Carsten: Hillelilles Sorg - Axel Olrik

2014-08-31T11:03:30Z

Hillelilles Sorg - Axel Olrik

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hillelilles Sorg]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Kvinde.jpg|thumb|350px|<center>'''Ung kvinde''' <br> ''middelaldermotiv''</center>]]

<center>'''[[Dansk folkedigtning]]'''<br>

'''Kæmpe- og Trylleviser'''<br><big><big>'''15. Hillelilles Sorg'''</big></big>.<ref>Indl. S. 75; DgF. II Bd. Nr. 83. </ref>

'''[[Danske Folkeviser i Udvalg]]'''<br>Ved [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]] og [[Ida Falbe-Hansen biografi|Ida Falbe-Hansen]]
</center>

::1. I Bure sidder hun Hille,
::— min Sorg ved ingen uden Gud —
::hun syr sin Søm saa vilde<ref>1 vilde, vrangt, forkert. </ref>.
::''Og den lever aldrig til, jeg maa forklage min Sorg.''

::2. Det syed hun med Silke,
::som hun med Guld skulde virke.

::3. Og det syed hun med Gulde<ref>3 med Gulde, med Guld (gl. Hensynsform).</ref>,
::som hun med Silke skulde.

::4. Der gik Bud for Dronningen ind:
::„Saa ilde syr Hillelil Sømmen sin.“

::5. Dronningen svøber sig Hoved i Skind,
::saa gaar hun i Loft for Hillelil ind.

::6. „Hør du det, Hillelille:
::hvi syr du dine Sømme saa vilde?

::7. Ligesaa syr du dine Sømme
::som den, sin Glæde monne glemme.“

::8. „Min naadige Frue, sidder hos mig:
::al min Sorrig jeg siger for dig.

::9. Min Fader havde en Kongevold<ref>9 Kongevold, Kongevælde, Kongerige.</ref>,
::min Moder hun var en Dronning bold.

::10. Min Fader lod mig saa herlig sømme<ref>10 sømme, ære. </ref>:
::tolv Riddere skulde mig vogte og gemme.

::11. Siden lod jeg mig lokke:
::en Ridder ud af den Flokke.<ref>11 sidste Sætning er ufuldstændig: [det var] en Ridder af Flokken [der lokkede mig]. </ref>

::12. Han hed Hertug Hildebrand,
::Kongens Søn af Engeland.

::13. Saa lagde vi Guld paa Gangere to,
::den tredje red han og jeg selver paa.

::14. Saa kom vi om Kvælde,
::der som vi lyste at dvæle.

::15. Om Natten kom der Slag paa Dør,
::mine syv Brødre var der for<ref>15 var der for, var der udenfor. </ref>.

::16. Hildebrand klapped mig ved hviden Kind:
::„Nævner ikke mit Navn, Allerkæreste min<ref>16 „Du nævn ikke mit Navn“. Kæmper, der havde en særlig Bersærksstyrke, mistede den, naar de blev tiltalte med Navn (se. Indl. S. 75). </ref>!

::17. I–naar du ser mig bløde,
::du nævn mig ikke til Døde<ref>17 til Døde, saaledes at det bliver min Død. </ref>.“

::18. Hildebrand ud ad Døren løb,
::sit gode Sværd han for sig skød.

::19. Han hug i den første Flok
::mine syv Brødre med gule Lok.

::20. Han hug i den anden Skare
::mine elleve Svogre og min Fader.

::21. „Stiller eder<ref>21 stiller, standser. </ref>, stiller eder, Hildebrand!
::I stiller eder i Vorherres Navn!

::22. I lade min yngste Broder leve,
::han kan min Moder de Tidender føre!“

::23. Næppe var de Ord udtalt:
::med atten Saar han til Jorden faldt.

::24. Min Broder tog mig ved hviden Haand,
::saa bandt han mig med sit Sadelbaand.

::25. Han tog mig i gule Lok,
::han bandt mig ved sin Sadelknap.

::26. Aldrig var der saa dyb en Dam,
::min Broders Hest jo over svam.

::27. Aldrig var der saa liden en Rod,
::den stod jo i Blodet af min Fod.

::28. Der han kom til Borgeled,
::min sorrigfuld Moder hun stod derved.

::29. Min Broder vilde mig kvæle<ref>29 Broderen vilde „kvæle“ hende (ɔ: pine, pine ihjel); Moderen, der allerede i forrige Vers er betegnet som den mildere, faar det ændret til, at de sælger hende som Trælkvinde. — Tidlig i Middelalderen var det Ret, at Faderen kunde straffe den Datter, som indlod sig i et Kærlighedsforhold uden hans Vilje, ved at sælge hende som Trælkvinde. Denne Skik forsvandt i 12te Aarh. under den kristne Kirkes stigende Indfydelse; og paa Visedigterens Tid har den næppe været kendt uden som Fortidsminde.</ref>,
::min Moder vilde mig sælge.

::30. De solgte mig for en Klokke,
::den hænger i Marri Kirke.

::31. Den første Lyd, der Klokken fik,
::min Moders Hjærte sønder gik.“

::32. Før hun fik udsagt sin Angst og Harm,
::da sad hun død i Dronningens Arm.

::33. Før hun fik udsagt sin Sorrig og Kvide,
::— min Sorg ved ingen uden Gud —
::da laa hun død ved Dronningens Side.
::''Og den lever aldrig til, jeg maa forklage min Sorg.''

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Axel Olrik]]
[[Kategori:Ida Falbe-Hansen]]

Hillelilles Sorg - Revisjonshistorikk

Carsten: Hillelilles Sorg - Axel Olrik