Magnussønnernes saga (dansk) - Revisjonshistorikk

August på 15. des. 2022 kl. 07:29

2022-12-15T07:29:59Z

August på 26. nov. 2019 kl. 17:33

2019-11-26T17:33:09Z

Jesper på 16. aug. 2015 kl. 12:30

2015-08-16T12:30:37Z

Jesper på 16. aug. 2015 kl. 12:30

2015-08-16T12:30:08Z

Jesper på 2. aug. 2015 kl. 09:39

2015-08-02T09:39:13Z

Vis endringer

Jesper på 25. mar. 2015 kl. 06:14

2015-03-25T06:14:38Z

Jesper på 10. sep. 2014 kl. 10:31

2014-09-10T10:31:36Z

Jesper: Sletter vers på norrønt

2013-12-13T15:19:35Z

Sletter vers på norrønt

Vis endringer

Jesper på 13. feb. 2013 kl. 06:02

2013-02-13T06:02:07Z

Jesper: Kap. 30-33

2013-02-04T12:06:15Z

Kap. 30-33

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigurðar saga, Eysteins ok Ólafs (Codex Frisianus)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Magnussønine]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnussønnernes saga (dansk)]] !!  !!
 |-
-! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sammenligningen mellem brödrene kong Eysten og kong Sigurdur Jorsalafar]] !!  !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigurðar saga, Eysteins ok Óláfs (FJ)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sammenligningen mellem brödrene kong Eysten og kong Sigurdur Jorsalafar]] !!  !!
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Væddelöbet mellem Harald Gille og Magnus Sigurdsson]] !!  !!

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Saga Sigurðar jórsalafara, Eysteins ok Ólafs]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Magnussønnernes saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Jorsalafarers og hans Brødre Eistens og Olafs Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Magnus-sönernas historia]] !!
 |-
-! !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Magnussønine]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnussønnernes saga (dansk)]] !!  !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigurðar saga, Eysteins ok Ólafs (Codex Frisianus)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um Magnussønine]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnussønnernes saga (dansk)]] !!  !!
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sammenligningen mellem brödrene kong Eysten og kong Sigurdur Jorsalafar]] !!  !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. aug. 2015 kl. 12:30
Linje 334:		Linje 334:
	Sommeren efter drog kong Øistein nordpå i landet, og Sigurd drog østpå, og vinteren efter blev kong Sigurd østpå i landet; han sad længe i Kongshelle og styrkede den købstad meget. Han byggede dér et stort kastel og lod grave en bred grøft rundt om. Kastellet var bygget af tørv og sten; han lod huse opføre i kastellet, og han lod dér bygge en kirke. Det hellige kors lod han blive i Kongshelle, og han holdt således ikke den ed, han svor i Jorsalaland, men han fremmede tienden og det mest af det andet, han havde sværget. Dette — at han satte korset østpå ved landegrænsen — mente han skulle være det bedste værn, men det blev den største ulykke, at anbringe den helligdom næsten under hedningers rådighed, som det siden skulle vise sig.		Sommeren efter drog kong Øistein nordpå i landet, og Sigurd drog østpå, og vinteren efter blev kong Sigurd østpå i landet; han sad længe i Kongshelle og styrkede den købstad meget. Han byggede dér et stort kastel og lod grave en bred grøft rundt om. Kastellet var bygget af tørv og sten; han lod huse opføre i kastellet, og han lod dér bygge en kirke. Det hellige kors lod han blive i Kongshelle, og han holdt således ikke den ed, han svor i Jorsalaland, men han fremmede tienden og det mest af det andet, han havde sværget. Dette — at han satte korset østpå ved landegrænsen — mente han skulle være det bedste værn, men det blev den største ulykke, at anbringe den helligdom næsten under hedningers rådighed, som det siden skulle vise sig.

−	Borghild ~~Olavsdatte~~ hørte det rygte, at folk talte ondt om hendes og kong Øisteins samtaler og venskab; så drog hun til Borg, hvor hun fastede til jernbyrd og bar jern i denne sag og blev helt renset. Da kong Sigurd erfarede dette, red han på én dag det, der svarede til to lange dagsrejser, og kom frem til Olav i Dal; det var om natten. Så tog han Borghild til elskerinde og førte hende med sig væk. Deres søn var Magnus; han blev tidligt sendt væk nordpå til opfostring hos Vidkun Jonson på Bjarkøy i Helgeland, hvor han voksede op. Magnus var en meget smuk mand, og han tog snart til i vækst og styrke.	+	Borghild Olavsdatter hørte det rygte, at folk talte ondt om hendes og kong Øisteins samtaler og venskab; så drog hun til Borg, hvor hun fastede til jernbyrd og bar jern i denne sag og blev helt renset. Da kong Sigurd erfarede dette, red han på én dag det, der svarede til to lange dagsrejser, og kom frem til Olav i Dal; det var om natten. Så tog han Borghild til elskerinde og førte hende med sig væk. Deres søn var Magnus; han blev tidligt sendt væk nordpå til opfostring hos Vidkun Jonson på Bjarkøy i Helgeland, hvor han voksede op. Magnus var en meget smuk mand, og han tog snart til i vækst og styrke.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. aug. 2015 kl. 12:30
Linje 339:		Linje 339:
	'''20. Kong Sigurds giftermål'''		'''20. Kong Sigurds giftermål'''

−	Sigurd blev gift med Malmfrid — datter af kong Harald Valdemarson østpå i Holmgård. Kong Haralds mor var dronning Gyda den Gamle — datter af den engelske kong Harald Gudineson. Malmfrids mor var Kristin — datter af den svenske kong Inge Steinkelson. ~~Malfrids~~ søster var Ingilborg, som var gift med Knud Lavard — søn af den danske kong Erik den Gode, der var søn af Svend Ulfsøn. Knuds og Ingilborgs børn var: Valdemar, der fik kongedømmet efter Svend Eriksøn, og Margrete, Kristin og Katrin. Margrete var gift med Stig Hvidlæder; deres datter var Kristin, som blev gift med Karl Sørkveson, og ''deres'' søn var kong Sørkve.	+	Sigurd blev gift med Malmfrid — datter af kong Harald Valdemarson østpå i Holmgård. Kong Haralds mor var dronning Gyda den Gamle — datter af den engelske kong Harald Gudineson. Malmfrids mor var Kristin — datter af den svenske kong Inge Steinkelson. Malmfrids søster var Ingilborg, som var gift med Knud Lavard — søn af den danske kong Erik den Gode, der var søn af Svend Ulfsøn. Knuds og Ingilborgs børn var: Valdemar, der fik kongedømmet efter Svend Eriksøn, og Margrete, Kristin og Katrin. Margrete var gift med Stig Hvidlæder; deres datter var Kristin, som blev gift med Karl Sørkveson, og ''deres'' søn var kong Sørkve.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 25. mar. 2015 kl. 06:14
Linje 435:		Linje 435:
	'''32. Styrkelse af købstaden i Kongshelle'''		'''32. Styrkelse af købstaden i Kongshelle'''

−	Kong Sigurd lod købstaden i Kongshelle styrkes så meget, at der ikke fandtes en mægtigere i Norge dengang, og han sad længe dér til landets forsvar. Han lod en kongsgård opføre i kastellet; han pålagde alle de herreder, der lå i nærheden af købstaden, og tilsvarende bymændene, at en gang hver tolvte måned skulle hver en mand — ni år gammel eller ældre — bringe fem våbensten eller fem stokke, som skulle gøres spidse i den ene ende og være fem alen lange, til kastellet. Dér i kastellet lod kong Sigurd Korskirken opføre; den var i træ og meget udvalgt med hensyn til emner og udførelse. Da Sigurd havde været konge i 24 år, blev ~~Korskirket~~ viet; så lod kongen det hellige kors og mange andre helligdomme være dér. Den blev kaldt Kastelkirken. Foran alteret lod han sætte den tavle, han havde ladet fremstille i Grækenland; den var lavet af kobber og sølv, var smukt forgyldt og besat med emalje og ædelsten. Dér var et skrin, som den danske kong Erik Emune havde sendt kong Sigurd, og en plenarius — skrevet med guldbogstaver — som patriarken havde givet kong Sigurd.	+	Kong Sigurd lod købstaden i Kongshelle styrkes så meget, at der ikke fandtes en mægtigere i Norge dengang, og han sad længe dér til landets forsvar. Han lod en kongsgård opføre i kastellet; han pålagde alle de herreder, der lå i nærheden af købstaden, og tilsvarende bymændene, at en gang hver tolvte måned skulle hver en mand — ni år gammel eller ældre — bringe fem våbensten eller fem stokke, som skulle gøres spidse i den ene ende og være fem alen lange, til kastellet. Dér i kastellet lod kong Sigurd Korskirken opføre; den var i træ og meget udvalgt med hensyn til emner og udførelse. Da Sigurd havde været konge i 24 år, blev Korskirken viet; så lod kongen det hellige kors og mange andre helligdomme være dér. Den blev kaldt Kastelkirken. Foran alteret lod han sætte den tavle, han havde ladet fremstille i Grækenland; den var lavet af kobber og sølv, var smukt forgyldt og besat med emalje og ædelsten. Dér var et skrin, som den danske kong Erik Emune havde sendt kong Sigurd, og en plenarius — skrevet med guldbogstaver — som patriarken havde givet kong Sigurd.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. sep. 2014 kl. 10:31
Linje 38:		Linje 38:
	Efter kong Magnus Barfods fald overtog hans sønner — Øistein, Sigurd og Olav — kongemagten i Norge; Øistein havde den nordlige del af landet og Sigurd den sydlige. Kong Olav var da fire eller fem år gammel, og den tredjedel af landet, som han havde, varetog begge de to andre. Sigurd blev taget til konge, da han var 13 eller 14 år — Øistein var ét år ældre. Sigurd lod irerkongens datter blive tilbage vesten for havet.		Efter kong Magnus Barfods fald overtog hans sønner — Øistein, Sigurd og Olav — kongemagten i Norge; Øistein havde den nordlige del af landet og Sigurd den sydlige. Kong Olav var da fire eller fem år gammel, og den tredjedel af landet, som han havde, varetog begge de to andre. Sigurd blev taget til konge, da han var 13 eller 14 år — Øistein var ét år ældre. Sigurd lod irerkongens datter blive tilbage vesten for havet.

−	Da Magnus’ sønner var taget til konger, kom der mænd ude fra ~~Jorsalaheim~~ — og nogle fra Miklagård; det var folk, der var draget ud med Skofte Øgmundson, og de blev meget navnkundige og kunne fortælle mange forskellige historier. Mange folk i Norge fik på grund af disse nyheder lyst til sådan en rejse; det blev fortalt, at nordiske mænd, der ville tage imod hyre i Miklagård, modtog masser af penge. De bad kongerne om, at én af dem — Øistein eller Sigurd — skulle drage med og lede den flok, der ville af sted. Kongerne samtykkede heri, og der blev klargjort til rejsen på begges bekostning. Mange stormænd — både lendermænd og mægtige bønder — tog del i færden, men da man var klar, blev det bestemt, at Sigurd skulle drage af sted, mens Øistein skulle styre landet på begges vegne.	+	Da Magnus’ sønner var taget til konger, kom der mænd ude fra Jorsalaland — og nogle fra Miklagård; det var folk, der var draget ud med Skofte Øgmundson, og de blev meget navnkundige og kunne fortælle mange forskellige historier. Mange folk i Norge fik på grund af disse nyheder lyst til sådan en rejse; det blev fortalt, at nordiske mænd, der ville tage imod hyre i Miklagård, modtog masser af penge. De bad kongerne om, at én af dem — Øistein eller Sigurd — skulle drage med og lede den flok, der ville af sted. Kongerne samtykkede heri, og der blev klargjort til rejsen på begges bekostning. Mange stormænd — både lendermænd og mægtige bønder — tog del i færden, men da man var klar, blev det bestemt, at Sigurd skulle drage af sted, mens Øistein skulle styre landet på begges vegne.

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 <center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons'' [[Heimskringla (FJ)|Heimskringla – Nóregs konunga s&#491;gur]] ''G. E. C. Gads Forlag, København, 1911 (1925)''<br>''De norrøne kvad — anført med kursiv skrift — er indsat uforandrede fra Finnur Jónssons udgave''</center>
 ----
@@ Linje 650: / Linje 647: @@
 Harald sad engang ved drikken og talte med en anden mand og fortalte ham nyt vesten fra Irland; han fortalte om, at der fandtes mænd i Irland, der var så rapfodede, at ingen hest kunne løbe fra dem. Kongens søn — Magnus —hørte dette og sagde: »Nu lyver han igen — som han plejer.« Harald svarede: »Det er sandt,« sagde han, »at der i Irland kan findes mænd, som ingen heste i Norge vil kunne løbe fra.« De skiftede nogle ord om dette; de var begge berusede. Så sagde Magnus, at »— her skal du sætte dit hoved på spil, hvis du ikke render lige så hurtigt, som jeg rider på min hest — og jeg satser derimod min guldring.« Harald svarede: »Jeg sagde ikke, at ''jeg'' kunne løbe så hurtigt; jeg kan i Irland finde de mænd, der kan løbe sådan — og ''det'' vil jeg vædde om.« Magnus Kongesøn sagde: »Jeg skal ikke til at fare til Irland — vi skal vædde her og ikke dér!« Så gik Harald hen for at sove, og han ville ikke have mere med ham at gøre. Dette skete i Oslo.
-Morgenen efter — da morgengudstjenensten var til ende — red Magnus op i gaderne; han sendte besked til Harald om at komme dertil. Da denne kom, var han sådan klædt: I skjorte og bukser med fodstropper, med en kort kappe, en irsk hat på hovedet og et spydskaft i hånden. Magnus afmærkede væddeløbsstrækningen. Harald sagde: »Du gør strækningen alt for lang.« Magnus gjorde den straks meget længere og sagde, at ''det'' endda var alt for kort. Der var mange, der så på. Så begyndte de væddeløbet, og han holdt stadig trit med hestens forben, men da de kom i mål, sagde Magnus: »Du holdt i sadelgjorden, og hesten trak dig!« Magnus havde en meget hurtig hest fra Götaland. Så gennemførte de endnu et væddeløb; da løb Harald hele strækningen foran hesten, og da de kom i mål, spurgte han: »Holdt jeg nu i sadelgjorden?« Magnus sagde: »Du tyvstartede!« Så lod Magnus hesten puste en tid, men da han var klar, gav han hesten sporen, så den straks satte i løb. Harald stod stille; da så Magnus sig tilbage og råbte: »Løb nu!« Så løb Harald, og han kom straks forbi hesten og var langt foran helt til mål; han kom så meget før, at han lagde sig ned og sprang op og hilste Magnus, da denne kom. Derefter tog de tilbage til byen. Kong Sigurd havde imens været til messe, og han vidste ikke noget om dette, førend efter dagens måltid. Så sagde han vredt til Magnus: »Du kalder Harald dum, men det forkommer mig, at du er et fjols! Du kender ikke udenlandske mænds skikke; du ved heller ikke, at udenlandske mænd øver sig i andre idrætter end at tylle øl og gøre sig øre og uføre og sanseløse. Giv Harald hans ring og plag ham ikke mere, så længe mit hoved er oven mulde!«
+Morgenen efter — da morgengudstjenensten var til ende — red Magnus op i gaderne; han sendte besked til Harald om at komme dertil. Da denne kom, var han sådan klædt: I skjorte og bukser med fodstropper, med en kort kappe, en irsk hat på hovedet og et spydskaft i hånden. Magnus afmærkede væddeløbsstrækningen. Harald sagde: »Du gør strækningen alt for lang.« Magnus gjorde den straks meget længere og sagde, at ''det'' endda var alt for kort. Der var mange, der så på. Så begyndte de væddeløbet, og han holdt stadig trit med hestens forben, men da de kom i mål, sagde Magnus: »Du holdt i sadelgjorden, og hesten trak dig!« Magnus havde en meget hurtig hest fra Götaland. Så gennemførte de endnu et væddeløb; da løb Harald hele strækningen foran hesten, og da de kom i mål, spurgte han: »Holdt jeg nu i sadelgjorden?« Magnus sagde: »Du tyvstartede!« Så lod Magnus hesten puste en tid, men da han var klar, gav han hesten sporen, så den straks satte i løb. Harald stod stille; da så Magnus sig tilbage og råbte: »Løb nu!« Så løb Harald, og han kom straks forbi hesten og var langt foran helt til mål; han kom så meget før, at han lagde sig ned og sprang op og hilste Magnus, da denne kom. Derefter tog de tilbage til byen. Kong Sigurd havde imens været til messe, og han vidste ikke noget om dette, førend efter dagens måltid. Så sagde han vredt til Magnus: »Du kalder Harald dum, men det forkommer mig, at du selv er et fjols! Du kender ikke udenlandske mænds skikke; du véd heller ikke, at udenlandske mænd øver sig i andre idrætter end at tylle øl og gøre sig øre og uføre og sanseløse. Giv Harald hans ring og plag ham ikke mere, så længe mit hoved er oven mulde!«
@@ Linje 663: / Linje 660: @@
-[[Bilde:Siden er under udarbejdelse.jpg|center]]
+'''30. Kong Olavs mirakel'''
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]