherjerne, der forslaar lige saa godt som Maden, eller drikker man maaske Vand dér? - Da siger Haar: Det var da et mærkeligt Spørgsmaal. Tror du Alfader byder til sig Konger og Jarler eller andre Høvdinger for at give dem Vand at drikke? Der kommer min Tro mange til Valhal, som vilde mene, at en Vandslurk var dyrekøbt, hvis man. ikke der kunde vente en bedre Velkomst, efter først at have maattet taale Saar og Svie til Døden. Da kan jeg fortælle dig noget andet. En Ged ved Navn Hedrun staar oppe paa Valhal og æder Løvet af Grenene paa det meget berømte Træ Lærad, men af dens Yver udflyder der Mjød, saa meget som fylder en Kumme daglig. Der er saa meget, at alle Einherjer bliver fulddrukne. - Da sagde Gangtræt: Det er dem en meget fordelagtig Ged; det maa være et udmærket Træ, hvoraf den æder. - Da sagde Haar: Endnu mærkeligere er Hjorten Eiktyrnir, der staar paa Valhal og æder Grenenes Blade; af dens Horn drypper det saa stærkt, at der af Draaberne, der falder helt ned i Hvergelmir, opstaar Elve, der flyder derfra og som hedder: Sid, Vid, Søkin, Eikin, Sval, Gunntraa, Fjørm, Fimbultul, Gipul, Gapul, Gamul, Geirvimul - alle disse strømmer gennem Gudernes Egne; der er andre, der hedder: Tyn, Vin, Tall, Hall, Graad, Gunntraa, Nyt, Nat, Nann, Hrann, Vina, Vegsvinn, Tjodnuma.
 '''39.''' Da sagde Gangtræt: Det er underlige Tidender du der fortæller. Valhal maa være et overmaade stort Hus; der maa ofte være Trængsel ved Dørene dér. - Da svarede Haar: Hvorfor spørger du ikke hellere om, hvor mange Døre der er paa Hallen og hvor store de er. Naar du hører det, vil du sige, at det vilde være mærkeligt, hvis ikke enhver, som vil, kan komme ud og ind. Og sandt at sige er det ikke vanskeligere at faa Plads derinde end at komme ind. Her kan du høre, hvad der staar i Grimnismaal:

@@ Linje 156: / Linje 156: @@
 . I Øst bor den gamle
 <br>i Jærnveden,
-<br>og feder der
+<br>og føder der
 <br>Ulveyngel;
 <br>af dem alle

@@ Linje 145: / Linje 145: @@
 </blockquote>
-'''8.''' Da sagde Gangtræt: Meget havde de, forekommer det mig, udrettet, da Jorden og Himlen var skabt, Solen og Himmellegemerne stedfæstede, og der var skelnet mellem Dag og Nat. Men hvorfra kom de Mennesker, der befolkede Verden? - Da svarede Høj: Da Bors-Sønnerne gik langs Strandbredden, fandt de to Træer; dem tog de op og dannede deraf Mennesker; den første gav dem Aande og Liv, den anden Forstand og Bevægelse, den tredje Aasyn, Mæle, Hørelse og Syn; de gav dem Klæder og Navne: Manden kom til at hedde Ask, Konen Embla; fra dem stammer den Menneskeslægt, hvem det blev forundt at bo indenfor Midgaard. Dernæst gjorde Bors-Sønnerne sig en Borg midt i Verden, som kaldes Asgaard; det Sted kalder man [eller: Menneskene] Troja. Der tog Guderne og deres Slægter Bo, og derefter skete der mange Tidender og Forandringer baade paa Jorden og i Luften. Der er et Sted, der hedder Hlidskjalf; hvergang Alfader sætter sig, der i Højsædet, ser han over alle Verdner og enhver Mands Forehavende, og han forstaar alt, hvad han ser. Hans Hustru hed Frigg Fjørgvinsdatter, og fra dem stammer den Slægt, som vi kalder Asaslægt og som har bebygget det gamle Asgaard og de dertil hørende Riger, og det er en Gudeslægt. Derfor kan han rettelig kaldes Alfader, fordi han er Fader til alle Guder og Mennesker og alt det, som af ham og ved hans Kraft blev fuldbyrdet. Jorden var hans Datter og hans Hustru; med hende fik han den første Søn; det er Asator; han besad Kraft og Styrke, hvormed han overvinder alle levende Væsner.
+'''8.''' Da sagde Gangtræt: Meget havde de, forekommer det mig, udrettet, da Jorden og Himlen var skabt, Solen og Himmellegemerne stedfæstede, og der var skelnet mellem Dag og Nat. Men hvorfra kom de Mennesker, der befolkede Verden? - Da svarede Høj: Da Bors-Sønnerne gik langs Strandbredden, fandt de to Træer; dem tog de op og dannede deraf Mennesker; den første gav dem Aande og Liv, den anden Forstand og Bevægelse, den tredje Aasyn, Mæle, Hørelse og Syn; de gav dem Klæder og Navne: Manden kom til at hedde Ask, Konen Embla; fra dem stammer den Menneskeslægt, hvem det blev forundt at bo indenfor Midgaard. Dernæst gjorde Bors-Sønnerne sig en Borg midt i Verden, som kaldes Asgaard; det Sted kalder man [eller: Menneskene] Troja. Der tog Guderne og deres Slægter Bo, og derefter skete der mange Tidender og Forandringer baade paa Jorden og i Luften. Der er et Sted, der hedder Hlidskjalf; hvergang Alfader sætter sig der i Højsædet, ser han over alle Verdner og enhver Mands Forehavende, og han forstaar alt, hvad han ser. Hans Hustru hed Frigg Fjørgvinsdatter, og fra dem stammer den Slægt, som vi kalder Asaslægt og som har bebygget det gamle Asgaard og de dertil hørende Riger, og det er en Gudeslægt. Derfor kan han rettelig kaldes Alfader, fordi han er Fader til alle Guder og Mennesker og alt det, som af ham og ved hans Kraft blev fuldbyrdet. Jorden var hans Datter og hans Hustru; med hende fik han den første Søn; det er Asator; han besad Kraft og Styrke, hvormed han overvinder alle levende Væsner.
 '''9.''' Nørve - eller Narve - hed en Jætte, der boede i Jøtunheim; han havde en Datter, der hed Nat; hun var sort og mørkladen som hendes Slægt var. Hun var gift med den Mand, der hed Naglfare; deres Søn hed Ød. Derpaa blev hun gift med en, som hed Aanar. Deres Datter hed Jord. Til sidst ægtedes hun af Delling, der var af Asaslægt; deres Søn var Dag; han var lys og skinnende som hans Fader. Da tog Alfader Nat og hendes Søn Dag og gav dem to Heste og to Kærrer og sendte dem op paa Himlen for, i Løbet af et Døgn at køre rundt omkring Jorden. Nat kører foran med den Hest, som kaldes Rimfakse; hver Morgen bedugger den Jorden med Skumdraaberne fra dens Bidsel. Den Hest, som tilhører Dag, hedder Skinfakse; af dens Manke oplyses hele Luften og Jorden.

@@ Linje 102: / Linje 102: @@
 </blockquote>
-Da sagde Gangtræt: Hvorledes opstod deraf Slægter og hvor kunde det ske, at flere "Mennesker" blev til af ham; eller tror I maaske paa, at han, som du nu fortalte om, er en Gud ? - Da svarede Jævnhøj: Paa ingen Maade mener vi, at han er en Gud; han var ond og alle hans Slægtninge ligeledes; vi kalder dem Rimturser. Men det fortælles, at da han sov, kom han til at svede, og da voksede der frem under hans venstre Arm en "Mand" og en "Kvinde", og det ene Ben avlede en Søn med det andet, og deraf opstod der Slægter; det er Rimturserne. Den gamle Rimturs, det er ham, vi kalder Ymir.
+Da sagde Gangtræt: Hvorledes opstod deraf Slægter og hvor kunde det ske, at flere "Mennesker" blev til af ham; eller tror I maaske paa, at han, som du nu fortalte om, er en Gud? - Da svarede Jævnhøj: Paa ingen Maade mener vi, at han er en Gud; han var ond og alle hans Slægtninge ligeledes; vi kalder dem Rimturser. Men det fortælles, at da han sov, kom han til at svede, og da voksede der frem under hans venstre Arm en "Mand" og en "Kvinde", og det ene Ben avlede en Søn med det andet, og deraf opstod der Slægter; det er Rimturserne. Den gamle Rimturs, det er ham, vi kalder Ymir.
 '''5.''' Da sagde Gangtræt: Hvor boede Ymir og hvoraf levede han? - Høj svarede: Da Rimen smeltede, opstod dernæst deraf den Ko, som hedder Ødumla; fra dens Yver strømmede fire Mælkefloder og den gav Ymir Næring. - Da sagde Gangtræt: Men hvoraf levede Koen? - Høj siger: Den slikkede de Rimstene, som var salte; den første Dag, den slikkede dem, kom der om Aftenen et Menneskes Haar ud af Stenen, den næste Dag et Menneskehoved; den tredje Dag var det blevet til et helt Menneske; han kaldtes Bure; han var smuk af Udseende, stor og kraftig; han fik den Søn som hed Borr. Denne ægtede den Kvinde, der hed Bestla, en Datter af Jætten Böltorn; de fik tre Sønner, hvoraf den første hed Odin, den anden Vilje, den tredje Ve. Og det er min Tro, at denne Odin og hans Brødre styrer Himmel og Jord; vi holder for, at det er hans Navn. Saaledes hedder den største og berømteste Mand, vi kender, og saaledes kan I ogsaa benævne ham.
-'''6.''' Da sagde Gangtræt: Hvorledes gik det med deres Enighed, og hvem var de mægtigste ? - Da svarede Høj: Bors-Sønnerne dræbte Jætten Ymir. Men da han blev slaaet ihjel, strømmede der saa meget Blod ud af hans Saar, at deri druknede de Rimtursernes hele Slægt, med Undtagelse af een, der undslap med sin Husstand. Ham kalder Jætterne Bergelmir; han besteg sin "Lur" og ligeledes hans Kone, og de frelstes der; fra dem stammer [nye] Rimturse-Slægter; saaledes fortælles her:
+'''6.''' Da sagde Gangtræt: Hvorledes gik det med deres Enighed, og hvem var de mægtigste? - Da svarede Høj: Bors-Sønnerne dræbte Jætten Ymir. Men da han blev slaaet ihjel, strømmede der saa meget Blod ud af hans Saar, at deri druknede de Rimtursernes hele Slægt, med Undtagelse af een, der undslap med sin Husstand. Ham kalder Jætterne Bergelmir; han besteg sin "Lur" og ligeledes hans Kone, og de frelstes der; fra dem stammer [nye] Rimturse-Slægter; saaledes fortælles her:
 <blockquote>
@@ Linje 237: / Linje 237: @@
 </blockquote>
-'''14.''' Da sagde Gangtræt: Hvor er Gudernes Hovedsted eller Helligdom? - Haar svarede: Ved Ygdrasils-Asken. Dér skal Guderne hver Dag holde deres Domsting. - Da sagde Gangtræt: Hvad er der at fortælle om det Sted ? - Da sagde Jævnhøj: Asken er det største og bedste af alle Træer; dens Grene udbreder sig ud over hele Verden og rager op over Himlen. Tre Rødder opretholder Træet; de staar overmaade langt fra hinanden; en af dem er hos Aserne, den anden hos Rimturserne, hvor Ginnungegab var i gamle Dage, men den tredje staar over Niflheim, og under den er Hvergelmir, og Nidhug gnaver Roden forneden. Men under den Rod, der gaar til Rimturserne, er Mimirsbrønd, hvori der er Visdom og Mandevid; han hedder Mimir, som ejer den Brønd; han er fuld af Kundskaber, fordi han drikker Vand af Brønden med Hornet Gjallarhorn. Derhen kom Alfader og bad om en Drik af Brønden, men han fik den ikke, før han gav sit Øje i Pant; saaledes hedder det i Vølvens Spaadom:
+'''14.''' Da sagde Gangtræt: Hvor er Gudernes Hovedsted eller Helligdom? - Haar svarede: Ved Ygdrasils-Asken. Dér skal Guderne hver Dag holde deres Domsting. - Da sagde Gangtræt: Hvad er der at fortælle om det Sted? - Da sagde Jævnhøj: Asken er det største og bedste af alle Træer; dens Grene udbreder sig ud over hele Verden og rager op over Himlen. Tre Rødder opretholder Træet; de staar overmaade langt fra hinanden; en af dem er hos Aserne, den anden hos Rimturserne, hvor Ginnungegab var i gamle Dage, men den tredje staar over Niflheim, og under den er Hvergelmir, og Nidhug gnaver Roden forneden. Men under den Rod, der gaar til Rimturserne, er Mimirsbrønd, hvori der er Visdom og Mandevid; han hedder Mimir, som ejer den Brønd; han er fuld af Kundskaber, fordi han drikker Vand af Brønden med Hornet Gjallarhorn. Derhen kom Alfader og bad om en Drik af Brønden, men han fik den ikke, før han gav sit Øje i Pant; saaledes hedder det i Vølvens Spaadom:
 <blockquote>