Jesper på 17. mar. 2013 kl. 14:04

2013-03-17T14:04:32Z

JJ.Sandal: Krákumál (C. C. Rafn)

2013-01-12T14:37:25Z

Krákumál (C. C. Rafn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (B. C. Sandvig)]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál (Fornaldarsögur Norðurlanda)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (C. C. Rafn)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''</center>

<center><big>'''Krakas Maal'''</big> eller '''Kvad om Kong Ragnar Lodbroks''' '''Krigsbedrifter og Heltedød'''

Oversat af '''Carl Christian Rafn''' Kjøbenhavn, 1826</center>

<blockquote>
 1.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svandt ej mange Tider,
 Siden i Gotland vi ginge
 Til Grafvitners Bane;
 Thora til Brud vi toge,
 Tilnavn Kæmper mig gave
 Lodbrok, da jeg den lede
 Lyngaal gjennembored;
 Stak jeg til stærken Drage
 Staalets rungende Tunge.
 
 2.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svart var jeg ung, da vi skaffed,
 Øster i Øresundet,
 Ulven blodigt Maaltid;
 Guulbenet Fugl vi gave
 Goden Føde i Mængde,
 Hvor mod de höje Hjælme
 Haarde Sværde sjunge;
 Svullen var Valens Vove,
 Vadede Ravnen i Blodet.
 
 3.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svævede höjt vore Spyd, da
 Tyve Aar vi talte,
 Tumled i Strid os vide;
 Otte Jarler vi sloge
 Øster i Dynas Munding,
 Ulven fuldt af Føde
 Fik i denne Drabning;
 Sved faldt i den svulne
 Sø, og Kæmper døde.
 
 4.
 Svnnge vi med Sværdet!
 Svigted ej Hedins Kone,
 Da til Herjans Haller
 Helsinger hjem vi kræved;
 Op i Ifa vi lagde,
 Odden kunde da bide,
 Rødnede Vunders varme
 Vove hele Floden;
 Tudede Branden i Brynjer,
 Brast for Øxen Skjolde.
 
 5.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svigted da, veed jeg, ingen,
 Förend paa Heflers Heste
 Herrød faldt i Striden;
 Kløver ej med Egils
 Aarer berömtere Høvding
 Siden paa lange Skibe
 Søfugls Mark til Havnen;
 Haardt bar Helten vide
 Hjærtet frem i Kampen.
 
 6.
 Svunge vi med Sværdet!
 Skjoldene kasted Hæren,
 Udsendt, Aadseldyret
 Ilte mod Kæmpers Bryster;
 Bed paa Skarpaskæret
 Skærejærnet i Kampen;
 Rødnet blev Randemaanen,
 För Rafn Konning fældtes;
 Flød af Heltes Hjærner
 Hed paa Brynjer Sveden.
 
 7.
 Svunge vi med Sværdet!
 Sælsomt tudede Kaarder,
 Förend paa Ullarager
 Eysten Konning fældtes;
 Pryded med Guld de ginge
 Graadige Falk at mætte,
 Liglys risted de røde
 Rande i Hjælmemøde;
 Viin af Nakkens Vunder
 Vædede Hjærnens KIøfter.
 
 8.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svælge kunde da Ravne,
 Ud for Ejnderis Øer
 Overflødig Føde;
 Finge Falas Heste
 Foder da i Mængde;
 Vanskeligt var det sig at
 Vogte ved Solens Opgang;
 Strengmøer saae jeg stige,
 Stødte paa Hjælmen Malmet.
 
 9.
 Svunge vi med Sværdet!
 Skjolde med Blod vi væded,
 Vundeboret vi böjed
 Foran Borgundarholmen;
 Regnskyer slede Ringe,
 Rendte fra Almen Malmet;
 Vulner faldt paa Valen,
 Var ej en Konning större;
 Lig laa strøed ved Stranden,
 Staal gav Ulven Maaltid.
 
 10.
 Svunge vi med Sværdet!
 Saae man ej Stridens Udfald,
 Inden Freyr Konning fældtes
 I Flæmmingers Rige;
 Bed den blаа og haarde
 Blodige Saargravstikke
 Heftig i Høgnes gyldne
 Harnisk i Kampen fordum;
 Мø græd for Morgenstriden,
 Mødig blev Ulven af Føde.
 
 11.
 Svunge vi med Sværdet!
 Saae jeg Utallige ligge
 Ej langt fra Englenæsset
 Paa Ejnefers Skier;
 Sejled i Dage sex til
 Slag vi, för Hæren fældtes,
 Mænd holdt Oddes Messe,
 Medens Solen oprandt;
 Maatte for vore Vaaben
 Valthjof i Striden falde.
 
 12.
 Svunge vi med Sværdet!
 Sydede Dug af Kaarder
 Bradt i Bardefjorden,
 Blege Lig fik Høge;
 Tudede Almen, da Odde
 Ilsomt bede de Skjorter,
 Som til Sværdetrætten
 Svelners Hammer virked;
 Ormen ilte til Vunder,
 Edderhvas, sprængt med Sveden.
 
 13.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svævede Hlakkas Telte
 Höjt i Hildes Lege
 Foran Hedningevigen;
 Kunde Kæmper, da vi
 Klövede Skjolde, mærke
 Stærkt i Aadselsilds Stöjen
 Sledne Mændenes Hjælme
 Det var ej paa bløden Bolster
 Brud at favne hin prude.
 
 14.
 Svunge vi med Sværdet!
 Stormede Regn mod Skjolde,
 Døde til Jorden daaned
 Da i Nordhumberlandet;
 Man ej nødtes den Morgen
 Mænd til Strid at ægge,
 Der hvor skarpe Straaler
 Skare Hjælmens Flade;
 Kampmaaner saae jeg kløves,
 Kæmperne misted Livet
 
 15.
 Svunge vi med Sværdet!
 Skjenked da Herthjof blev i
 Selve Syderøer
 Sejer over vore Kæmper;
 Maatte i Randeregnen
 Røgnvald for ham falde,
 Höjest Harm kom da over
 Helte i Sværdeblæsten;
 Hvast de haarde Pæle
 Hjælmens Ryster kasted.
 
 16.
 Svunge vi med Sværdet!
 Sank Mand over anden,
 Haab ved Slagets Hylen
 Høgens Broder glæded;
 Malm og Skjolde mødtes,
 Marstan, han som styred
 Irland, lod ej Ulven,
 Ikke Örne, hungre,
 Vordt i Vedrafjord til
 Valføde Ravnen kaldet.
 
 17.
 Svunge vi med Sværdet!
 Saae jeg i Oddes Trætte
 Mangen Mand at falde
 Morgenstund for Kæmpen;
 Skedetornen tidlig
 Traf min Sön paa Hjærtet,
 Egil den uforsagte
 Agnar Livet røved;
 Kaarder paa Hamders Kjortel
 Klingrede, Banre glindsed.
 
 18.
 Svunge vi med Sværdet!
 Saae jeg for Ulve hugge
 Endils ordholdne Sönner
 Ikke smaat med Brande;
 Var det ej i Vigen ved Skæde,
 Som naar Vinen af Kvinder
 Bæres, Ægers Æsler
 Ikke faa blev rydded;
 Skaaret var Skøguls Kappe
 I Skjoldungers Kampgny.
 
 19.
 Svunge vi med Sværdet!
 Sjunge en Morgen vi Kaarders
 Leg, ud for Lindesøre,
 Med Lofdunger trende;
 Faa kunde fryde sig over
 Frelste bort at komme,
 Aad da Ulven mange,
 Örnen sled Kjød med Høgen;
 Irers Blod i den blanke
 Bølgeflade sig baded.
 
 20.
 Svunge vi med Sværdet!
 Saae jeg, at haarfagre Kæmpe,
 Møernes Elsker, en Morgen
 Maatte af Valen vige;
 Det var ej, som varmen Vædske
 Viinkarrets Мø os frembar,
 Inden Örn Konning faldt i
 Alasund i Kampen;
 Ej det var, som ungen Pige
 I Öndvege at kysse:
 
 21.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svart bed Kaarder i Skjolde,
 Klang mod Hildes Klædning
 Klart de skinnende Landser;
 Det vil paa Angulsøen,
 Aldre igjennem, skues,
 Hvor vi Helte fremginge
 Heftig i Sværdelegen;
 Rødnet var ud for Øret
 Aarle Vunders Drage.
 
 22.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svæver for Kæmpen vel Døden
 Nærmere, om han i Oddes
 Uvejr end stilles forrest?
 Den, som aldrig ængstes,
 Ofte Liv begræder;
 Ondt er det at egge
 Usling til Hildes Lege;
 Blødhjærtede i Barmen
 Baader aldrig Modet.
 
 23.
 Svunge vi med Sværdet!
 Slig Færd jeg kalder billig.
 At i Sværdes Samtog
 Svend gaaer imod Svenden;
 Vige ej Karl for Karlen!
 Det var Kæmpers Lov længe;
 Møernes Elsker ile
 Altid frejdig til Valen!
 Мøernes Elsker ile
 Altid frejdig til Valen!!
 
 24.
 Svunge vi med Sværdet!
 Synes det mig vises,
 At vi Ødet følge,
 Undgaaes ej Norners Love;
 Ej tiltænkte jeg Ella
 Over min Død at raade,
 Da Blodfalken jeg feded,
 Førte Køl gjennem Søen;
 Føde i Skotlands Fjorde
 Fuldelig gav vi da Ulve.
 
 25.
 Svunge vi med Sværdet!
 Svart det mig fryder altid,
 Balders Faders Bænke
 Bredte jeg veed for Gjæster;
 Ud af Hoveders Krumtræ'r
 Øl vi snart skal drikke;
 Klager ej Kæmpe ved Død i
 Kostelige Fjölners Bolig;
 Ikke jeg kommer med Angstens
 Ord til Vidrers Borde.
 
 26.
 Svunge vi med Sværdet!
 Snart nu Asløgs Sönner
 Vilde med skarpe Vaaben
 Vække Hildes Lege,
 Hvis kun nu de vidste
 Vore store Kvaler,
 At en Flok af Orme,
 Edderfulde, mig slide;
 Moder gav jeg mine Börn, som
 Modige Helte fødte.
 
 27. 
Svunge vi med Sværdet!
 Svart mod min Død det lider,
 Ængster mig voldsomt Ormen,
 Øglen mit Hjærte bebygger;
 Vænter jeg, at Vidrers
 Vaand flux Ella træffer,
 Svulne vil mine Sönner
 Svart ved Faderens Bane;
 Ej ville kjække Kæmper
 Kaare roligt Sæde.
 
 28.
 Svunge vi med Sværdet!
 Samlet til een og femti
 Hovedkampe har jeg
 Hære paa Pilens Budskab;
 Jeg blandt Mænd ej meente
 Meer end mig fortrinlig
 (Ung jeg Odden rødned)
 Anden Konning fandtes;
 Os monne Aser byde,
 Ej skal jeg Døden begræde.
 
 29.
 Önske vi nu at ende!
 Indbyde hjem mig Diser,
 Som fra Herjans Haller
 Har mig Odin tilsendt;
 Glad skal jeg Øl med Aser
 I Öndvege drikke;
 Ledne er Livets Timer,
 Leende gaaer jeg i Døden!
 Ledne er Livets Timer,
 Leende gaaer jeg i Døden!!!
</blockquote>

{{DEFAULTSORT:Krákumál (C. C. Rafn)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (B. C. Sandvig)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Norsk dikting etter vikingtidi]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (B. C. Sandvig)]] !!  !!
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál (Fornaldarsögur Norðurlanda)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (C. C. Rafn)]] !!  !!

Krákumál (C. C. Rafn) - Revisjonshistorikk

Jesper på 17. mar. 2013 kl. 14:04

JJ.Sandal: Krákumál (C. C. Rafn)