Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. I - Revisjonshistorikk

Carsten på 28. mar. 2026 kl. 05:47

2026-03-28T05:47:47Z

Carsten på 28. mar. 2026 kl. 05:44

2026-03-28T05:44:38Z

Carsten på 6. apr. 2023 kl. 05:41

2023-04-06T05:41:56Z

Carsten på 24. jan. 2023 kl. 07:55

2023-01-24T07:55:02Z

Carsten på 7. des. 2021 kl. 14:37

2021-12-07T14:37:24Z

Carsten på 12. nov. 2021 kl. 06:05

2021-11-12T06:05:22Z

Carsten på 1. nov. 2021 kl. 09:46

2021-11-01T09:46:21Z

Carsten på 29. nov. 2014 kl. 11:05

2014-11-29T11:05:06Z

Carsten på 27. nov. 2014 kl. 07:27

2014-11-27T07:27:44Z

Carsten på 26. nov. 2014 kl. 17:40

2014-11-26T17:40:07Z

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. I]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. I]] !!  !!
 |-
 |}
 <center><br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[File:Thomas_von_Westen.jpg|thumb|<center>Thomas von Westen (1682-1727)</center>]]
+[[Fil:Thomas von Westen 2.jpg|thumb|300px|<center>Thomas von Westen (1682-1727)<br>''Tegning: clm''</center>]]
 <center><br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>
@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 <br>c) det var dem icke nok, men de giorde deres egne afdöde til sin tillid og canoniserede dem til Deos Manes, saaat de offrede til dem, tilbade dem og frygtede dem, en sön i sin fader og beste fader, söskinde, en datter i sin Moder og beste Moder og söskende hafde sine guder.
-<br>d) ''Saivo'' eller Πετρολατρεια er uden ende. thi en hver find hafde sine visse ''Saivo'' s. ''Bisse'', det er hellige fielde, i hvilke hands ''gadse'' ja ''saivoolmai'' i stor mængde vare samblede, og de spiritus familiares skulde være til hands tieneste i alle tilfelde. Og de ginge i skole i Saivo hos dem, som hos sine Lærere og finge ''Noidesvoeigne''<ref>= trollkarlsanda.</ref> af dem. Der hafde og hver sin ''saivogvelle'' for sit liv, og ''saivoladde'' for sine reiser. Disse have vaared deres meste Gud og haab, og paa dem har de anvendt alle deress sved og midler. Og dersom finnerne icke saa nöije frygtede og tiente dem som de i drömme, ved myren, paa kobdan<ref>= slående på trolltrumman; ordet ''myre'' tyckes vara af lapskt ursprung: Lindahl & Öhrling ''meuret'' »veneficiis uti, trålla, spå» (jfr finska meuruta »larma, sorla, bullra, brusa, rasa, vända huller om buller. hoptrassla», ''möyrytä'' »ryta, vråla, mumla»; ordet har väl således i allmänhet afsett schamanens sång och upptåg).</ref> forlangede, da truede de finnerne med döden.
+<br>d) ''Saivo'' eller Πετρολατρεια er uden ende. thi en hver find hafde sine visse ''Saivo'' s. ''Bisse'', det er hellige fielde, i hvilke hands ''gadse'' ja ''saivoolmai'' i stor mængde vare samblede, og de spiritus familiares skulde være til hands tieneste i alle tilfelde. Og de ginge i skole i Saivo hos dem, som hos sine Lærere og finge ''Noidesvoeigne''<ref>= trollkarlsanda.</ref> af dem. Der hafde og hver sin ''saivogvelle'' for sit liv, og ''saivoladde'' for sine reiser. Disse have vaared deres meste Gud og haab, og paa dem har de anvendt alle deress sved og midler. Og dersom finnerne icke saa nöije frygtede og tiente dem som de i drömme, ved myren, paa kobdan<ref>= slående på trolltrumman; ordet ''myre'' tyckes vara af lapskt ursprung: Lindahl & Öhrling ''meuret'' »veneficiis uti, trålla, spå» (jfr finska meuruta »larma, sorla, bullra, brusa, rasa, vända huller om buller, hoptrassla», ''möyrytä'' »ryta, vråla, mumla»; ordet har väl således i allmänhet afsett schamanens sång och upptåg).</ref> forlangede, da truede de finnerne med döden.
 <br>e) Saa har de og ofveralt opvakt sig af de döde ''Jamiker'' som de indbilder sig at hente fra ''Jamikaimo'', og bruger dem til sine Reinagta<ref>= renvaktare, jfr framställningen nedan hos Sidenius och Jens Kildal.</ref> og averruncatores malorum<ref>= afvärjare af ondt.</ref>. Dem gifver de aarlig sin told, offer og lön.
@@ Linje 55: / Linje 55: @@
-Ligesom i de 2 forrige Missionsreiser ere Findmarkens finner omvendte ved Guds naade, og nu ved Missionariorum og Catechetarum bragte til dend aandelig væxt udi Christo, at Jeg holder nu Finmarkens finner og Lapper for at være vel opliuste og gode Christne; saa har og Gud i denne min tredie Missionsreisse icke mindre velsignet mit ringe arbeide i Nordlandene og i Trundhiembs Amt, at saavidt hidtil vist er, da har Gud udkasted dend gamle drage og riget er bleved Christi. De kiære finner og Lapper har bekiendt frivillig deres elendigheder og daarligheder, de har grædt bitterlig over deres synder, opretted en fast pakt med Gud igien, annammed i al lydighed vore bud som vi gafve i Christo, og en stoor deel af dem gived klare kiendetegn paa, at Gud er i dem og de i Gud. Dend samme naade vil ogsaa ufeilbarligen Gud gifve Eder paa dend Svenske side, naar verked blir angrebed i Guds kraft og aandeligen, og efterdi I har arbeidet paa Lapperne hos Eder, föreud vi arbeidede paa vores Lapper, thi vi har i lang tid icke skiötted de arme faar, det vi med væmodighed bekiende, da indtager dog dend seier ofver Satan og lader icke af at bestride dend Samaritanismum Lapponicum med Guds aands vaaben, indtil I Seer Satanam knussed under Eders födder, og alle Eders Lapper at være blevne Christne af hierted. Sandelig dends lön skal være stor i himmelen som först begynder slaged mod Lappe-dievelen, og Herren hands Gud være med ham! Jeg veed at der ere saadanne sindede blandt Eder, thi Jeg spurde med glæde i Salten, at en Svensk Profst<ref>Härmed menas säkerligen prosten Nils Grubb i Umeå. hvilken särskildt ifrade för lapparnas omvändelse (jfr Haller, ss. 19, 26) och med hvilken von Westen brefvexlat (se nedan i Solanders relation).</ref> giorde alvor deraf og vilde icke taale at de Svenske Lapper længere skulde være baade Baals og Herrens tienere, og at hand dag og nat giorde al sin fliid til Lappernes sande omvendelse.
+Ligesom i de 2 forrige Missionsreiser ere Findmarkens finner omvendte ved Guds naade, og nu ved Missionariorum og Catechetarum bragte til dend aandelig væxt udi Christo, at Jeg holder nu Finmarkens finner og Lapper for at være vel opliuste og gode Christne; saa har og Gud i denne min tredie Missionsreisse icke mindre velsignet mit ringe arbeide i Nordlandene og i Trundhiembs Amt, at saavidt hidtil vist er, da har Gud udkasted dend gamle drage og riget er bleved Christi. De kiære finner og Lapper har bekiendt frivillig deres elendigheder og daarligheder, de har grædt bitterlig over deres synder, opretted en fast pakt med Gud igien, annammed i al lydighed vore bud som vi gafve i Christo, og en stoor deel af dem gived klare kiendetegn paa, at Gud er i dem og de i Gud. Dend samme naade vil ogsaa ufeilbarligen Gud gifve Eder paa dend Svenske side, naar verked blir angrebed i Guds kraft og aandeligen, og efterdi I har arbeidet paa Lapperne hos Eder, förend vi arbeidede paa vores Lapper, thi vi har i lang tid icke skiötted de arme faar, det vi med væmodighed bekiende, da indtager dog dend seier ofver Satan og lader icke af at bestride dend Samaritanismum Lapponicum med Guds aands vaaben, indtil I Seer Satanam knussed under Eders födder, og alle Eders Lapper at være blevne Christne af hierted. Sandelig dends lön skal være stor i himmelen som först begynder slaged mod Lappe-dievelen, og Herren hands Gud være med ham! Jeg veed at der ere saadanne sindede blandt Eder, thi Jeg spurde med glæde i Salten, at en Svensk Profst<ref>Härmed menas säkerligen prosten Nils Grubb i Umeå. hvilken särskildt ifrade för lapparnas omvändelse (jfr Haller, ss. 19, 26) och med hvilken von Westen brefvexlat (se nedan i Solanders relation).</ref> giorde alvor deraf og vilde icke taale at de Svenske Lapper længere skulde være baade Baals og Herrens tienere, og at hand dag og nat giorde al sin fliid til Lappernes sande omvendelse.
-Gud veed, hvor gierne Jeg hafde tåled disse ting nærværende med Eder som Jeg og tænkte, men Snaase-finnernes siæle tillader mig icke at forlade dem saa hastig, derfore har Jeg udsendt her fra et expresse bud at Jeg icke skulde miste dend leylighed ved Eders nærværelse paa Levanger. Siunes I nu at det er ret som Jeg har paa Guds vegne her erindret, som Jeg veed at det er ret i Jesu Christo, da vilde I opfylde min glæde derudi, at I vilde gifve mig til tröst, Eders gode og Christelige svar herpaa. Toe ting har Jeg at bede Eder broderligst om ved Christi kierlighed og om der er nogen samfund i aanden, at I
+Gud veed, hvor gierne Jeg hafde taled disse ting nærværende med Eder som Jeg og tænkte, men Snaase-finnernes siæle tillader mig icke at forlade dem saa hastig, derfore har Jeg udsendt her fra et expresse bud at Jeg icke skulde miste dend leylighed ved Eders nærværelse paa Levanger. Siunes I nu at det er ret som Jeg har paa Guds vegne her erindret, som Jeg veed at det er ret i Jesu Christo, da vilde I opfylde min glæde derudi, at I vilde gifve mig til tröst, Eders gode og Christelige svar herpaa. Toe ting har Jeg at bede Eder broderligst om ved Christi kierlighed og om der er nogen samfund i aanden, at I
@@ Linje 67: / Linje 67: @@
-Dersom der var at bekomme hoss Eder Novum Foedus Lappico idiomate per Rangium<ref>Den af pastorn i Silbojokk Lars Rangius under åren 1701 — 13 utförda öfversättniniren af N. T. blef aldrig tryckt.</ref> cura Lectoris Hernösandensis, da giör I mig en stor tieneste, at I ville skicke mig et exemplar og endnu större, om Jeg faar flere exemplarer, dem Jeg gierne til al takke vil betale med det priis som forlanges.
+Dersom der var at bekomme hoss Eder Novum Foedus Lappico idiomate per Rangium<ref>Den af pastorn i Silbojokk Lars Rangius under åren 1701 — 13 utförda öfversättningen af N. T. blef aldrig tryckt.</ref> cura Lectoris Hernösandensis, da giör I mig en stor tieneste, at I ville skicke mig et exemplar og endnu större, om Jeg faar flere exemplarer, dem Jeg gierne til al takke vil betale med det priis som forlanges.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[File:Thomas_von_Westen.jpg|thumb|<center>Thomas von Westen (1682-1727)</center>]]
-<center><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>
+<center><br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>
 af
 <br>'''[[Edgar Reuterskiöld biografi| Edgar Reuterskiöld]]'''

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 <br>c) det var dem icke nok, men de giorde deres egne afdöde til sin tillid og canoniserede dem til Deos Manes, saaat de offrede til dem, tilbade dem og frygtede dem, en sön i sin fader og beste fader, söskinde, en datter i sin Moder og beste Moder og söskende hafde sine guder.
-<br>d) ''Saivo'' eller Πετρολατρεια er uden ende. thi en hver find hafde sine visse ''Saivo'' s. ''Bisse'', det er hellige fielde, i hvilke hands ''gadse'' ja ''saivoolmai i stor mængde vare samblede, og de spiritus familiares skulde være til hands tieneste i alle tilfelde. Og de ginge i skole i Saivo hos dem, som hos sine Lærere og finge ''Noidesvoeigne''<ref>= trollkarlsanda.</ref> af dem. Der hafde og hver sin ''saivogvelle'' for sit liv, og ''saivoladde'' for sine reiser. Disse have vaared deres meste Gud og haab, og paa dem har de anvendt alle deress sved og midler. Og dersom finnerne icke saa nöije frygtede og tiente dem som de i drömme, ved myren, paa kobdan<ref>= slående på trolltrumman; ordet ''myre'' tyckes vara af lapskt ursprung: Lindahl & Öhrling ''meuret'' »veneficiis uti, trålla, spå» (jfr finska meuruta »larma, sorla, bullra, brusa, rasa, vända huller om buller. hoptrassla», ''möyrytä'' »ryta, vråla, mumla»; ordet har väl således i allmänhet afsett schamanens sång och upptåg).</ref> forlangede, da truede de finnerne med döden.
+<br>d) ''Saivo'' eller Πετρολατρεια er uden ende. thi en hver find hafde sine visse ''Saivo'' s. ''Bisse'', det er hellige fielde, i hvilke hands ''gadse'' ja ''saivoolmai'' i stor mængde vare samblede, og de spiritus familiares skulde være til hands tieneste i alle tilfelde. Og de ginge i skole i Saivo hos dem, som hos sine Lærere og finge ''Noidesvoeigne''<ref>= trollkarlsanda.</ref> af dem. Der hafde og hver sin ''saivogvelle'' for sit liv, og ''saivoladde'' for sine reiser. Disse have vaared deres meste Gud og haab, og paa dem har de anvendt alle deress sved og midler. Og dersom finnerne icke saa nöije frygtede og tiente dem som de i drömme, ved myren, paa kobdan<ref>= slående på trolltrumman; ordet ''myre'' tyckes vara af lapskt ursprung: Lindahl & Öhrling ''meuret'' »veneficiis uti, trålla, spå» (jfr finska meuruta »larma, sorla, bullra, brusa, rasa, vända huller om buller. hoptrassla», ''möyrytä'' »ryta, vråla, mumla»; ordet har väl således i allmänhet afsett schamanens sång och upptåg).</ref> forlangede, da truede de finnerne med döden.
 <br>e) Saa har de og ofveralt opvakt sig af de döde ''Jamiker'' som de indbilder sig at hente fra ''Jamikaimo'', og bruger dem til sine Reinagta<ref>= renvaktare, jfr framställningen nedan hos Sidenius och Jens Kildal.</ref> og averruncatores malorum<ref>= afvärjare af ondt.</ref>. Dem gifver de aarlig sin told, offer og lön.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. des. 2021 kl. 14:37
Linje 52:		Linje 52:


−	Dend ædle fred Gud har gifvet de Nordiske Riger, vil og visselig gifve dend frukt, at de Norske og Svenske geistlige rekke hinanden samfunds höyre hænder til Lappernes opliussning og omvendelsse thi det skulde jo være glædeligt at de kunde blive enige og ligssindede i dend sande religion, derved skiede, at dend ene Lap icke forförde dend anden men störkede dend anden. Det var da at önske for det förste at der skiede en alvorlig undersögelse udi al Christelig sagtmodighed i de Svenske finners vederstyggeligheder, og at deres omvendelse af ret gandske hierte uden skrömt engang for alvor maatte befordres som hoss os skied er. thi ellers frygter Jeg for at vores förföres mægtig af de andre, som Jeg saae i Salten, hvor de Svenske Lappe-Noider vare virkeligen Archisynagogi Satanæ og gave religions ordre ud til vores, og nu her paa Snaasen sseer Jeg med alt for stor bedrövelse, hvorledes de Svenske Lapper i Hor Kiölen<ref>= fjället Hartkjölen på svenska gränsen SO om Nordli kyrka i Nordre Trondhjems amt (64° 20’ n. br.).</ref> gandske har bortlokked endeel af vores, at undfly omvendelse, og andre som nu ere her tilstede, dem har de formaned för at miste sit hoved end qvitere deres Kobda. Mange priselige anstalter til udödelig ihukommelse ere giorde i Sverrig til Lappernes omvendelse, mig ~~sinnes~~ der fattes ickon en ting, nævnlig at de Svenske Lappe præster, eller i deres sted Gudfrygtige Catechetæ burde fare om hos Lapperne og leve iblandt dem, som lius iblandt dend forargelige slegt, ligesom vores Missionarii giöre, thi ellers blir de aldrig omvendte og hvad hielper det at de höre nogle gange prædicken om aaret saalænge afguderiet og Satans samfund er icke af hierted uddreved ved en sand omvendelse, og Guds ords sæd faldet ret ind i hierted ved bestandig catechisation og parænesibus? Jeg veed et sted i Torna Lapmark mod Kimi, nævnlig Indjager<ref>= Enare.</ref> hvor de Svenske Lapper ere saa gudfrygtige, afgudshadere, velopliuste, skickelige, at Jeg holder dem for at være blandt de beste Christne Jeg kiender thi Jeg har i Findmarken talt med mange af dem; og al det gode er ved en eneste Præstes Her Gabriels<ref>Gabriel Tuderus.</ref> fliid udretted. Men siden har Jeg icke heller fundet saadanne Svenske Lapper. Lader os nu i Jesu navn mod verdens ende arbeide af al kraft, at icke Satan skal faae flere siæle af dend arme nation, thi det er nok at deres forfædre ere dend störste deel gandske farne Rautu i vold.	+	Dend ædle fred Gud har gifvet de Nordiske Riger, vil og visselig gifve dend frukt, at de Norske og Svenske geistlige rekke hinanden samfunds höyre hænder til Lappernes opliussning og omvendelsse thi det skulde jo være glædeligt at de kunde blive enige og ligssindede i dend sande religion, derved skiede, at dend ene Lap icke forförde dend anden men störkede dend anden. Det var da at önske for det förste at der skiede en alvorlig undersögelse udi al Christelig sagtmodighed i de Svenske finners vederstyggeligheder, og at deres omvendelse af ret gandske hierte uden skrömt engang for alvor maatte befordres som hoss os skied er. thi ellers frygter Jeg for at vores förföres mægtig af de andre, som Jeg saae i Salten, hvor de Svenske Lappe-Noider vare virkeligen Archisynagogi Satanæ og gave religions ordre ud til vores, og nu her paa Snaasen sseer Jeg med alt for stor bedrövelse, hvorledes de Svenske Lapper i Hor Kiölen<ref>= fjället Hartkjölen på svenska gränsen SO om Nordli kyrka i Nordre Trondhjems amt (64° 20’ n. br.).</ref> gandske har bortlokked endeel af vores, at undfly omvendelse, og andre som nu ere her tilstede, dem har de formaned för at miste sit hoved end qvitere deres Kobda. Mange priselige anstalter til udödelig ihukommelse ere giorde i Sverrig til Lappernes omvendelse, mig siunes der fattes ickon en ting, nævnlig at de Svenske Lappe præster, eller i deres sted Gudfrygtige Catechetæ burde fare om hos Lapperne og leve iblandt dem, som lius iblandt dend forargelige slegt, ligesom vores Missionarii giöre, thi ellers blir de aldrig omvendte og hvad hielper det at de höre nogle gange prædicken om aaret saalænge afguderiet og Satans samfund er icke af hierted uddreved ved en sand omvendelse, og Guds ords sæd faldet ret ind i hierted ved bestandig catechisation og parænesibus? Jeg veed et sted i Torna Lapmark mod Kimi, nævnlig Indjager<ref>= Enare.</ref> hvor de Svenske Lapper ere saa gudfrygtige, afgudshadere, velopliuste, skickelige, at Jeg holder dem for at være blandt de beste Christne Jeg kiender thi Jeg har i Findmarken talt med mange af dem; og al det gode er ved en eneste Præstes Her Gabriels<ref>Gabriel Tuderus.</ref> fliid udretted. Men siden har Jeg icke heller fundet saadanne Svenske Lapper. Lader os nu i Jesu navn mod verdens ende arbeide af al kraft, at icke Satan skal faae flere siæle af dend arme nation, thi det er nok at deres forfædre ere dend störste deel gandske farne Rautu i vold.


Linje 64:		Linje 64:


−	2) At eftersom fra Grong i Ofverhallen, da Jeg i nogle uger behandlede til ssalighed 70 finner, da undlöbe mig tvende finner, næfnlig Ion Siursen og Jon Torchildsen, og disse toe arme siæle hafver siden skammeligen udströd i fieldene baade i Haram<ref>Harran, N. Trdhjms amt. Om Jon Torchildsen se också Qvigstad, s. 68, not 3</ref> og Li og Haar-Kiölen, at Jeg skulde sette finner i mörkstuen, binde dem, paalegge dem utaalelige plager, hvilked altsammen er dend allerstörste lögn af Satan som vil afvende faarene fra dend som paa Guds vegne vil söge dem samlede til Guds rige, da vilde Eders Velærværdigheder og Ærværdigheder icke troe saadant. Jeg vil altid visse at Jeg selv för vilde döe förend end Jeg skulde være aarsag i nogen Laps elendighed. Det veed nu Gud. Jeg elsker dem alt for höit til det Jeg skulde vilde dem noged ondt. Men dieflene og helvede vil Jeg have skildt fra dem og derpaa vofver Jeg mit eged lif. Dette ville I være mine vidner til, i fald anderledes blir i Eders fielde spargered. Guds sendebud kand jo icke komme med sverd eller haardhed, men med sagtmodighed, Guds ord, hands aand og kraft i dend allerstörste kierlighed. Dersom der var at bekomme hoss Eder Novum Foedus Lappico idiomate per Rangium<ref>Den af pastorn i Silbojokk Lars Rangius under åren 1701 — 13 utförda öfversättniniren af N. T. blef aldrig tryckt.</ref> cura Lectoris Hernösandensis, da giör I mig en stor tieneste, at I ville skicke mig et exemplar og endnu större, om Jeg faar flere exemplarer, dem Jeg gierne til al takke vil betale med det priis som forlanges.	+	2) At eftersom fra Grong i Ofverhallen, da Jeg i nogle uger behandlede til ssalighed 70 finner, da undlöbe mig tvende finner, næfnlig Ion Siursen og Jon Torchildsen, og disse toe arme siæle hafver siden skammeligen udströd i fieldene baade i Haram<ref>Harran, N. Trdhjms amt. Om Jon Torchildsen se också Qvigstad, s. 68, not 3</ref> og Li og Haar-Kiölen, at Jeg skulde sette finner i mörkstuen, binde dem, paalegge dem utaalelige plager, hvilked altsammen er dend allerstörste lögn af Satan som vil afvende faarene fra dend som paa Guds vegne vil söge dem samlede til Guds rige, da vilde Eders Velærværdigheder og Ærværdigheder icke troe saadant. Jeg vil altid visse at Jeg selv för vilde döe förend end Jeg skulde være aarsag i nogen Laps elendighed. Det veed nu Gud. Jeg elsker dem alt for höit til det Jeg skulde vilde dem noged ondt. Men dieflene og helvede vil Jeg have skildt fra dem og derpaa vofver Jeg mit eged lif. Dette ville I være mine vidner til, i fald anderledes blir i Eders fielde spargered. Guds sendebud kand jo icke komme med sverd eller haardhed, men med sagtmodighed, Guds ord, hands aand og kraft i dend allerstörste kierlighed.
		+
		+
		+	Dersom der var at bekomme hoss Eder Novum Foedus Lappico idiomate per Rangium<ref>Den af pastorn i Silbojokk Lars Rangius under åren 1701 — 13 utförda öfversättniniren af N. T. blef aldrig tryckt.</ref> cura Lectoris Hernösandensis, da giör I mig en stor tieneste, at I ville skicke mig et exemplar og endnu större, om Jeg faar flere exemplarer, dem Jeg gierne til al takke vil betale med det priis som forlanges.

@@ Linje 99: / Linje 99: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på svensk]]
 [[Kategori:Edgar Reuterskiöld]]
 [[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 <center><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>
 af
-<br>'''[[Edgar Reuterskiöld]]'''
+<br>'''[[Edgar Reuterskiöld biografi| Edgar Reuterskiöld]]'''
 <br><big><big>'''I.<br>Thomas von Westens bref<br>till prästerskapet i Jämtland etc.<br>den 11 mars 1723'''</big></big>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. nov. 2014 kl. 07:27
Linje 46:		Linje 46:
	<br>g) Det er forskrekkeligt hvorledes de hellige sacramenter bespottes hos dem ved andre Satans sacramenter<ref>Jfr härtill von Westens »Förklaring om Finnernes Anabaptismo magico og calice diaboli», insänd till missionskollegiet i Köpenhamn d. 28 aug. 1723; Hammond s. 480 ff.</ref> thi de fleeste af dem ere omdöbte eller som de kalder det ''uddenemolauket''<ref>»ny-namn-bada». en olapsk sammansättning, säkerligen härrörande från någon missionär; det finnes inga äkta lapska sammansättningar med ett verb som sista led. Hos Jessen, s. 35 ff., förekommer en sammansättning »''Udde-'' eller ''Adde-Nabma''-Daab» = ny-namns-dop; ''udde'' »ny» är en sydlapsk form. ''adde'' felaktigt för ''ådde'' eller med norskt skrifsätt ''odde'', en något nordligare form af samma ord. och ''nabma'' en oriktig skrifning af ''namma'' »namn» (i sydlapska dialekter uttaladt ungefär ''nimme'', hvilket uttal åsyftas med Von Westens och andras ''nemo'').</ref> og ''Sarakkagiaset''<ref>synes vara afsedt att betyda »Sarakka-vattna» och är en olapsk bildning.</ref>, da de opkalder en Jamike paa barnet, döber det i Sarakkæ navn og giver barnet ved ''skiello''<ref>''Skiello'' var enligt Jessen, s. 35 f. en ring eller plåt eller annat föremål af messing eller tenn eller ett silfverbälte eller bröstspänne af silfver, som kastades i dopvattnet vid omdopet; med skrifformen ''skiello'' afses att återgifva det sydlapska ''sjele'', som för närvarande betyder »bröllopsgåfva af silfver» (Frostviken, Skäckerfjällen).</ref> et andet nafn end Præsten gaf det: Og dend samme dag de gaar til Guds bord, da forud gaar de til bords hos dievelen og holder ''Sarakkagare''<ref>= Sarakka-fat.</ref>, ædendes lit og siger, ''dat le Sarakka biergo''<ref>= detta är Sarakkas kött.</ref>, drickendess lit brændeviin eller vand og siger, ''dat le Sarakka værre''<ref>= detta är Sarakkas blod.</ref>. og beder Sarakka om forladelse at de nödes nu til at gaa til ''Ibmelgare''<ref>= Guds fat.</ref>.		<br>g) Det er forskrekkeligt hvorledes de hellige sacramenter bespottes hos dem ved andre Satans sacramenter<ref>Jfr härtill von Westens »Förklaring om Finnernes Anabaptismo magico og calice diaboli», insänd till missionskollegiet i Köpenhamn d. 28 aug. 1723; Hammond s. 480 ff.</ref> thi de fleeste af dem ere omdöbte eller som de kalder det ''uddenemolauket''<ref>»ny-namn-bada». en olapsk sammansättning, säkerligen härrörande från någon missionär; det finnes inga äkta lapska sammansättningar med ett verb som sista led. Hos Jessen, s. 35 ff., förekommer en sammansättning »''Udde-'' eller ''Adde-Nabma''-Daab» = ny-namns-dop; ''udde'' »ny» är en sydlapsk form. ''adde'' felaktigt för ''ådde'' eller med norskt skrifsätt ''odde'', en något nordligare form af samma ord. och ''nabma'' en oriktig skrifning af ''namma'' »namn» (i sydlapska dialekter uttaladt ungefär ''nimme'', hvilket uttal åsyftas med Von Westens och andras ''nemo'').</ref> og ''Sarakkagiaset''<ref>synes vara afsedt att betyda »Sarakka-vattna» och är en olapsk bildning.</ref>, da de opkalder en Jamike paa barnet, döber det i Sarakkæ navn og giver barnet ved ''skiello''<ref>''Skiello'' var enligt Jessen, s. 35 f. en ring eller plåt eller annat föremål af messing eller tenn eller ett silfverbälte eller bröstspänne af silfver, som kastades i dopvattnet vid omdopet; med skrifformen ''skiello'' afses att återgifva det sydlapska ''sjele'', som för närvarande betyder »bröllopsgåfva af silfver» (Frostviken, Skäckerfjällen).</ref> et andet nafn end Præsten gaf det: Og dend samme dag de gaar til Guds bord, da forud gaar de til bords hos dievelen og holder ''Sarakkagare''<ref>= Sarakka-fat.</ref>, ædendes lit og siger, ''dat le Sarakka biergo''<ref>= detta är Sarakkas kött.</ref>, drickendess lit brændeviin eller vand og siger, ''dat le Sarakka værre''<ref>= detta är Sarakkas blod.</ref>. og beder Sarakka om forladelse at de nödes nu til at gaa til ''Ibmelgare''<ref>= Guds fat.</ref>.

−		+	<br>h) Deres Theologia gentilis var gandske mod Guds og hands ords ære, thi de dödes opstandelse [troede de]<ref>tillagdt af utg. Jfr till detta stycke nedan hos Forbus.</ref> icke, men ventede et nyt legeme i ''Mubbenaimo'', og derfra at fare til ævigheds verden, deres aand og dyrenes aand skulde fare fra legemet til Radienatsie, men disse legemer de nu hafde vare beredede af Maderakka, varmede af Sarakka og befordrede af Ugsakka, og derfor naar de döde skulde de altid blive i jorden. De mente ingen fordömmedes eller kom til ''Rotaaimo'' uden de som hafde stiaaled og vaared ildssindede, men störste Noider levede best udi Mubbenaimo og ''Ibmelaimo''.
		+
		+
		+	Alle disse elendigheder har Jeg fundet hoss de Norske Lapper og finder, og derfore anförer dem til Eders Velærværdigheder og Ærværdigheder, at I vilde beveges deraf til barmhiertighed og hielp mod Eders Finner og Lapper, thi at Svenske Lapper og finner ligger under det samme hedendom som vores, det har Jeg alt for klare bevisser paa, og paa mange steder hos os ere de Svenske finner og Lapper langt sterkere udi fiolkynga<ref>= trolldom.</ref> end vores og ere vores Lappers og finners Skolemestere og anförere.
		+
		+
		+	Dend ædle fred Gud har gifvet de Nordiske Riger, vil og visselig gifve dend frukt, at de Norske og Svenske geistlige rekke hinanden samfunds höyre hænder til Lappernes opliussning og omvendelsse thi det skulde jo være glædeligt at de kunde blive enige og ligssindede i dend sande religion, derved skiede, at dend ene Lap icke forförde dend anden men störkede dend anden. Det var da at önske for det förste at der skiede en alvorlig undersögelse udi al Christelig sagtmodighed i de Svenske finners vederstyggeligheder, og at deres omvendelse af ret gandske hierte uden skrömt engang for alvor maatte befordres som hoss os skied er. thi ellers frygter Jeg for at vores förföres mægtig af de andre, som Jeg saae i Salten, hvor de Svenske Lappe-Noider vare virkeligen Archisynagogi Satanæ og gave religions ordre ud til vores, og nu her paa Snaasen sseer Jeg med alt for stor bedrövelse, hvorledes de Svenske Lapper i Hor Kiölen<ref>= fjället Hartkjölen på svenska gränsen SO om Nordli kyrka i Nordre Trondhjems amt (64° 20’ n. br.).</ref> gandske har bortlokked endeel af vores, at undfly omvendelse, og andre som nu ere her tilstede, dem har de formaned för at miste sit hoved end qvitere deres Kobda. Mange priselige anstalter til udödelig ihukommelse ere giorde i Sverrig til Lappernes omvendelse, mig sinnes der fattes ickon en ting, nævnlig at de Svenske Lappe præster, eller i deres sted Gudfrygtige Catechetæ burde fare om hos Lapperne og leve iblandt dem, som lius iblandt dend forargelige slegt, ligesom vores Missionarii giöre, thi ellers blir de aldrig omvendte og hvad hielper det at de höre nogle gange prædicken om aaret saalænge afguderiet og Satans samfund er icke af hierted uddreved ved en sand omvendelse, og Guds ords sæd faldet ret ind i hierted ved bestandig catechisation og parænesibus? Jeg veed et sted i Torna Lapmark mod Kimi, nævnlig Indjager<ref>= Enare.</ref> hvor de Svenske Lapper ere saa gudfrygtige, afgudshadere, velopliuste, skickelige, at Jeg holder dem for at være blandt de beste Christne Jeg kiender thi Jeg har i Findmarken talt med mange af dem; og al det gode er ved en eneste Præstes Her Gabriels<ref>Gabriel Tuderus.</ref> fliid udretted. Men siden har Jeg icke heller fundet saadanne Svenske Lapper. Lader os nu i Jesu navn mod verdens ende arbeide af al kraft, at icke Satan skal faae flere siæle af dend arme nation, thi det er nok at deres forfædre ere dend störste deel gandske farne Rautu i vold.
		+
		+
		+	Ligesom i de 2 forrige Missionsreiser ere Findmarkens finner omvendte ved Guds naade, og nu ved Missionariorum og Catechetarum bragte til dend aandelig væxt udi Christo, at Jeg holder nu Finmarkens finner og Lapper for at være vel opliuste og gode Christne; saa har og Gud i denne min tredie Missionsreisse icke mindre velsignet mit ringe arbeide i Nordlandene og i Trundhiembs Amt, at saavidt hidtil vist er, da har Gud udkasted dend gamle drage og riget er bleved Christi. De kiære finner og Lapper har bekiendt frivillig deres elendigheder og daarligheder, de har grædt bitterlig over deres synder, opretted en fast pakt med Gud igien, annammed i al lydighed vore bud som vi gafve i Christo, og en stoor deel af dem gived klare kiendetegn paa, at Gud er i dem og de i Gud. Dend samme naade vil ogsaa ufeilbarligen Gud gifve Eder paa dend Svenske side, naar verked blir angrebed i Guds kraft og aandeligen, og efterdi I har arbeidet paa Lapperne hos Eder, föreud vi arbeidede paa vores Lapper, thi vi har i lang tid icke skiötted de arme faar, det vi med væmodighed bekiende, da indtager dog dend seier ofver Satan og lader icke af at bestride dend Samaritanismum Lapponicum med Guds aands vaaben, indtil I Seer Satanam knussed under Eders födder, og alle Eders Lapper at være blevne Christne af hierted. Sandelig dends lön skal være stor i himmelen som först begynder slaged mod Lappe-dievelen, og Herren hands Gud være med ham! Jeg veed at der ere saadanne sindede blandt Eder, thi Jeg spurde med glæde i Salten, at en Svensk Profst<ref>Härmed menas säkerligen prosten Nils Grubb i Umeå. hvilken särskildt ifrade för lapparnas omvändelse (jfr Haller, ss. 19, 26) och med hvilken von Westen brefvexlat (se nedan i Solanders relation).</ref> giorde alvor deraf og vilde icke taale at de Svenske Lapper længere skulde være baade Baals og Herrens tienere, og at hand dag og nat giorde al sin fliid til Lappernes sande omvendelse.
		+
		+
		+	Gud veed, hvor gierne Jeg hafde tåled disse ting nærværende med Eder som Jeg og tænkte, men Snaase-finnernes siæle tillader mig icke at forlade dem saa hastig, derfore har Jeg udsendt her fra et expresse bud at Jeg icke skulde miste dend leylighed ved Eders nærværelse paa Levanger. Siunes I nu at det er ret som Jeg har paa Guds vegne her erindret, som Jeg veed at det er ret i Jesu Christo, da vilde I opfylde min glæde derudi, at I vilde gifve mig til tröst, Eders gode og Christelige svar herpaa. Toe ting har Jeg at bede Eder broderligst om ved Christi kierlighed og om der er nogen samfund i aanden, at I
		+
		+
		+	1) Vilde aldrig modtage nogen Lap eller find herfra, som undflyr omvendelse og reiser bort herifra, fordi de icke vilde miste deres afguder, thi de tænke at i Sverrig kand de faae bruge deres gamle vantroe i sickerhed. Saadanne ville I strax sende hiem til os, og det samme ville vi da giöre mod Eder, naar nogen Lap af de Svenske fielde hidlöber, for at undfly omvendelse hos de Svenske. Og som der i disse dage ere adskillige bortdragne til Harkiölens östre side, allene fordi de fornomme, at dend gamle ugudelighed icke mere maatte bruges, derfore de har icke vildet møde mig i Snaasen, da vilde I bevisse mig dend barmhiertighed, at I vilde sende dem tilbage: blandt dem vore Ole Nilsen kaldet Vimkelole, hands ssön Zacharias Olsen, Anders Olsen: men Lars Larsen skal Være draged til Vefsen.
		+
		+
		+	2) At eftersom fra Grong i Ofverhallen, da Jeg i nogle uger behandlede til ssalighed 70 finner, da undlöbe mig tvende finner, næfnlig Ion Siursen og Jon Torchildsen, og disse toe arme siæle hafver siden skammeligen udströd i fieldene baade i Haram<ref>Harran, N. Trdhjms amt. Om Jon Torchildsen se också Qvigstad, s. 68, not 3</ref> og Li og Haar-Kiölen, at Jeg skulde sette finner i mörkstuen, binde dem, paalegge dem utaalelige plager, hvilked altsammen er dend allerstörste lögn af Satan som vil afvende faarene fra dend som paa Guds vegne vil söge dem samlede til Guds rige, da vilde Eders Velærværdigheder og Ærværdigheder icke troe saadant. Jeg vil altid visse at Jeg selv för vilde döe förend end Jeg skulde være aarsag i nogen Laps elendighed. Det veed nu Gud. Jeg elsker dem alt for höit til det Jeg skulde vilde dem noged ondt. Men dieflene og helvede vil Jeg have skildt fra dem og derpaa vofver Jeg mit eged lif. Dette ville I være mine vidner til, i fald anderledes blir i Eders fielde spargered. Guds sendebud kand jo icke komme med sverd eller haardhed, men med sagtmodighed, Guds ord, hands aand og kraft i dend allerstörste kierlighed. Dersom der var at bekomme hoss Eder Novum Foedus Lappico idiomate per Rangium<ref>Den af pastorn i Silbojokk Lars Rangius under åren 1701 — 13 utförda öfversättniniren af N. T. blef aldrig tryckt.</ref> cura Lectoris Hernösandensis, da giör I mig en stor tieneste, at I ville skicke mig et exemplar og endnu större, om Jeg faar flere exemplarer, dem Jeg gierne til al takke vil betale med det priis som forlanges.
		+
		+
		+	Og nu er min siste begiæring denne, at Eders Velærværdigheder og Ærværdigheder vilde holde mig til gode og forklare til det beste denne min skrifvelsse, thi Gud er vidne at Jeg har skreved det altssammen for Guds ansigt i mit hiertes inderste bedrövelsse ofver de forförde faar, og i haab at Christus skal dog i denne siste verdens tid forbarme sig ofver det arme Lappefolk. Nu være da saliggiörelsen og riget og magten Gud og Christo, dertil siger hinanden, dertil siger baade Sverrig og Norrig, Amen, Ja Amen!
		+
		+
		+	Mine kiære Brödres i Christo, de Velærværdige og Ærværdige Præsters i Jemteland og anden steds, hvor finner ere underliggende
		+
		+	velvilligste tienere og medstridere til Guds rige
		+
		+
		+
		+	''Thomas von Westen.''
		+	<br>Snaasen 11 Mart. 1723.
		+
		+
		+	[Utanskrift.]
		+
		+
		+	De Velærværdige, Meged Ærværdige, Hederlige Præster fra Jemteland og anden steds hvor Lapper tilholder udi Sverriges rige, af hvilke endel formodes paa Levangers market, Sine kiære brödre i Christo,
		+
		+	huldeligen.

−	~~<FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred>~~

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 <br>Mand maa forfærdes ofver de græsselige vildfarelser som har gaaed i svang blandt finner og lapper hidintil og har icke magen hos mange hedninger. Det fornemste af de omvendte finners bekiendelse er
-<br>a) de mauge afguder de hafve haft, ''Radienatsie, Radiengiedde s. Væraldenolmai, Maderaja, Biegsolmai, Thor s. Horagalles, Adschiegads, Ailekes olmai. Pæive, Maderakka, Sarakka, Ugsakka, Jugsakka, Sergveedni, Leibolmai, Giaseolmai.'' etc.
+<br>a) de mange afguder de hafve haft, ''Radienatsie, Radiengiedde s. Væraldenolmai, Maderaja, Biegsolmai, Thor s. Horagalles, Adschiegads, Ailekes olmai. Pæive, Maderakka, Sarakka, Ugsakka, Jugsakka, Sergveedni, Leibolmai, Giaseolmai.'' etc.
 <br>b) disforuden ærede de dievelen self, thi de tilstaae at de icke har meent andet med ''Fudno, Rautu'' [Raatu?], ''Veerto, Idnu, Kiebsolmai'' end Satan og gammel Erich.