JJ.Sandal på 16. mar. 2016 kl. 19:11

2016-03-16T19:11:19Z

Carsten: Niels Ebbesøn

2014-09-04T16:47:18Z

Niels Ebbesøn

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Niels Ebbesøn]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Niels Ebbesen.jpg|thumb|400px|<center>'''Niels Ebbesøn'''<br>''Agnes Slott-Møller, 1893'' </center>]]

<center>'''[[Dansk folkedigtning]]'''<br>

'''Historiske viser'''<br><big><big>'''29. Niels Ebbesøn'''</big></big>.<ref>Indl. S. 56 f; DgF. III Bd. Nr. 154.</ref>

'''[[Danske Folkeviser i Udvalg]]'''<br>Ved [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]] og [[Ida Falbe-Hansen biografi|Ida Falbe-Hansen]]
</center>

::1. Greven drog i Danmark ind,
::og did lod han sig raade;<ref>1 at raade sig did, at begive sig did (med fuld Vilje og Forsæt). </ref>
::det var ham for langen<ref>for langen, for længe siden.</ref> spaaet,
::han skulde sit Liv der lade.

::2. Ikke vil han det lade fordi<ref>2 ikke vil han det opgive „fordi“ ɔ: af den Grund = paa Grund af Spaadommen).</ref>,
::end vil han det friste;
::Riddere og Svende, Bønder og Bomænd,
::dem havde han agtet at gæste.

::3. Greven sendte Niels Ebbesøn Bud,
::han bad ham til sig komme:
::han sagde ham Fred og Felighed<ref>3 Felighed, Lejde; et plattysk Ord, der i 14de Aarh. trænger ind i Dansk. </ref> til
::nu ad den samme Stunde<ref>ad samme Stunde, i (el. fra) samme Øjeblik.</ref>.

::4. Greven mødte Niels Ebbesøn
::norden ved<ref>4 norden ved, nordpaa ved; ved den nordlige Strand. </ref> den Strand:
::„Vær velkommen, Niels Ebbesøn,
::hvor gaar dig til Haand?<ref>hvor gaar dig til Haand, hvad hænder dig, hvorledes gaar det dig.</ref>

::5. Vel maa du<ref>5 du maa vel, du lever vel. </ref>, Niels Ebbesøn,
::kære Sinde<ref>Sinde, Ledsager, Tjenestemand. </ref> min!
::hvor staar Huen<ref>Hvor staar Huen, hvorledes er Stemningen.</ref> i Nørrejylland,
::og hvor lider Frænderne din?“

::6. „Nok har jeg i Nørrejylland
::baade Frænder og Maage<ref>6 Maag, besvogret. </ref>;
::de skal eder til Vilje være,
::ihvort<ref>ihvort, hvorhen I vil have dem til at drage.</ref> I dem vil have.“

::7. „Niels Ebbesøn, du est en kunstig Mand,
::og dertil est du from;
::hvor du ikke kan over komme,
::der rider du lang Vej om.<ref>7 Greven siger (halvt artig, halvt ærgerlig over Nielses høflige Svar): „Du er en kunstig (listig) Mand, der kan gaa uden om, hvor du ikke vil sige den rene Sandhed; du er dog ogsaa from (tapper).“</ref>

::8. Hør du det, Niels Ebbesøn,
::vil du mit Ærind bortride?
::hvor mange Svende har du med dig,
::der du maa vel paa lide?“

::9. „End har jeg fyrretyve Karle,
::saadanne som de nu ere;
::enten de ere fler eller færre,
::jeg har dem alle fuld kære.“

::10. „Har du fyrretyve Karle, dig tjen’.
::det er dig vel til Maade;
::igaar holdt du i Hr. Bugges Gaard
::med hundrede Mænd i Plade.“

::11. Niels Ebbesøn tren en Fod fra ham.
::han svared og ej længer tav:
::„Er her nogen, Ridder eller Svende,
::mig haver den Løgn paa sagt?

::12. Er her nogen, enten Ridder eller Svende,
::som mig det tilsige vil<ref>12 tilsige mig det, sige mig det paa.</ref>,
::jeg skal aldrig gaa Fod fra ham,
::før jeg har svaret dertil.“

::13. „Hør du det, Niels Ebbesøn,
::vi vil der ikke om tale<ref>13 der ikke om, ikke derom.</ref>;
::du rid til Hr. Bugge
::om han vil mit Venskab have.

::14. Hr. Bugge han har mig undsagt<ref>14 undsagt, her næppe i Betydningen „lovet Døden“, men blot „sagt sig fri for Lensforholdet“, ti dette omtales i de næste Vers.</ref>
::og saa hin unge Povl Glob;
::Hr. Anders Frost er og en af dem,
::er fremmest i det Raad.

::15. End flere har jeg til Vilje været,
::de ville mig nu forsmaa;
::I lide fast paa Hr. Bugges Raad,
::I ser, hvor det vil gaa!“

::16. „Hr. Bugge ved jeg intet af,
::hvad han agter at gøre;
::Anders Frost har været eder Tjener saa tro,
::aldrig skal I andet spøre.<ref>16 Niels Ebbesøn erklærer ikke at vide noget om Hr. Bugges Planer, men tager Anders Frost bestemt i Forsvar (denne var hans Slægtning).</ref>

::17. Anders Frost har været eder Tjener tro,
::aldrig skal I andet spøre;
::vilde han Orlov af eder tage,
::hvi maatte han det ikke gøre?

::18. Det er saa Sæd i Dannemark,
::har været af gamle Dage:
::ihvilken Svend som ikke vil tjene,
::han maa vel Orlov have,“

::19. Det da svared ham Grev Hr. Gert,
::hannem lysted det ikke at høre:
::„Ingen maa fra sin Herre fly,
::meden han lyster hannem at føre.<ref>19 at føre ham, have ham med sig som undergiven.</ref>“

::20. „Der er ingen tilsammen viet
::uden Munken og hans Kappe;
::Hovmand rider og Hovmand kommer,
::ihvor han tjener til Takke.<ref>20 til Takke, til (sin) Tilfredshed.</ref>“

::21. „Niels Ebbesøn, du taler mig fast imod,
::du snakker altfor længe;
::du skal enten Danmark rømme,
::eller jeg skal lade dig hænge!“

::22. „Skal jeg ud af Danmark rømme
::fra Hustru og Børn saa smaa,
::usen<ref>22 usen, i en ulykkelig Tid.</ref> skal I sige deraf,
::at I mig nogen Tid saa.“

::23. „Rid du bort, Niels Ebbesøn,
::jeg vil dig intet høre!
::eller jeg bryder mit Lejde over dig,
::som jeg tør fuldvel gøre.“

::24. „Aldrig ser I mig saa ræd,
::jeg torde jo fuldvel skælve:<ref>24 saa ræd at jeg ikke turde skælve, et skæmtende Udtryk, der brugtes som Ordsprog.</ref>
::Grev Gert, I ser vel dertil
::og mandelig vogter eder selve!“

::25. „Niels Ebbesøn, du taler mig haardt imod,
::og saa har du gjort tiere:
::i Dag skal du for mig felig<ref>25 felig, sikret ved Lejde; jf. Felighed i V. 3.</ref> være,
::til Solen ganger til Hvile.“

::26. Niels Ebbesøn slog op med hviden Haand,
::han kasted sin Ganger omkring:
::„Farvel, Grev Gert, og alle dine Mænd
::du agte mig snart igen!<ref>26 du vente mig snart igen.</ref>“

::27. Niels Ebbesøn red ad Vejen frem,
::han hug sin Hest med Spore;
::efter holdt Greven med alle sine Mænd,
::og ingen efter ham torde.

::28. Det var Niels Ebbesøn,
::kom i sin egen Gaard;
::det var hans kære Hustru,
::hun ganger hannem imod.

::29. „Hør du det, kær Hustru min;
::hvad Raad kan du mig kende?
::jeg skal nu enten af Landet rømme,
::eller Greven vil lade mig hænge.“

::30. „Hvad for Raad skal jeg eder kende?
::jeg er en fattig Kvinde;
::de værste Raad de ere nu bedst,
::om vi kan dem paa finde.

::31. De værste Raad de ere nu bedst,
::om vi kan dem paa finde:
::enten Greven ihjel at slaa
::eller at brænde ham inde.

::32. I lader eders Heste til Smedje gaa,
::og lader I dem beslaa:
::alle Hagerne vende frem;
::det giver jeg eder for Raad.

::33. Alle Hagerne vende I frem,
::paa Sporet de jer ikke kende;
::I lader det ingen Mand spørge,
::det lærte eder en Kvinde.<ref>33 at en Kvinde lærte eder det.</ref>“

::34. Det var Niels Ebbesøn,
::han taler til Svende sin’:
::„Hvilke ville nu følge?
::og hvilke ville nu fly?

::35. Hvilke ville mig følge,
::de række mig Haand paa ny;
::hvem som Orlov have vil,
::han sige mig det ret nu!“

::36. Op da stode de Dannesvende,
::de svared deres Herre saa fri:
::„Vi vil nu med eder ride
::og vove vort unge Liv!“

::37. Saa red de i Fruerlund,
::der bandt de deres Heste;
::saa gik de ad Byen ind,
::Grev Gert saa vilde de gæste.

::38. Det var Niels Ebbesøn,
::han kom til Randers Bro:
::„Hvilken som ikke vil være mig huld,
::han tage sig Orlov nu!“

::39. Frem da gik han liden Svend Trøst,
::ham troede han allerbedst:
::„Herre, I giver mig Orlov
::og dertil Sadel og Hest!“

::40 Saa gav han ham Orlov
::og dertil Sadel og Hest;
::den samme Dag før Aften
::han tjente sin Herre bedst.

::41. Det var Niels Ebbesøn,
::han klapped paa Døren med Skind:
::„I staar op, Hr. Greve Gert,
::og lader mig nu ind!

::42. Staar I op, Hr. Greve Gert,
::og lader mig nu ind!
::jeg er Hertug Henriks Sendebud,
::han har mig til eder sendt!

::43. Hør I, Herre Greve Gert,
::I dvæler ikke længe;
::Kolding er bestoldet<ref>43 bestolde, storme, belejre.</ref>
::og Ribe det er brændt.“

::44. „Er det Sanden, du siger for mig,
::da er det Tidende gode:
::Hest og Klæder udi min Gaard,
::den Stund vi leve baade.“

::45. De lukte op den Greves Dør,
::det Bud skulde indgaa;
::da var det Niels Ebbesøn,
::han skulde til Sengen gaa.

::46. „Hør Du, Niels Ebbesøn,
::vi vil os bedre forlige:
::vi sender Bud efter Hertug Henrik
::og Hr. Klavs Krummedige.“

::47. „Ikke sagde I saa igaar
::ude ved den Strand;
::jeg skulde da enten hænge
::eller rømme af Land.“

::48. Svared det den sorte Svend:
::„I lader ej længer lide!
::lægger nu neder den lange Tale
::og lader Sværdene bide!“

::49. Saa toge de Greve Gert
::I hans gule Lok;
::saa hugge de ham Hovedet fra
::over hans Sengestok.

::50. Den Tid Greven han var død,
::da sloge de paa deres Tromme;
::det var Niels Ebbesøn,
::han monde af Byen gange.

::51. Det var Niels Ebbesøn,
::han vilde af Byen fly;
::der mødte hannem Hr. Ove Haas,
::han vilde ham det forbyde.

::52. „Hør du det, Hr. Ove Haas,
::lad mig min Vej bortfare;
::du vedst fuldvel, du est min Maag,
::du maa mig intet skade.“

::53. „Alt er det Sanden, jeg har din Frænke
::og jeg din Maag skal være;
::du har nu slaget min Herre ihjel,
::jeg maa det ikke gøre.“<ref>53 Ganske vist er det Sandhed, at jeg har din Frænke (kvindelige Slægtning) til Hustru, og at jeg som Følge deraf er din Maag (din Svoger, din besvogrede); men da du har dræbt min Herre, kan jeg ikke gøre det (nemlig at lade være at skade dig).</ref>

::54. Niels Ebbesøn brugte sit gode Sværd,
::og vilde ham ikke vige;
::Hr. Ove Haas med tyske fler
::de maatte der lade deres Liv.

::55. Det var Niels Ebbesøn,
::han kom til Randers Bro;
::der stod liden Smaadreng,
::der førre Orlov tog.

::56. Niels Ebbesøn over Broen løb,
::de fulgte ham i–saa fast;
::det var liden Smaadreng,
::han Broen efter ham kaste.

::57. Niels Ebbesøn han tren til sin Hest,
::til Noringsris monde han ride;
::det vil jeg for Sanden sige:
::han havde baade Angst og Kvide.

::58. Saa gæsted han en Kærling,
::hun havde ikke uden to Leve<ref>58 Lev, Brød.</ref>;
::den ene gav hun Niels Ebbesøn,
::for han vog den kullede Greve.

::''Den omarbejdede Slutning paa Niels Ebbesøns Vise (Dag–Redaktionen).''

::34. „I æder og drikker mine Dannesvende,
::I gører eder fuld glad:
::først denne Nat forgangen er,
::da fanger vi Dagen istad<ref>34 istad, paa Stedet, straks.</ref>.

::35. Dagen kommer, naar Solen skin,
::saa faar vi Tidende ny;
::saa vil jeg paa mine Svende se,
::hvilken fra sin Herre vil fly.“

::36. Op da stod de Dannesvende,
::de svared deres Herre saa fri:
::„Vi vil med eder ride
::og vove baade Gods og Liv.“

::37. Saa red de til Fruerlund,
::og der bandt de deres Heste,
::saa gik de dem i Randers ind,
::Grev Gert ham vilde de gæste.

::38. Det var Niels Ebbesøn,
::han kom til Randers Bro:
::„Hvilken mig ikke tjene vil,
::han tage sig Orlov nu.“

::39. Op da stod de gode Hovmænd,
::de toge da Tjeneste paa ny,
::uden Niels Ebbesøns Søstersøn,
::han vilde da fra ham fly.

::40. Det var Niels Ebbesøn,
::han klapper paa Døren med Skind:
::„I staar nu op, Greve Gert,
::I lader mig til eder ind!

::41. I staar nu op, Greve Gert,
::I lader mig til eder ind!
::jeg er Hertug Henriks Bud,
::han har mig til eder sendt.“

::42. „Est du Hertug Henriks Bud,
::da lad dig ikke forlange<ref>42 du lad dig ikke forlange, lad dig ikke opholde.</ref>:
::mød mig i Morgen i Brødrekirke<ref>Brødrekirke, Graabrødrenes Klosterkirke i Randers.</ref>
::mellem Messe og Ottesange.“

::43. „Hør I det, Greve Gert:
::I dvæler ikke for længe!
::Kolding det er bestoldet
::og Ribe det er brændt.“

::44. Greven han ud af Vinduet saa,
::han saa de blanke Spjude:
::„Usen<ref>44 usen, i en ulykkelig Stund. </ref> jeg ind til Danmark kom,
::Niels Ebbesøn holder herude!“

::45. De stødte paa Døren med Glavind og Spjud,
::de Nagler ginge alle i Stykker:
::„Est du herinde, Grev Gert,
::vi vil dig en Skaal tildrikke!

::46. „Sæt dig neder paa min Seng,
::vi vil os bedre forlige,
::vi sende Bud efter Hertug Henrik
::og Hr. Klavs Krummedige!“

::47. „Ikke har jeg Slot eller Fæste,
::at gemme saa rig en Fange;
::I sparer nu ikke de skarpe Sværd,
::I lader dem have deres Gang!“

::48. Gaasen kæger og Faaret bræger
::og Hanen galer paa Hjalde<ref>48 Hjald, Høstænge over Stalden.</ref>;
::Greven blev ved Dagen vejet,
::og ikke om Natten med alle<ref>48 ikke med alle ɔ: aldeles ikke.</ref>.

::49. Gud naade din Sjæl, Niels Ebbesøn,
::mens du i Live vaar!
::saa mangen Tysk i Dannemark
::den samme Vej skal gaa.<ref>49 meget knapt udtrykt: Gud glæde din Sjæl for hvad du gjorde mens du var i Live; gid mangen Tysk i Danmark maa gaa samme Vej som du (slaas ihjel).</ref>

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Axel Olrik]]
[[Kategori:Ida Falbe-Hansen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. mar. 2016 kl. 19:11
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Niels Ebbesen.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Niels Ebbesøn'''<br>''Agnes Slott-Møller, 1893'' </center>]]		[[Fil:Niels Ebbesen.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Niels Ebbesøn'''<br>''Agnes Slott-Møller, 1893'' </center>]]
−

	<center>'''[[Dansk folkedigtning]]'''<br>		<center>'''[[Dansk folkedigtning]]'''<br>

Niels Ebbesøn - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 16. mar. 2016 kl. 19:11

Carsten: Niels Ebbesøn