http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Islands_historie_%28FJ_1907%29Islands historie (FJ 1907) - Revisjonshistorikk2026-06-04T19:10:56ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=57422&oldid=prevCarsten på 28. mai 2020 kl. 04:262020-05-28T04:26:11Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 04:26</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l8" >Linje 8:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson</center>]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson<ins class="diffchange diffchange-inline"></center>]][[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Litteraturhist. cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-islandske-litteraturs-historie-finnur-jonsson-9788743011002| <center>Finnur Jónsson:<br> '''Den islandske litteraturs historie''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</ins></center>]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54794&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 07:012019-11-03T07:01:25Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 07:01</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l162" >Linje 162:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 162:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>En af de vigtigste, men ikke ældste, redaktioner, Landn. findes i, er Haukr Erlendssons, i ''Hauksbók''; her var den skreven med hans egen hånd og bragt i stand ved ham selv. Haukr (d. 1334) var en af sin tids mere fremragende Islændere; han havde opnået höj stilling og værdighed i Norge, havde været ridder og lagmand i Gulatingslag. Han besad litterære interesser, især for sagalitteraturen, hvorom det nævnte håndskrift, der dog ikke helt er skrevet af ham selv, vidner. Nogen kritisk forsker var han ikke, endnu mindre en forfatter; han var kun en samler og bearbejder. Netop han viser med al ønskelig tydelighed, hvorledes bearbejdelsesvirksomheden foregik. Om sit forhold til Landnáma, der indleder hans bog, angiver han, at han har skrevet den efter to eksemplarer, hvoraf det ene hidrørte fra Styrme, det andet fra Sturla Tordsson. Han supplerede dem vekselvis og medtog stadig, hvad det ene havde udover det andet — et rent og skært sammenstøbningsarbejde, og det, som det ses, af en temlig mekanisk art. Selv har Haukr dog på enkelte steder gjort nogle mindre tilföjelser (f. eks. om sin egen æt). Det er særdeles heldigt, at der gives her en så klar besked. Der findes en anden bearbejdelse — dog nu kun i en papirsafskrift —, der åbenbart repræsenterer Sturlas håndskrift, ''Sturlubók''. Styrmes bog er derimod tabt, og den kendes kun fra de plus-stykker, som Hauksbók har udover Sturlubók. Men Haukr tilföier den oplysende bemærkning, at hovedmassen af stoffet var ens i bægge. Styrme og Sturla har således utvivlsomt haft en ældre fælles tekst, som de hver på sin måde har afskrevet og bearbejdet, d. v. s. udvidet; disse udvidelser var dels personalhistoriske (forlængelse af slægtregistre), dels små fortællinger og notitser. Styrmes har især været af legendarisk art. Gennem de her givne oplysninger kommer man tilbage til et grundskrift af Landnáma, der vistnok har haft den samme ordning som Sturlas-Styrmes-Hauks bøger, og i alt væsenligt samme stof som disse (&divide; hvad enhver har tilföjet). Dette grundskrift har således ikke været yngre end fra omkr. 1220, snarest noget ældre. Dets form har været den, at først omtaltes Islands første opdagere, derefter de første landnamsmænd med Ingolfr Arnarson i spidsen; så går rækkefølgen mod vest fra den nordligste del af hans landnam, og så videre mod nord, øst og syd tilbage til udgangspunktet, hvorved Ingolfs landnam omtales delt. Da dette var så umådelig stort,<del class="diffchange diffchange-inline">; </del>kan denne deling i og for sig ikke siges at være unaturlig. Der er i virkeligbeden intet organisk hele, der går i stykker ved det.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>En af de vigtigste, men ikke ældste, redaktioner, Landn. findes i, er Haukr Erlendssons, i ''Hauksbók''; her var den skreven med hans egen hånd og bragt i stand ved ham selv. Haukr (d. 1334) var en af sin tids mere fremragende Islændere; han havde opnået höj stilling og værdighed i Norge, havde været ridder og lagmand i Gulatingslag. Han besad litterære interesser, især for sagalitteraturen, hvorom det nævnte håndskrift, der dog ikke helt er skrevet af ham selv, vidner. Nogen kritisk forsker var han ikke, endnu mindre en forfatter; han var kun en samler og bearbejder. Netop han viser med al ønskelig tydelighed, hvorledes bearbejdelsesvirksomheden foregik. Om sit forhold til Landnáma, der indleder hans bog, angiver han, at han har skrevet den efter to eksemplarer, hvoraf det ene hidrørte fra Styrme, det andet fra Sturla Tordsson. Han supplerede dem vekselvis og medtog stadig, hvad det ene havde udover det andet — et rent og skært sammenstøbningsarbejde, og det, som det ses, af en temlig mekanisk art. Selv har Haukr dog på enkelte steder gjort nogle mindre tilföjelser (f. eks. om sin egen æt). Det er særdeles heldigt, at der gives her en så klar besked. Der findes en anden bearbejdelse — dog nu kun i en papirsafskrift —, der åbenbart repræsenterer Sturlas håndskrift, ''Sturlubók''. Styrmes bog er derimod tabt, og den kendes kun fra de plus-stykker, som Hauksbók har udover Sturlubók. Men Haukr tilföier den oplysende bemærkning, at hovedmassen af stoffet var ens i bægge. Styrme og Sturla har således utvivlsomt haft en ældre fælles tekst, som de hver på sin måde har afskrevet og bearbejdet, d. v. s. udvidet; disse udvidelser var dels personalhistoriske (forlængelse af slægtregistre), dels små fortællinger og notitser. Styrmes har især været af legendarisk art. Gennem de her givne oplysninger kommer man tilbage til et grundskrift af Landnáma, der vistnok har haft den samme ordning som Sturlas-Styrmes-Hauks bøger, og i alt væsenligt samme stof som disse (&divide; hvad enhver har tilföjet). Dette grundskrift har således ikke været yngre end fra omkr. 1220, snarest noget ældre. Dets form har været den, at først omtaltes Islands første opdagere, derefter de første landnamsmænd med Ingolfr Arnarson i spidsen; så går rækkefølgen mod vest fra den nordligste del af hans landnam, og så videre mod nord, øst og syd tilbage til udgangspunktet, hvorved Ingolfs landnam omtales delt. Da dette var så umådelig stort, kan denne deling i og for sig ikke siges at være unaturlig. Der er i virkeligbeden intet organisk hele, der går i stykker ved det.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54793&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 06:592019-11-03T06:59:08Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 06:59</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l139" >Linje 139:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 139:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som vænteligt er, findes der i sagaen en mængde personer, der i reglen indføres meget udførlig, især ved lange slægtregistre; dette er i virkeligheden ganske afvigende fra andre sagaer og beror på en bearbejders virksomhed. Til grund for denne del, der i virkeligheden er af en anden art end den første, ligger åbenbart en ældre saga om Njal, fra omkr. 1200. Den bærer et ældre præg, den mangler aldeles unge vers; de vers, der findes deri, er enten ægte eller ialfald ældre end 1200. Den har i det hele ikke det <del class="diffchange diffchange-inline">skablonmæssige </del>ved sig som Gunnars saga. Forholdet må opfattes på følgende måde. Omkr. 1250 blev en saga om Gunnar, omtr. i dens nuværende form, skreven; da den i höj grad berørte Njal, har man ment, at den passende kunde arbejdes ind i den ældre Njálssaga, at et sagahele kunde frembringes ved at forbinde dem; en sådan virksomhed er ganske i det 13. årh.s, især dets sidste dels, ånd (jfr. Sturlungasamlingen). Samme bearbejder (eller mulig en anden) har derpå tilföjet kapitlerne om Hallgerds ungdomshistorie. Dette sidste tyder på, at denne bearbejdelse er foregået på vestlandet. Versene er indsat (i den første del) tildels endnu senere. På denne måde forklares bedst alle sagaens mærkelige besynderligheder.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som vænteligt er, findes der i sagaen en mængde personer, der i reglen indføres meget udførlig, især ved lange slægtregistre; dette er i virkeligheden ganske afvigende fra andre sagaer og beror på en bearbejders virksomhed. Til grund for denne del, der i virkeligheden er af en anden art end den første, ligger åbenbart en ældre saga om Njal, fra omkr. 1200. Den bærer et ældre præg, den mangler aldeles unge vers; de vers, der findes deri, er enten ægte eller ialfald ældre end 1200. Den har i det hele ikke det <ins class="diffchange diffchange-inline">skabelonmæssige </ins>ved sig som Gunnars saga. Forholdet må opfattes på følgende måde. Omkr. 1250 blev en saga om Gunnar, omtr. i dens nuværende form, skreven; da den i höj grad berørte Njal, har man ment, at den passende kunde arbejdes ind i den ældre Njálssaga, at et sagahele kunde frembringes ved at forbinde dem; en sådan virksomhed er ganske i det 13. årh.s, især dets sidste dels, ånd (jfr. Sturlungasamlingen). Samme bearbejder (eller mulig en anden) har derpå tilföjet kapitlerne om Hallgerds ungdomshistorie. Dette sidste tyder på, at denne bearbejdelse er foregået på vestlandet. Versene er indsat (i den første del) tildels endnu senere. På denne måde forklares bedst alle sagaens mærkelige besynderligheder.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54792&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 06:422019-11-03T06:42:50Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 06:42</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l67" >Linje 67:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 67:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Eyrbyggja saga''', således kaldt efter en hovedfamilje på gården Eyrr; men den kunde godt kaldes Snorre godes saga, da det dog er ham, der er dens hovedperson fra det tidspunkt af, at han begynder at kunne optræde. Sagaen er en af de længste og omspænder tiden fra landnamstiden af og til Snorres død 1031. Den omtaler først landnamsmænd på sydsiden af Bredefjorden, på Snefjældsnæssets nordside, hvoraf den vigtigste var Torolf Mostrarskæg; hans sön var Torstein torskebider, der druknede i en ung alder og efterlod sig to sönner, Torgrim og Bork; Torgrims og Tordis, Gisle Súrssons søsters, sön var Snorre. Der fortælles i begyndelsen om en interessant tingstrid og i forbindelse dermed hovets hellighed, der blev krænket. Efterat Snorre var bleven voksen, bliver han, som sagt hovedpersonen, og der fortælles om forskellige ættefejder og bygdestridigheder, hvoraf endel er overmåde interessant, f. eks. striden med Torarin svarte på Mávahlið, en sön af den troldkyndige Geirrid; hun havde en broder, goden Arnkel, der måtte lade sit liv for Snorre. Snorre selv beholdt sin magt og anseelse til sin dødsdag og er en af sin tids störste og mærkeligste hövdinger. Der fortælles morsomt om Turid på Frodå, Snorres noget letsindige søster, om hendes pragtlyst og elskovshistorie. Der fortælles om gengangere på en höjst interessant måde; døde mænd kom hver aften til huse, og man fandt endelig på det råd, ligefrem at stævne dem til at blive borte, osv. Sagaen er meget episodisk og hænger ikke sammen helt igennem kapitel for kapitel. Den er meget grundig fortalt og dens forfatter har ikke alene benyttet den mundtlige tradition, der er hovedkilden og hvortil der ofte hentydes, men også Ares værker; ligeledes skjaldekvad som draper om indenlandske hövdinger (Snorre og Illuge på Gilsbakke, der også optræder i sagaen) og den nævnte Torarin svartes udmærkede vers om hans egne forhold m. m. Her foreligger der en saga, som i dens helhed umulig kan bero på den mundtlige tradition; den bærer, man kunde sige, den lærde gransknings fulde præg. Rimeligvis er den i sin nuværende <del class="diffchange diffchange-inline">. </del>skikkelse noget bearbejdet og udvidet, hvilket, da den fra først af var episodisk, så meget lettere kunde ske. Der er næppe tvivl om, at sagaens hovedindhold er fuldt ud pålideligt; det støttes på flere punkter ved andre kilder. Endogså i beretningen om en proces er det bevist, at den er vel underrettet. Fra Landnáma har den ikke hæntet noget stof; derimod er det omvendte tilfældet. Heri — foruden i flere andre omstændigheder — ligger et klart og bestemt fingerpeg om sagaens tilblivelsestid. Yngre end 1200 er den ganske sikkert ikke. Forfatteren er uden tvivl en gejstlig mand, en af disse samvittighedsfulde, folkelige mænd, der kun siger, hvad de har erfaret, og som fortæller det ligefrem og uden omsvøb; personskildringerne er som sædvanlig fortræffelige og forfatteren stiller sig ganske upartisk overfor dem alle. Af hovedpersonerne er særlig at lægge mærke til Snorre og hans modstander, den ædle Arnkel; den fortræffelige Torarin svarte er meget interessant og klart skildret karakter; lige så tydelig er den gamle krakiler Torolf bægefod tegnet, og mange, mange flere. Forfatteren er selv stærkt optaget af de gamle kulturforhold og ret. Uden tvivl har han, der viser sig at være udmærket stedkendt, levet i sagaens egne; han har måske været knyttet til Helgafells kloster.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Eyrbyggja saga''', således kaldt efter en hovedfamilje på gården Eyrr; men den kunde godt kaldes Snorre godes saga, da det dog er ham, der er dens hovedperson fra det tidspunkt af, at han begynder at kunne optræde. Sagaen er en af de længste og omspænder tiden fra landnamstiden af og til Snorres død 1031. Den omtaler først landnamsmænd på sydsiden af Bredefjorden, på Snefjældsnæssets nordside, hvoraf den vigtigste var Torolf Mostrarskæg; hans sön var Torstein torskebider, der druknede i en ung alder og efterlod sig to sönner, Torgrim og Bork; Torgrims og Tordis, Gisle Súrssons søsters, sön var Snorre. Der fortælles i begyndelsen om en interessant tingstrid og i forbindelse dermed hovets hellighed, der blev krænket. Efterat Snorre var bleven voksen, bliver han, som sagt hovedpersonen, og der fortælles om forskellige ættefejder og bygdestridigheder, hvoraf endel er overmåde interessant, f. eks. striden med Torarin svarte på Mávahlið, en sön af den troldkyndige Geirrid; hun havde en broder, goden Arnkel, der måtte lade sit liv for Snorre. Snorre selv beholdt sin magt og anseelse til sin dødsdag og er en af sin tids störste og mærkeligste hövdinger. Der fortælles morsomt om Turid på Frodå, Snorres noget letsindige søster, om hendes pragtlyst og elskovshistorie. Der fortælles om gengangere på en höjst interessant måde; døde mænd kom hver aften til huse, og man fandt endelig på det råd, ligefrem at stævne dem til at blive borte, osv. Sagaen er meget episodisk og hænger ikke sammen helt igennem kapitel for kapitel. Den er meget grundig fortalt og dens forfatter har ikke alene benyttet den mundtlige tradition, der er hovedkilden og hvortil der ofte hentydes, men også Ares værker; ligeledes skjaldekvad som draper om indenlandske hövdinger (Snorre og Illuge på Gilsbakke, der også optræder i sagaen) og den nævnte Torarin svartes udmærkede vers om hans egne forhold m. m. Her foreligger der en saga, som i dens helhed umulig kan bero på den mundtlige tradition; den bærer, man kunde sige, den lærde gransknings fulde præg. Rimeligvis er den i sin nuværende skikkelse noget bearbejdet og udvidet, hvilket, da den fra først af var episodisk, så meget lettere kunde ske. Der er næppe tvivl om, at sagaens hovedindhold er fuldt ud pålideligt; det støttes på flere punkter ved andre kilder. Endogså i beretningen om en proces er det bevist, at den er vel underrettet. Fra Landnáma har den ikke hæntet noget stof; derimod er det omvendte tilfældet. Heri — foruden i flere andre omstændigheder — ligger et klart og bestemt fingerpeg om sagaens tilblivelsestid. Yngre end 1200 er den ganske sikkert ikke. Forfatteren er uden tvivl en gejstlig mand, en af disse samvittighedsfulde, folkelige mænd, der kun siger, hvad de har erfaret, og som fortæller det ligefrem og uden omsvøb; personskildringerne er som sædvanlig fortræffelige og forfatteren stiller sig ganske upartisk overfor dem alle. Af hovedpersonerne er særlig at lægge mærke til Snorre og hans modstander, den ædle Arnkel; den fortræffelige Torarin svarte er meget interessant og klart skildret karakter; lige så tydelig er den gamle krakiler Torolf bægefod tegnet, og mange, mange flere. Forfatteren er selv stærkt optaget af de gamle kulturforhold og ret. Uden tvivl har han, der viser sig at være udmærket stedkendt, levet i sagaens egne; han har måske været knyttet til Helgafells kloster.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54713&oldid=prevCarsten på 29. okt. 2019 kl. 07:532019-10-29T07:53:55Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 29. okt. 2019 kl. 07:53</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l100" >Linje 100:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 100:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''<del class="diffchange diffchange-inline">Heidarvígasaga</del>''' eller '''saga af Víga-Styr ok Heiðarvígum'''. Af denne saga findes nu kun den sidste halvdel i et gammelt håndskrift, der må henføres til 13. årh. Den første del af sagaen brændte desværre i Sverrig, uden at der var tagen nogen afskrift deraf. Den gamle Jón Ólafsson (d. 1779), Arne Magnussons sekretær, havde læst den og huskede det væsenligste af dens indhold og enkelte sætninger ordret; alt dette skrev han ned, og det er således udelukkende gennem hans optegnelser, den første del kendes. Sagaens to hovedafsnit, der antydes ved det sidst anførte navn, hang ret tyndt sammen. Hovedpersonen i den første er den voldsomme hövding Víga-Styrr, Snorre godes svigerfader; der fortaltes ret udførlig om ham og hans forskellige bedrifter (drab osv., forhold til de to fra Eyrbyggja velkendte bersærker), indtil han endelig blev slået ihjæl af en ung mand, hvis fader han havde dræbt; Snorre hævnede sin svigerfader ved et formeligt krigstog til Borgarfjorden, hvor Styrs drabsmand havde tilhold. For så vidt hører sagaen sammen med Eyrbyggja, med hvem den har meget stærke berøringspunkter. En sammenligning godtgör, at Styrs-afsnittet har i historisk pålidelighed stået tilbage for Eyrbyggja; dette hidrører sikkert fra, at det hele forfattedes på nordlandet og ikke i Styrs hjemstavn. Den tråd, der forbinder den sidste del med den første, er den, at tiltrods for, at forlig var indgået angående Styrs drab, var der dog nogle, der vilde tage blodhævn for en af Snorre på toget dræbt hövding. Den mand, der skulde dræbes, blev reddet af den unge Hallr, en sön af Gudmundr Sölmundarson (i Hunavatssyssel, i egnen nord for Vatsdalen); herfor blev så Hallr selv dræbt. Det er dette, der indleder og afstedkommer, hvad den sidste del indeholder. Der er atter et formeligt krigstog, som Halles broder, Barði (Víga-Barði), på moderens kraftige æggelse og efter lang forberedelse, der nöje beskrives, foretager til Borgarfjorden; her fuldfører han hævnen, men forfølges af Borgfjordske hövdinger, og det kommer så til det berömte slag på den store hedestrækning (fjældstrækning), ''Heiðarvíg'' (hvorefter sagaen er opkaldt), i året 1015, hvori f. eks. skjalden Tindr Hallkelsson deltog (to vers haves af ham derom). Bardes skæbne efter slaget fortælles. Det hele udgjorde et logisk og kavsalt sammenhængende hele, sikkert uden nogen episode. Sagaen har en vis gammeldags karakter, der i sin tid har bevirket, at man antog at denne saga var den ældste af alle. Det er den næppe. Men allerede det håndskriftlige forhold viser tydelig, at den tilhører den gamle tids sagagruppe. Forfatteren har været noget ubehjælpsom især ved sine lange samtaler; det er mere han selv, der taler, end den talende sagaperson; om dette kan tydes som tegn på alderdom, er tvivlsomt. Fortællingen er i det hele ret detaljeret og nöjagtig; for den sidste dels vedkommende beror den på bygdetradition fra Bardes hjemstavn; det er der ingen tvivl om, og der er sagaen skreven; forfatteren kender egnen ud og ind, lige såvel som hele rejseruten mellem nord- og sydland. Men ikke blot på traditionen, men også på vers (f. eks. af den samtidige, i Hedeslaget selv deltagende Eiríkr viðsjá) er den bygget. Det hele er sikkert pålideligt nok. Af de optrædende personer lægger man især mærke til Bardes gamle moder, Turid; hun er ikke for intet en datterdatter af gamle Egill. Hele den gamle slægtsfølelse og lyst til at hævne personlige krænkelser blusser op i hende med uformindsket kraft; med mund og næve ægger hun sin sön Barde, og hun helmer ikke för end toget kommer i stand, ja, for at være sikker på, at intet glemmes eller undlades, vil hun selv tage med, hvad der dog forpurres ved list. Men de øvrige personskildringer er også, såvidt man kan dömme derom, fortræffelige. Sagaens tidsregning er i det hele god.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''<ins class="diffchange diffchange-inline">Heiðarvígasaga</ins>''' eller '''saga af Víga-Styr ok Heiðarvígum'''. Af denne saga findes nu kun den sidste halvdel i et gammelt håndskrift, der må henføres til 13. årh. Den første del af sagaen brændte desværre i Sverrig, uden at der var tagen nogen afskrift deraf. Den gamle Jón Ólafsson (d. 1779), Arne Magnussons sekretær, havde læst den og huskede det væsenligste af dens indhold og enkelte sætninger ordret; alt dette skrev han ned, og det er således udelukkende gennem hans optegnelser, den første del kendes. Sagaens to hovedafsnit, der antydes ved det sidst anførte navn, hang ret tyndt sammen. Hovedpersonen i den første er den voldsomme hövding Víga-Styrr, Snorre godes svigerfader; der fortaltes ret udførlig om ham og hans forskellige bedrifter (drab osv., forhold til de to fra Eyrbyggja velkendte bersærker), indtil han endelig blev slået ihjæl af en ung mand, hvis fader han havde dræbt; Snorre hævnede sin svigerfader ved et formeligt krigstog til Borgarfjorden, hvor Styrs drabsmand havde tilhold. For så vidt hører sagaen sammen med Eyrbyggja, med hvem den har meget stærke berøringspunkter. En sammenligning godtgör, at Styrs-afsnittet har i historisk pålidelighed stået tilbage for Eyrbyggja; dette hidrører sikkert fra, at det hele forfattedes på nordlandet og ikke i Styrs hjemstavn. Den tråd, der forbinder den sidste del med den første, er den, at tiltrods for, at forlig var indgået angående Styrs drab, var der dog nogle, der vilde tage blodhævn for en af Snorre på toget dræbt hövding. Den mand, der skulde dræbes, blev reddet af den unge Hallr, en sön af Gudmundr Sölmundarson (i Hunavatssyssel, i egnen nord for Vatsdalen); herfor blev så Hallr selv dræbt. Det er dette, der indleder og afstedkommer, hvad den sidste del indeholder. Der er atter et formeligt krigstog, som Halles broder, Barði (Víga-Barði), på moderens kraftige æggelse og efter lang forberedelse, der nöje beskrives, foretager til Borgarfjorden; her fuldfører han hævnen, men forfølges af Borgfjordske hövdinger, og det kommer så til det berömte slag på den store hedestrækning (fjældstrækning), ''Heiðarvíg'' (hvorefter sagaen er opkaldt), i året 1015, hvori f. eks. skjalden Tindr Hallkelsson deltog (to vers haves af ham derom). Bardes skæbne efter slaget fortælles. Det hele udgjorde et logisk og kavsalt sammenhængende hele, sikkert uden nogen episode. Sagaen har en vis gammeldags karakter, der i sin tid har bevirket, at man antog at denne saga var den ældste af alle. Det er den næppe. Men allerede det håndskriftlige forhold viser tydelig, at den tilhører den gamle tids sagagruppe. Forfatteren har været noget ubehjælpsom især ved sine lange samtaler; det er mere han selv, der taler, end den talende sagaperson; om dette kan tydes som tegn på alderdom, er tvivlsomt. Fortællingen er i det hele ret detaljeret og nöjagtig; for den sidste dels vedkommende beror den på bygdetradition fra Bardes hjemstavn; det er der ingen tvivl om, og der er sagaen skreven; forfatteren kender egnen ud og ind, lige såvel som hele rejseruten mellem nord- og sydland. Men ikke blot på traditionen, men også på vers (f. eks. af den samtidige, i Hedeslaget selv deltagende Eiríkr viðsjá) er den bygget. Det hele er sikkert pålideligt nok. Af de optrædende personer lægger man især mærke til Bardes gamle moder, Turid; hun er ikke for intet en datterdatter af gamle Egill. Hele den gamle slægtsfølelse og lyst til at hævne personlige krænkelser blusser op i hende med uformindsket kraft; med mund og næve ægger hun sin sön Barde, og hun helmer ikke för end toget kommer i stand, ja, for at være sikker på, at intet glemmes eller undlades, vil hun selv tage med, hvad der dog forpurres ved list. Men de øvrige personskildringer er også, såvidt man kan dömme derom, fortræffelige. Sagaens tidsregning er i det hele god.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54712&oldid=prevCarsten: FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Islands historie2019-10-29T07:40:41Z<p>FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Islands historie</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Islands_historie_(FJ_1907)&diff=54712">Vis endringer</a>Carsten