Hnappadals syssel (K.Kålund) - Revisjonshistorikk

Carsten på 18. feb. 2014 kl. 17:23

2014-02-18T17:23:51Z

Carsten på 19. jan. 2014 kl. 17:28

2014-01-19T17:28:22Z

Jesper på 19. jan. 2014 kl. 16:51

2014-01-19T16:51:21Z

Carsten på 19. jan. 2014 kl. 16:15

2014-01-19T16:15:52Z

Carsten på 19. jan. 2014 kl. 07:32

2014-01-19T07:32:45Z

Carsten på 19. jan. 2014 kl. 06:29

2014-01-19T06:29:22Z

Carsten: Hnappadals syssel (K.Kålund)

2014-01-19T06:24:59Z

Hnappadals syssel (K.Kålund)

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2014 kl. 17:23
Linje 62:		Linje 62:
	<br><br>		<br><br>
	<center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center>		<center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center>
		+
		+
		+	Se '''[[Tillæg og rettelser (K.Kålund)\|Tillæg og rettelser]]'''
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. jan. 2014 kl. 17:28
Linje 41:		Linje 41:


−	Mellem Kaldå og hreppens vestgrænse, den fra nord til syd strømmende '''Havfjardarå''' (''Haffjarðará''), strækker sig den større del af Kolbénstadshrepp, til dels opfyldt af hraun, der strækker sig fra Kaldåos' nordlige bred og videre op efter; det sydligste og største er ''Eldborgarhraun'', sagaernes '''Borgarhraun''', der nord efter fortsættes af flere mindre. Eldborgarhraun tager navn efter ''Eldborg'' (ɔ: ildborgen), et ualmindelig regelmæssigt og smukt-formet krater, der står temlig sydlig i hraunet, — at se til som en på tværs overskåren kegle kronet med en svagt takket krans; borgens indre skal være en regelmæssig formet skål, der sænker sig helt ned til kraterfodens grund <ref>I modsætning til Eldborg er Barnaborgarhraunets "borg" kun en uanseiig langagtig banke. I de til Eldborgarhraunet stødende lavastrækninger ses forskellige kratere, interessante ved de overgange de frembyde: fra regelmæssig-kegleformede kratere, ujævnt overskårne kegler, højder med indsænkning — til blot og bar vulkanske slaggedynger.</ref>. — Om Borgarhranns oprindelse fortæller Ldn. (s. 78), at fra en hinsides Havfjardarå liggende gård så en aften en gammel mand (der som dreng havde taget land her) en uvætte ro ind i Kaldåos og gå op til en gård ''Hrip'' (í Hripi), hvor han gravede i malkepladsindgangen; om natten fandt så et vulkansk udbrud sted, hvorved Borgarhraun dannedes, — og hvor gården var, stod derefter borgen. — Landet mellem Kaldå og Hitå (ɔ: Hitarå) samt Knappadalen udgjorde, som det i Ldn. (s. 75) fremhæves, den vestligste del af Skallagrims landnam. Så langt må altså i det mindste Borgefjordsherredet antages at have strakt sig imod vest. Om Skallagrim siges der jo nemlig i Ldn. (s. 57), at han efter at være landet i Borgefjord undersøgte hele herredet og derpå tog land vest fra Selalon — og op i herredet til Borgarhraun (der dog i følge Ldn.s egen beretning da endnu ikke kan have været til) — og syd på helt til Havnarfjældene: hele herredet så vidt som det bestemtes ved de til havet søgende vandløb. I Eg. (s. 57) angives med lidt forskel i udtrykket samme udstrækning for Skallagrims landnam: han tog alle Myrerne ud til Selalon og op i landet indtil Borgarhraun, samt syd på til Havnarfjældene, hele den landstrækning, der bestemtes ved de til havet søgende vandløb. — På dette sidste sted angives desuden udtrykkelig ''Myrerne'' at strække sig lige til Selalon og Borgarhraun. Dette stemmer også med, at i BH. (s. 63, i visen) siges Tord på Hitarnæs at bo på Myrerne, ligesom også Grette (Grt. s. 137, i visen) bruger udtrykket Mýrar om Kolbénstads hrepp. — Denne hrepp må således utvivlsomt helt eller i det væsenlige være regnet til det gamle Borgefjordsherred, men der mangler end ikke antydning af, at navnet Borgefjord bruges i endnu mere udstrakt forstand, således Ldn. s. 77 tillige indbefattende i det hele landet syd for de fjældheder, der strække sig oven for Hnappadals syssel.	+	[[Fil:Eldborg (clm).jpg\|thumb\|600px\|right\|<center>'''Eldborg''' - (''Carsten Lyngdrup Madsen,'' 2001)</center>]]Mellem Kaldå og hreppens vestgrænse, den fra nord til syd strømmende '''Havfjardarå''' (''Haffjarðará''), strækker sig den større del af Kolbénstadshrepp, til dels opfyldt af hraun, der strækker sig fra Kaldåos' nordlige bred og videre op efter; det sydligste og største er ''Eldborgarhraun'', sagaernes '''Borgarhraun''', der nord efter fortsættes af flere mindre. Eldborgarhraun tager navn efter ''Eldborg'' (ɔ: ildborgen), et ualmindelig regelmæssigt og smukt-formet krater, der står temlig sydlig i hraunet, — at se til som en på tværs overskåren kegle kronet med en svagt takket krans; borgens indre skal være en regelmæssig formet skål, der sænker sig helt ned til kraterfodens grund <ref>I modsætning til Eldborg er Barnaborgarhraunets "borg" kun en uanseiig langagtig banke. I de til Eldborgarhraunet stødende lavastrækninger ses forskellige kratere, interessante ved de overgange de frembyde: fra regelmæssig-kegleformede kratere, ujævnt overskårne kegler, højder med indsænkning — til blot og bar vulkanske slaggedynger.</ref>. — Om Borgarhranns oprindelse fortæller Ldn. (s. 78), at fra en hinsides Havfjardarå liggende gård så en aften en gammel mand (der som dreng havde taget land her) en uvætte ro ind i Kaldåos og gå op til en gård ''Hrip'' (í Hripi), hvor han gravede i malkepladsindgangen; om natten fandt så et vulkansk udbrud sted, hvorved Borgarhraun dannedes, — og hvor gården var, stod derefter borgen. — Landet mellem Kaldå og Hitå (ɔ: Hitarå) samt Knappadalen udgjorde, som det i Ldn. (s. 75) fremhæves, den vestligste del af Skallagrims landnam. Så langt må altså i det mindste Borgefjordsherredet antages at have strakt sig imod vest. Om Skallagrim siges der jo nemlig i Ldn. (s. 57), at han efter at være landet i Borgefjord undersøgte hele herredet og derpå tog land vest fra Selalon — og op i herredet til Borgarhraun (der dog i følge Ldn.s egen beretning da endnu ikke kan have været til) — og syd på helt til Havnarfjældene: hele herredet så vidt som det bestemtes ved de til havet søgende vandløb. I Eg. (s. 57) angives med lidt forskel i udtrykket samme udstrækning for Skallagrims landnam: han tog alle Myrerne ud til Selalon og op i landet indtil Borgarhraun, samt syd på til Havnarfjældene, hele den landstrækning, der bestemtes ved de til havet søgende vandløb. — På dette sidste sted angives desuden udtrykkelig ''Myrerne'' at strække sig lige til Selalon og Borgarhraun. Dette stemmer også med, at i BH. (s. 63, i visen) siges Tord på Hitarnæs at bo på Myrerne, ligesom også Grette (Grt. s. 137, i visen) bruger udtrykket Mýrar om Kolbénstads hrepp. — Denne hrepp må således utvivlsomt helt eller i det væsenlige være regnet til det gamle Borgefjordsherred, men der mangler end ikke antydning af, at navnet Borgefjord bruges i endnu mere udstrakt forstand, således Ldn. s. 77 tillige indbefattende i det hele landet syd for de fjældheder, der strække sig oven for Hnappadals syssel.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. jan. 2014 kl. 16:51
Linje 32:		Linje 32:


−	Neden for Vellir skyder som før nævnt ''Grettesbælet'' sig frem mod Hitarå fra Fagreskovsfjæld og danner således på denne side åen dalens sydlige begrænsning. Denne pyramideformede højst karakteristiske fjældknude bærer navn efter Grette; BH. (s. 38) fortæller, at Grette opholdt sig en vinter i Grettesbæle; Grt. (s. 132) beretter udførligere, hvorledes Grette efter Bjørn Hitdælekæmpes råd tog ophold i denne del af Fagreskovsfjældet og havde sit tilhold her i tre år, i hvilken anledning sagaen giver en udførlig beskrivelse af dette fjæld. Det er sortagtigt, stejlt, endende med en skarptakket spids og ved en dyb indsænkning adskilt fra den øvrige ~~fjældmaase~~. Mod øst falder fjældet som omtalt stejlt af mod Hitarå; straks neden for fjældets sydspids er et af hovedvadene over åen, og derfra fører vejen videre mod vest langs Fagreskovsfjældet. Sydvestsiden af fjældet Grettesbæle frembyder en stejl skråning bedækket med et tyndt stenskred, hvorigennem klippen idelig stikker frem; højere oppe trænger fjældknuder og skarpe hylder og afsatser sig endnu tydeligere frem; allerøverst er en skarp kam. I dennes øverste rand bliver man en lille åbning vár, tilsyneladende ikke større end en specie, men højden eller gennemsnittet af denne kan vel i virkeligheden være omtrent en mandshøjde. Dette hul skal have været Grettes opholdsted, hvorfra han kunde iagttage alt hvad der gik for sig på det neden under liggende flade land; i følge Grt. gjorde han det beboeligt ved at tjælde for hullet med vadmel — gråt af farve, for at forandringen ikke skulde ses nede fra vejen. Opstigningen til hullet må dog være forbunden med så stort besvær, at det alene af den grund kunde synes tvivlsomt, om stedet nogensinde havde været benyttet til varigt opholdssted for mennesker; men desuden skal den gennemborede tinde være så smal, at der, i det mindste som den nu er, ikke kan være tale om at indrette sig et leje i det derved fremkomne hul. Hvis Grette havde haft bolig udelukkende i dette hul, vilde det endvidere være besynderligt, at hele fjældet skulde have fået navn af Grettesbæle (ɔ: Grettestilholdet). — På en sandflade under fjældet nær ved vejen står en stor sten eller klippeblok, den er det i Grt. (s. 135) nævnte '''Gretteshav''' (''Grettishaf''), hvor Grette begyndte kampen med den storpralende Gisle Torstenssøn og dennes ledsagere. Vest for Grettesbæle falder Fagreskovsfjældet lodret af mod lavlandet, og her ligger under fjældet, tæt op til hinanden, to gårde af navnet ''Skógar'' (Syðri-og Ytri-). Tidligere har disse utvivlsomt tilsammen udgjort én ejendom, der under navnet '''Fagraskógar''' omtales i Grt. (s 138—39); i BH. (s. 46) nævnes ''Fagraskog'' i enkelttal (der holdtes en hestekamp »hjá Fagraskógi«), vistnok også brugt om gården, snarere end om skoven, hvem både fjældet og gården skyldte deres navn; af bemældte skov er nu intet spor <ref>I følge sognebeskr. var der tidligere tre Skóga-gårde, i det den nuværende gård Moldbrekka hed Syðatu-Skógur og de to andre da betegnedes ved tillæggene Mið- og Yztu-. I A. M. nævnes gården Moldbrekka med sit nuværende navn og desuden forekommer gårdene Syðri Skógar og Ytri Skógar, men den første af disse to kaldtes også, siges der, Mið-Skógar, den anden Litlu Skógar, og der fremhæves, at disse to utvivlsomt oprindelig har været én jord.</ref>.	+	Neden for Vellir skyder som før nævnt ''Grettesbælet'' sig frem mod Hitarå fra Fagreskovsfjæld og danner således på denne side åen dalens sydlige begrænsning. Denne pyramideformede højst karakteristiske fjældknude bærer navn efter Grette; BH. (s. 38) fortæller, at Grette opholdt sig en vinter i Grettesbæle; Grt. (s. 132) beretter udførligere, hvorledes Grette efter Bjørn Hitdælekæmpes råd tog ophold i denne del af Fagreskovsfjældet og havde sit tilhold her i tre år, i hvilken anledning sagaen giver en udførlig beskrivelse af dette fjæld. Det er sortagtigt, stejlt, endende med en skarptakket spids og ved en dyb indsænkning adskilt fra den øvrige fjældmasse. Mod øst falder fjældet som omtalt stejlt af mod Hitarå; straks neden for fjældets sydspids er et af hovedvadene over åen, og derfra fører vejen videre mod vest langs Fagreskovsfjældet. Sydvestsiden af fjældet Grettesbæle frembyder en stejl skråning bedækket med et tyndt stenskred, hvorigennem klippen idelig stikker frem; højere oppe trænger fjældknuder og skarpe hylder og afsatser sig endnu tydeligere frem; allerøverst er en skarp kam. I dennes øverste rand bliver man en lille åbning vár, tilsyneladende ikke større end en specie, men højden eller gennemsnittet af denne kan vel i virkeligheden være omtrent en mandshøjde. Dette hul skal have været Grettes opholdsted, hvorfra han kunde iagttage alt hvad der gik for sig på det neden under liggende flade land; i følge Grt. gjorde han det beboeligt ved at tjælde for hullet med vadmel — gråt af farve, for at forandringen ikke skulde ses nede fra vejen. Opstigningen til hullet må dog være forbunden med så stort besvær, at det alene af den grund kunde synes tvivlsomt, om stedet nogensinde havde været benyttet til varigt opholdssted for mennesker; men desuden skal den gennemborede tinde være så smal, at der, i det mindste som den nu er, ikke kan være tale om at indrette sig et leje i det derved fremkomne hul. Hvis Grette havde haft bolig udelukkende i dette hul, vilde det endvidere være besynderligt, at hele fjældet skulde have fået navn af Grettesbæle (ɔ: Grettestilholdet). — På en sandflade under fjældet nær ved vejen står en stor sten eller klippeblok, den er det i Grt. (s. 135) nævnte '''Gretteshav''' (''Grettishaf''), hvor Grette begyndte kampen med den storpralende Gisle Torstenssøn og dennes ledsagere. Vest for Grettesbæle falder Fagreskovsfjældet lodret af mod lavlandet, og her ligger under fjældet, tæt op til hinanden, to gårde af navnet ''Skógar'' (Syðri-og Ytri-). Tidligere har disse utvivlsomt tilsammen udgjort én ejendom, der under navnet '''Fagraskógar''' omtales i Grt. (s 138—39); i BH. (s. 46) nævnes ''Fagraskog'' i enkelttal (der holdtes en hestekamp »hjá Fagraskógi«), vistnok også brugt om gården, snarere end om skoven, hvem både fjældet og gården skyldte deres navn; af bemældte skov er nu intet spor <ref>I følge sognebeskr. var der tidligere tre Skóga-gårde, i det den nuværende gård Moldbrekka hed Syðatu-Skógur og de to andre da betegnedes ved tillæggene Mið- og Yztu-. I A. M. nævnes gården Moldbrekka med sit nuværende navn og desuden forekommer gårdene Syðri Skógar og Ytri Skógar, men den første af disse to kaldtes også, siges der, Mið-Skógar, den anden Litlu Skógar, og der fremhæves, at disse to utvivlsomt oprindelig har været én jord.</ref>.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[Fil:Hnappadals sýsla.jpg|thumb|400px|<center>'''Hnappadals syssel'''<br><FONT COLOR=49727E><small>Hnappadals sýsla er i dag lagt sammen med Snæfellsnes sýsla</small></FONT COLOR=49727E><br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]
+[[Fil:Hnappadals sýsla.jpg|thumb|400px|<center>'''Hnappadals syssel'''<br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]
 <center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island |'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
-<big><big>'''Hnappadals syssel'''</big> <br>(Hnappadals sýsla)</big><br><small>[Indbyggerantal c. 650]</small></center>
+<big><big>'''Hnappadals syssel'''</big> <br>(Hnappadals sýsla)</big><br><small>[Indbyggerantal c. 650]</small>
-<FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred>
+<FONT COLOR=49727E>(Hnappadals syssel er i dag lagt sammen med Snæfellsnes syssel)</FONT COLOR=49727E></center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. jan. 2014 kl. 07:32
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Hnappadals sýsla.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Hnappadals syssel'''<br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]	+	[[Fil:Hnappadals sýsla.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Hnappadals syssel'''<br><FONT COLOR=49727E><small>Hnappadals sýsla er i dag lagt sammen med Snæfellsnes sýsla</small></FONT COLOR=49727E><br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]
	<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island \|'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]		<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island \|'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. jan. 2014 kl. 06:29
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:~~Snæf.~~ sýsla.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Hnappadals ~~og Snefjældsnæs sysler~~'''<br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]	+	[[Fil:Hnappadals sýsla.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Hnappadals syssel'''<br>Detaljeret kort på dette link: [http://atlas.lmi.is/kortasja/ <FONT COLOR=blue>Landmælingar Íslands</FONT COLOR=blue>] </center>]]
	<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island \|'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]		<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island \|'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]