Mere om versene i Kormaks saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 27. mar. 2020 kl. 16:51

2020-03-27T16:51:52Z

Jesper på 27. mar. 2020 kl. 16:49

2020-03-27T16:49:19Z

Jesper på 27. mar. 2020 kl. 16:48

2020-03-27T16:48:30Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 13:02

2020-03-27T13:02:12Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 12:40

2020-03-27T12:40:10Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 10:48

2020-03-27T10:48:15Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 10:44

2020-03-27T10:44:11Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 10:17

2020-03-27T10:17:11Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 08:24

2020-03-27T08:24:15Z

Knut på 27. mar. 2020 kl. 08:16

2020-03-27T08:16:20Z

Vis endringer

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 <center><big>'''Mere om versene i Kormaks saga</big>
-<br>Af '''Sophus Bugge'''
+<br>Af '''[[Sophus_Bugge_biografi|Sophus Bugge]]'''
 <br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1889</center>

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
-!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Fornsvensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
+!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Mere om versene i Kormaks saga]] !!  !!  !!

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"|- style="background-color:#e9e9e9"
+{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
-!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
+|- style="background-color:#e9e9e9"
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Mere om versene i Kormaks saga'''</big>]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Mere om versene i Kormaks saga]] !!  !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mar. 2020 kl. 13:02
Linje 30:		Linje 30:


−	[[Fil:DrapersTristanIsolde.jpg\|thumb\|Sagaen har mye til felles med kjærlighetshistorien om Tristan og Isolde, som ble oversatt til norrønt i 1226 som [[~~Tristrams saga og Ísoddar~~]]. Kormak skiller seg imidlertid fra Tristan ved at han ikke bare elsker, men han dikter også om det. Illustrasjon til Tristan og Isolde av Herbert James Draper, 1901.]]Den islandske Skald Kormak, der digtede ved og lidt efter Midten af 10de Aarhundrede, skal have været opkaldt efter sin Farfader. Denne ældre Kormak havde ifølge Sagaen om Skalden sin Slægt i Viken. Men at en Mand, der var fra Viken og var af norsk Slægt, skulde paa Harald Haarfagres Tid bære det irske Navn Kormak, kan visselig ikke være historisk rigtigt. Man kunde være fristet til i Udsagnet om Kormak den ældre, at han var ''víkverskr'' (''uikueskr Codex'') ''at ætt'' (Kap. 1), at formode en ligefrem Forvanskning af ''írskr at ætt''. Men naar man betænker, at Fortællingen i Sagaen om Skaldens Æt i Norge har en meget fragmentarisk og afledet Karakter, og naar man finder Skaldens Fader i Egils Saga (Kap. 80, Jonssons Udg.) kaldt Galtesson<ref>Galte forekommer som Tilnavn, men om Skaldens Bedstefader blev kaldt Kormak Galte, véd vi ikke.</ref>, saa maa man erkjende, at vi her véd for lidet til at kunne fremsætte nogen anden positiv Paastand end den, at Skalden paa Grund af sit Navn maa have staaet i nær Slægtforbindelse med en irsk Æt.	+	[[Fil:DrapersTristanIsolde.jpg\|thumb\|Sagaen har mye til felles med kjærlighetshistorien om Tristan og Isolde, som ble oversatt til norrønt i 1226 som [[Saga af Tristam ok Ísodd]]. Kormak skiller seg imidlertid fra Tristan ved at han ikke bare elsker, men han dikter også om det. Illustrasjon til Tristan og Isolde av Herbert James Draper, 1901.]]Den islandske Skald Kormak, der digtede ved og lidt efter Midten af 10de Aarhundrede, skal have været opkaldt efter sin Farfader. Denne ældre Kormak havde ifølge Sagaen om Skalden sin Slægt i Viken. Men at en Mand, der var fra Viken og var af norsk Slægt, skulde paa Harald Haarfagres Tid bære det irske Navn Kormak, kan visselig ikke være historisk rigtigt. Man kunde være fristet til i Udsagnet om Kormak den ældre, at han var ''víkverskr'' (''uikueskr Codex'') ''at ætt'' (Kap. 1), at formode en ligefrem Forvanskning af ''írskr at ætt''. Men naar man betænker, at Fortællingen i Sagaen om Skaldens Æt i Norge har en meget fragmentarisk og afledet Karakter, og naar man finder Skaldens Fader i Egils Saga (Kap. 80, Jonssons Udg.) kaldt Galtesson<ref>Galte forekommer som Tilnavn, men om Skaldens Bedstefader blev kaldt Kormak Galte, véd vi ikke.</ref>, saa maa man erkjende, at vi her véd for lidet til at kunne fremsætte nogen anden positiv Paastand end den, at Skalden paa Grund af sit Navn maa have staaet i nær Slægtforbindelse med en irsk Æt.

	Kormak den ældre var, siges der, stundom i Vesterviking. Hans Sønnesøn havde en Broder Thorgils og en Halvbroder Frode; Vigfusson har gjort opmærksom paa, at disse to Navne bæres af to nordiske Vikinger, der var Brødre, i Irland i 9de Aarhundrede. Skalden Kormak hærjede en Gang i England og flere Gange i Irland. Han faldt, som det i Prosafortællingen heder, i Skotland, men, som det siges i Str. 84, i Irland. Her er da vel Skotland at forstaa som et gammelt Navn paa Irland. Saaledes nævner Kong Ælfred i sin Orosius: "Ibernia som vi kalde Skotland". Der er, siger Vigfusson, noget fremmedartet i Skaldens Fremtræden med det mørke krøllede Haar og de sorte Øine. Han var lidenskabelig, og træffende har Rosenberg ytret<ref>Nordboernes Aandsliv I, 445.</ref>, at der er ikke faa af hans Elskovsvers, som vise, at Lidenskaben kunde gjennemgløde selv denne Pragtstils haarde Malm. Ogsaa hans Lidenskabelighed kunde stemme vel overens med irsk Eiendommelighed.		Kormak den ældre var, siges der, stundom i Vesterviking. Hans Sønnesøn havde en Broder Thorgils og en Halvbroder Frode; Vigfusson har gjort opmærksom paa, at disse to Navne bæres af to nordiske Vikinger, der var Brødre, i Irland i 9de Aarhundrede. Skalden Kormak hærjede en Gang i England og flere Gange i Irland. Han faldt, som det i Prosafortællingen heder, i Skotland, men, som det siges i Str. 84, i Irland. Her er da vel Skotland at forstaa som et gammelt Navn paa Irland. Saaledes nævner Kong Ælfred i sin Orosius: "Ibernia som vi kalde Skotland". Der er, siger Vigfusson, noget fremmedartet i Skaldens Fremtræden med det mørke krøllede Haar og de sorte Øine. Han var lidenskabelig, og træffende har Rosenberg ytret<ref>Nordboernes Aandsliv I, 445.</ref>, at der er ikke faa af hans Elskovsvers, som vise, at Lidenskaben kunde gjennemgløde selv denne Pragtstils haarde Malm. Ogsaa hans Lidenskabelighed kunde stemme vel overens med irsk Eiendommelighed.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mar. 2020 kl. 12:40
Linje 30:		Linje 30:


−	Den islandske Skald Kormak, der digtede ved og lidt efter Midten af 10de Aarhundrede, skal have været opkaldt efter sin Farfader. Denne ældre Kormak havde ifølge Sagaen om Skalden sin Slægt i Viken. Men at en Mand, der var fra Viken og var af norsk Slægt, skulde paa Harald Haarfagres Tid bære det irske Navn Kormak, kan visselig ikke være historisk rigtigt. Man kunde være fristet til i Udsagnet om Kormak den ældre, at han var ''víkverskr'' (''uikueskr Codex'') ''at ætt'' (Kap. 1), at formode en ligefrem Forvanskning af ''írskr at ætt''. Men naar man betænker, at Fortællingen i Sagaen om Skaldens Æt i Norge har en meget fragmentarisk og afledet Karakter, og naar man finder Skaldens Fader i Egils Saga (Kap. 80, Jonssons Udg.) kaldt Galtesson<ref>Galte forekommer som Tilnavn, men om Skaldens Bedstefader blev kaldt Kormak Galte, véd vi ikke.</ref>, saa maa man erkjende, at vi her véd for lidet til at kunne fremsætte nogen anden positiv Paastand end den, at Skalden paa Grund af sit Navn maa have staaet i nær Slægtforbindelse med en irsk Æt.	+	[[Fil:DrapersTristanIsolde.jpg\|thumb\|Sagaen har mye til felles med kjærlighetshistorien om Tristan og Isolde, som ble oversatt til norrønt i 1226 som [[Tristrams saga og Ísoddar]]. Kormak skiller seg imidlertid fra Tristan ved at han ikke bare elsker, men han dikter også om det. Illustrasjon til Tristan og Isolde av Herbert James Draper, 1901.]]Den islandske Skald Kormak, der digtede ved og lidt efter Midten af 10de Aarhundrede, skal have været opkaldt efter sin Farfader. Denne ældre Kormak havde ifølge Sagaen om Skalden sin Slægt i Viken. Men at en Mand, der var fra Viken og var af norsk Slægt, skulde paa Harald Haarfagres Tid bære det irske Navn Kormak, kan visselig ikke være historisk rigtigt. Man kunde være fristet til i Udsagnet om Kormak den ældre, at han var ''víkverskr'' (''uikueskr Codex'') ''at ætt'' (Kap. 1), at formode en ligefrem Forvanskning af ''írskr at ætt''. Men naar man betænker, at Fortællingen i Sagaen om Skaldens Æt i Norge har en meget fragmentarisk og afledet Karakter, og naar man finder Skaldens Fader i Egils Saga (Kap. 80, Jonssons Udg.) kaldt Galtesson<ref>Galte forekommer som Tilnavn, men om Skaldens Bedstefader blev kaldt Kormak Galte, véd vi ikke.</ref>, saa maa man erkjende, at vi her véd for lidet til at kunne fremsætte nogen anden positiv Paastand end den, at Skalden paa Grund af sit Navn maa have staaet i nær Slægtforbindelse med en irsk Æt.

	Kormak den ældre var, siges der, stundom i Vesterviking. Hans Sønnesøn havde en Broder Thorgils og en Halvbroder Frode; Vigfusson har gjort opmærksom paa, at disse to Navne bæres af to nordiske Vikinger, der var Brødre, i Irland i 9de Aarhundrede. Skalden Kormak hærjede en Gang i England og flere Gange i Irland. Han faldt, som det i Prosafortællingen heder, i Skotland, men, som det siges i Str. 84, i Irland. Her er da vel Skotland at forstaa som et gammelt Navn paa Irland. Saaledes nævner Kong Ælfred i sin Orosius: "Ibernia som vi kalde Skotland". Der er, siger Vigfusson, noget fremmedartet i Skaldens Fremtræden med det mørke krøllede Haar og de sorte Øine. Han var lidenskabelig, og træffende har Rosenberg ytret<ref>Nordboernes Aandsliv I, 445.</ref>, at der er ikke faa af hans Elskovsvers, som vise, at Lidenskaben kunde gjennemgløde selv denne Pragtstils haarde Malm. Ogsaa hans Lidenskabelighed kunde stemme vel overens med irsk Eiendommelighed.		Kormak den ældre var, siges der, stundom i Vesterviking. Hans Sønnesøn havde en Broder Thorgils og en Halvbroder Frode; Vigfusson har gjort opmærksom paa, at disse to Navne bæres af to nordiske Vikinger, der var Brødre, i Irland i 9de Aarhundrede. Skalden Kormak hærjede en Gang i England og flere Gange i Irland. Han faldt, som det i Prosafortællingen heder, i Skotland, men, som det siges i Str. 84, i Irland. Her er da vel Skotland at forstaa som et gammelt Navn paa Irland. Saaledes nævner Kong Ælfred i sin Orosius: "Ibernia som vi kalde Skotland". Der er, siger Vigfusson, noget fremmedartet i Skaldens Fremtræden med det mørke krøllede Haar og de sorte Øine. Han var lidenskabelig, og træffende har Rosenberg ytret<ref>Nordboernes Aandsliv I, 445.</ref>, at der er ikke faa af hans Elskovsvers, som vise, at Lidenskaben kunde gjennemgløde selv denne Pragtstils haarde Malm. Ogsaa hans Lidenskabelighed kunde stemme vel overens med irsk Eiendommelighed.

@@ Linje 1 027: / Linje 1 027: @@
 :s&#491;ngvarðaða, at suerða
 :sennu mér at kenna.
 D. e.: ''vas-at um gagn mér at kenna at sverða sennu, þás gengum heiyja geirþey of mey s&#491;ngvar-ðaða''. "Seieren var ikke at tilskrive mig i Sværdtrætten, da vi gik at holde Spydstorm om Kvinden". Da Stavelse-rim mangler i L. 3, synes det heller ikke nødvendigt i L. 5. um foran gagn er her neppe brugt ligesom i det af Fritzner anførte Sted: ''um þá menn er ganga á trygðar, þá eru þeir ubotamenn'', Gul. 32. Snarere er ''gagn'' Nominativ og ''um'' den Partikel, som oftest staar foran Verbalformer. Jfr. Sn. E. I, 372: ''Erps of barmar. s&#491;ngvarðaða'' forstaar man om Kvinden, som er omgivet af Sang, prist i mange Sange. Skulde det ikke snarere betegne: Kvinden fra hvem man holder Sang borte, om hvem man forbyder mig at digte ''mans&#491;ngr''?

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mar. 2020 kl. 10:44
Linje 1 748:		Linje 1 748:


−	<center>Efterskrift.</center>	+	<center>'''Efterskrift.'''</center>

@@ Linje 326: / Linje 326: @@
 :Sverdlitinn kvað sæta,
 :saumskorða, mik orðinn.
 I Korm. 16,5-8 læser Björn Ólsen:
@@ Linje 481: / Linje 482: @@
 Her holder jeg det for uberettiget i ''ynðis ljóma'' at søge en Forvanskning af en kenning for "Guldets" (''ægis'' 1. eller ''ógnar'' 1. el. lign.), styret af ''álmr''.
-''lundr'', der oftest betyder "Lund", har ogsaa, ligesom ''runnr'', været brugt om det enkelte Træ. Deraf er at forklare Brugen af ''lundr'' i kunstig Skaldskab som Hovedled i en mannkenning, f. Ex. ''laufa ''lundr''. Til den foran af den heroiske Digtning paaviste Brug af ''lundr'' som billedlig Betegnelse for et Menneske slutter sig ''lundr'' om en ung Helt i Orms þ. Stórólfss. (Flat. I, 528; Fms. III, 219):
+''lundr'', der oftest betyder "Lund", har ogsaa, ligesom ''runnr'', været brugt om det enkelte Træ. Deraf er at forklare Brugen af ''lundr'' i kunstig Skaldskab som Hovedled i en mannkenning, f. Ex. ''laufa lundr''. Til den foran af den heroiske Digtning paaviste Brug af ''lundr'' som billedlig Betegnelse for et Menneske slutter sig ''lundr'' om en ung Helt i Orms þ. Stórólfss. (Flat. I, 528; Fms. III, 219):
@@ Linje 1 147: / Linje 1 148: @@
 I første Strophehalvdel har Kormak i Henvendelse til Skjegge sagt: "Jeg mente, at jeg kjæmpede af al min
-Kraft, med dit Sværd". Herefter fortsætter han i anden Strophehalvdel: "Men ikke aabnede Sværdet sin dræbende Mund mod min Fjende"; og i Lidenskabelighed apostropherer han nu — ved Tanken paa, at Berse lever og kan favne Stengerd — sin Elskede, hvorpaa denne Tiltale til hende, som kommer midt i Henvendelse til Skjegge, begrundes ved Mellemsætningen "altid tænker jeg paa hende". Efter Egilsson forklarer jeg ''glym-ránar'' (det brusende Havs) gátt som Kvinde. At den bestemmende Genetiv i
+Kraft, med dit Sværd". Herefter fortsætter han i anden Strophehalvdel: "Men ikke aabnede Sværdet sin dræbende Mund mod min Fjende"; og i Lidenskabelighed apostropherer han nu — ved Tanken paa, at Berse lever og kan favne Stengerd — sin Elskede, hvorpaa denne Tiltale til hende, som kommer midt i Henvendelse til Skjegge, begrundes ved Mellemsætningen "altid tænker jeg paa hende". Efter Egilsson forklarer jeg ''glym-ránar'' (det brusende Havs) gátt som Kvinde. At den bestemmende Genetiv i en kvennkenning kan være et Udtryk for Havet, hvilket Björn Ólsen betvivler (S. 44, 73), synes bevist ved flere af Grøndal Clavis poetica S. 104—106 sammenstillede Udtryk. Har man istedenfor "Drikken" sagt "Vædsken" og derfra gaaet over til Udtrykket "Havet"? ''imnir'', Sværd, anføres i Sn. Edda I, 567 og II, 477; det er afledet af ''imun'', Kamp. Jeg antager her et analogt ''imir'', Sværd, afledet at ''ima'',  kamp, med forkortet i foran m; jfr. ''Hymir, Limafj&#491;rðr'' og lign. ''lmir'' støttes ved læsemaaden ''ymir'' ok ''eimir'' i 1 e § i Sn. E. I, 567 anm. 4. Efter Egilsson forklarer jeg ''hlunn- hlids'',  "Rullestokkens Okses", "Skibets"; dette er styret af ''njót'', der igjen er styret af Postpositionen vi 5. Jeg oversætter banmunni "med dræbende Mund". Jfr. fyr ''munni mækis'' og ''hj&#491;rr gein'' Gisla s. Str. 31.
@@ Linje 1 446: / Linje 1 445: @@
 at afgjøre Sagen, saa at jeg faar fuld Opreisning.
-Med Udtrykket i L. 7—8: ''nu hefk illan enda... leystan'' har man sammenlignet Gfsla s. S. 82: ''ok mun
+Med Udtrykket i L. 7—8: ''nu hefk illan enda... leystan'' har man sammenlignet Gfsla s. S. 82: ''ok mun þó endir einn leystr vera um þá ógiptu''. Udtrykket ''illan'' støttes ved ''um þá ogiptu'', og jeg tør derfor ikke med Björn Ólsen omgjøre det til undinn. Stavelserim synes mig oprindelig at have manglet baade i L. 3 og L. 7.
@@ Linje 1 494: / Linje 1 490: @@
-At forbinde: ''Ek gaf aura, at taura týr bærit af þeima á eyri; mær skar, syndisk mér, tveim gangvegum. "Jeg betalte Ører, for at Thorvard ikke skulde seire over mig paa Valpladsen. Kvinden slagtede to Gange et Offer, saaledes som jeg tydelig saa". Dog kan ''á eyri'' ogsaa forbindes med ''skar'', da det S. 46 L. 10 f. hedder: ''þar er Þórðis ok er hon þá komin i þann stað sem þeir skyldu berjaz. taura tyr'' betegner Thorvard som ''tauframaðr''; jfr. ''ofúss mun Þorvarðr at berjaz nema fj&#491;lkyngi sé við'' Kap. 22 (S. 45 f.).
+At forbinde: ''Ek gaf aura, at taura týr bærit af þeima á eyri; mær skar, syndisk mér, tveim gangvegum''. "Jeg betalte Ører, for at Thorvard ikke skulde seire over mig paa Valpladsen. Kvinden slagtede to Gange et Offer, saaledes som jeg tydelig saa". Dog kan ''á eyri'' ogsaa forbindes med ''skar'', da det S. 46 L. 10 f. hedder: ''þar er Þórðis ok er hon þá komin i þann stað sem þeir skyldu berjaz. taura tyr'' betegner Thorvard som ''tauframaðr''; jfr. ''ofúss mun Þorvarðr at berjaz nema fj&#491;lkyngi sé við'' Kap. 22 (S. 45 f.).
 Formen ''taura (=taufra)'' stemmer overens med Falks Bemærkninger i Arkiv III, 302. ''þeima'' betegner den talende selv. ''syndisk mér'' er parenthetisk brugt.

@@ Linje 734: / Linje 734: @@
-I L. 6 har cod. A ''þaull hyllinga vallar'', B ''þaull hylings vallar''. Det gaar ikke an med Egilsson og Möbius at optage hyllinga og forklare dette Ord ved "Wasserspiegelung", thi det maatte i det gamle Sprog hede ''hillinga'', af Verbet ''hilla'', der er afledet af ''hjallr''; jfr. i norske Dialekter hildra. Jeg tør af en metrisk Grund ikke læse hylinga og sætte dette i Forbindelse med ''hylr'', "dybt Sted i Vand." Jeg formoder ''hyslinga''. Dette forklarer jeg som Deminutiv af Fiskenavnet hysa. Rigtignok heder Fiskenavnet ''ysa'' i Fms. VI, 385, ligesom det nu paa Island udtales ''isa''. Men vest og nord i Norge udtales Ordet nu med h. Paa lignende Maade læse vi i Sn. Edda II, 482 ''ylli''r uden h, hvormed "Hyld" begynder. Der kan have været to gamle Sideformer "ysa" og "hysa" ligesom ''ilmr'' og ''hilmr", "opa" og "hopa". ''hyslingr'' er dannet ligesom ''þyrsklingr, fisklingr''. At Deminutiver paa —''lingr'' ogsaa dannes af Hunkjønsord, viser ''bæklingr af bók''.  I norske Almuesmaal bruges nu en "kenning" ''hysebygdi'', der er analog med ''hýslinga v&#491;llr''.
+I L. 6 har cod. A ''þaull hyllinga vallar'', B ''þaull hylings vallar''. Det gaar ikke an med Egilsson og Möbius at optage hyllinga og forklare dette Ord ved "Wasserspiegelung", thi det maatte i det gamle Sprog hede ''hillinga'', af Verbet ''hilla'', der er afledet af ''hjallr''; jfr. i norske Dialekter hildra. Jeg tør af en metrisk Grund ikke læse hylinga og sætte dette i Forbindelse med ''hylr'', "dybt Sted i Vand." Jeg formoder ''hyslinga''. Dette forklarer jeg som Deminutiv af Fiskenavnet hysa. Rigtignok heder Fiskenavnet ''ysa'' i Fms. VI, 385, ligesom det nu paa Island udtales ''isa''. Men vest og nord i Norge udtales Ordet nu med h. Paa lignende Maade læse vi i Sn. Edda II, 482 ''yllir'' uden h, hvormed "Hyld" begynder. Der kan have været to gamle Sideformer "ysa" og "hysa" ligesom ''ilmr'' og ''hilmr'', "opa" og "hopa". ''hyslingr'' er dannet ligesom ''þyrsklingr, fisklingr''. At Deminutiver paa — ''lingr'' ogsaa dannes af Hunkjønsord, viser ''bæklingr af bók''.  I norske Almuesmaal bruges nu en "kenning" ''hysebygdi'', der er analog med ''hýslinga v&#491;llr''.
 Möbius er paa sidste Side selv bleven betænkelig ved at skrive ''þall''. Jeg haaber en anden Gang at skulle bevise, at Former som ''vandr, þall, fjar, Haðr'' o. s. v., som de første Kjendere af den norrøne Digtning har indsat i gamle Vers istedenfor ''v&#491;ndr, þ&#491;ll, fj&#491;r, H&#491;ðr'' og anseet for ældre end disse, aldrig har existeret i Islandsk og ligefrem er sprogstridige. De gamle Skalde har brugt &#491; i ''aðalhending'' med a, &#491; med á.
@@ Linje 1 177: / Linje 1 177: @@
-Udtrykket fulian vilde her være mindre naturligt, hvis der her var Tale om, at den ene Gjenstand ''lyfsteinn'' var i Posen, ''fulIan'' antyder tværtimod, at Posen var fyldt med mange smaa Gjenstande, som man tillagde magisk Kraft. Haandskriftet har ikke, som begge Udgaver angive ''vita fullan'', men ''vrta fulian. Saa havde Prof. Unger læst, hvorfor jeg anmodede Dr. Falk om at undersøge Haandskriftet. Baade Falk, Dr. Kaalund og Dr. Finnur Jonsson erklære nu, at der sikkert staar ''vrta'', ikke ''vita''. ''urta fullan'', "fuld af Urter" giver god Mening. Ordformen urt forekommer Guðr. 11,23, hvor der er Tale om Ingredienser i en Trylledrik. Det er bekjendt, at man tillagde forskjellige Urter magisk Kraft. Grimm Deutsche Myth. 3. 1151 giver Oplysning om, at man til magisk Brug pleiede at binde Urter paa Mennesker. Strophens Indhold staar i bestemt Strid med Prosaens Fremstilling. En saadan findes ogsaa ved Str. 15 og Str. 72.
+Udtrykket ''fulian'' vilde her være mindre naturligt, hvis der her var Tale om, at den ene Gjenstand ''lyfsteinn'' var i Posen, ''fulIan'' antyder tværtimod, at Posen var fyldt med mange smaa Gjenstande, som man tillagde magisk Kraft. Haandskriftet har ikke, som begge Udgaver angive ''vita fullan'', men ''vrta fulian''. Saa havde Prof. Unger læst, hvorfor jeg anmodede Dr. Falk om at undersøge Haandskriftet. Baade Falk, Dr. Kaalund og Dr. Finnur Jonsson erklære nu, at der sikkert staar ''vrta'', ikke ''vita''. ''urta fullan'', "fuld af Urter" giver god Mening. Ordformen urt forekommer Guðr. 11,23, hvor der er Tale om Ingredienser i en Trylledrik. Det er bekjendt, at man tillagde forskjellige Urter magisk Kraft. Grimm Deutsche Myth. 3. 1151 giver Oplysning om, at man til magisk Brug pleiede at binde Urter paa Mennesker. Strophens Indhold staar i bestemt Strid med Prosaens Fremstilling. En saadan findes ogsaa ved Str. 15 og Str. 72.