http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Hunavatns_syssel_%28K.K%C3%A5lund%29Hunavatns syssel (K.Kålund) - Revisjonshistorikk2026-04-18T09:59:14ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=32475&oldid=prevCarsten på 10. jul. 2015 kl. 19:402015-07-10T19:40:23Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 10. jul. 2015 kl. 19:40</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l274" >Linje 274:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 274:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Nord for Spåkonefellsborg fører et skard (Brandaskarð) op til en nu ''ubebot dal'' (Hrafndalr), der strækker sig nord på mellem fjældene. I følge sagnet skal her ''fordum'', <del class="diffchange diffchange-inline">for </del>den sorte død, have været ''et helt kirkesogn''<ref>Sognebeskrivelsen fra Hof fortæller, at det omtalte kirkesogn skal være blevet betjænt af præsten fra Hof; de fleste gårdnavne skal nu være glemte, dog nævner han ''Þúfnavellir, Önstaðir, Ölduhólar.''</ref>. — En mils vej nordligere ligger Skagestrandens anden Præstegård ''Hov'' (Hof). Den antkv. indb. (1821) fortæller, at der kort fra gården ved den forbiløbende Hovså (Hofsá) i skråningen findes en tomt kaldet ''Goðatópt'', det er en aflang-firkantet hustomt omgivet af en kredsrund gærdeindhegning<ref>Hustomten angives til 4 &times; 3 fv. indvendig længde, det forlængst nedfaldne gærde til 24 fv.’s omkreds i udvendigt mål. Mellem tomten og gærdet skal være en afstand af 2 fv.</ref>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Nord for Spåkonefellsborg fører et skard (Brandaskarð) op til en nu ''ubebot dal'' (Hrafndalr), der strækker sig nord på mellem fjældene. I følge sagnet skal her ''fordum'', <ins class="diffchange diffchange-inline">før </ins>den sorte død, have været ''et helt kirkesogn''<ref>Sognebeskrivelsen fra Hof fortæller, at det omtalte kirkesogn skal være blevet betjænt af præsten fra Hof; de fleste gårdnavne skal nu være glemte, dog nævner han ''Þúfnavellir, Önstaðir, Ölduhólar.''</ref>. — En mils vej nordligere ligger Skagestrandens anden Præstegård ''Hov'' (Hof). Den antkv. indb. (1821) fortæller, at der kort fra gården ved den forbiløbende Hovså (Hofsá) i skråningen findes en tomt kaldet ''Goðatópt'', det er en aflang-firkantet hustomt omgivet af en kredsrund gærdeindhegning<ref>Hustomten angives til 4 &times; 3 fv. indvendig længde, det forlængst nedfaldne gærde til 24 fv.’s omkreds i udvendigt mål. Mellem tomten og gærdet skal være en afstand af 2 fv.</ref>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=32474&oldid=prevCarsten på 10. jul. 2015 kl. 13:252015-07-10T13:25:27Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 10. jul. 2015 kl. 13:25</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l40" >Linje 40:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 40:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den allerede oftere nævnte '''Midfjord''' (''Miðfjörðr''), der mod vest begrænses af Balkastadanæs, har til sin østlige begrænsning en sammenhængende, i et næs udløbende landmasse, Vatnsnes. For den ydre dels vedkommende beskylles denne kyst af Hunafloe, Midfjorden selv er en lille, kun 1 — 2 mile lang fjord. Op fra Midfjorden strækker sig en af lave halse begrænset dal, der gennemstrømmes af den middelstore '''Midfjordså''' (''Miðfjarðará''). Ved sin munding danner åen en bred, af sandflader begrænset os, der nærmest jorden indsnævres noget; foran udløbet findes sandbanker, der bevirke, at knap nok islandske skibe (&#596;: større både) kan komme ind i osen. ÞH. fortæller rigtignok om landing af havskibe i '''Midfjordsos''' (''Miðfjarðaróss''), men det fremgår dog af fortællingen (II, s. 60), at da sagaen forfattedes, var der ikke havn for havskibe i Midfjord. I sit nedre løb er åen foranderlig, og navnlig landet nærmest vest for åen, det såkaldte Melsnæs, bærer spor heraf. Ved roden af Heggstadanæs — som det fjorden mod vest begrænsende næs sædvanlig her benævnes — ses omtrent i linje med fjordbunden gården '''Sandar''', der på grund af sandflugt har måttet flyttes højere og højere op i lien. Gården, hvorefter Melsnæs bærer navn, er præstegården ''Melstad'' (Melstaðr), der står vest for åen, vel omtrent en mils vej fra dennes udløb. Præstekaldet hører til de største på Island, hvorfor også gårdens bygninger, samt kirken, er langt anseligere, end man plejer at træffe dem på landet her, ja præstegården tilsyneladende opført ganske som et købstadshus, kun med græstørvstag. Det er denne gård, der i sagaerne omtales som '''Mel''' ''(Melr) i Midfjord'', i følge Bdm. bolig for Odd Ufejgssön, som her opretter ''Melmanna godord'' (Bdm. s. 7, sml. Nj. s. 505—6). I følge fortællingen om Heming Aslaksson skal kirken på Mel være bygget af denne samme Odd (Söguþættir, Rkv. 1855, s. 67). Navnets forandring til »Melstad« hænger sammen med gårdens overgang til kirkeejendom<ref>Blandt de tidligere indehavere af Melstad præstekald kan den af literaturen om Island så fortjænte ''Arngrim Jonssön'' »den lærde« nævnes, der levede her i 50 år (1596-1648).</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den allerede oftere nævnte '''Midfjord''' (''Miðfjörðr''), der mod vest begrænses af Balkastadanæs, har til sin østlige begrænsning en sammenhængende, i et næs udløbende landmasse, Vatnsnes. For den ydre dels vedkommende beskylles denne kyst af Hunafloe, Midfjorden selv er en lille, kun 1 — 2 mile lang fjord. Op fra Midfjorden strækker sig en af lave halse begrænset dal, der gennemstrømmes af den middelstore '''Midfjordså''' (''Miðfjarðará''). Ved sin munding danner åen en bred, af sandflader begrænset os, der nærmest jorden indsnævres noget; foran udløbet findes sandbanker, der bevirke, at knap nok islandske skibe (&#596;: større både) kan komme ind i osen. ÞH. fortæller rigtignok om landing af havskibe i '''Midfjordsos''' (''Miðfjarðaróss''), men det fremgår dog af fortællingen (II, s. 60), at da sagaen forfattedes, var der ikke havn for havskibe i Midfjord. I sit nedre løb er åen foranderlig, og navnlig landet nærmest vest for åen, det såkaldte Melsnæs, bærer spor heraf. Ved roden af Heggstadanæs — som det fjorden mod vest begrænsende næs sædvanlig her benævnes — ses omtrent i linje med fjordbunden gården '''Sandar''', der på grund af sandflugt har måttet flyttes højere og højere op i lien. Gården, hvorefter Melsnæs bærer navn, er præstegården ''Melstad'' (Melstaðr), der står vest for åen, vel omtrent en mils vej fra dennes udløb. Præstekaldet hører til de største på Island, hvorfor også gårdens bygninger, samt kirken, er langt anseligere, end man plejer at træffe dem på landet her, ja præstegården tilsyneladende opført ganske som et købstadshus, kun med græstørvstag. Det er denne gård, der i sagaerne omtales som '''Mel''' ''(Melr) i Midfjord'', i følge Bdm. bolig for Odd Ufejgssön, som her opretter ''Melmanna godord'' (Bdm. s. 7, sml. Nj. s. 505—6). I følge fortællingen om Heming Aslaksson skal kirken på Mel være bygget af denne samme Odd (Söguþættir, Rkv. 1855, s. 67). Navnets forandring til »Melstad« hænger sammen med gårdens overgang til kirkeejendom<ref>Blandt de tidligere indehavere af Melstad præstekald kan den af literaturen om Island så fortjænte ''Arngrim Jonssön'' »den lærde« nævnes, der levede her i 50 år (1596-1648).</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Jon Olavssön fra <del class="diffchange diffchange-inline">Gmnnavig </del>fortæller, at man ved begyndelsen af forrige århundrede på Melstad mente i kirken at opbevare en lævning af den i Hemings-tåt omtalte S.t Stephani dug; om denne og den til dugen knyttede overtro beretter han (Addit. 21 fol., s. 105—6), at der nu næsten intet var til overs af den, da stadig noget afreves til brug ved rygninger for at bevirke helbredelse af syge.</ref>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Jon Olavssön fra <ins class="diffchange diffchange-inline">Grunnavig </ins>fortæller, at man ved begyndelsen af forrige århundrede på Melstad mente i kirken at opbevare en lævning af den i Hemings-tåt omtalte S.t Stephani dug; om denne og den til dugen knyttede overtro beretter han (Addit. 21 fol., s. 105—6), at der nu næsten intet var til overs af den, da stadig noget afreves til brug ved rygninger for at bevirke helbredelse af syge.</ref>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25510&oldid=prevCarsten på 18. feb. 2014 kl. 17:252014-02-18T17:25:54Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 18. feb. 2014 kl. 17:25</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l285" >Linje 285:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 285:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br></div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center></div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Se '''[[Tillæg og rettelser (K.Kålund)|Tillæg og rettelser]]'''</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25104&oldid=prevCarsten på 4. feb. 2014 kl. 22:032014-02-04T22:03:40Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25104&oldid=24417">Vis endringer</a>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24417&oldid=prevJesper på 3. jan. 2014 kl. 14:432014-01-03T14:43:21Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. jan. 2014 kl. 14:43</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l132" >Linje 132:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 132:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Her er øjensynlig en delvis forveksling mellem Videdal og den østligere Vatnsdal<ref>En sådan, vel under nedskrivningen foranlediget, forveksling af Videdal og Vatnsdal er ikke enestående; i Vd. (s. 35) er således Torormstunge (Þórormstunga) angivet som liggende i Videdal i steden for i Vatnsdal. Omvendt har et håndskrift af Finnb. (A. M. 510, 4to) en gang (kap. 38) »Vatnsdal« for Videdal.</ref>. Desuden er flere af sagaens udtryk i andre henseender påfaldende. At udrede det rette forhold vanskeliggøres ved, at foruden det her nævnte »Gudbrandsstad i Videdal« kendes fra Vd. et »Gudbrandsstad i Vatnsdal«, medens ingen af de to gårde eller nogen tradition om deres beliggenhed har bevaret sig til nutiden. Hvad sagaens fremstilling på ovennævnte steder angår, antyde udtrykkene »vester på« og — måske — »ude« i forbindelse med Videdal vel, at sagaskriveren har opholdt sig i østligere egne af Nordlandet. Besynderligt er det, at der tales om en landing i Videdal. Op i selve Videdalsåen har sikkert intet skib kunnet nå på grund af Hopets lave vandstand; snarere har man her et eksempel på, at Videdalen er opfattet som strækkende sig helt ud til kysten (Hopsos), men selv da vilde det rigtignok ligge langt nærmere at betegne landingsstedet her efter osen eller Hopet end efter dalen. Imidlertid nogen åbenbar fejl indeholder sagaens udtryksmåde ikke, og forvansket er stedet næppe. — Hvad beliggenheden af Gudbrandsstad angår, kunde den omstændighed, at et Gudbrandsstad i Vatnsdal er kendt fra en anden saga (Vd.) let vække mistanke om, at Heið.'s angivelse af Videdal som stedet for gården måtte bero på en forveksling, — så meget mere, som Bardes på denne gård boende svoger Gudbrand øjensynlig er den samme som den senere (s. 393) nævnte »måg« Gudbrand, som Barde aflægger besøg hos »nord på i Vatnsdal«. Den samme Gudbrand er øjensynlig en af de to måge, som Barde tidligere på somren (se s. 393) har besøgt »i Vatnsdal«. Men da den bekendte Eyjolv på Borg i ''Videdalen'', som i sagaen spiller en stor rolle, er den eneste »måg« af Barde, som der i den foregående del af sagaen har været tale om foruden Gudbrand, ligger den slutning nærmest, at sagaen vel har ret i, at bægge måge boede i samme dal, men at hjemstedet for bægge har været Videdal, hvilket ord altså må indsættes for Vatnsdal to gange s. 393. Denne opfattelse bestyrkes også ved sagaens fremstilling s. 335, hvor ledsageren af Bardes fra udlandet nys ankomne søstersønner netop i modsætning til dem synes at være benævnt »Vatnsdølsk«. Om denne »Vatnsdølske« siges der kort efter, hvor han ''i selve Videdalen'' skiller sig fra sine to rejsefæller, at han drager ''til Videdal''. Her må nødvendigvis for Videdal læses ''Vatnsdal''<ref>Til de oven anførte grunde mod opfattelsen af Heið.'s og Vd.’ Gudbrandsstad som samme gård kommer endnu følgende. Både Heið.’s og Vd.’s Gudbrandsstad skulde være benævnt efter den i vedkommende saga omtalte Gudbrand — i følge Heið. Bardes svoger Gudbrand, i følge Vd. Torsten Ingemundssöns søn Gudbrand. Denne sidste kan ikke godt være den i Heið. omtalte <del class="diffchange diffchange-inline">Gndbrand</del>; efter den almindelig antagne kronologi må Gudbrand Torstenssön på Hejdarvigenes tid være død. Om hans sønner vides intet. Han og Barde var søskendebørn; at de var svogre, siges intetsteds.</ref>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Her er øjensynlig en delvis forveksling mellem Videdal og den østligere Vatnsdal<ref>En sådan, vel under nedskrivningen foranlediget, forveksling af Videdal og Vatnsdal er ikke enestående; i Vd. (s. 35) er således Torormstunge (Þórormstunga) angivet som liggende i Videdal i steden for i Vatnsdal. Omvendt har et håndskrift af Finnb. (A. M. 510, 4to) en gang (kap. 38) »Vatnsdal« for Videdal.</ref>. Desuden er flere af sagaens udtryk i andre henseender påfaldende. At udrede det rette forhold vanskeliggøres ved, at foruden det her nævnte »Gudbrandsstad i Videdal« kendes fra Vd. et »Gudbrandsstad i Vatnsdal«, medens ingen af de to gårde eller nogen tradition om deres beliggenhed har bevaret sig til nutiden. Hvad sagaens fremstilling på ovennævnte steder angår, antyde udtrykkene »vester på« og — måske — »ude« i forbindelse med Videdal vel, at sagaskriveren har opholdt sig i østligere egne af Nordlandet. Besynderligt er det, at der tales om en landing i Videdal. Op i selve Videdalsåen har sikkert intet skib kunnet nå på grund af Hopets lave vandstand; snarere har man her et eksempel på, at Videdalen er opfattet som strækkende sig helt ud til kysten (Hopsos), men selv da vilde det rigtignok ligge langt nærmere at betegne landingsstedet her efter osen eller Hopet end efter dalen. Imidlertid nogen åbenbar fejl indeholder sagaens udtryksmåde ikke, og forvansket er stedet næppe. — Hvad beliggenheden af Gudbrandsstad angår, kunde den omstændighed, at et Gudbrandsstad i Vatnsdal er kendt fra en anden saga (Vd.) let vække mistanke om, at Heið.'s angivelse af Videdal som stedet for gården måtte bero på en forveksling, — så meget mere, som Bardes på denne gård boende svoger Gudbrand øjensynlig er den samme som den senere (s. 393) nævnte »måg« Gudbrand, som Barde aflægger besøg hos »nord på i Vatnsdal«. Den samme Gudbrand er øjensynlig en af de to måge, som Barde tidligere på somren (se s. 393) har besøgt »i Vatnsdal«. Men da den bekendte Eyjolv på Borg i ''Videdalen'', som i sagaen spiller en stor rolle, er den eneste »måg« af Barde, som der i den foregående del af sagaen har været tale om foruden Gudbrand, ligger den slutning nærmest, at sagaen vel har ret i, at bægge måge boede i samme dal, men at hjemstedet for bægge har været Videdal, hvilket ord altså må indsættes for Vatnsdal to gange s. 393. Denne opfattelse bestyrkes også ved sagaens fremstilling s. 335, hvor ledsageren af Bardes fra udlandet nys ankomne søstersønner netop i modsætning til dem synes at være benævnt »Vatnsdølsk«. Om denne »Vatnsdølske« siges der kort efter, hvor han ''i selve Videdalen'' skiller sig fra sine to rejsefæller, at han drager ''til Videdal''. Her må nødvendigvis for Videdal læses ''Vatnsdal''<ref>Til de oven anførte grunde mod opfattelsen af Heið.'s og Vd.’ Gudbrandsstad som samme gård kommer endnu følgende. Både Heið.’s og Vd.’s Gudbrandsstad skulde være benævnt efter den i vedkommende saga omtalte Gudbrand — i følge Heið. Bardes svoger Gudbrand, i følge Vd. Torsten Ingemundssöns søn Gudbrand. Denne sidste kan ikke godt være den i Heið. omtalte <ins class="diffchange diffchange-inline">Gudbrand</ins>; efter den almindelig antagne kronologi må Gudbrand Torstenssön på Hejdarvigenes tid være død. Om hans sønner vides intet. Han og Barde var søskendebørn; at de var svogre, siges intetsteds.</ref>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Jesperhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=20695&oldid=prevCarsten på 29. okt. 2013 kl. 10:052013-10-29T10:05:04Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 29. okt. 2013 kl. 10:05</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l156" >Linje 156:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 156:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Syd for Tordisarlæk har man endnu at passere en lille, i Flodet løbende bæk, hvorefter man kommer til de tæt ved hinanden, i linje med Flodet stående gårde Miðhús og '''Bredebolstad''' (''Breiðabólstaðr'', Vd.). Straks oven for (&#596;: syd for) Flodet hæver sig umiddelbart ved åen et karakteristisk lille fjæld eller klippeknude — en »hnjuk« (hnjúkr); syd for »hnjuken« står den efter fjældknuden benævnte gård, Hallfr.’s '''Knjuk''' (''Knjúkr'')<ref>På Knjuk boede i følge Hallfr. Skegg-Åvalde; Melabók, der kalder denne mand Skeggjavald lader ham bo på '''Ø'' (at Eyju), nogen gård af dette navn har der næppe ligget i Vatnsdal — med mindre »hnjuken« kan have været opfattet (billedlig betegnet) som en ø. Ved <del class="diffchange diffchange-inline">Hujnk </del>skal påvises et Grettistak.</ref>. Knjuks nabogård mod syd er Helgavatn, der bærer navn efter et mosekær (en vandsamling) nordøst for gården med et ubetydeligt afløb til åen. Helgavatn forekommer i Vd. dels som navnet på en gård, dels som benævnelse på den lille sø, der var et af grænseskellene for Ingemunds landnam. Vest for åen besatte han nemlig hele den del af Vatnsdalen, der lå oven for Helgavatn. Melabók (Vd. s. 191) tilføjer »men ''Tormodslæk'' (Þormóðslækr) falder fra vandet — &#596;: søen — i åen«; er denne angivelse rigtig, må Helgavatns afløb (os) i ældre tid have båret navnet Tormodslæk — derom vides dog intet nu. — I nærheden af Helgavatn skal i følge Vd. en gård '''Sleggjustad''' (''Sleggjustaðir'') have ligget; om den vides nu intet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Syd for Tordisarlæk har man endnu at passere en lille, i Flodet løbende bæk, hvorefter man kommer til de tæt ved hinanden, i linje med Flodet stående gårde Miðhús og '''Bredebolstad''' (''Breiðabólstaðr'', Vd.). Straks oven for (&#596;: syd for) Flodet hæver sig umiddelbart ved åen et karakteristisk lille fjæld eller klippeknude — en »hnjuk« (hnjúkr); syd for »hnjuken« står den efter fjældknuden benævnte gård, Hallfr.’s '''Knjuk''' (''Knjúkr'')<ref>På Knjuk boede i følge Hallfr. Skegg-Åvalde; Melabók, der kalder denne mand Skeggjavald lader ham bo på '''Ø'' (at Eyju), nogen gård af dette navn har der næppe ligget i Vatnsdal — med mindre »hnjuken« kan have været opfattet (billedlig betegnet) som en ø. Ved <ins class="diffchange diffchange-inline">Hnjuk </ins>skal påvises et Grettistak.</ref>. Knjuks nabogård mod syd er Helgavatn, der bærer navn efter et mosekær (en vandsamling) nordøst for gården med et ubetydeligt afløb til åen. Helgavatn forekommer i Vd. dels som navnet på en gård, dels som benævnelse på den lille sø, der var et af grænseskellene for Ingemunds landnam. Vest for åen besatte han nemlig hele den del af Vatnsdalen, der lå oven for Helgavatn. Melabók (Vd. s. 191) tilføjer »men ''Tormodslæk'' (Þormóðslækr) falder fra vandet — &#596;: søen — i åen«; er denne angivelse rigtig, må Helgavatns afløb (os) i ældre tid have båret navnet Tormodslæk — derom vides dog intet nu. — I nærheden af Helgavatn skal i følge Vd. en gård '''Sleggjustad''' (''Sleggjustaðir'') have ligget; om den vides nu intet.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=18452&oldid=prevCarsten på 2. aug. 2013 kl. 12:382013-08-02T12:38:17Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 2. aug. 2013 kl. 12:38</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l259" >Linje 259:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 259:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>''Svartådalen'' (Svartárdalr), der — som sagt — hvor den munder ud i Blandas dal skiller mellem Langedalen og Blöndudalen, frembyder et meget ejendommeligt skue. Nærmest dalmundingen har den på en kort strækning en vest-østlig retning; derefter bøjer den pludselig imod syd. Allerede på det nederste strøg viser den sig som en smal af høje fjælde begrænset dal, men dog ingenlunde af noget uvenligt udseende. Fjældsiderne har et grønligt skær, dal grunden er ligeledes grøn og frodig; kun bredderne af den dalen gennemstrømmende å — ''Svartå'' (Svartá) — er sorte og stenige. I hjørnet mellem det dalen mod nord begrænsende fjæld og højlandet øst for står, særdeles smukt, på jævn grøn grund gården '''Bolstadarhlid''' (''Bólstaðarhlið'') <ref>På Bolstadarhlid skal en firkantet tomt bære navnet »lögrétta«.</ref>. Nu bøjer dalen sig med en skarp vending i sydsydøstlig retning, og bliver fra nu af så smal og indkneben mellem fjældene, at man næppe forstår, hvorledes der bliver plads til gårdrækken på bægge sider af åen, ja selve åen har ofte ondt nok ved at bane sig vej. Dalen fortsætter sig i en betydelig længde op mod det indre højland, hvor Svartå har sit udspring fra nogle indsøer på heden.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.299.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Spákonufell á Skagaströnd''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]</ins>''Svartådalen'' (Svartárdalr), der — som sagt — hvor den munder ud i Blandas dal skiller mellem Langedalen og Blöndudalen, frembyder et meget ejendommeligt skue. Nærmest dalmundingen har den på en kort strækning en vest-østlig retning; derefter bøjer den pludselig imod syd. Allerede på det nederste strøg viser den sig som en smal af høje fjælde begrænset dal, men dog ingenlunde af noget uvenligt udseende. Fjældsiderne har et grønligt skær, dal grunden er ligeledes grøn og frodig; kun bredderne af den dalen gennemstrømmende å — ''Svartå'' (Svartá) — er sorte og stenige. I hjørnet mellem det dalen mod nord begrænsende fjæld og højlandet øst for står, særdeles smukt, på jævn grøn grund gården '''Bolstadarhlid''' (''Bólstaðarhlið'') <ref>På Bolstadarhlid skal en firkantet tomt bære navnet »lögrétta«.</ref>. Nu bøjer dalen sig med en skarp vending i sydsydøstlig retning, og bliver fra nu af så smal og indkneben mellem fjældene, at man næppe forstår, hvorledes der bliver plads til gårdrækken på bægge sider af åen, ja selve åen har ofte ondt nok ved at bane sig vej. Dalen fortsætter sig i en betydelig længde op mod det indre højland, hvor Svartå har sit udspring fra nogle indsøer på heden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l271" >Linje 271:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 271:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Nord for Lakså ligger præstegården '''Höskuldsstad''' (''Höskuldsstaðir'') <ref>Den antkr. indb. (1820) omtaler, at der i kirkegården her er fundet en ''runeligsten''. Dennes indskrift — hér hvílir sira Marteinn prestr — anføres i Antk. Ann. IV, s. 353. ''Martin'' var præst på Höskuldsstad i første halvdel af det 14de årh.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.297.jpg|thumb|500px|right|<center>'''Drivis i Hunaflói''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]</ins>Nord for Lakså ligger præstegården '''Höskuldsstad''' (''Höskuldsstaðir'') <ref>Den antkr. indb. (1820) omtaler, at der i kirkegården her er fundet en ''runeligsten''. Dennes indskrift — hér hvílir sira Marteinn prestr — anføres i Antk. Ann. IV, s. 353. ''Martin'' var præst på Höskuldsstad i første halvdel af det 14de årh. I følge sognebeskrivelsen er i en ''dysse'' nær ved Höskuldsstad fundet en hvæssesten, samt et srærd (eller spydsblad), som med liden rimelighed tilskrives nogle spanske sørøvere, der skal være begravede her (Sml. Ísl. þjóðs. II, s. 103).</ref>. En mils vej nordligere skærer en af de større sidedale sig ind, mod nord begrænset af sammenhængende fjældstrøg. Hinsides disse er en mindre dal, ligeledes mod nord begrænset af fjældhøjder, hvoraf den mærkelige ''Spåkonefellsborg'' (Spákonufellsborg) er den vestligste. Det er et højt bjærg med et firkantet, på de tre sider aldeles stejlt, og foroven fladt »hoved« (kun mod øst har dette jævnere skråninger). Sydvest for fjældet står gården '''Spåkonefell''' (''Spákonufell''), der endnu til dels er, men navnlig tidligere skal have været en i alle henseender fremragende ejendom. Gården omtales i adskillige sagaer som bolig for ''Tordis spåkone''<ref>Mærkelig er den benævnelse ''Spákonuarfr'', som allerede i de middelalderlige vragretsfortegnelser (rekaskrár) forekommer om forstrandsstrækninger i Hunavatns syssel, tilhørende forskellige gejstlige stiftelser. Om hvorledes sagnet vil sætte navnet i forbindelse med Tordis spåkone, se Ísl. þjóðs. II, s. 88 ffg.</ref>. — Omtrent i linje med Spåkonefell står nede ved kysten handelsstedet ''Holanæs'' (Hólanes). Nord for afgrænses en lille vig ved en klippeknude eller ''høvde'' (höfði), der skyder sig frem i søen; ved vigens bund ligger et andet handelssted, som sædvanlig benævnes ''Skagestrands handelssted'' (Skagastrandar verzlunarstaðr), stundum også ''Hövde købsted'' (Höfða kaupstaðr) efter høvden der tæt ved. Med havne står det sig kun dårlig her, skibene ligge næsten uden be skyttelse under den åbne kyst.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I følge sognebeskrivelsen er i en ''dysse'' nær ved Höskuldsstad fundet en hvæssesten, samt et srærd (eller spydsblad), som med liden rimelighed tilskrives nogle spanske sørøvere, der skal være begravede her (Sml. Ísl. þjóðs. II, s. 103).</ref>. En mils vej nordligere skærer en af de større sidedale sig ind, mod nord begrænset af sammenhængende fjældstrøg. Hinsides disse er en mindre dal, ligeledes mod nord begrænset af fjældhøjder, hvoraf den mærkelige ''Spåkonefellsborg'' (Spákonufellsborg) er den vestligste. Det er et højt bjærg med et firkantet, på de tre sider aldeles stejlt, og foroven fladt »hoved« (kun mod øst har dette jævnere skråninger). Sydvest for fjældet står gården '''Spåkonefell''' (''Spákonufell''), der endnu til dels er, men navnlig tidligere skal have været en i alle henseender fremragende ejendom. Gården omtales i adskillige sagaer som bolig for ''Tordis spåkone''<ref>Mærkelig er den benævnelse ''Spákonuarfr'', som allerede i de middelalderlige vragretsfortegnelser (rekaskrár) forekommer om forstrandsstrækninger i Hunavatns syssel, tilhørende forskellige gejstlige stiftelser. Om hvorledes sagnet vil sætte navnet i forbindelse med Tordis spåkone, se Ísl. þjóðs. II, s. 88 ffg.</ref>. — Omtrent i linje med Spåkonefell står nede ved kysten handelsstedet ''Holanæs'' (Hólanes). Nord for afgrænses en lille vig ved en klippeknude eller ''høvde'' (höfði), der skyder sig frem i søen; ved vigens bund ligger et andet handelssted, som sædvanlig benævnes ''Skagestrands handelssted'' (Skagastrandar verzlunarstaðr), stundum også ''Hövde købsted'' (Höfða kaupstaðr) efter høvden der tæt ved. Med havne står det sig kun dårlig her, skibene ligge næsten uden be skyttelse under den åbne kyst.</div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=18365&oldid=prevCarsten på 26. jul. 2013 kl. 04:532013-07-26T04:53:24Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 26. jul. 2013 kl. 04:53</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l107" >Linje 107:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 107:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.243.jpg|thumb|500px|right|<center>'''Borgarvirki''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Til det omtrent midtvejs mellem de to gårde liggende '''Borgarvirke''' knytter sig en, som det synes temlig rodfæstet, tradition om, at Barde Gudmundssön efter toget til Hvitåside (M.) herfra har forsvaret sig mod sine Borgfjordske fjender. Desværre er det eneste tilbageværende håndskrift af sagaen på de afgørende steder defekt eller ulæseligt. Dog tyder et og andet på, at Barde virkelig efter sin tilbagekomst fra toget har holdt folk samlede; således synes udtrykket »seta« (besætning, samling af krigsfolk) at forekomme s. 376, og i det følgende ses Barde at tage løfte af forskellige om proviant; hvor man derefter netop kunde vænte at få underretning om, hvorledes forholdene videre havde udviklet sig, er et blad for længst tabt eller udskåret af oldskriftet (se Heið. s. 383). — At Borgarvirke en gang har været brugt som fæstning, kan imidlertid ikke betvivles; dertil bærer stedet for tydelige spor af de arbejder, der ved den lejlighed er bleven udførte for at styrke forsvaret. Nærmer man sig de højder, som øverst krones af Borgarvirket, ser man, at disse bærer den tilsyneladende firkantede borg, således at denne hæver sig op fra et navnlig mod vest og nord stejlt pyramideformigt grundlag; den består af regelmæssige, lodrette, noget udludende basaltsøjler, der på de fleste steder gør adgang næsten umulig; kun imod øst, hvor ligesom en dalformig fordybning strækker sig op i borgen, og på et enkelt sted imod syd ligger en jævnere skrånende urd (stenskred) op imod borgen. Fra syd bestiges denne sædvanlig; efter at være kommen op på borgen ser man, at denne egenlig er hesteskoformig, kun således at »skoen« er meget bred i forhold til det indesluttede rum — dalsænkningen. Denne åbner sig mod øst, ud imod den noget bortliggende å og dal. For oven er den hesteskoformige klippe flad og jævn; hvor klippeskrænten ikke er aldeles lodret, har man opstablet anselige stengærder, c. 1½ al. brede og udad til flere alen høje — indad til derimod temlig lave — , hvoraf betydelige rester endnu er tilbage. Navnlig hvor skråningen mod syd ligger op til klippeborgens kant, har man måttet have en betydelig sten væg; den er dog nu faldet sammen, men de svære stendynger her vidne om dens fordums tilværelse, — tæt ved, lidt længere tilbage, findes derimod endnu smukke rester af det på klippevæggen hvilende stengærde. Hele vestervæggen er så lodret, at man her næppe har behøvet nogen tilbygning. På nordsiden igen findes derimod den dog ellers temlig lodrette klippevæg styrket ved et betydeligt, udad til højt stengærde, der navnlig udmærker sig ved de anselige flade klippeblokke, hvoraf det består. Den af klippeborgen på de tre sider indesluttede lavning er en lille dalformig sænkning, der mod øst har måttet forsvares ved en betydelig stenvæg, da — som mod syd — en jævnere skråning fører herop til; væggen er for største delen nedfalden, men stendyngerne her vidner om den. I dalsænkningen, der til dels er mos- og græsbegrot, findes længst tilbage to langagtig firkantede af sten opførte tomter (c. 5 &times; 7 fv.), hvor man antager, at forsvarerne have haft deres tilhold; foran er en fordybning i jorden, som udgives for at have været brønd. Virkets udstrækning fra vest til øst. er c. 40 fv., fra nord til syd c. 70 fv. Denne størrelse, der kan synes at have måttet vanskeliggøre et forsvar her, har dog været mindre hinderlig, ved at man kunde lade store partier så godt som ubesatte. — Det nu gængse sagn om Borgarvirke er i alt væsenligt overenstemmende med hvad Povl Vidalin — der, som hjemmehørende her i egnen og til dels opdragen her, må anses for særlig vel underrettet — for tæller<ref>Fornyrði lögbókar s. 625.</ref>, og som efter traditionen skulde stemme med indholdet af Heið. I følge denne beretning skulde Barde, da han efter toget til Borgefjord kunde vænte ufred syd fra, have ladet virket indrette. Samtidig hermed lod han holde udkig fra to af de højeste tinder i omegnen, hvorfra man kunde se, hvem der nærmede sig over Tvidægra eller Arnarvatnshede. Så snart fjendens nærmelse forkyndtes ham, begav han sig op i virket med sine folk. Her udholdt han med held et par ugers belejring; sluttelig, fortæller nogle, fik han, da hans proviant næsten helt var sluppet op, fjenden til at tro, at han endnu havde rigeligt forraad, i det han slyngede den sidste rest ud iblandt dem, så at de mistvivlende om at udrette noget drog bort <ref>Borgarvirke er oftere beskrevet. Af forfattere fra forrige årh. omtales det foruden hos P. Vidalin, udførligere af Jon Olavssön fra Grunnavig (Antk. Ann. II , s. 173) og Egg. Olavssön (E. O. s. 736) ; i følge denne sidste forf. var også nogle tilbøjelige til at sætte virket i forbindelse med Finnboges ophold på gården Borg, hvad der er let forklarligt efter de stærke til Store Borg knyttede Finnbogetraditioner. — Om Borgarvirke og de til det knyttede sagn kan i øvrigt efterses Ísl. Þjóðs, II, s. 87— 88. En beskrivelse af virket findes endvidere i »Norðanfari« 1876, Nr. 43—44, — E. O. angiver basaltvæggens højde mod nord til 10 fv. I følge E. O, og Jon Olavssön fandtes der endnu den gang vand i kilden i Borgarvirket. — Finn Magnussön meddeler i en håndskreven udsigt over islandske oldtidslævninger (Antkv.-top. arkiv), at nordmanden kaptajn Frisak på en opmålingsrejse på Island har aftegnet denne oldtidslævning.</ref>. — Fra Borgarvirke, der kan betragtes som det højeste punkt i Borgarås — det særlige navn på det oftnævnte, på overgangen mellem Vesterhop og Videdal liggende, klippehøjdedrags midtparti — har man naturligvis en vid og smuk udsigt: mod nord ud over havet, mod syd helt ind til jøkelrækken syd for heden med Eriks jøkel forrest.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.243.jpg|thumb|500px|right|<center>'''Borgarvirki''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Til det omtrent midtvejs mellem de to gårde liggende '''Borgarvirke''' knytter sig en, som det synes temlig rodfæstet, tradition om, at Barde Gudmundssön efter toget til Hvitåside (M.) herfra har forsvaret sig mod sine Borgfjordske fjender. Desværre er det eneste tilbageværende håndskrift af sagaen på de afgørende steder defekt eller ulæseligt. Dog tyder et og andet på, at Barde virkelig efter sin tilbagekomst fra toget har holdt folk samlede; således synes udtrykket »seta« (besætning, samling af krigsfolk) at forekomme s. 376, og i det følgende ses Barde at tage løfte af forskellige om proviant; hvor man derefter netop kunde vænte at få underretning om, hvorledes forholdene videre havde udviklet sig, er et blad for længst tabt eller udskåret af oldskriftet (se Heið. s. 383). — At Borgarvirke en gang har været brugt som fæstning, kan imidlertid ikke betvivles; dertil bærer stedet for tydelige spor af de arbejder, der ved den lejlighed er bleven udførte for at styrke forsvaret. Nærmer man sig de højder, som øverst krones af Borgarvirket, ser man, at disse bærer den tilsyneladende firkantede borg, således at denne hæver sig op fra et navnlig mod vest og nord stejlt pyramideformigt grundlag; den består af regelmæssige, lodrette, noget udludende basaltsøjler, der på de fleste steder gør adgang næsten umulig; kun imod øst, hvor ligesom en dalformig fordybning strækker sig op i borgen, og på et enkelt sted imod syd ligger en jævnere skrånende urd (stenskred) op imod borgen. Fra syd bestiges denne sædvanlig; efter at være kommen op på borgen ser man, at denne egenlig er hesteskoformig, kun således at »skoen« er meget bred i forhold til det indesluttede rum — dalsænkningen. Denne åbner sig mod øst, ud imod den noget bortliggende å og dal. For oven er den hesteskoformige klippe flad og jævn; hvor klippeskrænten ikke er aldeles lodret, har man opstablet anselige stengærder, c. 1½ al. brede og udad til flere alen høje — indad til derimod temlig lave — , hvoraf betydelige rester endnu er tilbage. Navnlig hvor skråningen mod syd ligger op til klippeborgens kant, har man måttet have en betydelig sten væg; den er dog nu faldet sammen, men de svære stendynger her vidne om dens fordums tilværelse, — tæt ved, lidt længere tilbage, findes derimod endnu smukke rester af det på klippevæggen hvilende stengærde. Hele vestervæggen er så lodret, at man her næppe har behøvet nogen tilbygning. <ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.P157.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Borgarvirki, set indefra''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]</ins>På nordsiden igen findes derimod den dog ellers temlig lodrette klippevæg styrket ved et betydeligt, udad til højt stengærde, der navnlig udmærker sig ved de anselige flade klippeblokke, hvoraf det består. Den af klippeborgen på de tre sider indesluttede lavning er en lille dalformig sænkning, der mod øst har måttet forsvares ved en betydelig stenvæg, da — som mod syd — en jævnere skråning fører herop til; væggen er for største delen nedfalden, men stendyngerne her vidner om den. I dalsænkningen, der til dels er mos- og græsbegrot, findes længst tilbage to langagtig firkantede af sten opførte tomter (c. 5 &times; 7 fv.), hvor man antager, at forsvarerne have haft deres tilhold; foran er en fordybning i jorden, som udgives for at have været brønd. Virkets udstrækning fra vest til øst. er c. 40 fv., fra nord til syd c. 70 fv. Denne størrelse, der kan synes at have måttet vanskeliggøre et forsvar her, har dog været mindre hinderlig, ved at man kunde lade store partier så godt som ubesatte. — Det nu gængse sagn om Borgarvirke er i alt væsenligt overenstemmende med hvad Povl Vidalin — der, som hjemmehørende her i egnen og til dels opdragen her, må anses for særlig vel underrettet — for tæller<ref>Fornyrði lögbókar s. 625.</ref>, og som efter traditionen skulde stemme med indholdet af Heið. I følge denne beretning skulde Barde, da han efter toget til Borgefjord kunde vænte ufred syd fra, have ladet virket indrette. Samtidig hermed lod han holde udkig fra to af de højeste tinder i omegnen, hvorfra man kunde se, hvem der nærmede sig over Tvidægra eller Arnarvatnshede. Så snart fjendens nærmelse forkyndtes ham, begav han sig op i virket med sine folk. Her udholdt han med held et par ugers belejring; sluttelig, fortæller nogle, fik han, da hans proviant næsten helt var sluppet op, fjenden til at tro, at han endnu havde rigeligt forraad, i det han slyngede den sidste rest ud iblandt dem, så at de mistvivlende om at udrette noget drog bort <ref>Borgarvirke er oftere beskrevet. Af forfattere fra forrige årh. omtales det foruden hos P. Vidalin, udførligere af Jon Olavssön fra Grunnavig (Antk. Ann. II , s. 173) og Egg. Olavssön (E. O. s. 736) ; i følge denne sidste forf. var også nogle tilbøjelige til at sætte virket i forbindelse med Finnboges ophold på gården Borg, hvad der er let forklarligt efter de stærke til Store Borg knyttede Finnbogetraditioner. — Om Borgarvirke og de til det knyttede sagn kan i øvrigt efterses Ísl. Þjóðs, II, s. 87— 88. En beskrivelse af virket findes endvidere i »Norðanfari« 1876, Nr. 43—44, — E. O. angiver basaltvæggens højde mod nord til 10 fv. I følge E. O, og Jon Olavssön fandtes der endnu den gang vand i kilden i Borgarvirket. — Finn Magnussön meddeler i en håndskreven udsigt over islandske oldtidslævninger (Antkv.-top. arkiv), at nordmanden kaptajn Frisak på en opmålingsrejse på Island har aftegnet denne oldtidslævning.</ref>. — Fra Borgarvirke, der kan betragtes som det højeste punkt i Borgarås — det særlige navn på det oftnævnte, på overgangen mellem Vesterhop og Videdal liggende, klippehøjdedrags midtparti — har man naturligvis en vid og smuk udsigt: mod nord ud over havet, mod syd helt ind til jøkelrækken syd for heden med Eriks jøkel forrest.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=18363&oldid=prevCarsten på 25. jul. 2013 kl. 22:042013-07-25T22:04:18Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 25. jul. 2013 kl. 22:04</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l144" >Linje 144:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 144:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.251.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Vatnsdalsá''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Den oftere nævnte sø '''Hunavatn''' (''Húnavatn'') ligner i form og ejendommeligheder meget Sigridarstadavatn i Vesterbop, men er ikke slet så lang; dens længde kan vel anslås til hen ved en halv mil. Syd fra optager den den middelstore '''Vatnsdalså''' (''Vatnsdalsá''); selv har den mere karakter af en bred, rolig flydende flod; mod nord står den gennem en munding (os) i forbindelse med havet. Om navnets oprindelse — af de isbjørneunger (húnar), som Vatnsdalens landnamsmand Ingemund fandt på isen her — fortæller Ldn. og Vd. I oldtiden benyttedes Hunavatn og '''Hunavatnsóss''' oftere som landingssted for havskibe; således nævner de to nys anførte kilder, at det sted, hvor Ingemunds udmærkede skib Stigande stod oppe, når det var trukket på land, hed '''Stígandahróf''' (&#596;: Stigandes skur). Ldn. angiver beliggenheden nøjere: Stigandahrov ved '''Tingøre''' (''Þíngeyrar''). Tingøre er nu en anselig gård, der ligger på det østlige affald af den brede banke, der skiller mellem Hop og Hunavatn, omtrent ud for hvor Vatnsdalså falder i sidstnævnte sø. Nordøst for gården ved Hunavatnets bred vil man endnu påvise Stigandahrov, det ser ud som en aflang, temlig stor, græsgrot skibsskurs-tomt. — Tingøre var oprindelig navnet på tingstedet for ''Hunavatns ting'' (Húnavatns þing), et af Nordlandsfjærdingens fire ting. Som det sædvanlige sted for egnens offenlige sammenkomster omtales det Heið. s. 322 og siges dér at ligge mellem Hop og Hunavatn. I Bsk. s. 171 (Jóns saga helga) nævnes Tingøre som vårtingssted, i det måden, hvorpå stedet først bebyggedes, fortælles. Under et uår i begyndelsen af det 12te år hundrede drog nemlig den senere som helgen ansete Jon Ögmundssön, Nordlandets første biskop, til det vårting, som var på Tingøre, og fik folk til at love opbyggelsen af en kirke og en gård dér, samt at alle skulde støtte denne stiftelses fremgang. Biskoppen afmærkede så straks på stedet kirkens grundvold, hvorefter vejret bedredes. En af hans venner, en præst, blev så gårdens første beboer; dog har det rimeligvis straks fra begyndelsen været bestemt, at der her skulde oprettes et kloster. Klostret kom også i stand, men indviedes først 1133, en del år efter biskoppens død. Tingøre kloster, det ældste af Islands klostre, var et benediktinerkloster; det erhvervede sig i tidens løb betydelige ejendomme, som ved reformationens indførelse kom under kronen. Blandt klostrets abbeder må forfatteren af Sverres saga Karl Jonssön nævnes; på hans tid, i den sidste halvdel af det 12te århundrede, synes klosterbrødrene her at have udmærket sig ved boglig sans; således var blandt munkene den gang de bekendte forfattere af Olav Trygvessöns saga Odd og Gunnlaug. Også begyndelsen af det 14de årh., da den senere biskop Lavrentius Kalvssön og hans ven, den lærde sagabearbejder Berg Sokkessön, levede som munke her, var en berømmelig tid for klosteret. I den sidste tid er der på Tingøre med stort besvær og bekostning blevet opført en kirke af hugne sten (omtrent som en lille dansk landsbykirke); denne hæver sig øverst på den brede banke mellem søerne og ses i vid omkreds. Den ældre kirke har ligget øst for gården, midt i kirkegården, og var en temlig uanselig græstørvskirke fra begyndelsen af dette år hundrede. Ved kirkegårdsindgangen viser man to såkaldte ''Munkegrave'' (Múnkaleiði) og i kirken nogle lævninger fra den katolske tid; ellers er næsten al tradition her knyttet til lovmanden Lavrits Gottrup, der omkring år 1700 boede her og efter islandske forhold prægtig opbyggede og udstyrede gård og kirke. I kirken har hidtil befundet sig portræter af den Gottrupske familie og (i følge oldsagsbeskrivelserne) af den nordlandske biskop Gudbrand Torlakssön. Gården Tingøre skal i følge sagn allerførst have stået noget nordvestligere på et sted, der hedder Trumsalir, hvor en del tomter og indhegninger findes. — Om tingstedets plads vides ikke meget; af sagaerne ses heller ikke meget, sædvanlig nævnes det blot '''Hunavatnsting''' (''Húnavatnsþing'') eller, som i Krm. '''Hunavatnslejd''' (''Hunavatnsleið'')<ref>Sandsynligt er det vel også, at det Vd. s. 75 nævnte »leiðmót i Vatnsdal« har været her.</ref>. Den almindelige mening er, at tinget har været holdt vest for Tingøre ved Hopets nordvestlige bred, men da »ørerne« her har lidt ved sandfog, er det forklarligt, at bodtomter o. d. l. ikke lader sig påvise her. I Hallfr., hvor tingstedet får den udførligste omtale, nævnes et holt ved tingstedet, hvor vejene mødes; det er formodenlig den oftere omtalte banke mellem de to søer, hvor der tæt vest for Tingøregården går en almindelig benyttet vej fra nord til syd, lodret på denne går en anden straks nord for gården (i det der rides tværs over Hunavatn og op over bankerne)<ref>Præstens oldsagsbeskrivelse taler om et ejendommeligt dobbelt tungærde på Tingøre og formoder, at det mellem gærderne indesluttede rum har været benyttet til de heste, som man ofte skulde benytte; snarere betegner dog vel gærderne tunets udstrækning til forskellige tider. — Endvidere skal gårdens drikkevand med kunst være ledet til. - En »domring« i tunet nordvest for gården har vel ikke længe båret sit navn, da præsten ikke nævner den. — Sig. Gudmundssön går dog ud fra dens ægthed i sin afhandling »Alþingisstaður hinn forni« Kph. 1878. S. 49.</ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.251.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Vatnsdalsá''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)<ins class="diffchange diffchange-inline"></center>]] [[Fil:Guðbrandur Þorláksson.jpg|thumb|200px|right|<center>'''Guðbrandur Þorláksson''' - (1542-1627) Biskop i Holar</ins></center>]]Den oftere nævnte sø '''Hunavatn''' (''Húnavatn'') ligner i form og ejendommeligheder meget Sigridarstadavatn i Vesterbop, men er ikke slet så lang; dens længde kan vel anslås til hen ved en halv mil. Syd fra optager den den middelstore '''Vatnsdalså''' (''Vatnsdalsá''); selv har den mere karakter af en bred, rolig flydende flod; mod nord står den gennem en munding (os) i forbindelse med havet. Om navnets oprindelse — af de isbjørneunger (húnar), som Vatnsdalens landnamsmand Ingemund fandt på isen her — fortæller Ldn. og Vd. I oldtiden benyttedes Hunavatn og '''Hunavatnsóss''' oftere som landingssted for havskibe; således nævner de to nys anførte kilder, at det sted, hvor Ingemunds udmærkede skib Stigande stod oppe, når det var trukket på land, hed '''Stígandahróf''' (&#596;: Stigandes skur). Ldn. angiver beliggenheden nøjere: Stigandahrov ved '''Tingøre''' (''Þíngeyrar''). Tingøre er nu en anselig gård, der ligger på det østlige affald af den brede banke, der skiller mellem Hop og Hunavatn, omtrent ud for hvor Vatnsdalså falder i sidstnævnte sø. Nordøst for gården ved Hunavatnets bred vil man endnu påvise Stigandahrov, det ser ud som en aflang, temlig stor, græsgrot skibsskurs-tomt. — Tingøre var oprindelig navnet på tingstedet for ''Hunavatns ting'' (Húnavatns þing), et af Nordlandsfjærdingens fire ting. Som det sædvanlige sted for egnens offenlige sammenkomster omtales det Heið. s. 322 og siges dér at ligge mellem Hop og Hunavatn. I Bsk. s. 171 (Jóns saga helga) nævnes Tingøre som vårtingssted, i det måden, hvorpå stedet først bebyggedes, fortælles. Under et uår i begyndelsen af det 12te år hundrede drog nemlig den senere som helgen ansete Jon Ögmundssön, Nordlandets første biskop, til det vårting, som var på Tingøre, og fik folk til at love opbyggelsen af en kirke og en gård dér, samt at alle skulde støtte denne stiftelses fremgang. Biskoppen afmærkede så straks på stedet kirkens grundvold, hvorefter vejret bedredes. En af hans venner, en præst, blev så gårdens første beboer; dog har det rimeligvis straks fra begyndelsen været bestemt, at der her skulde oprettes et kloster. Klostret kom også i stand, men indviedes først 1133, en del år efter biskoppens død. Tingøre kloster, det ældste af Islands klostre, var et benediktinerkloster; det erhvervede sig i tidens løb betydelige ejendomme, som ved reformationens indførelse kom under kronen. Blandt klostrets abbeder må forfatteren af Sverres saga Karl Jonssön nævnes; på hans tid, i den sidste halvdel af det 12te århundrede, synes klosterbrødrene her at have udmærket sig ved boglig sans; således var blandt munkene den gang de bekendte forfattere af Olav Trygvessöns saga Odd og Gunnlaug. Også begyndelsen af det 14de årh., da den senere biskop Lavrentius Kalvssön og hans ven, den lærde sagabearbejder Berg Sokkessön, levede som munke her, var en berømmelig tid for klosteret. I den sidste tid er der på Tingøre med stort besvær og bekostning blevet opført en kirke af hugne sten (omtrent som en lille dansk landsbykirke); denne hæver sig øverst på den brede banke mellem søerne og ses i vid omkreds. Den ældre kirke har ligget øst for gården, midt i kirkegården, og var en temlig uanselig græstørvskirke fra begyndelsen af dette år hundrede. Ved kirkegårdsindgangen viser man to såkaldte ''Munkegrave'' (Múnkaleiði) og i kirken nogle lævninger fra den katolske tid; ellers er næsten al tradition her knyttet til lovmanden Lavrits Gottrup, der omkring år 1700 boede her og efter islandske forhold prægtig opbyggede og udstyrede gård og kirke. I kirken har hidtil befundet sig portræter af den Gottrupske familie og (i følge oldsagsbeskrivelserne) af den nordlandske biskop Gudbrand Torlakssön. Gården Tingøre skal i følge sagn allerførst have stået noget nordvestligere på et sted, der hedder Trumsalir, hvor en del tomter og indhegninger findes. — Om tingstedets plads vides ikke meget; af sagaerne ses heller ikke meget, sædvanlig nævnes det blot '''Hunavatnsting''' (''Húnavatnsþing'') eller, som i Krm. '''Hunavatnslejd''' (''Hunavatnsleið'')<ref>Sandsynligt er det vel også, at det Vd. s. 75 nævnte »leiðmót i Vatnsdal« har været her.</ref>. Den almindelige mening er, at tinget har været holdt vest for Tingøre ved Hopets nordvestlige bred, men da »ørerne« her har lidt ved sandfog, er det forklarligt, at bodtomter o. d. l. ikke lader sig påvise her. I Hallfr., hvor tingstedet får den udførligste omtale, nævnes et holt ved tingstedet, hvor vejene mødes; det er formodenlig den oftere omtalte banke mellem de to søer, hvor der tæt vest for Tingøregården går en almindelig benyttet vej fra nord til syd, lodret på denne går en anden straks nord for gården (i det der rides tværs over Hunavatn og op over bankerne)<ref>Præstens oldsagsbeskrivelse taler om et ejendommeligt dobbelt tungærde på Tingøre og formoder, at det mellem gærderne indesluttede rum har været benyttet til de heste, som man ofte skulde benytte; snarere betegner dog vel gærderne tunets udstrækning til forskellige tider. — Endvidere skal gårdens drikkevand med kunst være ledet til. - En »domring« i tunet nordvest for gården har vel ikke længe båret sit navn, da præsten ikke nævner den. — Sig. Gudmundssön går dog ud fra dens ægthed i sin afhandling »Alþingisstaður hinn forni« Kph. 1878. S. 49.</ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Hunavatns_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=18357&oldid=prevCarsten på 25. jul. 2013 kl. 18:302013-07-25T18:30:39Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 25. jul. 2013 kl. 18:30</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l19" >Linje 19:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 19:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"><FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carsten