JJ.Sandal på 6. mai 2014 kl. 17:48

2014-05-06T17:48:48Z

Vis endringer

Magnus Haug: Fet tekst i notene endret til kursiv.

2014-05-06T11:39:28Z

Fet tekst i notene endret til kursiv.

Magnus Haug på 6. mai 2014 kl. 00:40

2014-05-06T00:40:32Z

Magnus Haug: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr...

2014-05-06T00:37:09Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr...

Vis endringer

@@ Linje 219: / Linje 219: @@
 ==Kap. 18 (17). Om alle domme.==
-'''1.''' Men da lovboken vidner som saa, at de, som har gjort sig skyldig til revsing, skal føres til tinge og dømmes og efter den dom ilægges straf, da bør de, som er uttat til dommere, omhyggelig ransake og med stort maatehold bedømme, om noget er misgjort mot sakløs mand eller for en ringe sak, men dog for nogen, eller for store saker, men dog ikke nok eller helt nok til at fuldt nødsfald (full nauðsyn) tykkes at ha drevet [gjerningsmanden] dertil. Likesaa om et lovlig tilbud [av bøter] har kommet imellem eller ikke, eller det, som er det haardeste, at den som var krænket (&#596;: gjerningsmanden), har krævet bøter og dog ingen faat. Likesaa om nogen anklage var reist for retteren (rettari, retshaandhæveren, sysselmanden) eller ei, da lovorskurden er selvsagt for dem, som angriper sakløs mand.<ref>'''Hertzberg,''' Gloss. under '''lagaórskurðr''' (jfr. '''rettari'''): «stedet er merkeligt som indeholdende den ældste almindelige udtalelse om ubetinget offentlig paatale i sag ang. overfald paa (privat) sagesløs mand». Jeg er ikke sikker paa, om det er dette som her er uttalt; jeg opfatter stedet saa, at straffen er selvsagt for den, som overfalder sakløs mand, altsaa er en poena latae sententiae. Hele stykket er skrevet av en kanonist, maaske av erkebiskop Jon Raud.</ref>
+'''1.''' Men da lovboken vidner som saa, at de, som har gjort sig skyldig til revsing, skal føres til tinge og dømmes og efter den dom ilægges straf, da bør de, som er uttat til dommere, omhyggelig ransake og med stort maatehold bedømme, om noget er misgjort mot sakløs mand eller for en ringe sak, men dog for nogen, eller for store saker, men dog ikke nok eller helt nok til at fuldt nødsfald (full nauðsyn) tykkes at ha drevet [gjerningsmanden] dertil. Likesaa om et lovlig tilbud [av bøter] har kommet imellem eller ikke, eller det, som er det haardeste, at den som var krænket (&#596;: gjerningsmanden), har krævet bøter og dog ingen faat. Likesaa om nogen anklage var reist for retteren (rettari, retshaandhæveren, sysselmanden) eller ei, da lovorskurden er selvsagt for dem, som angriper sakløs mand.<ref>''Hertzberg,'' Gloss. under ''lagaórskurðr'' (jfr. ''rettari''): «stedet er merkeligt som indeholdende den ældste almindelige udtalelse om ubetinget offentlig paatale i sag ang. overfald paa (privat) sagesløs mand». Jeg er ikke sikker paa, om det er dette som her er uttalt; jeg opfatter stedet saa, at straffen er selvsagt for den, som overfalder sakløs mand, altsaa er en poena latae sententiae. Hele stykket er skrevet av en kanonist, maaske av erkebiskop Jon Raud.</ref>
 '''2.''' Men derfor er dommen opnævnt, at den skal ransake og vurdere saker og misgjerninger og saaledes lempe dommen efter sakforholdet, som tingmænd og retter finder rettest for Gud efter sin samvittighet; men ikke saaledes, som mangen daare hertil har svaret, at de dømmer ikke andet end lov; ti sandelig skal de saaledes svare derfor, som loven vidner om dem, som lar ugjerningsmænd undslippe udømt, om der straffes for mildt av dommerne, og likesaa om de, som miskund er verd, straffes for haardt, fordi deres veiledende domsbegrundelse savnes. Der findes ogsaa nok eksempler paa, at de har faat haard hævn av Gud derfor, som har dømt for mildt, og dog endnu haardere de, som har dømt for strengt; og derfor skal dommerne altid vælge det mildeste, om begge deler staar for dem som like sikkert (&#596;: om der er like gode grunde for og imot); ti likevegtspunktet (nemlig paa retfærdighetens vegtskaal) er saare fint, men jo finere det er, desto sælere er de, som faar gjort de fire søstre<ref>Om Guds 4 døtre: barmhjertighet, sandhet, retfærdighet og fred, se Zt. für d. Altertum N. F. IX 415 og XVII 43&mdash;51. Læren stammer fra Talmud.</ref> tillags, som skal være med i alle retfærdige domme, saa at Gud kan finde behag i dem og de kan være høvelig for mennesker. Men det er Miskund og Sandhet, Retvishet og Fredsemd. Miskund har at vogte paa at der i dommen ikke kommer vrede eller hævn. Sandhet har at passe paa, at løgn ikke blir baaret frem. Retvishet har at vogte paa, at den rette dom ikke blir gjort skjæv ved uretfærdighet. Fredsemd skal sørge for, at ikke en haard fordømmelsesdom blir avsagt i overilelse, før en ret dom kan fældes; og derfor skal dommere ta vare paa disse ting, fordi dette er saa meget mere paakrævet, som saken [paa denne maate] blir bedre belyst i alle domme.
@@ Linje 295: / Linje 295: @@
 ==Kap. 24 (23). Om skjældsord.==
-'''1.''' Ingen skal si det paa nogen, at han har tiet til en ærekrenkelse, (þegit sk&#491;mm á ser) hverken sysselmand eller anden mand, medmindre to mand følger ham til tings og sander hans maal saaledes som mælt er i den verdslige lov,<ref>Uttrykket «i logum manna» viser at dette kapitels kilde er F. V 22&mdash;24 (se indholdsfort. NgL I 176 og II 505&mdash;6),ikke Járnsiða III 24 (Hk. 37), som har; «sem mælt er i logom». I F. brukes «l&#491;g manna» som motsætning til «Guds l&#491;g» eller «Kristinn rettr», se F. III 24 og især X 1: «Þat er uppsaga laga várrá í i&#491;gum manna at engi skal fyrir &#491;ðrum taka ertog eða ertog meira». Da Kjøpebolken i G. 34 som har lignende regler, følger like efter Kristenretten, saa ser vi av F. X 1, at ordningen oprindelig har været den samme i F.: Kjøpebolkens regler om civilprocessen har fulgt like efter Kristenretten. F. V 22 beskriver altsaa heimrygtevidnet (juryen) i den «verdslige lov», og denne bestaar av 10 mand: 2 svergere og 8 sandemænd, mens Kristenretten (F. II 29) har en jury med 1 sverger og 2 eller 4 sandemænd, og denne juryregel blev ogsaa optat i Jons Kr. 29. Vi har saaledes baade efter Frostatingsloven og Landsloven en verdslig og en geistlig jury, som holdes klart ut fra hverandre. Se om hele spørsmaalet '''Jon Skeie''', Om ærekrænkelser efter norsk ret, 2den utg. s. 26&mdash;53.</ref> at to skal sverge, men de otte sande hans ord, og de to skal ha bok i haand og sverge saa: «Paa det lægger jeg haand paa bok [og det kalder jeg Gud til vidne paa], at dette har vi hørt, men ikke vet vi, om det er sandt». Men om han mangler disse vidner, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen og til den fornærmede efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. Men den fornærmede skal dog ha lyrittered til sit forsvar, selv om hin hadde alle disse vidner.
+'''1.''' Ingen skal si det paa nogen, at han har tiet til en ærekrenkelse, (þegit sk&#491;mm á ser) hverken sysselmand eller anden mand, medmindre to mand følger ham til tings og sander hans maal saaledes som mælt er i den verdslige lov,<ref>Uttrykket «i logum manna» viser at dette kapitels kilde er F. V 22&mdash;24 (se indholdsfort. NgL I 176 og II 505&mdash;6),ikke Járnsiða III 24 (Hk. 37), som har; «sem mælt er i logom». I F. brukes «l&#491;g manna» som motsætning til «Guds l&#491;g» eller «Kristinn rettr», se F. III 24 og især X 1: «Þat er uppsaga laga várrá í i&#491;gum manna at engi skal fyrir &#491;ðrum taka ertog eða ertog meira». Da Kjøpebolken i G. 34 som har lignende regler, følger like efter Kristenretten, saa ser vi av F. X 1, at ordningen oprindelig har været den samme i F.: Kjøpebolkens regler om civilprocessen har fulgt like efter Kristenretten. F. V 22 beskriver altsaa heimrygtevidnet (juryen) i den «verdslige lov», og denne bestaar av 10 mand: 2 svergere og 8 sandemænd, mens Kristenretten (F. II 29) har en jury med 1 sverger og 2 eller 4 sandemænd, og denne juryregel blev ogsaa optat i Jons Kr. 29. Vi har saaledes baade efter Frostatingsloven og Landsloven en verdslig og en geistlig jury, som holdes klart ut fra hverandre. Se om hele spørsmaalet ''Jon Skeie'', Om ærekrænkelser efter norsk ret, 2den utg. s. 26&mdash;53.</ref> at to skal sverge, men de otte sande hans ord, og de to skal ha bok i haand og sverge saa: «Paa det lægger jeg haand paa bok [og det kalder jeg Gud til vidne paa], at dette har vi hørt, men ikke vet vi, om det er sandt». Men om han mangler disse vidner, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen og til den fornærmede efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. Men den fornærmede skal dog ha lyrittered til sit forsvar, selv om hin hadde alle disse vidner.
 '''2.''' Men om nogen sier det paa en anden, at han forraader land og tegner fra kongen, det skal hverken sysselmand eller andre si, medmindre heimrygtevidner (heimiliskviðarvitni, d. e. den i § 1 omtalte jury) følger. Men om nogen sier det, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen og til hin slik retsbot, som 6 skjønsomme mænd dømmer.
@@ Linje 338: / Linje 338: @@
 <ref>Landslovens kap. 26 (um jafnaðareiða) mangler i mange haandskrifter og i Byloven og Jonsboken og likesaa i Anders Sæbjørnssons oversættelse og Kr. IV.s NL. Det lyder i oversættelse saaledes:
-'''Om likhedsed (jafnaðareiðr).'''
+'''''Om likhedsed (jafnaðareiðr).'''''
 '''1.''' Saa synes os og andre skjønsomme mænd, at de likhetseder, som man har idømt [saksøkeren] i [draps]forlik, er mere gjort med overmot og umaatehold end med lov og ret. Og da vi har svoret alle mænd lov og ret i landet, da vil vi, at disse eder helt skal falde bort, og kun opretholde de eder, som lovboken vidner om. Men det er duleder (negtelseseder) og [eder] i kjenslamaal (anklageprocesser), hvor ingen lovlige vidner er til.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mai 2014 kl. 00:40
Linje 335:		Linje 335:


−	==Kap. 28 (27). Om slagsbrødre.== <ref>Landslovens kap. 26 (um jafnaðareiða) mangler i mange haandskrifter og i Byloven og Jonsboken og likesaa i Anders Sæbjørnssons oversættelse og Kr. IV.s NL. Det lyder i oversættelse saaledes:	+	==Kap. 28 (27). Om slagsbrødre.==
		+	<ref>Landslovens kap. 26 (um jafnaðareiða) mangler i mange haandskrifter og i Byloven og Jonsboken og likesaa i Anders Sæbjørnssons oversættelse og Kr. IV.s NL. Det lyder i oversættelse saaledes:

	'''Om likhedsed (jafnaðareiðr).'''		'''Om likhedsed (jafnaðareiðr).'''

Magnus Lagabøters landslov (IV. Mannhelgebolken) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 6. mai 2014 kl. 17:48

Magnus Haug: Fet tekst i notene endret til kursiv.

Magnus Haug på 6. mai 2014 kl. 00:40

Magnus Haug: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr...