Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV - Revisjonshistorikk

Carsten på 31. mai 2026 kl. 15:45

2026-05-31T15:45:24Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 15:32

2026-05-31T15:32:35Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 15:19

2026-05-31T15:19:31Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 15:15

2026-05-31T15:15:16Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 14:57

2026-05-31T14:57:29Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 13:39

2026-05-31T13:39:48Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 13:30

2026-05-31T13:30:50Z

Carsten på 31. mai 2026 kl. 12:13

2026-05-31T12:13:54Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 23:55

2014-12-06T23:55:58Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 23:53

2014-12-06T23:53:08Z

@@ Linje 372: / Linje 372: @@
 '''Uddenemo-skirjest''', at declareres giendaab af Runebommen<ref>Jfr s. 3, not 2.</ref>.
-'''Uddenemo-laukest''', virkelig at confereres nyt navn ved djevle-daabeu<ref>Samme.</ref>
+'''Uddenemo-laukest''', virkelig at confereres nyt navn ved djevle-daaben<ref>Samme.</ref>
 '''Weiko''', Ringen, som Lapperne bruge til viisere naar de slaae paa deres Runebommer.

@@ Linje 332: / Linje 332: @@
 '''Skjello''', den Ring eller Plade, som kastes i vandet naar Lappiske börn skulle omdöbes<ref>Jfr sid. 3, not 4.</ref>.
-'''Sojara''' eller '''Soje-Olmai''', et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt<ref>Här hänvisas till Epitomes tredje del ad 20 Sept. : » - - - Hand [een sterk  Noid i Bodöe] Blev videre tilspurt om et andet character [på trumman], og svarede, at ded var Satans Engle, som de paa Lappisk kalde Soje-Olmai eller Sojara. Naar hand har slagen paa sin Rune-bomme, og Ringen gaaer til Sojara, da bliver godt veyr, men gaaer Ringen ifra Sojara, da bliver tykt og slemt very, saa havde hand alletider befunden. Men een gammel Noid, som havde informeret denne, beraabte hand sig paa at have sagt, at hand kunde snakke med dedte character, og af ded faae svar om aldt hvad hand spörger om. Forklarede ogsaa, sig selv at have spurt Satans Engle (ti saa har hans egne ord falden) om adskilligt: om sine Simle-Rein, hvordan de skulde lykkes og trives? om Ox-Rein, naar de have været borte, hvor de skulde findes igien? Hvordan Sey-fiskerie der skulde blive imellem Waagöen og Landegoo [öar N om Bodö]? og ded havde aldt vel gelinget ham». Jfr Hammond, s. 434.</ref>.
+'''Sojara''' eller '''Soje-Olmai''', et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt<ref>Här hänvisas till Epitomes tredje del ad 20 Sept. : » - - - Hand [een sterk  Noid i Bodöe] Blev videre tilspurt om et andet character [på trumman], og svarede, at ded var Satans Engle, som de paa Lappisk kalde Soje-Olmai eller Sojara. Naar hand har slagen paa sin Rune-bomme, og Ringen gaaer til Sojara, da bliver godt veyr, men gaaer Ringen ifra Sojara, da bliver tykt og slemt veyr, saa havde hand alletider befunden. Men een gammel Noid, som havde informeret denne, beraabte hand sig paa at have sagt, at hand kunde snakke med dedte character, og af ded faae svar om aldt hvad hand spörger om. Forklarede ogsaa, sig selv at have spurt Satans Engle (ti saa har hans egne ord falden) om adskilligt: om sine Simle-Rein, hvordan de skulde lykkes og trives? om Ox-Rein, naar de have været borte, hvor de skulde findes igien? Hvordan Sey-fiskerie der skulde blive imellem Waagöen og Landegoo [öar N om Bodö]? og ded havde aldt vel gelinget ham». Jfr Hammond, s. 434.</ref>.
-'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens hand ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von  Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Atlijegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde kröp igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
+'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens hand ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von  Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Athjegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde krop igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
 '''Staupk''', Bue<ref>Skriffel för sydlapska ''stäuke'' »bössa», hvilket ord sålunda fordom äfven har kunnat betyda »båge».</ref>
-'''Staupkedni''', Bue-Moder. Vid. Jugsakku.
+'''Staupkedni''', Bue-Moder. Vid. Jugsakka.
 '''Stelko''', Börse<ref>Samme.</ref>.

@@ Linje 334: / Linje 334: @@
 '''Sojara''' eller '''Soje-Olmai''', et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt<ref>Här hänvisas till Epitomes tredje del ad 20 Sept. : » - - - Hand [een sterk  Noid i Bodöe] Blev videre tilspurt om et andet character [på trumman], og svarede, at ded var Satans Engle, som de paa Lappisk kalde Soje-Olmai eller Sojara. Naar hand har slagen paa sin Rune-bomme, og Ringen gaaer til Sojara, da bliver godt veyr, men gaaer Ringen ifra Sojara, da bliver tykt og slemt very, saa havde hand alletider befunden. Men een gammel Noid, som havde informeret denne, beraabte hand sig paa at have sagt, at hand kunde snakke med dedte character, og af ded faae svar om aldt hvad hand spörger om. Forklarede ogsaa, sig selv at have spurt Satans Engle (ti saa har hans egne ord falden) om adskilligt: om sine Simle-Rein, hvordan de skulde lykkes og trives? om Ox-Rein, naar de have været borte, hvor de skulde findes igien? Hvordan Sey-fiskerie der skulde blive imellem Waagöen og Landegoo [öar N om Bodö]? og ded havde aldt vel gelinget ham». Jfr Hammond, s. 434.</ref>.
-'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens haud ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von  Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Atlijegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde kröp igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
+'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens hand ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von  Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Atlijegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde kröp igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
 '''Staupk''', Bue<ref>Skriffel för sydlapska ''stäuke'' »bössa», hvilket ord sålunda fordom äfven har kunnat betyda »båge».</ref>

@@ Linje 316: / Linje 316: @@
 '''Same-nemo''', Lappe- eller Finne-navn<ref>= sydlapska ''same-nimme'' »lappnamn».</ref>.
-'''Same-olma''', Finne-væsen og hanteringer.
+'''Same-oima''', Finne-væsen og hanteringer.
 '''Sarwa''', Brund-Rein, Rein-Tyr.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. mai 2026 kl. 14:57
Linje 247:		Linje 247:
	'''Noide-Stallo''', Satan i Troldskikkelse, som Lappiske Noider brydes med.		'''Noide-Stallo''', Satan i Troldskikkelse, som Lappiske Noider brydes med.

−	'''Noide-Kjonkan''', Noide-samling, Trold-Messe<ref>Jfr s. 20. not 1.</ref>.	+	'''Noide-Kjonkan''', Noide-samling, Trold-Messe<ref>Jfr s. 26. not 1.</ref>.

@@ Linje 166: / Linje 166: @@
 '''Jarkan''', Steen, som Lappiske Qvindfolk rune paa.
-'''Ijegredse''', Satans Hund, ded er Ulven, som Lapperne ellers kalde Rutu-Horte eller Rutu-Sjuwen.
+'''Ijegvedse''', Satans Hund, ded er Ulven, som Lapperne ellers kalde Rutu-Horte eller Rutu-Sjuwen.
 '''Jubmelen-Atzje''', Gud Fader.

@@ Linje 134: / Linje 134: @@
 '''Gobdam''', Lappernes Rune-instrumente, som mand kalder Runebomme.
-'''Gnaps''' kalde Lapperne den Qvinde hos dem som forstaaer at jouge og rune.
+'''Guaps''' kalde Lapperne den Qvinde hos dem som forstaaer at jouge og rune.
-'''Guarms'''. som ellers kaldes Saiwo-Laidde, er den Fugel som Lappiske Noider af Saiwo have faaet til sin tjeniste.
+'''Guarms''', som ellers kaldes Saiwo-Laidde, er den Fugel som Lappiske Noider af Saiwo have faaet til sin tjeniste.
 '''Guelle''', Noide-Ormen som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have sig til tjeniste, enten at beskadige andre med, eller derpaa at reyse til Jamik-aimo.

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 <big>'''B'''</big>
-'''Bergmonakka''', een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i  de Nördre<ref>Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Ruue-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.</ref>.
+'''Bergmonakka''', een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i  de Nördre<ref>Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Rune-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.</ref>.
 '''Bissemana'''. Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Aukakka.

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
+<blockquote>
 <big>'''A'''</big>
@@ Linje 400: / Linje 400: @@
-___________________
+<center>___________________</center>
@@ Linje 463: / Linje 463: @@
 ) deres hofmodige tanker om dem og deres forfædre, at de ere alleene viise og Engler behagelige.
@@ Linje 469: / Linje 471: @@
 ==Fodnoter==
 <references/>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. des. 2014 kl. 23:53
Linje 312:		Linje 312:
	'''Sarakka''', i. e. Lappernes Venus.		'''Sarakka''', i. e. Lappernes Venus.

		+	'''Salaneide''', Soolens datter, i. e. den kraft og varme, hvorved Soolen virker at Snee og Kuld gaaer bort.

−	<~~FONT COLOR~~=~~darkred~~><~~center~~>'''~~TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE~~'''</~~center~~></~~FONT COLOR~~=~~darkred~~>	+	'''Same-nemo''', Lappe- eller Finne-navn<ref>= sydlapska ''same-nimme'' »lappnamn».</ref>.
		+
		+	'''Same-olma''', Finne-væsen og hanteringer.
		+
		+	'''Sarwa''', Brund-Rein, Rein-Tyr.
		+
		+	'''Schjapa'''. Simle- eller Hun-Rein<ref>= sydlapska ''skähpa, sjkähpa'' »renko».</ref>.
		+
		+	'''Sergve-edni''', Radienatzjes eller Lappernes Höyeste Guds Hustrue.
		+
		+	'''Sjatze'''<ref>Läs ''tjatse''.</ref>, vand.
		+
		+	'''Sjatze-Olmai''', folk som Lapperne inbilde sig at boo i vandene og raade for fiskene.
		+
		+	'''Sjatzest''', at döbes. Compositum '''Sarakka-sjatsest''', at döbes i Sarakka navn<ref>Jfr sid. 3, not 3.</ref>.
		+
		+	'''Skjello''', den Ring eller Plade, som kastes i vandet naar Lappiske börn skulle omdöbes<ref>Jfr sid. 3, not 4.</ref>.
		+
		+	'''Sojara''' eller '''Soje-Olmai''', et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt<ref>Här hänvisas till Epitomes tredje del ad 20 Sept. : » - - - Hand [een sterk Noid i Bodöe] Blev videre tilspurt om et andet character [på trumman], og svarede, at ded var Satans Engle, som de paa Lappisk kalde Soje-Olmai eller Sojara. Naar hand har slagen paa sin Rune-bomme, og Ringen gaaer til Sojara, da bliver godt veyr, men gaaer Ringen ifra Sojara, da bliver tykt og slemt very, saa havde hand alletider befunden. Men een gammel Noid, som havde informeret denne, beraabte hand sig paa at have sagt, at hand kunde snakke med dedte character, og af ded faae svar om aldt hvad hand spörger om. Forklarede ogsaa, sig selv at have spurt Satans Engle (ti saa har hans egne ord falden) om adskilligt: om sine Simle-Rein, hvordan de skulde lykkes og trives? om Ox-Rein, naar de have været borte, hvor de skulde findes igien? Hvordan Sey-fiskerie der skulde blive imellem Waagöen og Landegoo [öar N om Bodö]? og ded havde aldt vel gelinget ham». Jfr Hammond, s. 434.</ref>.
		+
		+	'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens haud ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Atlijegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde kröp igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
		+
		+	'''Staupk''', Bue<ref>Skriffel för sydlapska ''stäuke'' »bössa», hvilket ord sålunda fordom äfven har kunnat betyda »båge».</ref>
		+
		+	'''Staupkedni''', Bue-Moder. Vid. Jugsakku.
		+
		+	'''Stelko''', Börse<ref>Samme.</ref>.
		+
		+	'''Stelko-edni''', Börse-Moder.
		+
		+	'''Sturennemo''', den Lapperne troe at sende Smaakopper.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''T'''</big>
		+
		+	'''Tonto''', de Lappiske Noiders Opvartere, som de af Saiwo faae til deres tjeniste, og ere deras Spiritus Familiares og hemmelige Raadgivere, dem de ellers kalde '''Saiwo-''' og '''Noide-gadse'''.
		+
		+	'''Toor-olmai''' Thors Stridsmand, i. e. Noidens Liv-garde medens hand sviimer og giör Jamikaimo-reysen<ref>Här hänvisas till den passus, som aftryckts ofvan i not 7 föreg. sida.</ref>.
		+
		+	'''Thelomantia''' mulierum Lapponicarum non miranda, cum ad Oraculum Delphicum Dæmoui placuerit adhibere puellam, qvæ per ipsa pudenda excepisse fertur, qvæ ederet, responsa.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''U '''et''' V'''</big>
		+
		+	'''Wæka''', Belte.
		+
		+	'''Wærold''', Himmel<ref>''värald, väralt'' (etc.) »värld, väder, oväder» (jfr Qvigstad, »Nordische Lehnwörter im Lappischen», s. 353).</ref>.
		+
		+	'''Wærro-mora''' eller Liot-mora kalde Lapperne den birke-trunt, hvilken de sette over deres begravne Damengare eller Offers partikler.
		+
		+	'''Uddenemo''' eller '''Saiwo-nemo''', navn med hvilket Lapperne efter nogen i deres Saiwo kalde sine börn, naar de blive syge og ved anabaptismum Magicum omdöbes. Deraf er uden tvivl, at de Nordske kalde Udnavn ded i Dannemark kaldes öge-navn.
		+
		+	'''Uddenemo-skirjest''', at declareres giendaab af Runebommen<ref>Jfr s. 3, not 2.</ref>.
		+
		+	'''Uddenemo-laukest''', virkelig at confereres nyt navn ved djevle-daabeu<ref>Samme.</ref>
		+
		+	'''Weiko''', Ringen, som Lapperne bruge til viisere naar de slaae paa deres Runebommer.
		+
		+	'''Ugsakka''', vid. Jugsakka.
		+
		+	'''Uljan''', Satans Engle<ref>Här hänvisas till den passus, som aftryckts ofvan i not 7. sid. 106.</ref>.
		+
		+	'''Wonkjel''', Aarsgammel Simle- eller Qvie-Rein<ref>= ''vuonjel'' »tvåårig renko».</ref>.
		+
		+	'''Urik''', aarsgammel Tyr-Rein<ref>''årek'' kallas en hanren från hösten af hans andra år till våren af hans fjärde år.</ref>.
		+
		+	'''Wubirs''', Tre aar gammel Tyr-Rein<ref>''vuoberes, vuoperis'' (etc.) »treårig hanren» (alltså från våren af hans fjärde till våren af hans femte år).</ref>.
		+
		+	'''Wuoko''', Lappiske Noiders Gand-fugel.
		+
		+	'''Wuornes-Laidde''', Fugle som Lappiske Noider have til deres tjeniste at skade folk med og dyr.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''Z'''</big>
		+
		+	'''Zidse''' kaldes Noide-gadser eller Lappernes Spiritus familiares i Findmarken.
		+
		+
		+
		+
		+	___________________
		+
		+
		+
		+
		+	Ur Skankes Epitome må äfven meddelas följande passus ur
		+
		+
		+
		+
		+	'''Thomas von Westens fullmakt och instruktion för Kjeld Stub och Jens Blok att vara missionärer, dat. Kyllefjord den 17 juli 1716.'''
		+
		+
		+
		+	Finnernes vildfarelser ere nu aabenbarede, som
		+
		+	1) deres afguder, som omgaaes med dem, og ere intet andet end djevler, Noide-gadser, Tonto, Stallo, Juule-gadser, Jamikstaller, Wuocko, Passe-Olmai, og andre.
		+
		+	2) deres afgudiske offringer, blood-stenkelser, Liotmora, tilbedelser.
		+
		+	3) deres hellige fjelde og hellige Söer, som ingen Qvinde maa see til.
		+
		+	4) deres forbandede Trold-mæsser.
		+
		+	5) deres fordömmelige Runen og bönner til djevelen selv.
		+
		+	6) deres Trold-daab og gien-daab for Sygdommes skjyld, og for Noide-konst at naae.
		+
		+	7) deres gand-skjyden, gand-fluer, og gand-stav.
		+
		+	8) deres Rune-bommer, Noidiske Spaadomme og gienviisninger.
		+
		+	9) deres selv-giorte hellige dage, som Torsdag og gamle Juledage.
		+
		+	10) deres bedragelige Syene og Aabenbarelser.
		+
		+	11) deres vantroo om Sviin, at mand ikke maa æde dem, fordi de ere Runerens heste.
		+
		+	12) deres vederstyggelige maade at frie paa, nævnlig ved brændeviins umaadelige drikken, og at kjöbe bruden.
		+
		+	13) deres overmaadige drukkenskab, og helst naar de skulle gaae til Kirke og Guds bord.
		+
		+	14) deres forargelige börne-tugt, at de lærer sine börn utugtig tale og rune-jougen, ifra de först begynde at tale, tillade börn at raade sig selv, og aldrig straffer dem, hvorfore börn ere gierne Forældre ulydige; men ded værste er, at mange sette deres börn i Skole til fjelds hos Troldmæstere.
		+
		+	15) deres ublue tale, uhöflige omgiængelse, uskikkelighed naar de faae mad, den de sjelden velsigner.
		+
		+	16) Qvindernes herredömme og tyrannie over deres mænd.
		+
		+	17) Manges forpagtninger med Satan, at de have givet ham deres Sjæle bort, og mand kand ikke snart opregne alle deres ugudeligheder.
		+
		+	18) Ja de har giort vore Kirker selv til afguder, hvilke de raabe paa i deres Sygdomme.
		+
		+	J viide af
		+
		+	19) deres afgudiske löfter,
		+
		+	20) deres Reyser i Aanden, som de kalder dem.
		+
		+	21) deres superstitieuse björne-begravelse.
		+
		+	22) utugtige ord ved kugle-stöbninger.
		+
		+	23) deres hofmodige tanker om dem og deres forfædre, at de ere alleene viise og Engler behagelige.