Nærøymanuskriptet - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. mai 2026 kl. 13:00

2026-05-09T13:00:42Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 10:25

2026-05-09T10:25:43Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:44

2026-05-09T09:44:28Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:41

2026-05-09T09:41:05Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:39

2026-05-09T09:39:18Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:30

2026-05-09T09:30:49Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:29

2026-05-09T09:29:50Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:20

2026-05-09T09:20:11Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 09:14

2026-05-09T09:14:24Z

Carsten på 9. mai 2026 kl. 08:44

2026-05-09T08:44:08Z

@@ Linje 234: / Linje 234: @@
 <big>'''3. Hvorleedis ''Lector von Westen'' med stor Fremgang bestormer og bestrider Sathans Riige iblant ''Finnerne''. '''</big>
-Den der betragter hvor lang Tiid Sathan haver haft til at befeste sit Rige blant dette Folk, maae vel forundre sig i høyeste Grad der over, at hans Riige udj saa kort Tiid, som skeed er, haver lidt saa merkelig afbræk og svekkelse. Gud, som haver lovet, at lade Sathan trædis under vore Fødder, tilskriver jeg alleene dette store Verk. Hvem, uden hand, haver vel bevæget Kongens Hierte til at anordne denne ''Mission'', og til den Ende at skienke Indkomsten af alle Nordlandenis og Findmarkens Kirker til dens Befordring. Hvem, uden hand, er det vel, der haver udvalt, ved Kongens Beskikkelse, ''Lector von Westen'' til sit Reedskab og Verktøy i dette høye Verk? hvem, uden hand, er det vel, der arbeider baade med von Westen og de andre ''Missionairer'', at de ikke udkaster deris Garn forgievis? Med et Ord: Guds Barmhiertighed haver begyndt, og hans Allmægtighed skall fuldende dette Verk. Jeg haver til forne givet min ''Raison'' hvor fore det ikke enten har kundet eller endnu kand være de ''ordinaire'' Præster mueligt, som det bør sig, at faae ''Finnerne'', der holder til udj deres Meenigheder, opliuste og omvendte, den selfsamme ''Raison'' er det ogsaa, hvor fore ''von Westen'', saavel i Nordlandene og ''Findmarken'', som udj ''Nummedahlen'', og Indherredet, effter ''Missions Collegii'' Fuldmagt i Kiøbenhavn, haver udsendt og beskikket visse ''Missionarii'', af hvilke somme ere ordinerede Præster, somme Studentere og ''Candidati S: S: ministerii'', hver til et ''districtes'' Finner at ''catechisere'' iblant dem. Det faldt vel disse ''Missionairer'' i Begyndelsen meget vanskeligt at faae udrettet noget got iblant dette Folk, der var ligesom indgroet i det onde, besynderlig effterdi deris Sprog var dem aldeelis u-bekiendt, og ikkun faae Meeninger af ''Missionariorum'' Tale og Prædikken kunde igien af Finnerne forstaais; Mens effter at de har beflittet sig paa at lære, ved daglig omgiengelse. det ''Lappiske'' Sprog |: det ''von Westen'' og self temmelig taler, men ''perfec''t forstaaer :| haver de ved deris Prædikkener og daglig Tale paa ''Lappisk'' ikke alleene bragt det der hen, at de Finner de ere iblant, ere bleven saa opliust, som mange, der vil have Nafn for opliuste Christne, ikke ere, mens endog, at de ved saadan Sprogs Forstaaelse og der af kommende opliusning, blant ''Finnerne'', særdeelis forhen begangne afguderier og Sathans Dyrkeiser opdagede, hvilket Finnerne self saa meget desto hellere reent ud bekiender, eendeel fordj de nu, der de ere komne udj Guds sande Kundskab, og vandrer udj hans Ords Lius, seer Sathans tusindfold Konster og Bedragerier, med hvilke hand i saa lang Tid haver omleedet dem til deris Siælis Fortabelse, hvor fore de med Glæde self fremviiser deris atgudiske ''Altare'', og med Lovsang opoffrer disse vederstyggeligheder til Ilden, paa hvilke de tilforne med Sathanisk ''Jougen'' og Siungen haver offret saa mangt et Offer til Sathan, og der ved bleven self |: dersom Gud ikke havde udrevet dem af hans Løve-Strube :| et Offer udj den evige Helvedis Ild.
+Den der betragter hvor lang Tiid Sathan haver haft til at befeste sit Rige blant dette Folk, maae vel forundre sig i høyeste Grad der over, at hans Riige udj saa kort Tiid, som skeed er, haver lidt saa merkelig afbræk og svekkelse. Gud, som haver lovet, at lade Sathan trædis under vore Fødder, tilskriver jeg alleene dette store Verk. Hvem, uden hand, haver vel bevæget Kongens Hierte til at anordne denne ''Mission'', og til den Ende at skienke Indkomsten af alle Nordlandenis og Findmarkens Kirker til dens Befordring. Hvem, uden hand, er det vel, der haver udvalt, ved Kongens Beskikkelse, ''Lector von Westen'' til sit Reedskab og Verktøy i dette høye Verk? hvem, uden hand, er det vel, der arbeider baade med von Westen og de andre ''Missionairer'', at de ikke udkaster deris Garn forgievis? Med et Ord: Guds Barmhiertighed haver begyndt, og hans Allmægtighed skall fuldende dette Verk. Jeg haver til forne givet min ''Raison'' hvor fore det ikke enten har kundet eller endnu kand være de ''ordinaire'' Præster mueligt, som det bør sig, at faae ''Finnerne'', der holder til udj deres Meenigheder, opliuste og omvendte, den selfsamme ''Raison'' er det ogsaa, hvor fore ''von Westen'', saavel i Nordlandene og ''Findmarken'', som udj ''Nummedahlen'', og Indherredet, effter ''Missions Collegii'' Fuldmagt i Kiøbenhavn, haver udsendt og beskikket visse ''Missionarii'', af hvilke somme ere ordinerede Præster, somme Studentere og ''Candidati S: S: ministerii'', hver til et ''districtes'' Finner at ''catechisere'' iblant dem. Det faldt vel disse ''Missionairer'' i Begyndelsen meget vanskeligt at faae udrettet noget got iblant dette Folk, der var ligesom indgroet i det onde, besynderlig effterdi deris Sprog var dem aldeelis u-bekiendt, og ikkun faae Meeninger af ''Missionariorum'' Tale og Prædikken kunde igien af Finnerne forstaais; Mens effter at de har beflittet sig paa at lære, ved daglig omgiengelse. det ''Lappiske'' Sprog |: det ''von Westen'' og self temmelig taler, men ''perfec''t forstaaer :| haver de ved deris Prædikkener og daglig Tale paa ''Lappisk'' ikke alleene bragt det der hen, at de Finner de ere iblant, ere bleven saa opliust, som mange, der vil have Nafn for opliuste Christne, ikke ere, mens endog, at de ved saadan Sprogs Forstaaelse og der af kommende opliusning, blant ''Finnerne'', særdeelis forhen begangne afguderier og Sathans Dyrkeiser opdagede, hvilket Finnerne self saa meget desto hellere reent ud bekiender, eendeel fordj de nu, der de ere komne udj Guds sande Kundskab, og vandrer udj hans Ords Lius, seer Sathans tusindfold Konster og Bedragerier, med hvilke hand i saa lang Tid haver omleedet dem til deris Siælis Fortabelse, hvor fore de med Glæde self fremviiser deris afgudiske ''Altare'', og med Lovsang opoffrer disse vederstyggeligheder til Ilden, paa hvilke de tilforne med Sathanisk ''Jougen'' og Siungen haver offret saa mangt et Offer til Sathan, og der ved bleven self |: dersom Gud ikke havde udrevet dem af hans Løve-Strube :| et Offer udj den evige Helvedis Ild.
 Med overmaade stor Glæde hørte ieg af ''Monsr Kildahl'', een af ''Missionairerne'' i ''Ofoden'', at ''Finnerne'', da hand effter deris eegen Begiering opbrendte 40 af deris afgudiske ''Altarer'', ved et hvert af disse ''Altares'' Opbrendelse med stor Fryd istemmede med hannem den Psalme: O Gud vi love dig; een deel, siiger jeg, ere de saa meget desto villigere til at bekiende deris Afguderier, formedelst den Kongelige General Pardons Forkyndelse for den Straf deris, før deris omvendelse begangne afguderier og de deraf foraarsagede Ondskaber, effter Loven havde fortient; Men som Sathan paa siin Side ikke heller er ørkesløs, har hand ogsaa forhærdet een stor deel blant ''Finnerne'', at de ikke eengang vil see, mindre anhøre ''Missionarios'', men heller fløtter bort til Sverrig og anden steds, hvor ingen kand komme til dem, end de vil antage ''Christi Evangelium'' og dereffter afskaffe deris afguderier. For disse maa mand bede og haabe, at Gud skal blødgiøre deris haarde Hierter og omsider saliggiøre deris Siæle. Det hielper og ikke lidet til Opliusning og med Tiden til een sand Guds Dørkelse iblant dem, at ''von Westen'' nu 3de gange, hand har været og besøgt ''Finnerne'' i Nordlandene og ''Findmarken'', foruden det, at hand ved siine Formaninger og undervisninger haver størket dem, haver ogsaa een hver gang taget med sig een stor Deel af deris ungdom og Sønner til ''Trundhiem'', hvor hand haver ladet dem lære at læse og skrive, og siden igien sendt dem tilbage til Forældrene, og beskikket dem ikke alleene til at opliuse deris Forældre, mens end ogsaa sat dem, ligesom til under-Skolemestere under ''Missionarierne'' for andre Finner. Thj der ved kand man vente, at den ungdom, som her effter fødis eller allerede ere fødde, fra deris spæde Aar skal inddrikke den reene Melk, Guds ord og Kundskab udj sig, ligesom deris Forældre tilforn Sathans Kundskab, og at Guds Kundskab, lige som Sathans tilforne, ved dem skal forplantis til Efterkommerne.

@@ Linje 224: / Linje 224: @@
 Angaaende (2) Alterens ''Sacramentis'' Brug af ''Finnerne''.
-Den samme Frøgt der driver Finnen til at lade døbe sit Barn, driver ham ogsaa self til at gaae til Guds Bord, og hvi skulle Sathan ikke gierne tillade ham det eene saa vel som det andet, effterdj hand saa vel ved det eene som ved det andet kand desto meere faa Gud vanæret og bespottet? Thj naar en ''Find'' skal gaae til Guds Bord, skeer hans Beredelse dertil paa effterskrevne Maade: (1) tilspørger han Runnebommen |: om hand den eyer :| for sig og sin Kone, om det skal gaae ham an, at ''Resten'' |: Præsten :| vil tage ham og hende an til ''Alterens Sacramente?'' hender det sig da, at Ringen kommer til at staae paa Kirken, der er afteignet derpaa under No. 14, som er ''Rist palches'', da holder hand det for et vist Teign, at hand bliver annammet, men kommer Ringen ikke did, men gaaer anden steds hen, bliver hand hiemme og ikke frembyder sig, effterdj at hand deraf har det Teign, at hand dog ikke vorder ''accepteret''. Men her udj lyver Sathan tit for ham, hvilket ellers ikke er ham u-sædvanligt; thj det har tit skeed, at Ringen ved sin gang til Kirken paa Runnebommen haver forvisset ham om hans Antagelse, da hand dog er bleven bortviist, fordi hand af Præsten ''in examine'' er bleven befunden vankundig og uoplyst, hvilket ikke for længe siden er ''passeret'' udj en brav Præstemands Meenighed, hvor en ''Find'' tillige med sin Kone frembød sig til at deelagtig giøris i de hellige Ting, som, formedelst hans Vankundighed og anden u-gudelighed, blev hannem negtet, da dog Runnebommen havde forsikkret hannem ''Contrarium'', hvilket hand self tilstod for Præsten, da hand self opreiste til hans Hytte og fra hannem borttog hans Runnebomme, paa hvilken hand sagde sig at have runnet den Dag hand indstillede sig sidst at annammis til Herrens Nadvere, og af den at have faaet got Svar, som Præsten ved hans Afviisning havde giort til Løgn. (2) Naar nu Dagen er ankommen, paa hvilken hand vil ''communiceris'', da, førend hand hengaaer til Kirken, tager hand |: det samme giør hans Kone og Børn, og alle saa vel giffte som ugiffte Finner der gaae til Herrens Nadvere :| et glas øll, men besynderlig et Glas Brendeviin, om hand det haver, og dypper de 3 Fingre der udj, hvor med hand i siin Pande teigner et Kaars, som skal betyde Thors Kryds-Hammer |: dette giør hand til at forsikkre Thor om sin stedsvarende troe Tieniste :| anden gang dypper hand Fingrene i Øllet eller Brendeviinen, og sætter der med 3 Prikker, nemblig een for een hver Finger paa sit blotte Brøst |: dette giør hand paa det ''Jami'', de døde, og besynderlig hans afdøde Frender og Slegtinger maa bevare ham, at der ingen bekiendelse maa udgaae af hans mund eller Hierte, om enten denne eller anden afgudsdørkelse, i fald Præsten der om nøye skulle ville ''inqvirere'' :| derpaa udslaaer hand de 4re Parter af Øllet eller Brendeviinen udj sit Fyrsted, om hand er hiemme, men Gulvet hvor hand staaer, om hand er i et Bonde-Huus, til den afgudinde Saracha, og sætter tillige Brendeviins-Glasset for Munden med disse Ord: ''dat le Saracha Gare'' |: dette er Sarachæ Kalk :| kaster sig saa, effter at det er uddrukket, need paa sine Knæe og giør denne Bøn til ''Saracha: '' Kiere ''Saracha! '' du maa ikke blive vreed, fordj jeg nu er nød til at gaae hen og drikke Herrens Kalk, ikke heller maae du tænke, at jeg der ved vill opsige enten dig eller de andre guder min Tieniste og Dyrkelse! ney! det være langt fra, og der for har jeg nu først drukket din Kalk, førend jeg gaaer hen at drikke Herrens Kalk, till at forsone mig med dig og de andre Guder, og forsikkrer baade dig og dennem, at jeg her effter lige saa troelig som tilforne, skal tiene, dyrke og tilbede eder; ligesaa beder jeg dig ogsaa, at du vil forlade mig den store Synd, som jeg begaar der udj, at jeg ikke kand komme til, fordj Guds Mand, Præsten, seer derpaa, at udslaae, effter min Skyldighed, noget til diin ære af Herrens Kalk paa Jorden førend jeg drikker af den, hvilket jeg igien skal oprette naar jeg kommer hiem igien, da jeg paa nyt til Forsoning skal drikke din Kalk, og der af give dig din tilbørlig deel. Denne Bøn har jeg seet paa Lappisk hos ''Lector von Westen'', men fik ikke Tiid den at afskrive. (3) gaaer da ''Finnen'' til Kierken, hvor hand gierne passer paa at komme lenge førend Folk der ere komne frem, paa det hand u-behindret, uden for Kierke-gaardens Indheigning, for sig selv alleene, med sin Kone og Børn, kand giøre siin Bøn til Gud, hvilken Bøn ungefæhr er af denne Indhold: Kiere store Gud, nu maae du ikke fortryde der paa, eller straffe os der for, eller befale Resten |: Præsten :| at afviise os der for, at vi har drukket ''Sarachæ'' Kalk i dag, førend vi her indstiller os. Vi har derved ikke villet afsige dig vor Tieniste, men ikkun stillet ''Saracha'' til freeds, at hun og de andre Guder ikke skulle giøre os ont. Nu ville vi til Forsoning med dig i dag, ja flittig her effter, drikke din Kalk; forlad os der fore den store Synd vi her har begaaet, og tag os til Naade. Dermed er alting vel bestilt, og ''Finnen'', effter sin Tanke, aldeelis værdelig bereed at æde Jesu Legem og drikke hans Blod; til hvilken Ende hand da strax (4) gaar ind i Kirken og anmelder sig for Præsten som, i fald han finder ham vel opliust i Guds Kundskab, annammer ham til Skriffte, og der effter til Guds Bord, effterdj disse anførte u-gudeligheder og afguderier, der burde udelukke ham der fra, i hvor vel hand end med mange selfgiorde bodferdigheds Teign lod sig see, og hvor vel han kunde være opliust, til denne Tiid har været skiult for Præstens og allis øyne og videnskab. Effterat de hellige Ting saaleedis af ''Finnen'' er annammet, takker hand Gud der for, og beder tillige, at hand vil hindre, at ''Saracha'' ikke maae faa at viide, at hand saa andægtig nar bedet til Gud, besønderlig, at hand haver afbeedet den Synd, som hand, ved at drikke ''Sarachæ'' Kalk, har begaaet. Naar hand saa kommer hiem, holder hand ''Saracha'' sit Løffte, og paa nyt, en Deel til Forsoning for sin Altergang, endeel til Forsikkring om sin troe Tieniste, paa for ommelte Maade og Bøn drikker hendis ''Gare'' eller Kalk.
+Den samme Frøgt der driver Finnen til at lade døbe sit Barn, driver ham ogsaa self til at gaae til Guds Bord, og hvi skulle Sathan ikke gierne tillade ham det eene saa vel som det andet, effterdj hand saa vel ved det eene som ved det andet kand desto meere faa Gud vanæret og bespottet? Thj naar en ''Find'' skal gaae til Guds Bord, skeer hans Beredelse dertil paa effterskrevne Maade: (1) tilspørger han Runnebommen |: om hand den eyer :| for sig og sin Kone, om det skal gaae ham an, at ''Resten'' |: Præsten :| vil tage ham og hende an til ''Alterens Sacramente?'' hender det sig da, at Ringen kommer til at staae paa Kirken, der er afteignet derpaa under No. 14, som er ''Rist palches'', da holder hand det for et vist Teign, at hand bliver annammet, men kommer Ringen ikke did, men gaaer anden steds hen, bliver hand hiemme og ikke frembyder sig, effterdj at hand deraf har det Teign, at hand dog ikke vorder ''accepteret''. Men her udj lyver Sathan tit for ham, hvilket ellers ikke er ham u-sædvanligt; thj det har tit skeed, at Ringen ved sin gang til Kirken paa Runnebommen haver forvisset ham om hans Antagelse, da hand dog er bleven bortviist, fordi hand af Præsten ''in examine'' er bleven befunden vankundig og uoplyst, hvilket ikke for længe siden er ''passeret'' udj en brav Præstemands Meenighed, hvor en ''Find'' tillige med sin Kone frembød sig til at deelagtig giøris i de hellige Ting, som, formedelst hans Vankundighed og anden u-gudelighed, blev hannem negtet, da dog Runnebommen havde forsikkret hannem ''Contrarium'', hvilket hand self tilstod for Præsten, da hand self opreiste til hans Hytte og fra hannem borttog hans Runnebomme, paa hvilken hand sagde sig at have runnet den Dag hand indstillede sig sidst at annammis til Herrens Nadvere, og af den at have faaet got Svar, som Præsten ved hans Afviisning havde giort til Løgn. (2) Naar nu Dagen er ankommen, paa hvilken hand vil ''communiceris'', da, førend hand hengaaer til Kirken, tager hand |: det samme giør hans Kone og Børn, og alle saa vel giffte som ugiffte Finner der gaae til Herrens Nadvere :| et glas øll, men besynderlig et Glas Brendeviin, om hand det haver, og dypper de 3 Fingre der udj, hvor med hand i siin Pande teigner et Kaars, som skal betyde Thors Kryds-Hammer |: dette giør hand til at forsikkre Thor om sin stedsvarende troe Tieniste :| anden gang dypper hand Fingrene i Øllet eller Brendeviinen, og sætter der med 3 Prikker, nemblig een for een hver Finger paa sit blotte Brøst |: dette giør hand paa det ''Jami'', de døde, og besynderlig hans afdøde Frender og Slegtinger maa bevare ham, at der ingen bekiendelse maa udgaae af hans mund eller Hierte, om enten denne eller anden afgudsdørkelse, i fald Præsten der om nøye skulle ville ''inqvirere'' :| derpaa udslaaer hand de 4re Parter af Øllet eller Brendeviinen udj sit Fyrsted, om hand er hiemme, men Gulvet hvor hand staaer, om hand er i et Bonde-Huus, til den afgudinde Saracha, og sætter tillige Brendeviins-Glasset for Munden med disse Ord: ''dat le Saracha Gare'' |: dette er Sarachæ Kalk :| kaster sig saa, effter at det er uddrukket, need paa sine Knæe og giør denne Bøn til ''Saracha: '' Kiere ''Saracha! '' du maa ikke blive vreed, fordj jeg nu er nød til at gaae hen og drikke Herrens Kalk, ikke heller maae du tænke, at jeg der ved vill opsige enten dig eller de andre guder min Tieniste og Dyrkelse! ney! det være langt fra, og der for har jeg nu først drukket din Kalk, førend jeg gaaer hen at drikke Herrens Kalk, till at forsone mig med dig og de andre Guder, og forsikkrer baade dig og dennem, at jeg her effter lige saa troelig som tilforne, skal tiene, dyrke og tilbede eder; ligesaa beder jeg dig ogsaa, at du vil forlade mig den store Synd, som jeg begaar der udj, at jeg ikke kand komme til, fordj Guds Mand, Præsten, seer derpaa, at udslaae, effter min Skyldighed, noget til diin ære af Herrens Kalk paa Jorden førend jeg drikker af den, hvilket jeg igien skal oprette naar jeg kommer hiem igien, da jeg paa nyt til Forsoning skal drikke din Kalk, og der af give dig din tilbørlig deel. Denne Bøn har jeg seet paa Lappisk hos ''Lector von Westen'', men fik ikke Tiid den at afskrive. (3) gaaer da ''Finnen'' til Kierken, hvor hand gierne passer paa at komme lenge førend Folk der ere komne frem, paa det hand u-behindret, uden for Kierke-gaardens Indheigning, for sig selv alleene, med sin Kone og Børn, kand giøre siin Bøn til Gud, hvilken Bøn ungefæhr er af denne Indhold: Kiere store Gud, nu maae du ikke fortryde der paa, eller straffe os der for, eller befale Resten |: Præsten :| at afviise os der for, at vi har drukket ''Sarachæ'' Kalk i dag, førend vi her indstiller os. Vi har derved ikke villet afsige dig vor Tieniste, men ikkun stillet ''Saracha'' til freeds, at hun og de andre Guder ikke skulle giøre os ont. Nu ville vi til Forsoning med dig i dag, ja flittig her effter, drikke din Kalk; forlad os der fore den store Synd vi her har begaaet, og tag os til Naade. Dermed er alting vel bestilt, og ''Finnen'', effter sin Tanke, aldeelis værdelig bereed at æde Jesu Legem og drikke hans Blod; til hvilken Ende hand da strax (4) gaar ind i Kirken og anmelder sig for Præsten som, i fald han finder ham vel opliust i Guds Kundskab, annammer ham til Skriffte, og der effter til Guds Bord, effterdj disse anførte u-gudeligheder og afguderier, der burde udelukke ham der fra, i hvor vel hand end med mange selfgiorde bodferdigheds Teign lod sig see, og hvor vel han kunde være opliust, til denne Tiid har været skiult for Præstens og allis øyne og videnskab. Effterat de hellige Ting saaleedis af ''Finnen'' er annammet, takker hand Gud der for, og beder tillige, at hand vil hindre, at ''Saracha'' ikke maae faa at viide, at hand saa andægtig har bedet til Gud, besønderlig, at hand haver afbeedet den Synd, som hand, ved at drikke ''Sarachæ'' Kalk, har begaaet. Naar hand saa kommer hiem, holder hand ''Saracha'' sit Løffte, og paa nyt, en Deel til Forsoning for sin Altergang, endeel til Forsikkring om sin troe Tieniste, paa for ommelte Maade og Bøn drikker hendis ''Gare'' eller Kalk.
 Er dette ikke en værdig Giest ved Herrens Nadvere? Er dette ikke iblant ''Disciplerne'' en ''Judas'', der annammer Jesu Legeme og Blod med Munden, og haver dog Dievelen i Hiertet? Er dette ikke den giest, Kongen, naar hand gaar ind at besee sine Giester, finder ikke at have Brøllups Klæder paa, og dog er kommen der ind? Gud forbarme sig dog for ''Jesu Christi'' Skyld, der med sit dyrebare Blod haver forløst dem og alle fra Dievelens Herredømme, for at oversætte os udj sit Riige, over disse arme Siæle, og lad dem ikke fortabis evindelig.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2026 kl. 09:44
Linje 216:		Linje 216:
	Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.		Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.

−	(3) tager da Moderen Barnet \|: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis :\| og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'' \|: eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med :\| Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da ~~flire~~ Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''	+	(3) tager da Moderen Barnet \|: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis :\| og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'' \|: eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med :\| Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da fiire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2026 kl. 09:41
Linje 216:		Linje 216:
	Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.		Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.

−	(3) tager da Moderen Barnet \|: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis :\| og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'': eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med: Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da flire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''	+	(3) tager da Moderen Barnet \|: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis :\| og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'' \|: eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med :\| Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da flire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2026 kl. 09:39
Linje 216:		Linje 216:
	Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.		Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det \|: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :\| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter \|: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :\| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde \|: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :\| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe \|: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :\| tilspørger ''Mubenaimo'' \|: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :\| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: \|: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:\| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten \|: Præsten :\| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.

−	(3) tager da Moderen Barnet: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis: og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'': eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med: Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da flire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''	+	(3) tager da Moderen Barnet \|: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis :\| og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'': eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med: Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :\| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da flire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' \|: andet Nafn :\| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''

@@ Linje 214: / Linje 214: @@
 <big>'''1. Daabens Sacramentes Bruug. '''</big>
-Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det |: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter |: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde |: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe |: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :| tilspørger ''Mubenaimo'': som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: |: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten |: Præsten :| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.
+Angaaende da (1) Daabens ''Sacramentes'' Bruug hos ''Finnerne'': Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Verden, fører de det |: uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke giorde det :| det første skee kand til Kirken og lader det der døbis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgiengelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer det ''al ordinair'', enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, eller et halft Aar dereffter |: som er den lengste ''Dilation'' Sathan giver dem :| at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab til overs om dets Lif; Dette aarsager, at ''Finnerne'' strax ved een anden Noyde |: thj hand maae ikke giøre noget her ved self, om endskiønt hand end er den krafftigste Noyde :| enten ved Runnebommen, eller ved een Steen eller øxe |: om hvilket er talet udj min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 :| tilspørger ''Mubenaimo'' |: som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde søger Raad hos :| hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger da ''Noyden Mubenaimo'' eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris af ''Mubenaimo'' eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand heede enten ''Loila, Schialla'', eller Galles etc:, og er det en Piige, at hun skal heede ''Heya, Freia, Gauca, Saudraca'', etc: |: Af disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som hand eller hun udj Af-gudernis Daab skal paasettis:| og hvad Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter ''Finnens'' Leylighed, saasom: Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis ''act'' fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daabens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags Vand, ligesom ''Mubenaimo'', efter foregaaende Tilspørsel, udj sit giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen deris Bøn til de 3 store guder ''Hora Galles'' eller ''Thor'': paa hvis Dag, nemblig Torsdag denne Act foretagis: ''Waralden Olmay'' og ''Bieka Galles'', at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab af Resten |: Præsten :| er forseet, og nu være det naadigt, saa det ved deris Daab maae komme til Sundhed igien.
 (3) tager da Moderen Barnet: thj denne Daabis Act maa alle tiider af Barnets Moder forrettis: og med disse Ord: ''Loila'' eller ''Heya'': eller hvad andet Navn ''Mubenaimo'' haver befallet at kalde det med: Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra ''Jemmel'' til ''Mubenaimo'', og det i Nafn ''Hora Galles, Waralden Olmay og Bieka Galles'', og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders Navne, øser hun: ligesom det skeer i Herrens Daab :| 3 gange Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da flire Offringer for denne Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effter at hand tilforne har iført sig den sædvanlige og brugelige Offer-''Habit'', hvor om hand af den tilstæde værende ''Noyde'', i fald hand er u-kyndig der udj tilforne, ''informeris'' og underviisis. Her paa følger da strax Barnets Forbedring og fuldkomne ''Restitution''. Det Nafn Barnet saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af Forældrene og andre Finner, hvilke kalder samme Nafn Drengens eller Piigens ''udenemo'' |: andet Nafn :| thj de nefner ham aldrig uden udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nødde til at tale Norsk, med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egentlig at opoffre siine Børn til ''Moloch?''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2026 kl. 09:20
Linje 209:		Linje 209:
	<big>'''F. ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne''. '''</big>		<big>'''F. ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne''. '''</big>

−	Til ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne'', hvilket er saa forfærdeligt, at Haaret staaer af Rædsel paa mit Hoved, nu jeg skal skrive der om; Jeg vil ikke tale om hvorledis Sathan siunis at effterabe og bespotte det gamle ''Testamentis Sacramenter'': Omskierelsen og Paaske-Lammet; det første paa den Maade: Saa snart et Drenge Barn er fød, har hand lært Forældrene, yderlig i Huuden paa Forhuuden af hans Fødsels Lem, at teigne ''Thors'' Kryds Hammers Teign med een Knif, med hvilken hand, Faderen, strax omskierer een Hund eller een Buk, dens Hemmeligheds Forhud, og der paa strax med sædvanlige ''Ceremonier'' slagter den til et Offer udj denne Act; Det andet, Paaske-Lammet meener jeg, siunis hand at effterabe og bespotte ved den maade, hand har lært dem at æde Biørnen paa, som bestaaer derudj: at en ''Find'', naar hand æder Biørnen, hvilken hand holder saa hellig, som Jøderne fordum Paaske- Lammet, da, lige som Jøderne vare befalede, ikke at bryde noget Been sønder af Paaske-Lammet, naar de aade det, saa vel som at de med Blodet der af skulle bestryge deris Dørre Exod: 12. paa lige samme Maade bryder hand, ''Finnen'', intet Been sønder paa Biørnen, naar den ædis af ham, men hand enten brender dem, tillige med Indvollen af Biørnen, op med ~~Jld~~, eller needgraver dem i Jorden, og med Biørnens Blod bestryger hand saa vel sig selv med Kone og Børn, som siin Hyttis Dørre og de Træer hvor paa bemelte hans Telt eller Hytte er udspendt, og ligesom det var brugeligt hos Jøderne at de sang een af ''Davids Psalmer'' naar de aade Paaske-Lammet saa er det og brugeligt hos Finnerne, at de ''Jouger'' og siunger en Sang naar de æder Biørnen, som er sammensatt alleene om Biørnen og kaldis Biørne-Viisen, udj hvilken Biørnens store Dyd og Krafft opreignis, samt hvad Nøtte og Krafft de have der af at de æde hans Kiød. Mens som det første ikke bruugis i Almindelighed af alle ''Finner''; Det andet siunis ogsaa at være for meget tvunget, og en Meening, som ikkun gandske faae har kundet bifalde, altsaa vil jeg alleene forestille Sathans øyensiunlige Bespottelser over det nye ''Testamentes Sacramenter''.	+	Til ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne'', hvilket er saa forfærdeligt, at Haaret staaer af Rædsel paa mit Hoved, nu jeg skal skrive der om; Jeg vil ikke tale om hvorledis Sathan siunis at effterabe og bespotte det gamle ''Testamentis Sacramenter'': Omskierelsen og Paaske-Lammet; det første paa den Maade: Saa snart et Drenge Barn er fød, har hand lært Forældrene, yderlig i Huuden paa Forhuuden af hans Fødsels Lem, at teigne ''Thors'' Kryds Hammers Teign med een Knif, med hvilken hand, Faderen, strax omskierer een Hund eller een Buk, dens Hemmeligheds Forhud, og der paa strax med sædvanlige ''Ceremonier'' slagter den til et Offer udj denne Act; Det andet, Paaske-Lammet meener jeg, siunis hand at effterabe og bespotte ved den maade, hand har lært dem at æde Biørnen paa, som bestaaer derudj: at en ''Find'', naar hand æder Biørnen, hvilken hand holder saa hellig, som Jøderne fordum Paaske- Lammet, da, lige som Jøderne vare befalede, ikke at bryde noget Been sønder af Paaske-Lammet, naar de aade det, saa vel som at de med Blodet der af skulle bestryge deris Dørre Exod: 12. paa lige samme Maade bryder hand, ''Finnen'', intet Been sønder paa Biørnen, naar den ædis af ham, men hand enten brender dem, tillige med Indvollen af Biørnen, op med Ild, eller needgraver dem i Jorden, og med Biørnens Blod bestryger hand saa vel sig selv med Kone og Børn, som siin Hyttis Dørre og de Træer hvor paa bemelte hans Telt eller Hytte er udspendt, og ligesom det var brugeligt hos Jøderne at de sang een af ''Davids Psalmer'' naar de aade Paaske-Lammet saa er det og brugeligt hos Finnerne, at de ''Jouger'' og siunger en Sang naar de æder Biørnen, som er sammensatt alleene om Biørnen og kaldis Biørne-Viisen, udj hvilken Biørnens store Dyd og Krafft opreignis, samt hvad Nøtte og Krafft de have der af at de æde hans Kiød. Mens som det første ikke bruugis i Almindelighed af alle ''Finner''; Det andet siunis ogsaa at være for meget tvunget, og en Meening, som ikkun gandske faae har kundet bifalde, altsaa vil jeg alleene forestille Sathans øyensiunlige Bespottelser over det nye ''Testamentes Sacramenter''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2026 kl. 09:14
Linje 209:		Linje 209:
	<big>'''F. ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne''. '''</big>		<big>'''F. ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne''. '''</big>

−	Til ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne'', hvilket er saa forfærdeligt, at Haaret staaer af Rædsel paa mit Hoved, nu jeg skal skrive der om; Jeg vil ikke tale om hvorledis Sathan siunis at effterabe og bespotte det gamle ''~~Testameniis~~ Sacramenter'': Omskierelsen og Paaske-Lammet; det første paa den Maade: Saa snart et Drenge Barn er fød, har hand lært Forældrene, yderlig i Huuden paa Forhuuden af hans Fødsels Lem, at teigne ''Thors'' Kryds Hammers Teign med een Knif, med hvilken hand, Faderen, strax omskierer een Hund eller een Buk, dens Hemmeligheds Forhud, og der paa strax med sædvanlige ''Ceremonier'' slagter den til et Offer udj denne Act; Det andet, Paaske-Lammet meener jeg, siunis hand at effterabe og bespotte ved den maade, hand har lært dem at æde Biørnen paa, som bestaaer derudj: at en ''Find'', naar hand æder Biørnen, hvilken hand holder saa hellig, som Jøderne fordum Paaske- Lammet, da, lige som Jøderne vare befalede, ikke at bryde noget Been sønder af Paaske-Lammet, naar de aade det, saa vel som at de med Blodet der af skulle bestryge deris Dørre Exod: 12. paa lige samme Maade bryder hand, ''Finnen'', intet Been sønder paa Biørnen, naar den ædis af ham, men hand enten brender dem, tillige med Indvollen af Biørnen, op med Jld, eller needgraver dem i Jorden, og med Biørnens Blod bestryger hand saa vel sig selv med Kone og Børn, som siin Hyttis Dørre og de Træer hvor paa bemelte hans Telt eller Hytte er udspendt, og ligesom det var brugeligt hos Jøderne at de sang een af ''Davids Psalmer'' naar de aade Paaske-Lammet saa er det og brugeligt hos Finnerne, at de ''Jouger'' og siunger en Sang naar de æder Biørnen, som er sammensatt alleene om Biørnen og kaldis Biørne-Viisen, udj hvilken Biørnens store Dyd og Krafft opreignis, samt hvad Nøtte og Krafft de have der af at de æde hans Kiød. Mens som det første ikke bruugis i Almindelighed af alle ''Finner''; Det andet siunis ogsaa at være for meget tvunget, og en Meening, som ikkun gandske faae har kundet bifalde, altsaa vil jeg alleene forestille Sathans øyensiunlige Bespottelser over det nye ''Testamentes Sacramenter''.	+	Til ''Finnernis'' Omgang med ''Sacramenterne'', hvilket er saa forfærdeligt, at Haaret staaer af Rædsel paa mit Hoved, nu jeg skal skrive der om; Jeg vil ikke tale om hvorledis Sathan siunis at effterabe og bespotte det gamle ''Testamentis Sacramenter'': Omskierelsen og Paaske-Lammet; det første paa den Maade: Saa snart et Drenge Barn er fød, har hand lært Forældrene, yderlig i Huuden paa Forhuuden af hans Fødsels Lem, at teigne ''Thors'' Kryds Hammers Teign med een Knif, med hvilken hand, Faderen, strax omskierer een Hund eller een Buk, dens Hemmeligheds Forhud, og der paa strax med sædvanlige ''Ceremonier'' slagter den til et Offer udj denne Act; Det andet, Paaske-Lammet meener jeg, siunis hand at effterabe og bespotte ved den maade, hand har lært dem at æde Biørnen paa, som bestaaer derudj: at en ''Find'', naar hand æder Biørnen, hvilken hand holder saa hellig, som Jøderne fordum Paaske- Lammet, da, lige som Jøderne vare befalede, ikke at bryde noget Been sønder af Paaske-Lammet, naar de aade det, saa vel som at de med Blodet der af skulle bestryge deris Dørre Exod: 12. paa lige samme Maade bryder hand, ''Finnen'', intet Been sønder paa Biørnen, naar den ædis af ham, men hand enten brender dem, tillige med Indvollen af Biørnen, op med Jld, eller needgraver dem i Jorden, og med Biørnens Blod bestryger hand saa vel sig selv med Kone og Børn, som siin Hyttis Dørre og de Træer hvor paa bemelte hans Telt eller Hytte er udspendt, og ligesom det var brugeligt hos Jøderne at de sang een af ''Davids Psalmer'' naar de aade Paaske-Lammet saa er det og brugeligt hos Finnerne, at de ''Jouger'' og siunger en Sang naar de æder Biørnen, som er sammensatt alleene om Biørnen og kaldis Biørne-Viisen, udj hvilken Biørnens store Dyd og Krafft opreignis, samt hvad Nøtte og Krafft de have der af at de æde hans Kiød. Mens som det første ikke bruugis i Almindelighed af alle ''Finner''; Det andet siunis ogsaa at være for meget tvunget, og en Meening, som ikkun gandske faae har kundet bifalde, altsaa vil jeg alleene forestille Sathans øyensiunlige Bespottelser over det nye ''Testamentes Sacramenter''.

@@ Linje 185: / Linje 185: @@
 For nogle Aar siden er det skeed, at som en Bonde-Lænsmand, der noget med een Finn havde udestaaendis, gik paa hans egen Jord at see til siin Aflings Drifft, hørte hand hvorleedis der kom noget langt forud fra ham snorrendis og larmendis, hvorpaa hand strax tenkte noget Dievelskab effter ham at være udsendt til Skade, og der for nedkastede sig paa siine Knæ og giorde sin Bøn til den almægtige Gud, at hand fra Dievelens og hans Tieneris Ondskab vilde bevare ham, og som hand stod op igien fra Bønnen, skeede det, at Gann-Fluen, saa hand saa derpaa, falt død og magtisløs need til Jorden for hans Fødder, hvor fra hand tog den op, og bar den hiem, og giembte den til een stedse varende Erindring om Sathans Afmægtighed mod Guds Almægtighed, saa velsom om Guds faderlige Beskiermelse over dem som frygter og elsker ham.
-Eendeel kunde jeg vel her anføre den Maade ''Finnerne'' ved deris ''Saivo'', hans Hielp bruger til at bringe Ild af den Stierne som er næst Hunde-Stiernen til at skade hinanden med, saa velsom den anden Finds Modstand paa lige Maade, samt begge Finnernis Ilds og ''Saivoers'' Striid |: hver for sin ''Principal'' :| Men som jeg har forsømt om denne meget ''curieuse Materie'' at ''informere'' mig til Fuldkommenhed, da jeg dog vel der til har kundet hafft Leylighed, som jeg ved een og anden Forretning har maatt ladet gaa forbie, vil jeg i denne Post henviise dem til een anden god Ven, som nu er i Bergen, og der om har fuldkommen Underretning M: SM: meener jeg, da man, i Steden for denne min undskyldning og an- viisning, kand indføre den fuldkomne underretning om ''Finnernis Kiocke'' etc:
+Eendeel kunde jeg vel her anføre den Maade ''Finnerne'' ved deris ''Saivo'', hans Hielp bruger til at bringe Ild af den Stierne som er næst Hunde-Stiernen til at skade hinanden med, saa velsom den anden Finds Modstand paa lige Maade, samt begge Finnernis Ilds og ''Saivoers'' Striid |: hver for sin ''Principal'' :| Men som jeg har forsømt om denne meget ''curieuse Materie'' at ''informere'' mig til Fuldkommenhed, da jeg dog vel der til har kundet hafft Leylighed, som jeg ved een og anden Forretning har maatt ladet gaa forbie, vil jeg i denne Post henviise dem til een anden god Ven, som nu er i Bergen, og der om har fuldkommen Underretning M: SM: meener jeg, da man, i Steden for denne min undskyldning og anviisning, kand indføre den fuldkomne underretning om ''Finnernis Kiocke'' etc:
 Men nu kommer jeg — — — <ref> No. 1 og No. 2: Indskud i nogle manuskripter.</ref>