Islændingebogen - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. nov. 2025 kl. 10:41

2025-11-16T10:41:14Z

Carsten på 16. nov. 2025 kl. 10:35

2025-11-16T10:35:22Z

Vis endringer

Carsten på 16. nov. 2025 kl. 10:20

2025-11-16T10:20:28Z

Vis endringer

Carsten på 15. nov. 2025 kl. 18:58

2025-11-15T18:58:32Z

Carsten på 15. nov. 2025 kl. 18:56

2025-11-15T18:56:46Z

Vis endringer

Carsten på 25. jan. 2017 kl. 17:10

2017-01-25T17:10:44Z

Carsten på 24. jan. 2017 kl. 15:16

2017-01-24T15:16:07Z

Carsten på 23. jan. 2017 kl. 13:53

2017-01-23T13:53:28Z

Carsten på 6. jan. 2017 kl. 20:59

2017-01-06T20:59:17Z

Carsten på 6. jan. 2017 kl. 17:44

2017-01-06T17:44:45Z

@@ Linje 365: / Linje 365: @@
 :Borgarfjord <FONT COLOR=grey>''(Borgarfj&#491;rðr'')</FONT>: 3, 5
 :Brand <FONT COLOR=grey>''(Brandr Þorkelsson'')</FONT>: T2
-:Braut-Ønund <FONT COLOR=grey>''(Braut-Önundr Yngvarsson'')</FONT>, konge: T2
+:Braut-Ønund <FONT COLOR=grey>''(Braut-&#490;nundr Yngvarsson'')</FONT>, konge: T2
 :Bredebolstad <FONT COLOR=grey>''(Breiðabólstaðiðr'')</FONT>: T1
 :Bredefjord <FONT COLOR=grey>''(Breiðafj&#491;rðr'')</FONT>: 2, 4, 5, 6, T1
@@ Linje 444: / Linje 444: @@
 :Hønse-Tore <FONT COLOR=grey>''(Hænsa-Þórir'')</FONT>: 5
 :Hørda-Kåre <FONT COLOR=grey>''(H&#491;rða-Kári Ásláksson'')</FONT>: 2
-:Ingjald Ildråde <FONT COLOR=grey>''(Ingjaldr enn illráði Önundarson'')</FONT>, konge: T2
+:Ingjald Ildråde <FONT COLOR=grey>''(Ingjaldr enn illráði &#490;nundarson'')</FONT>, konge: T2
 :Ingjald <FONT COLOR=grey>''(Ingjaldr Helgason'')</FONT>, konge: T2
 :Ingolf <FONT COLOR=grey>''(Ingólfr Arnarson'')</FONT>, landnamsmand: 1, 3
@@ Linje 454: / Linje 454: @@
 :Jofrid <FONT COLOR=grey>''(Jófriðr Gunnarsdóttir'')</FONT>: 5
 :Johan den Irske <FONT COLOR=grey>''(Jóhan biskup enn írski'')</FONT>, biskop: 8
-:Jon Øgmundarson <FONT COLOR=grey>''(Jón/Joan Ögmundarson enn helgi'')</FONT>, biskop: 9, 10, T1
+:Jon Øgmundarson <FONT COLOR=grey>''(Jón/Joan &#490;gmundarson enn helgi'')</FONT>, biskop: 9, 10, T1
 :Jørund <FONT COLOR=grey>''(J&#491;rundr Yngvason'')</FONT>, konge: T2
 :Karlsefni <FONT COLOR=grey>''(Þorfinnr Karlsefni Þórðarson'')</FONT>: T1
@@ Linje 482: / Linje 482: @@
 :Nordlandsfjerdingen <FONT COLOR=grey>''(Norðlendingafjórðungr'')</FONT>: 5
 :Norge: F, 1, 2, 7, 8, 9, 10
-:Odd, Tunge-Odd <FONT COLOR=grey>''(Tungu-Oddr Önundarson'')</FONT>: 5
+:Odd, Tunge-Odd <FONT COLOR=grey>''(Tungu-Oddr &#490;nundarson'')</FONT>: 5
 :Olaf <FONT COLOR=grey>''(Óláfr Haraldsson'')</FONT>, søn af Harald Hårfager: 7
 :Olaf den Svenske <FONT COLOR=grey>''(Óláfr enn sœnski Eiríksson Sviakonungr'')</FONT>, konge: 7
@@ Linje 537: / Linje 537: @@
 :Tord Geller <FONT COLOR=grey>''(Þorðr gellir Óleifsson'')</FONT>: 5, T1, T2
 :Tord Hestehoved <FONT COLOR=grey>''(Þórðr hesth&#491;fði Snorrason'')</FONT>: T1
-:Tordis <FONT COLOR=grey>''(Þórdis Özurardóttir'')</FONT>: T1
+:Tordis <FONT COLOR=grey>''(Þórdis &#490;zurardóttir'')</FONT>: T1
 :Tore Krympeskæg <FONT COLOR=grey>''(Þórir kroppinskeggi'')</FONT>: 3
 :Torgeir Torkelson <FONT COLOR=grey>''(Þorgeirr Ljósvetningagoði Þorkelsson'')</FONT>, lovsigemand: 5, 7, 8
@@ Linje 553: / Linje 553: @@
 :Torleik <FONT COLOR=grey>''(Þorleikr/Þorlákr  Þórarinsson'')</FONT>: 10
 :Tormod <FONT COLOR=grey>''(Þormóðr'')</FONT>, præst: 7
-:Torolf Mosterskæg <FONT COLOR=grey>''(Þórólfr Mostrarskeggi Örnólfsson'')</FONT>, landnamsmand: 4
+:Torolf Mosterskæg <FONT COLOR=grey>''(Þórólfr Mostrarskeggi &#490;rnólfsson'')</FONT>, landnamsmand: 4
 :Torolf Ræv <FONT COLOR=grey>''(Þórólfr refr Eysteinsson'')</FONT>, 5
 :Torstein Ingolfsson <FONT COLOR=grey>''(Þorsteinn Ingólfsson'')</FONT>, 3, 5
@@ Linje 579: / Linje 579: @@
 :Yngve <FONT COLOR=grey>''(Yngvi Agnason'')</FONT>, konge: T2
 :Yngve Tyrkerkonge <FONT COLOR=grey>''(Yngvi Tyrkjakonungr'')</FONT>, konge: T2
-:Ølfussøen <FONT COLOR=grey>''(Ölfusvatn'')</FONT>: 7
+:Ølfussøen <FONT COLOR=grey>''(&#490;lfusvatn'')</FONT>: 7
-:Ølfuså <FONT COLOR=grey>''(Ölfusá'')</FONT>: 1
+:Ølfuså <FONT COLOR=grey>''(&#490;lfusá'')</FONT>: 1
-:Ørnolf <FONT COLOR=grey>''(Örnólfr'')</FONT>, biskop: 8
+:Ørnolf <FONT COLOR=grey>''(&#490;rnólfr'')</FONT>, biskop: 8
-:Ørnolfsdal <FONT COLOR=grey>''(Örnólfsdalr'')</FONT>: 5
+:Ørnolfsdal <FONT COLOR=grey>''(&#490;rnólfsdalr'')</FONT>: 5
-:Øssur <FONT COLOR=grey>''(Özurr keiliselgr Hrollaugsson'')</FONT>: T1
+:Øssur <FONT COLOR=grey>''(&#490;zurr keiliselgr Hrollaugsson'')</FONT>: T1
 :Østfjordene <FONT COLOR=grey>''(Austfirðir'')</FONT>: 3
 :Østfjords-fjerdingen <FONT COLOR=grey>''(Austfirðingafjórðungr'')</FONT>: 10

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 [[Fil:Are Thorgilsson.jpg|thumb|200px|right|<center><small>Ari Thorgilsson, f. 1067. ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]<center>Ari Thorgilsson<br><br><big>'''Islændingebogen'''</big>
 Oversat af
-<br>[[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]]<br>© 2013
+<br>[[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]]<br>© 2013/2025

@@ Linje 418: / Linje 418: @@
 :Halfdan den Gavmilde <FONT COLOR=grey>''(Hálfdan enn mildi'')</FONT COLOR=grey>, konge: F
 :Halfdan Hvidben <FONT COLOR=grey>''(Hálfdan hvítbeinn Óláfssonr'')</FONT COLOR=grey>, konge: F, T2
-:Halfdan Svarte <FONT COLOR=grey>''(Hálfdan enn svarti Goðrøðarson '')</FONT COLOR=grey>, konge: F, 1
+:Halfdan Svarte <FONT COLOR=grey>''(Hálfdan enn svarti Goðrøðarson'')</FONT COLOR=grey>, konge: F, 1
 :Hall i Haukadal <FONT COLOR=grey>''(Hallr Þórarinssonr i Haukadalr'')</FONT COLOR=grey>: 9, 10
 :Hall Orøkjason <FONT COLOR=grey>''(Hallr Órœkjuson'')</FONT COLOR=grey>: 3

@@ Linje 218: / Linje 218: @@
 Markus Skæggeson<ref>Markus Skæggeson var lovsigemand fra 1084-1107. </ref> blev lovsigemand efter Sighvat. Han tiltrådte den sommer, hvor Gissur havde været biskop i én vinter her i landet. Markus Skæggeson havde embedet i 24 år. Efter hans fortælling har jeg i denne bog givet en oversigt over de lovsigemænds embedstid, som lå før det, jeg selv husker. Hans broder Thoraren, deres fader Skægge og flere andre kloge mænd gav ligeså ham oplysninger om deres embedstid, som lå før det han selv kunne huske. Og de havde det fra deres farfader Bjarne den Vise, som kunne huske Thoraren og de seks følgende lovsigemænd.
-[[Fil:Nordboerne 14.png|thumb|250px|right|<center><small>Øverste del af biskop Páll Jónssons bispestav. Skåret i hvalrostand i 1100-tallet.<br> ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]Biskop Gissur var mere afholdt af alle landets mænd, end nogen anden mand, som vi ved af, har levet på Island. Det var på grund af respekten for hans person og de taler, som han og Sæmund holdt, og dertil god bistand fra Makus Lovsigemand, at det blev lovfæstet, at alle mænd skulle optælle og værdisætte deres ejendele - både jord og løsøre - og sværge på, at de havde gjort det rigtigt, og derefter betale tiende af det hele. - Dette er et stort bevis for, hvor lydhøre folk var overfor denne mand, at han fik iværksat en vurdering af al ejendom og jord, fik værdien stadfæstet ved ed, opkrævet tiende deraf og gjort det til lov, at dette skulle gælde, så længe der boede mennesker på Island.
+[[Fil:Nordboerne 14.png|thumb|250px|right|<center><small>Øverste del af biskop Páll Jónssons bispestav. Skåret i hvalrostand i 1100-tallet.<br> ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]Biskop Gissur var mere afholdt af alle landets mænd, end nogen anden mand, som vi ved af, har levet på Island. Det var på grund af respekten for hans person og de taler, som han og Sæmund holdt, og dertil god bistand fra Markus Lovsigemand, at det blev lovfæstet, at alle mænd skulle optælle og værdisætte deres ejendele - både jord og løsøre - og sværge på, at de havde gjort det rigtigt, og derefter betale tiende af det hele. - Dette er et stort bevis for, hvor lydhøre folk var overfor denne mand, at han fik iværksat en vurdering af al ejendom og jord, fik værdien stadfæstet ved ed, opkrævet tiende deraf og gjort det til lov, at dette skulle gælde, så længe der boede mennesker på Island.
 Gissur fik også vedtaget ved lov, at Islands bispesæde skulle ligge i Skálholt. Før den tid havde der ikke været noget fast sæde. Til dette formål gav han hele Skálholtsland og mange andre værdier, både i form af land og af løsøre. Og da han syntes, at dette sæde var blevet velstående nok, bortgav han mere end en fjerdedel af sit bispedømme til oprettelsen af endnu et bispesæde, så at der var to og ikke ét, således som nordlændingene havde ønsket af ham. Tidligere havde han iværksat en optælling af alle bønder her i landet. Den faldt således ud:

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
-[[Fil:Are Thorgilsson.jpg|thumb|200px|right|<center><small>Are Thorgilsson, f. 1067. ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]<center>Are Thorgilsson<br><br><big>'''Islændingebogen'''</big>
+[[Fil:Are Thorgilsson.jpg|thumb|200px|right|<center><small>Ari Thorgilsson, f. 1067. ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]<center>Ari Thorgilsson<br><br><big>'''Islændingebogen'''</big>
 Oversat af
 <br>[[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]]<br>© 2013
@@ Linje 118: / Linje 118: @@
-[[Fil:Fjerdinger m. text.jpg|thumb|350px|right|<center><small>"Så blev landet inddelt i fjerdinger..."'' Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]En stor retsstrid opstod på tinget. På den ene side stod Thord Geller, søn af Oleif Feilan fra Bredefjord, på den anden Odd - også kaldet Tunge-Odd - fra Borgarfjord. Odds søn Thorvald havde sammen med Hønse-Thore været med til indebrændingen af Thorkel Blundketilson i Ørnolfsdal<ref>Der er ikke helt overensstemmelse mellem den rolle, de forskellige personer spiller i Ares fortælling og ''Hønse-Thores saga''. ''Landnamabogen'' og sagaerne har mere at berette om disse personer, ikke mindst Thord Geller, der var en fremtrædende høvding.</ref>. Thord Geller blev hovedanklager i sagen, for Thorkel Blundketilsons søn Herstein var gift med Thords søsters datter Thorun. Hun var datter af Helga og Gunnar og søster til Jofrid, som var gift med Thorstein Egilsson<ref>Thorstein var søn af skjalden og sagahelten Egil Skallagrimson.</ref>.
+[[Fil:Fjerdinger m. text.jpg|thumb|350px|right|<center><small>"Så blev landet inddelt i fjerdinger..."'' Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]En stor retsstrid opstod på tinget. På den ene side stod Thord Geller, søn af Oleif Feilan fra Bredefjord, på den anden Odd - også kaldet Tunge-Odd - fra Borgarfjord. Odds søn Thorvald havde sammen med Hønse-Thore været med til indebrændingen af Thorkel Blundketilson i Ørnolfsdal<ref>Der er ikke helt overensstemmelse mellem den rolle, de forskellige personer spiller i Aris fortælling og ''Hønse-Thores saga''. ''Landnamabogen'' og sagaerne har mere at berette om disse personer, ikke mindst Thord Geller, der var en fremtrædende høvding.</ref>. Thord Geller blev hovedanklager i sagen, for Thorkel Blundketilsons søn Herstein var gift med Thords søsters datter Thorun. Hun var datter af Helga og Gunnar og søster til Jofrid, som var gift med Thorstein Egilsson<ref>Thorstein var søn af skjalden og sagahelten Egil Skallagrimson.</ref>.
 Thorvald og Hønse-Thore blev først sagsøgt på tinget i Borgarfjord, et sted som siden er blevet kaldt Tingsnæs. Ifølge loven skulle en drabssag tages op på det ting, som lå nærmest gerningsstedet. Men her kom det til slagsmål, og det var umuligt at gennemføre tinget efter lovens krav. Blandt Thord Gellers folk faldt Thorolf Ræv, som var en broder til Alf i Dalene<ref>Alf i Dalene var ifølge ''Landnamabogen'' en af den første tids mest indflydelsesrige høvdinge.</ref>.
@@ Linje 197: / Linje 197: @@
 [[Fil:Nordboerne 07.png|thumb|250px|right|<center><small>Islandsk krucifix skåret af drivtømmer. Ikke tidsfæstet. ''Ill.: [[Bruker:Carsten|clm]]''.</small></center>]]Isleif - Gissur den Hvides søn - blev viet til biskop i den norske kong Harald Sigurdssons dage<ref>Harald Sigurdsson (Harald Hårderåde) konge fra 1046-1066.</ref>. Haralds fader Sigurd var søn af Halfdan, som var søn af Sigurd Rise, der var søn af Harald Hårfager. Da høvdinger og andre gode mænd så, at Isleif var langt dygtigere end andre af kirkens mænd her i landet, overdrog mange deres sønner til hans undervisning og lod dem præstevie. To af disse blev siden viet til biskop, nemlig Koll, der kom til Viken i Norge, og Jon, som blev biskop i Holar.
-Isleif havde tre sønner, som alle blev dygtige høvdinge, biskop Gissur, Teit Præst (fader til Hall) og Thorvald. Teit voksede op hos Hall i Haukadal, om hvem alle sagde, at han var den mildeste og mest godhjertede blandt alle ulærde mænd her i landet. Selv kom jeg til Hall, da jeg var syv år gammel. Dette var året efter, at min farfader - som også var min fosterfader - døde. Jeg var hos Hall i fjorten år<ref>Ares far Thorgils var druknet på Bredefjord. Hans farfader Geller Thorkelson døde i Danmark på vejen hjem fra en pilgrimsrejse til Rom. Ifølge ''Laxdæla saga'' skulle han være begravet i Roskilde.</ref>.
+Isleif havde tre sønner, som alle blev dygtige høvdinge, biskop Gissur, Teit Præst (fader til Hall) og Thorvald. Teit voksede op hos Hall i Haukadal, om hvem alle sagde, at han var den mildeste og mest godhjertede blandt alle ulærde mænd her i landet. Selv kom jeg til Hall, da jeg var syv år gammel. Dette var året efter, at min farfader - som også var min fosterfader - døde. Jeg var hos Hall i fjorten år<ref>Aris far Thorgils var druknet på Bredefjord. Hans farfader Geller Thorkelson døde i Danmark på vejen hjem fra en pilgrimsrejse til Rom. Ifølge ''Laxdæla saga'' skulle han være begravet i Roskilde.</ref>.
 Efter Gellers afgang som lovsigemand, overtog Gunnar den Kloge<ref>Gunnar den Kloge Thorgrimsson var lovsigemand fra 1063-1065.</ref> embedet og havde det i tre år. Derefter havde Kolbein Flosason<ref>Kolbein Flosason var lovsigemand fra 1066-1071.</ref> det i seks år. Han blev lovsigemand den sommer, hvor kong Harald faldt  i England<ref>Slaget ved Stamford Bridge, 1066</ref>. Derefter fik Geller igen embedet - denne gang i tre år. Efter ham fulgte otte år med Sighvat Surtson<ref>Sighvat Surtson var lovsigemand fra 1076-1083.</ref>, der var en søn af Kolbeins søster. På den tid kom Sæmund Sigfusson tilbage til landet fra Frankrig og lod sig præstevie.
@@ Linje 272: / Linje 272: @@
 :1. Yngve Tyrkerkonge.
 :2. Njord Svenskekonge.
-:3. Frej.<ref>At sammenblande historiske konger med sagnkonger og sagnkonger med guder er ikke enestående for Are. Samme mønster finder vi i sagaerne, især i fornaldersagaerne, i skjaldedigtningen og heltedigtningen og desuden hos historikere som Snorre og Saxo.</ref>
+:3. Frej.<ref>At sammenblande historiske konger med sagnkonger og sagnkonger med guder er ikke enestående for Ari. Samme mønster finder vi i sagaerne, især i fornaldersagaerne, i skjaldedigtningen og heltedigtningen og desuden hos historikere som Snorre og Saxo.</ref>
 :4. Fjølner som døde hos Fredfrode.
 :5. Svegder.
@@ Linje 305: / Linje 305: @@
 :34. Eyjolf, der blev døbt som gammel mand, da kristendommen kom til Island.
 :35. Thorkel.
-:36. Geller, som var fader til Thorkel, der var fader til Brand og til Thorgils, der var min fader - og mit navn er Are.
+:36. Geller, som var fader til Thorkel, der var fader til Brand og til Thorgils, der var min fader - og mit navn er Ari.
 |}
@@ Linje 348: / Linje 348: @@
 :Alf i Dalene <FONT COLOR=grey>''(Álfr í Dölum Eysteinsson'')</FONT COLOR=grey>: 5
 :Alrek <FONT COLOR=grey>''(Alrekr Dagsson'')</FONT COLOR=grey>, konge: T2
-:Are <FONT COLOR=grey>''(Ari enn fróði Þorgilsson'')</FONT COLOR=grey>, forfatter af Islændingebogen: T2
+:Ari <FONT COLOR=grey>''(Ari enn fróði Þorgilsson'')</FONT COLOR=grey>, forfatter af Islændingebogen: T2
 :Arnaldus af Jerusalem <FONT COLOR=grey>''(Arnaldus'')</FONT COLOR=grey>, patriark: 10
 :Aud <FONT COLOR=grey>''(Auðr enn djúpauðga Ketilsdóttir'')</FONT COLOR=grey>, landnamskvinde: 2, T1
@@ Linje 396: / Linje 396: @@
 :Frej <FONT COLOR=grey>''(Freyr'')</FONT COLOR=grey>, gud: T2
 :Geller Bølverkson <FONT COLOR=grey>''(Gellir Bölverksson'')</FONT COLOR=grey>, lovsigemand: 8, 9
-:Geller Thorkelson <FONT COLOR=grey>''(Gellir Þorkelsson'')</FONT COLOR=grey>, Ares farfader: 4
+:Geller Thorkelson <FONT COLOR=grey>''(Gellir Þorkelsson'')</FONT COLOR=grey>, Aris farfader: 4
 :Gisrød <FONT COLOR=grey>''(Gisrøðr'')</FONT COLOR=grey>, anden udtale af biskop Gissur navn <FONT COLOR=grey>''(Gizurr Ísleifsson'')</FONT COLOR=grey>
 :Gissur <FONT COLOR=grey>''(Gizurr Ísleifsson'')</FONT COLOR=grey>, biskop: F, 9, 10, T1
@@ Linje 527: / Linje 527: @@
 :Sæmund Præst <FONT COLOR=grey>''(Sæmundr enn fróði Sigfússon'')</FONT COLOR=grey>, præst: F, 7, 9, 10
 :Tangbrand <FONT COLOR=grey>''(Þangbrandr'')</FONT COLOR=grey>, præst: 7, 9
-:Teit <FONT COLOR=grey>''(Teitr Ísleifsson'')</FONT COLOR=grey>, præst, Ares lærer: 1, 2, 7, 8, 9
+:Teit <FONT COLOR=grey>''(Teitr Ísleifsson'')</FONT COLOR=grey>, præst, Aris lærer: 1, 2, 7, 8, 9
 :Teit Ketilbjørnson <FONT COLOR=grey>''(Teitr Ketilbjarnarsonson'')</FONT COLOR=grey>: 7, T1
 :Thoraren <FONT COLOR=grey>''(Þorarinn Skeggjason'')</FONT COLOR=grey>: 10
@@ Linje 537: / Linje 537: @@
 :Thorgeir Thorkelson <FONT COLOR=grey>''(Þorgeirr Ljósvetningagoði Þorkelsson'')</FONT COLOR=grey>, lovsigemand: 5, 7, 8
 :Thorgerd <FONT COLOR=grey>''(Þorgerðr Egilsdóttir'')</FONT COLOR=grey>: T1
-:Thorgils <FONT COLOR=grey>''(Þorgils Gellisson'')</FONT COLOR=grey>, Ares fader: T2
+:Thorgils <FONT COLOR=grey>''(Þorgils Gellisson'')</FONT COLOR=grey>, Aris fader: T2
 :Thorhilda Rype <FONT COLOR=grey>''(Þórhildr rjúpa Þórðardóttir'')</FONT COLOR=grey>: T1
 :Thorid Snorresdatter <FONT COLOR=grey>''(Þóriðr/Þúriðr en spaka Snorradóttir'')</FONT COLOR=grey>: 1

@@ Linje 55: / Linje 55: @@
 De første, som bosatte sig på Island, kom fra Norge. Dette skete i Halfdan Svartes søn Harald Hårfagers dage, dvs. omkring den tid, hvor Ragnar Lodbrogs<ref>Den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog, som bl.a. er kendt fra Saxos Danmarkskrønike.</ref> søn Ivar fik taget den engelske kong Edmund den Hellige af dage, hvilket var 870 år<ref>Den engelske "martyrkonge", Edmund the Martyr, døde november 869.</ref> efter Kristi fødsel, som det også siges i hans (kong Edmunds) historie.  - Beregningen af tidspunktet herfor har jeg dels fra min fosterfader og lærer Teit<ref>Ordet her er fóstra, hvis grundbetydning er fosterfader, plejefader men også har betydningen vejleder, læremester, lærer.</ref>, der var søn af biskop Isleif og den viseste mand jeg nogensinde har kendt, dels fra min farbroder Thorkel Gelleson, hvis erindring gik langt tilbage og endelig fra Snorre Godes datter Thorid<ref>Snorre Gode (f. 1025) optræder i flere af sagaerne og er en af hovedpersonerne i Eyrbyggja saga.</ref>, som var en meget vidende og pålidelig kvinde.
-Ingolf hed en nordmand, om hvem det helt rigtigt siges, at han var den første til at sejle fra Norge til Island - første gang da Harald Hårfager var 16 år gammel, anden gang nogle få år senere. Han bosatte sig mod syd i Reykjavik. Ingolfshøfde hedder det sted, hvor han først landede; det ligger øst for Mintaksøre. Ingolfsfjeld hedder det sted, hvor han senere tog land; det ligger vest for Ølfuså.<ref>Fortællingerne om de første lansnamsmænd gives her ganske summarisk. I første del af Landnamabogen gives fyldigere fortælling.</ref>
+Ingolf hed en nordmand, om hvem det helt rigtigt siges, at han var den første til at sejle fra Norge til Island - første gang da Harald Hårfager var 16 år gammel, anden gang nogle få år senere. Han bosatte sig mod syd i Reykjavik. Ingolfshøfde hedder det sted, hvor han først landede; det ligger øst for Mintaksøre. Ingolfsfjeld hedder det sted, hvor han senere tog land; det ligger vest for Ølfuså.<ref>Fortællingerne om de første landnamsmænd gives her ganske summarisk. I første del af Landnamabogen gives fyldigere fortælling.</ref>
 På den tid var Island bevokset med skov fra strand til fjeld. Dengang boede her kristne mænd, som af nordmænd kaldes paper<ref>Ordet papar er beslægtet med pave, papa, fader. Irske munke vides også at have slået sig også ned på Shetlandsøerne og Færøerne. Flere islandske stednavne som Papey, Papýli m.fl. understøtter Aris oplysninger.</ref>. De rejste dog senere herfra, for de ville ikke bo sammen med hedninger, men de efterlod sig irske bøger, klokker og krumstave, og deraf kunne man udlede, at de var irske.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. jan. 2017 kl. 17:44
Linje 182:		Linje 182:


−	Dette er navnene på de udenlandske biskopper, som Teit har opregnet: I hedensk tid kom Fredrik herud, senere fulgte Bjarnhard den Boglærde i fem år, Kol nogle få år, Rodolf nitten år, Johan den Irske nogle få år, Bjarnhard nitten år og Heinrek to år. Desuden fem andre, som sagde, at de var biskopper: Ørnolf, Godeskalk og de tre armenere Petrus, Abraham og Stefanus.<ref>De fleste af disse udenlandske biskopper er omtalt af Adam af Bremen i han ~~krønnike~~. For flere oplysninger om de enkelte biskopper se Siân Grønlie: ''Íslendingabók, Kristnisaga'', s. 26f.</ref>	+	Dette er navnene på de udenlandske biskopper, som Teit har opregnet: I hedensk tid kom Fredrik herud, senere fulgte Bjarnhard den Boglærde i fem år, Kol nogle få år, Rodolf nitten år, Johan den Irske nogle få år, Bjarnhard nitten år og Heinrek to år. Desuden fem andre, som sagde, at de var biskopper: Ørnolf, Godeskalk og de tre armenere Petrus, Abraham og Stefanus.<ref>De fleste af disse udenlandske biskopper er omtalt af Adam af Bremen i han krønike. For flere oplysninger om de enkelte biskopper se Siân Grønlie: ''Íslendingabók, Kristnisaga'', s. 26f.</ref>

	Grim Svertingson<ref>Grim Svertingsson var lovsigemand fra 1002-1003. </ref> på Mosfell blev lovsigemand efter Thorgeir. Han havde embedet i to år og fik så lov til at overdrage det til sin søsters søn Skafte Thorodson<ref>Skafte Thorodson var lovsigemand fra 1004-1030.</ref>, for hans egen stemme var hæs. Skafte var lovsigemand i 27 somre; han fremsatte loven om femteretsdomstolen<ref>En grundig beskrivelse af oprettelsen af denne ekstra retsinstans kan læses i ''Njals saga.''</ref> og loven mod at en drabsmand skulle kunne anklage en anden i sagen. Hidtil havde man her haft samme lov som i Norge. I hans dage blev mange høvdinge og stormænd dømt fredløse eller gjort landflygtige på grund af drab eller overfald, hvilket skyldtes Skaftes magt og styrelse af landet. Han døde samme år som drabet på Olaf den Tykke, søn af Harald, søn af Godrød, søn af Bjørn, søn af Harald Hårfager, altså tredive år efter Olaf Tryggvassons fald. Derefter blev Stein Thorgestsson<ref>Stein Thorgestsson var lovsigemand fra 1031-1033.</ref> lovsigemand og var det tre somre, hvorefter Thorkel Tjørvason<ref>Thorkel Tjørvason var lovsigemand fra 1034-1053.</ref> var det tyve somre, og efter ham Geller Bølverkson<ref>Geller Bølverkson var lovsigemand fra 1054-1062.</ref> ni somre.		Grim Svertingson<ref>Grim Svertingsson var lovsigemand fra 1002-1003. </ref> på Mosfell blev lovsigemand efter Thorgeir. Han havde embedet i to år og fik så lov til at overdrage det til sin søsters søn Skafte Thorodson<ref>Skafte Thorodson var lovsigemand fra 1004-1030.</ref>, for hans egen stemme var hæs. Skafte var lovsigemand i 27 somre; han fremsatte loven om femteretsdomstolen<ref>En grundig beskrivelse af oprettelsen af denne ekstra retsinstans kan læses i ''Njals saga.''</ref> og loven mod at en drabsmand skulle kunne anklage en anden i sagen. Hidtil havde man her haft samme lov som i Norge. I hans dage blev mange høvdinge og stormænd dømt fredløse eller gjort landflygtige på grund af drab eller overfald, hvilket skyldtes Skaftes magt og styrelse af landet. Han døde samme år som drabet på Olaf den Tykke, søn af Harald, søn af Godrød, søn af Bjørn, søn af Harald Hårfager, altså tredive år efter Olaf Tryggvassons fald. Derefter blev Stein Thorgestsson<ref>Stein Thorgestsson var lovsigemand fra 1031-1033.</ref> lovsigemand og var det tre somre, hvorefter Thorkel Tjørvason<ref>Thorkel Tjørvason var lovsigemand fra 1034-1053.</ref> var det tyve somre, og efter ham Geller Bølverkson<ref>Geller Bølverkson var lovsigemand fra 1054-1062.</ref> ni somre.