Carsten på 9. feb. 2024 kl. 09:46

2024-02-09T09:46:46Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:10

2015-05-05T12:10:22Z

Carsten: Lemminkäinens Død (Kalevala)

2015-04-25T08:57:56Z

Lemminkäinens Død (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Lemminkäinens Død (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[File:Gallen_Kallela_Lemminkainens_Mother.jpg|thumb|420px|<center>'''Lemminkäinens død''' Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Lemminkäinens Død'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Hyrden med den vaade Hue,    IVX. 395 
::Pohjas gamle blinde Gubbe
::staar ved Dødninglandets Flodløb,
::Helligstrømmens vilde Hvirvel,
::ser sig om til alle Sider,
::venter Lemminkäinens Komme.    400

::Og en Dag som bedst han bied,
::saae han muntre Lemminkäinen,
::saae ham nærme sig og komme
::did til Dødninglandets Flodløb.

::Op af Vand en Snog han løfted,    407
::trak et lukket Rør af Bølgen,
::jog det gennem Mandens Hjærte,
::gennem Lemminkäinens Lever.    410

::Og den muntre Lemminkäinen    413
::følte sig af Smærte stungen,
::taled da det Ord og sagde:

::»Ve, den værste Fejl jeg gjorde!
::Ikke husked jeg at spørge
::hos min Moder som mig fødte,
::spørge blot om tvende Troldord
::eller aller højest trende,    420
::kender ikke Saar af Vandsnog,    423
::ikke Lukketrørets Plage.«

::Det var Pohjas blinde Gubbe,    435
::Hyrden med den vaade Hue,
::stak han muntre Lemminkäinen,
::kasted han Kalevasønnen
::ned i Dødens Flod, den sorte,
::ned i aller værste Hvirvel;    440
::faldt da muntre Lemminkäinen,
::faldt med Larm igennem Fossen,
::gled som Lynets Glimt ad Strømmen
::did til Dødninghjemmets Stuer.

::Dødens Søn, den blodigrøde,
::hugged Helten med sit Glavind,
::kløved Manden med sin Klinge,
::svang sit Sværd og lod det lyne
::og i Stumper stykked Kroppen,
::delte den i otte Dele,     450
::kasted ham ned i Dødningfloden,
::Strømmen ved Manalafossen:
::»Ligg nu dær i alle Dage
::med din Bue, med dine Pile!
::Skyd saa Svanerne her i Floden,
::Svømmefuglene her fra Skrænten!«

::Det var Lemminkäinens Bane,
::Døden for den djærve Bejler
::dybt i Dødens Flod, den sorte,
::Strømmen under Manafossen.    460

::____________________________________

::Muntre Lemminkäinens Moder    XV. 1 
::sidder hjemme, tænker stadig:
::»Hvor er Lemminkäinen bleven,
::hvorhen vel min Kauko svunden,
::siden ej hans Komme spørges
::fra hans Færd i Verden vide?«

::Ikke veed den arme Moder,
::stakkels Viv som gav ham Livet,
::om han kogledækte Bakke    11
::eller lyngklædt Hede træder,
::om paa Søens Ryg han sejler
::over skumbedækte Bølger
::eller gaar i vældig Fejde,
::Stridens skrækkelige Bulder,
::hvor man vader rød til Knæet,
::gaar i Blod til op paa Benet.

::Kyllikki, den prude Kvinde,
::skuer rundt til alle Sider,    20
::ser ved Kvældens Tid til Kammen,    23
::hver en Morgenstund til Børsten;
::saa en skønne Dag det skete,
::aarle Morgenstund det hændte:
::der randt Blod fra Kammens Tænder,
::ned fra Børsten vælded Væde.

::Ogsaa Lemminkäinens Moder    37
::kommer selv og ser paa Kammen,
::og i bitter Graad hun brister:
::»Ve mig arme for min Livsdag,    40
::sorgomspændte for mit Levned!
::Nu er Sønnens Ufærd timet,    45
::muntre Lemminkäinens Bane;
::se, med Blod hans Børste flyder,
::Væde sig fra Kammen gyder!«

::Haanden løfted op i Kjortlen,
::hendes Fingre kilted Kjolen,    50
::langt af Led i Løb hun iled,
::frem hun iled, frem hun higed.
::Bakker brager hvor hun jager.
::Dale stiger, Bjærge synker,
::og de jævne Marker højnes,
::og de høje Marker jævnes.

::Kom hun til Pohjolas Stuer,
::spurgte dær om sin Lemminkäinen —
::spørger om ham og fritter om ham:

::»Hør mig nu, du Pohjolas Frue,    60
::hvad har du gjort af Lemminkäinen,
::sig, hvorhen har min Søn du skikket?«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,
::hun gav Svar igen og sagde:
::»Intet om din Søn jeg aner,
::hvor han vanker og forvildes;
::jeg har sat ham i Hingstens Slæde,
::op i Kælke bag fyrig Ganger:
::det kan hænde han sank i Sneen,
::stivned imellem Is paa Havet,    70
::eller han kom i Ulvens Kæber,
::svandt i Svælget paa grumme Bjørne.«

::Sagde Lemminkäinens Moder:
::»Sikkerlig lyver du for mig:
::Ulven ej æde tør min Ætling,
::Bjørnen ej bide Lemminkäinen,
::med en Finger fælder han Ulven,
::baster en Bjørn med blotte Hænder.

::Siger du mig ikke dette,
::hvad du har gjort af Lemminkäinen,    80
::skal jeg bryde den nye Lodør,
::hugge Sampos Hængsler i Stykker.«

::Sagde Pohjahjemmets Frue:    101
::»Vel, jeg vil dig Sanding sige;
::jeg ham bød, en Elg at jage,
::bød ham. Ædelren at binde,
::har ham sendt at hente Svanen,    107
::Flodens Helligfugl at fange;
::ikke veed jeg nu at sige
::hvad Fordærv ham dær er timet,    110
::siden han ej alt er kommen    112
::for den unge Brud at kræve.«

::Og hans Moder søger Sønnen,    115
::spørger efter den forsvundne;
::sprang som Ulv ad store Sumpe,
::skred som Bjørn i skjulte Skove,
::svømmed over Vand som Odder,
::krøb som Myre henad Marken,    120
::løb som Hveps ad Næssets Rande,
::strøg som Hare langs med Stranden,
::skød til Side Markernes Stene,
::stødte til Stubbe, saa de styrted.

::Længe søgte hun den svundne,    127
::søgte længe, fandt ham ikke,
::fritted Skovens Træer om Sønnen,
::spurgte dem om ham hun savned;    130
::Træet sused, Fyrren sukked.
::Skovens Eg forstod at svare:
::»Jeg har selv fuldt op af Sorger,
::kan for Sønnen din ej sørge,
::jeg blev skabt til bitter Skæbne,
::jeg blev dømt til onde Dage,
::skal som Ved i Stykker kløves,
::fældes brat til Favnebrænde,
::hugges om, en Ovn at hede,
::eller svies af paa Svedje.«    140

::Længe søgte hun den svundne,
::søgte længe, fandt ham ikke;
::paa sin Gang en Vej hun mødte,
::og hun bøjed sig for Vejen:
::»Lille Vej, som Herren skabte,
::har du ikke seet min Yndling,
::seet min Søn, min Gylden-Abild,
::seet min Sølverstav og Støtte?«

::Liden Vej med Liste svared,
::selv den ytred sig og taled:    150
::»Jeg har selv fuldt op af Sorger,
::kan for Sønnen din ej sørge;
::jeg blev skabt til bitter Skæbne,
::jeg blev dømt til onde Dage,
::hver en Hund tør springe paa mig,
::hver en Rytter ride paa mig,
::tunge Sko tør træde paa mig,
::haarde Hæle knirke paa mig.«

::Længe søgte hun den svundne,
::søgte længe, fandt ham ikke;    160 
::Maanen paa sin Gang hun mødte,
::og hun bøjed sig for Maanen:
::»Gyldne Lys, som Herren skabte,
::har du ikke seet min Yndling,
::seet min Søn, min Gylden-Abild,
::seet min Sølverstav og Støtte?«

::Maanelil, som Herren skabte,
::gav med Liste hende Gensvar:
::»Jeg har selv fuldt op af Sorger,
::kan for Sønnen din ej sørge,    170
::jeg blev skabt til bitter Skæbne,
::jeg blev dømt til onde Dage,
::gaar forladt, mens Natten lider,
::lyser klart, naar Kulden bider,
::vaager tro ved Vintertide,
::svinder mat ved Sommertide.«

::Længe søgte hun den svundne,
::søgte længe, fandt ham ikke;
::Solen paa sin Gang hun mødte,
::og hun bøjed sig for Solen:    180 
::»Lille Sol, som Herren skabte,
::har du ikke seet min Yndling,
::seet min Søn, min Gylden-Abild,
::seet min Sølverstav og Støtte?«

::Sol omsider vidste noget.
::Dagen taled hvad den tænkte:
::»Alt er Sønnen din, du Stakkel,
::tabt og borte, død og borte,
::faldt i Dødens Flod, den sorte,
::Manas Vand, det evig gamle,    190 
::faldt med Larm igennem Fossen,
::gled som Lynets Glimt ad Strømmen,
::did til Dødninghjemmets Egne,
::Strømmen under Manafossen.«

::Det var Lemminkäinens Moder,
::sagte græder hun og jamrer,
::gaar saa hen til Smedens Smedje:
::»Hør du Smeden Ilmarinen,
::hamret har du igaar, iforgaars,
::ogsaa denne Dag du hamre,    200 
::skæft mig nu en Kobberrive,
::gør af Jærn min Rives Tænder,
::gør dem hundrede Favne lange,
::fem Hundrede Favne Skaftet!«

::Det var Smeden Ilmarinen,
::den evindelige Hamrer,
::skæfter nu en Kobberrive,
::gør af Jærn sin Rives Tænder,
::gør dem hundrede Favne lange,
::fem hundrede Favne Skaftet.    210 

::Selve Lemminkäinens Moder
::tog i Haand den tunge Rive,
::fløj afsted til Dødningfloden,
::vendte sig med Bøn til Solen:
::»Lille Sol, du Herrens Skabning,
::Lyset, som vor Skaber skabte,
::skin en Stund med stadig Hede,
::anden Stund blot svagt du svide,
::tredje skin med hele Skiven,
::sænk i Søvn den bistre Skare,    220 
::Manahjemmets Folk du matte,
::dys i Slummer Dødens Vælde!«

::Liden Sol, Vorherres Skabning,
::Dagen, som vor Skaber skabte,
::flyver ned i Birkegrene,
::sætter sig paa Ellekviste,
::straaler dær en Stund med Hede,
::anden Stund blot svagt den svider,
::tredje Stund med hele Skiven;
::og den bistre Flok den dyssed,    230 
::Manahjemmets Folk den matted,
::derfra fløj den saa tilbage,    235 
::flagred op paa Himlens Hvælving
::til sit gamle Sted og Sæde.

::Lemminkäinens Moder derpaa    239 
::tog i Haand den tunge Rive;
::efter Sønnen sin hun river
::midt igenem Fossens Susen,
::midt igennem Strømmens Brusen,
::river dær men finder intet.

::Længere ned hun sig flytted,
::helt ned i Vandet hun vandred.
::Strømmen stiger til Strømpebaandet,
::Bølgerne naaer til Bæltestedet.

::Efter Sønnen sin hun river
::hen igennem Dødningfloden;    250 
::trykked Riven op mod Strømmen,
::trykked een og tvende Gange,
::fik saa fat i Sønnens Skjorte,
::fik hans Skjorte, til Sorg og Kvide,
::trak endnu et Tag med sin Rive,
::bjærged hans Hat og fik hans Strømper,
::fik hans Strømper, til Ve og Vaande,
::bjærged hans Hat, til Harm og Kummer.

::Endnu længer ned da steg hun,
::ned til Vandet under Fossen,    260 
::trak et Tag paa langs ad Vandet,
::andet Tag paa tværs af Vandet,
::ved det tredje Tag omsider    264 
::kom et Kornaks op af Bølge
::i den tunge Rives Følge.

::Ikke var det noget Kornaks,
::det var den muntre Lemminkäinen,
::Kaukomieli selv, den skønne,
::taget op paa Rivens Tænder,    270 
::fæstet ved den lille Finger,
::ved en Taa paa den venstre Fodspids.

::Op kom muntre Lemminkäinen,
::bjærget blev Kalevasønnen
::paa den stærke Kobberrive
::op til Vandets Overflade,
::men der mangled dog en Smule:
::Højre Haand, det halve Hoved,
::hist og her en Mængde Stumper,
::samt tillige Liv og Aande.    280 

::Og hans Moder overvejer,
::under Taarer selv hun taler:
::»Bliver der mon en Mand af dette?
::Kan vel paa ny en Kæmpe dannes?«

::Ravn i Træet hørte den Tale,
::Svar tilbage gav den og sagde:
::»Mand bliver Staklen aldrig mere,
::han er aldeles død og borte:
::Elvelaksen har ædt hans Øjne,
::Gedden har gennemgnavet Skuldren.    290 
::Smid du heller Helten i Havet,
::slip du ham ned i Dødningfloden,
::dær — kanske — han blir til en Hvalros,
::vokser sammen og blir en Hvalfisk.«

::Det var Lemminkäinens Moder,
::ikke slap hun dog sit Afkom;
::endnu een Gang til hun trækker,
::river med sin Kobberrive
::hen igennem Dødningfloden,
::langs igennem, tværs igennem,    300 
::finder hans Haand og finder hans Hoved,
::finder den ene Hælvt af Rygben,
::derhos den anden Hælvt af Ribben,
::faar endnu mange flere Stumper;
::og af disse sin Dreng hun bygged,
::danned den muntre Lemminkäinen.

::Kød til Kød paa Krop hun føjed,
::Ben til Ben hun bandt behænde,
::Lem til Lem hun limed sammen,
::Aare satte hun til Aare.    310 
::Læste nu over Aarenettet,    313 
::disse Ord hun derved sagde:
::»Aarenettets Viv, du væne,
::Suonetar, o Viv du væne,
::milde Mø som Aarer spinder
::og paa vakker Ten dem vinder!
::Kom herhid, thi haardt her trænges,    321 
::hast herhid, thi højt jeg kalder,
::tag i din Haand et Bundt af Hinder,    324 
::kom at knytte de Aarers Ender    326 
::i de store Vunder her sloges,
::i de dybe Furer her droges!

::Men gør ikke dette Fyldest:    351 
::Selv o Gud, som bor i Luften,
::spænd for Kælke dine Foler,
::ag i Mag med broget Slæde    355 
::gennem Ben og gennem Sene,
::gennem Aarers slappe Grene,    358 
::kit med Sølv hvor Knogler mødes,    361 
::gyd dit Guld hvor Aarer brødes!«

::Aarenettet fik hun skøttet,    381 
::Aarers Ender sammenknyttet —
::fik ej Manden til at mæle,
::ikke Sønnen til at tale.

::Derpaa tog hun da til Orde,
::selv hun ytred sig og sagde:
::»Hvor skal en Salve nu vindes,
::hvor en Honningdraabe findes
::til en segnet Mand at salve,
::ilde faret Barn at bøde,    390 
::saa at Manden faar sit Mæle,
::vinder Talens Brug tilbage?

::Honningbi, vor lille Flyver,
::Drotten over Skovens Blomster,
::bring nu Mjød, du Blomsterkonning,
::flyv afsted at hente Honning
::ud fra Metsola, det milde,
::Tapios Vang, som vaager silde;
::mangen Blomsterkalk du tømme,
::mange grønne Urters Gæmme;    400 
::Balsam bring mod Sot og Onder,
::Lægedom for Ve og Vunder!«

::Liden Bi, den flinke Flyver,
::flagrer bort og flyver vide
::did til Metsola, det milde,
::Tapios Vang, som vaager silde,
::pikker dær i Græssets Blomster,
::brygger Honningbryg paa Tungen,
::mangen Blomsterkalk den tømmer,
::hundred grønne Urtegæmmer;    410 
::saa med Huj og Hast den kommer,
::frem den snurrer sig og surrer.
::Mjød fra vaade Vinger siver,
::alle Fjer af Honning driver.

::Selve Lemminkäinens Moder
::tog de Salver Bien bragte,
::segnet Mand med dem at salve,
::ilde faret Barn at bøde;
::ikke kom der Hjælp af disse,
::ej fik Manden Maal og Mæle.    420

::Derpaa disse Ord hun taled,    471 
::ytred sig paa denne Maade:
::»Lille Bi, du Luftens Flyver,
::ud igen en Gang du flyve:
::højt i Vejret op til Himlen,
::gennem Himle ni du svæve,
::dær er Mjød i store Mængder,
::Honning alt hvad Hu begærer,
::dermed før vor Skaber trylled,
::favre Gud paa Vunder gød den;    480 
::dyp i Mjøden dine Vinger,    483 
::dine Fjer i klare Honning!«

::Honningbi, den lille kære,    489 
::tager derpaa selv til Orde:
::»Men hvordan skal did jeg slippe,
::jeg, en Svend med svage Kræfter?«

::»Did er let for dig at slippe,
::smukt og godt derhen du smutter:
::Een Dag flyver du og flagrer    497 
::op til Maanemøens Tinding,
::paa den anden Dag du svirrer
::op til Bjørnens Skulderblade,    500 
::og den tredje Dag derefter
::til Syvstjærnens Ryg du stiger,
::deden er en lille Strækning,
::kun en Smule Vej at vinde
::frem til hellig Gud og Herre,
::Salen hvor han salig dvæler.«

::Bien hæved sig fra Jorden,
::Honningvinge højt fra Tue;
::derpaa flyver den og flagrer,
::svirrer frem paa bitte Vinger;    510 
::op til Herrens Kælder kom den,    515 
::op til Gud Almægtigs Kammer,
::Rummet hvor der koges Salve,
::hvor der brygges Lægebalsam,
::som paa Sølverkar man gyder,
::gæmmer hen i gyldne Gryder.    520 

::Honningbien, Luftens Flyver,    525 
::fik nu derfra Mjød i Masser,
::Honning alt hvad Hu begærer.
::og en ringe Tid der rinder,
::saa med Huj og Hast den iler,
::vævr og vims tilbage piler,    530 
::har i Favnen hundred Hylstre,
::bærer tusind andre Bylter,
::hvori Vædske, hvori Væde,
::hvori aller bedste Salve.

::Lemminkäinens Moder derpaa
::prøved Brygget paa sin Tunge:
::»Det er een af disse Salver,    539 
::Gud Almægtigs Tryllesalver,
::hvormed Herren overgyder.
::Skabermanden læger Lyder.«

::Segnet Mand hun derpaa salved,
::ilde faret Barn hun bøded,
::smurte dær hvor Ben var bristet,
::salved dær hvor Lemmer løstes;
::derpaa tog hun saa til Orde,    549 
::selv hun ytred sig og taled:
::»Rejs dig nu, o Søn, af Søvne,
::vaagn af dybe Drømmedvale,
::stig fra disse, vilde Veje,
::stig fra din onde Lykkes Leje!«

::Sønnen rejser sig af Søvne,
::vaagner op af Drømmedvale,
::og nu mægter han at mæle,
::atter kan hans Tunge tale:
::»Længe har jeg Stakkel slumret,
::meget har jeg arme sovet;    560 
::sød var Søvnen, da jeg slumred,
::dyb var Dvalen, da jeg hviled.«

::Sagde Lemminkäinens Moder:
::»Længer havde du dog sovet,    565 
::stod ej her din stakkels Moder,    567 
::arme Viv som gav dig Livet.«

::Derpaa vugged hun sin Yndling    604 
::til hans gamle Skik og Skabning,    606 
::fik ham tilmed noget bedre,
::nok saa rask som i fordums Dage.
::Spurgte hun Sønnen omsider,
::om ham endnu fattedes noget.    610 

::Mæled muntre Lemminkäinen:
::»Endnu meget her mig fattes,
::hist endnu mit Hjærte hviler,
::hist min Hu og Tanke dvæler:
::hos de unge Møer i Pohja,
::favre Møer med fine Lokker;
::Pohjolas skimlede Frue
::vil ikke give mig sin Pige,
::før jeg faar truffet en Vildand,
::før jeg faar fældet en Svane    620 
::dær i Dødninghjemmets Flodløb,
::Helligstrømmens vilde Hvirvel.«

::Mæled Lemminkäinens Moder,
::selv hun ytred sig og taled:
::»Lad du dine dumme Svaner,
::lad de arme Ænder ligge
::dær i Dødens Flod, den sorte,
::mellem stride Flammehvirvler!
::Giv dig nu paa Vej til Hjemmet
::sammen med din stakkels Moder,    630 
::tak endda din gode Lykke,
::pris din Gud, den aabenbare,
::at han gav sin Hjælp i Sandhed,
::atter vakte dig til Live!
::Ene mægted jeg jo intet,    637 
::af mig selv jeg intet evned
::uden Herrens Hjælp og Naade,
::hans, vor sande Skabers Bistand.«    640 

::Muntre Lemminkäinen derpaa
::gav sig straks paa Vej til Hjemmet
::sammen med sin kære Moder,
::i den alderstegnes Følge.

::Dær vil jeg slippe min Kauko,
::fjærne den muntre Lemminkäinen
::fra mit Kvad for længere Tider;
::og i Hast mit Kvad vil jeg vende,
::søger ad anden Vej med Sangen,
::styrer den ind paa nye Stier,    650 
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:10
Linje 8:		Linje 8:


−	[[File:Gallen_Kallela_Lemminkainens_Mother.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Lemminkäinens død''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]	+	[[File:Gallen_Kallela_Lemminkainens_Mother.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Lemminkäinens død''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

Lemminkäinens Død (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:31

Carsten på 9. feb. 2024 kl. 09:46

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:10

Carsten: Lemminkäinens Død (Kalevala)

@@ Linje 656: / Linje 656: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 <blockquote>
-::Hyrden med den vaade Hue,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;<FONT COLOR=grey>IVX. <small>  395 </small></FONT COLOR=grey>
+::Hyrden med den vaade Hue,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;<FONT COLOR=grey>XIV. <small>  395 </small></FONT COLOR=grey>
 ::Pohjas gamle blinde Gubbe
 ::staar ved Dødninglandets Flodløb,