JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:35

2016-03-05T10:35:36Z

Jesper: Nibelungekvadet 33

2013-01-15T08:58:20Z

Nibelungekvadet 33

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 33]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''33. Æventyr, hvorledes Burgunderne kæmpede med Hunerne'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
1318.
  
  
  
</td>
<td>
Da styred Helten Dankvart      mod Døren sine Skridt,
 dér bad han Etzels Følge      vige til Side lidt.
 Med Blodpletter var stænket      alt Heltens Klædebon:
 et saare mægtigt Værge      laa blottet i hans Haand.
</td>
<td>
''1888.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1319.
  
  
  
</td>
<td>
Højt raabte Dankvart,      da han for Salen stod:
 „I sidder alt for længe,      min Broder Hagen god.
 Jer og Gud i Himlen      klager jeg hér vor Nød:
 i Herberg fandt Riddersmænd      og Svende deres Død."
</td>
<td>
''1889.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1320.
  
  
  
</td>
<td>
Han raabte ham i Møde:       „Hvo har dette voldt?"
 „Det har den Herre Blødel      med Mandefølge boldt.
 Dog maatte selv han bøde,      det siger jeg for sand:
 hans Hoved hug jeg af ham      med Sværdet i min Hand."
</td>
<td>
''1890.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1321.
  
  
  
</td>
<td>
„Det er en ringe Skade,"      gav Hagen ham til Svar,
 „ihvor det Budskab spørges      om nogen Ridder snar,
 at han maa lade Livet,      fældet i Heltedaad:
 for ham skal skønne Fruer      klage med mindre Graad."
</td>
<td>
''1891.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1322.
  
  
  
</td>
<td>
Han mælte: „Broder Dankvart,      som Vagt ved Døren staa
 og lad ej Een af Hunerne      herud af Salen gaa.
 Med Kæmperne vil jeg tale,      os tvinger svarlig Nød.
 Hvad Skyld bar vort Følge,      at hist det ligger død?"
</td>
<td>
''1894.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1323.
  
  
  
</td>
<td>
„Skal Kammersvend jeg være,"      mælte den kække Mand,
 „saa saare rige Konger      for vist jeg tjene kan:
 da skal jeg vogte Trappen,      som min Ære skynder til."
 Nu tyktes Krimhilds Helte,      at meget stod paa Spil.
</td>
<td>
''1895.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1324.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte Helten Hagen:       „Nu gad jeg gerne vidst,
 hvorom de Hunekæmper      vel hvisker her og hist.
 Kanske de helst ham savned,      som staar ved Døren Vagt,
 og som har os Burgundere      sit Bud til Hove bragt.
</td>
<td>
''1896.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1325.
  
  
  
</td>
<td>
Jeg har for længst fornummet,      det blev om Krimhild sagt,
 at aldrig vilde hun tabe      sin Hjertesorg af Agt.
 Nu lad os drikke Minde      og lønne Kongens Vin.
 Den første, Drikken gælder,      er den unge Konge fin."
</td>
<td>
''1897.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1326.
  
  
  
</td>
<td>
Da hug mod Barnet Ortlieb      Hagen, Helten god,
 saa at ham over Haanden      ad Sværdet randt dets Blod,
 og fluks faldt dets Hoved      i Dronning Krimhilds Skød.
 Da yppedes blandt Helte      et Mord med Skræk og Nød.
</td>
<td>
''1898.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1327.
  
  
  
</td>
<td>
Dernæst med begge Hænder      et hastigt Slag han slog
 imod den gode Hovmester,      Barnet varetog,
 saa at paa Stand hans Hoved      for Gildebordet laa.
 En Løn fuld af Jammer      monne Hovmestren faa.
</td>
<td>
''1899.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1328.
  
  
  
</td>
<td>
Ved Bordet foran Etzel      der stod en Spillemand:
 ham saa den vrede Hagen,      og didhen ilte han.
 Hans højre hug han af ham,      mens den paa Fedlen laa:
 „Hav dette, om til Rhinen      du skal som Budsvend gaa."
</td>
<td>
''1900.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1329.
  
  
  
</td>
<td>
„Saa ve mig for min højre,"      skreg Werbel Spillemand.
 „Herr Hagen, Helt af Tronje,      hvi gør I mig saadan?
 Til eders Herrers Lande      med ærlig Hu jeg drog.
 Hvor rører jeg nu Strengene,      da I min Haand mig tog?"
</td>
<td>
''1901.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1330.
  
  
  
</td>
<td>
Folker, den raske Kæmpe,       i Hast fra Bordet sprang:
 højlydt Fedelbuen      ham i hans højre klang.
 Med svar Styrke fedled      Kong Gunthers Spillemand.
 Eja, hvad kække Fjender      han vandt i Huneland!
</td>
<td>
''1903.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1331.
  
  
  
</td>
<td>
Og sprang fra deres Borde      de stolte Konger tre.
 De vilde gerne mæglet,      før større Mén mon ske.
 Med klog Tale mægted      de ej at standse dem,
 dér nu Folker og Hagen      saa rasende for frem.
</td>
<td>
''1904.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1332.
  
  
  
</td>
<td>
Da saa Drotten af Rhinen,      at spildte var hans Ord:
 thi hugged selve Fyrsten      mangen en Vunde stor
 gennem de lyse Brynjer      om sine Fjenders Bryst.
 Det lod han grant nok skue,      han var en Helt fuldtrøst.
</td>
<td>
''1905.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1333.
  
  
  
</td>
<td>
Det var stærken Gernot,      han og til Striden kom:
 mange Hunehelte      segnede døde om
 alt for hans Sværd det skarpe,      som Rydeger Helten gav.
 Etzels Kæmpeskare      vandt svar Mén deraf.
</td>
<td>
''1906.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1334.
  
  
  
</td>
<td>
Den unge Søn af Ute      ogsaa til Striden sprang:
 hans Sværd saare herligt      igennem Hjelme klang
 paa Etzels gæve Kæmper      udaf de Huners Land.
 Dér øved mangt et Under      ung Giselher for sand.
</td>
<td>
''1907.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1335.
  
  
  
</td>
<td>
Hvor gæve end var Kongerne      og deres Mænd med dem,
 forrest blandt dem alle      saas Folker ile frem
 mod sine bitre Fjender:       han var en Kæmpe god.
 Mange hug han Vunder,       saa de sank om i Blod.
</td>
<td>
''1908.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1336.
  
  
  
</td>
<td>
Og værged Etzels Mænd sig      med saare tapper Færd.
 Da saa man, hvor Burgunderne      med deres blanke Sværd
 huggede sig en Bane      igennem Kongens Sal.
 Da genlød alt Huset      af Kampskrig og Kval.
</td>
<td>
''1909.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1337.
  
  
  
</td>
<td>
Da vilde de derude      ind til Vennerne vel:
 dog da de kom til Taarnene,      dem fulgte ringe Held.
 Og ønsked de derinde      sig udenfor i Fred:
 Dankvart slap ved Trappen      Ingen op eller ned.
</td>
<td>
''1910.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1338.
  
  
  
</td>
<td>
Thi yppedes ved Taarnene      Trængsel Gang paa Gang,
 imedens stærke Sværdhug      paa Heltes Hjelme klang.
 Da kom den kække Dankvart      derved i svarlig Nød:
 det forekom hans Broder,      som Troskab ham bød.
</td>
<td>
''1911.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1339.
  
  
  
</td>
<td>
Højt raabte Hagen      til Folker Fedler saa:
 „Ser I, gæve Stalbroder,      hist min Broder staa
 midt under stærke Sværdslag      fra Hunekongens Mænd?
 Frænde, frels min Broder,      før vi ham mister end!"
</td>
<td>
''1912.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1340.
  
  
  
</td>
<td>
„Det skal jeg visselig gøre,"      mælte hin Spillemand.
 Da skred han gennem Salen,      og højlydt fedled han:
 ofte i hans højre      der klang saa haardt et Sværd,
 at rhinske Helte vidste      ham Tak for denne Færd.
</td>
<td>
''1913.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1341.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte den kække Folker      til Dankvart disse Ord:
 „I Dag monne jer times      en Trængsel saare stor.
 Mig bad jer Broder Hagen      eder til Bistand gaa.
 Vil I nu blive ude,      skal jeg herinde staa."
</td>
<td>
''1914.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1342.
  
  
  
</td>
<td>
Den raske Kæmpe Dankvart      for Salsdøren blev:
 Enhver, som kom til Trappen,      han fluks tilbage drev.
 Thi hørte Sværd man klinge      Heltene i Hand.
 Det samme gjordes inde      af Folker Spillemand.
</td>
<td>
''1915.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1343.
  
  
  
</td>
<td>
Den kække Fedelspiller      skreg over Mængden hen:
 „Vel har vi lukket Salen,      Herr Hagen, gæve Ven.
 Etzels Dør er spærret,       saa længe her vi staar:
 to Heltes Hænder      gør Gavn for tusind Slaaer."
</td>
<td>
''1916.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1344.
  
  
  
</td>
<td>
Til Didrik af Bern raabte      den rige Krimhild da:
 „Nu hjælp mig, ædle Ridder,       i Live bort herfra,
 for alle Fyrsters Dyder      af Amelungeland:
 thi naar mig Tronjehelten,      har Døden mig i Hand."
</td>
<td>
''1920*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1345.
  
  
  
</td>
<td>
Da raabte den bolde Kæmpe      med Kraft saa saare svar,
 at højt hans Stemme drøned,      som et Bøffelhorn det var,
 og Etzels Borg den vide      klang af hans stærke Røst.
 En svar Styrke ejed      hin Bernerhelt fuldtrøst.
</td>
<td>
''1924*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1346.
  
  
  
</td>
<td>
Da hørte ogsaa Gunther,      at Bernerkæmpen gild
 raabte i Kampens Bulder:      da lytted han dertil.
 „Didriks Stemme klinger      i mit Øre," mælte han,
 „vore Helte har vist slagen      ham en og anden Mand.
</td>
<td>
''1925*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1347.
  
  
  
</td>
<td>
Jeg ser ham staa paa Bordet:      han vinker med sin Hand.
 I, mine Mænd og Maage      af de Burgunders Land,
 stands en Stund med Striden,      til vi har hørt og set,
 hvad Mén af mine Helte      er Bernerkæmpen sket."
</td>
<td>
''1926*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1348.
  
  
  
</td>
<td>
Han mælte: „Ædle Didrik,      hvad er der voldt jer her
 af mine rhinske Frænder?      Min Hu jeg siger jer:
 til Bod og varig Soning      skal I mig rede se.
 Jeg vilde svarlig græmmes,      om Mén skulde jer ske."
</td>
<td>
''1928*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1349.
  
  
  
</td>
<td>
„Mig har Ingen skadet,"      Herr Didrik mælte saa.
 „Lad mig med eders Lejde      af Salshuset gaa
 tillige med mit Følge      fra denne haarde Strid:
 det vil jeg lønne eder      for sanden al min Tid."
</td>
<td>
''1929*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1350.
  
  
  
</td>
<td>
„Det lover jeg jer villigt,"      Kong Gunther mælte saa.
 „Før med jer ud af Salshuset      mange eller faa,
 blot ikke mine Avindsmænd:      de skal blive her.
 Den Skade, de har voldt mig,      den gaar mig saare nær."
</td>
<td>
''1931*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1351.
  
  
  
</td>
<td>
Da Didrik hørte dette,      førte han under Arm
 den ædle Dronning med sig:      hun gik med Frygt i Barm.
 Ved Heltens anden Side      gik Etzel med derfra,
 og seks Hundred Kæmper      tog Didrik med endda.
</td>
<td>
''1932*.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:35
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 33 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:35

Jesper: Nibelungekvadet 33