Nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland - Revisjonshistorikk

Jesper på 20. jun. 2019 kl. 19:16

2019-06-20T19:16:17Z

Jesper på 20. jun. 2019 kl. 19:10

2019-06-20T19:10:56Z

Jesper på 20. jun. 2019 kl. 19:06

2019-06-20T19:06:04Z

Jesper på 20. jun. 2019 kl. 19:01

2019-06-20T19:01:45Z

Knut på 20. jun. 2019 kl. 18:03

2019-06-20T18:03:58Z

Vis endringer

Knut på 23. mai 2019 kl. 12:53

2019-05-23T12:53:46Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-05-23T12:39:45Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Bidrag til det sidste Afsnit af Nordboernes Historie i Irland'''</big>]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Alexanderbugge.jpg|thumb|220px|<center> Alexander Bugge (1870-1929).</center>]]

<center><big>'''Nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland'''</big>

 Af '''Alexander Bugge'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1901</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Alexander Bugge]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 <center><big>'''Nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland'''</big>
-<br>Af '''Alexander Bugge'''
+<br>Af '''[[Alexander Bugge biografi|Alexander Bugge]]'''
 <br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1901</center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. jun. 2019 kl. 19:10
Linje 174:		Linje 174:


−	Mit maal med denne afhandling har været at vise, at der alt i det 10de aarhundred var saa megen forbindelse mellem Nordboerne og Irerne, at en gjensidig paavirkning kan ha fundet sted, og sikkerlig ogsaa har gjort det. Med andre ord, at det er sandsynligt, at irsk kultur i vikingetiden har paavirket Nordboerne i Irland og paa Hebriderne, og at den derfra har bredt sin indflydelse til Island og videre til Norge, Sverige og Danmark. Dernæst har jeg søgt at vise, at denne nybygd i det fjærne Vesten langt fra hjemlandet maa ha eiet en mærkværdig livskraft. Trods det stadige og intime samkvem med Irlænderne formaaede den nordiske befolkning at bevare sin nationalitet, sin politiske selvstændighed og sit nordiske sprog i mere end tre hundrede aar, fra Turgeis's dage og helt ned til Englændernes erobring i 1170. Og selv efter den tid vedligeholdt Nordboerne i Dublin ~~ogWaterford~~ i mere end halvandet hundrede aar sin folkeeiendommelighed og følte sig som Nordboer, og i næsten hundrede aar efter erobringen vedblev de at tale sit fra fædrene nedarvede nordiske sprog. Endnu ved aar 1300 kan vi tale om Nordboer i Irland.	+	Mit maal med denne afhandling har været at vise, at der alt i det 10de aarhundred var saa megen forbindelse mellem Nordboerne og Irerne, at en gjensidig paavirkning kan ha fundet sted, og sikkerlig ogsaa har gjort det. Med andre ord, at det er sandsynligt, at irsk kultur i vikingetiden har paavirket Nordboerne i Irland og paa Hebriderne, og at den derfra har bredt sin indflydelse til Island og videre til Norge, Sverige og Danmark. Dernæst har jeg søgt at vise, at denne nybygd i det fjærne Vesten langt fra hjemlandet maa ha eiet en mærkværdig livskraft. Trods det stadige og intime samkvem med Irlænderne formaaede den nordiske befolkning at bevare sin nationalitet, sin politiske selvstændighed og sit nordiske sprog i mere end tre hundrede aar, fra Turgeis's dage og helt ned til Englændernes erobring i 1170. Og selv efter den tid vedligeholdt Nordboerne i Dublin og Waterford i mere end halvandet hundrede aar sin folkeeiendommelighed og følte sig som Nordboer, og i næsten hundrede aar efter erobringen vedblev de at tale sit fra fædrene nedarvede nordiske sprog. Endnu ved aar 1300 kan vi tale om Nordboer i Irland.

	Til slutning vil jeg ikke undlade at frembære min bedste tak til professor dr. Alf Torp, som har havt den godhed at gjennemse mit manuskript og give mig mange vigtige oplysninger især om skrivemaaden af irske navne, til min far, professor Sophus Bugge, som ogsaa har gjennemseet min afhandling, til rigsarkivaren i Dublin, James Mills Esq., og til Hubert Hall Esq., Public Record Office London, som har bragt mig i forbindelse med Mr. Mills.		Til slutning vil jeg ikke undlade at frembære min bedste tak til professor dr. Alf Torp, som har havt den godhed at gjennemse mit manuskript og give mig mange vigtige oplysninger især om skrivemaaden af irske navne, til min far, professor Sophus Bugge, som ogsaa har gjennemseet min afhandling, til rigsarkivaren i Dublin, James Mills Esq., og til Hubert Hall Esq., Public Record Office London, som har bragt mig i forbindelse med Mr. Mills.

@@ Linje 116: / Linje 116: @@
 Af disse navne kan man drage flere slutninger. Østmændene har, da Englænderne kom til Irland, havt sine egne navne paa en mængde byer og steder, navne, som var forskjellige fra de, som Irerne brugte. De har brugt ordene: ''fjorðr, ey, holmr og hofuð''. De har forstaaet betydningen af Laxhlaup, og de har havt den nordiske genitivsendelse -s. I mangel af skriftlige mindesmærker synes jeg ikke, man kan forlange bedre vidnesbyrd om at et sprog virkelig har været talt paa en given tid.
-Vi tør saaledes slutte, at der endnu i 1171 levede nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland. Men et andet spørgsmaal er det: Hvor længe derefter vedblev Nordboerne i Irland at bestaa som et eget folk og at tale sit eget sprog? Efter Englændernes erobring fik Nordboerne eller Østmændene (''Ostmanni''), som de kaldtes, sin egen bydel at bo i. Denne kaldes for Dublins vedkommende i de ældste dokumenter ''Ostmanneby'' (d. e. ''Austmannabyr'', 1192)<ref>Chartulary of S. Mary, 1267.</ref>. Dette navn holdt sig helt ned til 1488, da bydelen endnu kaldes ''Ostmaneby''<ref>S. Mary, II p. XXHI.</ref>. Samtidig blev den af Englænderne kaldt ''Ostmantown'' (nu ''Oxmantowri''). Dog synes Østmændene ogsaa at ha faat lov til at leve udenfor sine afgrændsede kvarterer. I fortegnelsen over de fri borgere i Dublin omkr. 1200 og senere forekommer der saaledes mange nordiske navne<ref>Hist. and Mun. Doc.</ref>. I det hele synes Englænderne at ha betragtet Østmændene halvt som sine landsmænd. De gav dem ret til at dømmes efter engelske love og gjorde dem til engelske borgere<ref>Worsaae, s. 444. Calendars of Documents relating to Ireland, III s. 305.</ref>. Følgen var ogsaa, at Østmændene i byerne temmelig hurtig begyndte at føle sig halvt som Englændere. Dog kan vi se, at Østmændene i Irland mere end hundrede aar efter Englændernes erobring endnu blev betragtet som en egen nation. Og rimeligvis var det først langt ind i det 14de aarhundred at Nordboerne i Irland smeltede helt sammen med den øvrige befolkning. I middelalderen foregik al folkeblanding senere end i vore dage. Man havde ikke, som i vore dage, trang til at russificere eller germanisere, men lod folk tale det sprog, de selv havde lyst til. Paa den anden side var ogsaa virkelig nationalfølelse langt sjeldnere end i vore dage. Men Nordboerne havde paa grund af sin raceforskjel lige fra begyndelsen af staaet i et skarpt modsætningsforhold til Irerne. Følgen var, at de ganske anderledes end Nordboerne i England og Normandie kom til at bevare sin nationalitet og føle sig som Nordboer. Og denne følelse bevarede de ogsaa, kan man se, længe efter Englændernes erobring, uagtet de samtidig var den engelske konges tro undersaatter.
+Vi tør saaledes slutte, at der endnu i 1171 levede nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland. Men et andet spørgsmaal er det: Hvor længe derefter vedblev Nordboerne i Irland at bestaa som et eget folk og at tale sit eget sprog? Efter Englændernes erobring fik Nordboerne eller Østmændene (''Ostmanni''), som de kaldtes, sin egen bydel at bo i. Denne kaldes for Dublins vedkommende i de ældste dokumenter ''Ostmanneby'' (d. e. ''Austmannabyr'', 1192)<ref>Chartulary of S. Mary, 1267.</ref>. Dette navn holdt sig helt ned til 1488, da bydelen endnu kaldes ''Ostmaneby''<ref>S. Mary, II p. XXHI.</ref>. Samtidig blev den af Englænderne kaldt ''Ostmantown'' (nu ''Oxmantown''). Dog synes Østmændene ogsaa at ha faat lov til at leve udenfor sine afgrændsede kvarterer. I fortegnelsen over de fri borgere i Dublin omkr. 1200 og senere forekommer der saaledes mange nordiske navne<ref>Hist. and Mun. Doc.</ref>. I det hele synes Englænderne at ha betragtet Østmændene halvt som sine landsmænd. De gav dem ret til at dømmes efter engelske love og gjorde dem til engelske borgere<ref>Worsaae, s. 444. Calendars of Documents relating to Ireland, III s. 305.</ref>. Følgen var ogsaa, at Østmændene i byerne temmelig hurtig begyndte at føle sig halvt som Englændere. Dog kan vi se, at Østmændene i Irland mere end hundrede aar efter Englændernes erobring endnu blev betragtet som en egen nation. Og rimeligvis var det først langt ind i det 14de aarhundred at Nordboerne i Irland smeltede helt sammen med den øvrige befolkning. I middelalderen foregik al folkeblanding senere end i vore dage. Man havde ikke, som i vore dage, trang til at russificere eller germanisere, men lod folk tale det sprog, de selv havde lyst til. Paa den anden side var ogsaa virkelig nationalfølelse langt sjeldnere end i vore dage. Men Nordboerne havde paa grund af sin raceforskjel lige fra begyndelsen af staaet i et skarpt modsætningsforhold til Irerne. Følgen var, at de ganske anderledes end Nordboerne i England og Normandie kom til at bevare sin nationalitet og føle sig som Nordboer. Og denne følelse bevarede de ogsaa, kan man se, længe efter Englændernes erobring, uagtet de samtidig var den engelske konges tro undersaatter.
 For at belyse Nordboernes senere historie i Irland skal jeg først fremlægge de offentlige aktstykker, som nævner Østmændene. Derpaa skal jeg lidt nærmere tale om de nordiske personnavne, som vi har fra senere tid i Irland, og endelig søge at vise, hvad man kan slutte om nordisk sprog i Irland efter Englændernes erobring.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland'''</big>]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Nordisk sprog og nordisk nationalitet i Irland]] !!  !!
 |-
 |}