JJ.Sandal på 23. des. 2013 kl. 18:58

2013-12-23T18:58:41Z

Jesper på 14. jan. 2013 kl. 15:40

2013-01-14T15:40:27Z

Jesper: Om Vanerne (Adam Oehlenschläger)

2013-01-14T15:40:03Z

Om Vanerne (Adam Oehlenschläger)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Vanerne Adam Oehlenschläger)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Nordens Guder]]'''

Adam Oehlenschläger (1819)
 Poetiske skrifter
 Et episk Digt

<big>''' Om Vanerne '''</big></center>

<blockquote>
1. Da de høie Valhals Guder
 Blomstred end i Østens Land,
 Fiernt i Asien paa Bierget,
 Nær det skiønne Ginistan;
 Før de hid til Norden droge,
 Mod den kolde Klippeblok,
 Hvor de sloge
 Jetters Hær og Dværges Flok;

 2. Af de kundskabsrige Vaner
 Ofte blev de da besøgt;
 Vaner med til Asgard bragte
 Megen Ynde, megen Kløgt;
 Lærte dem at luge Tidsel
 Og at plante Blomst i Jord,
 Gav til Gidsel
 Rytteren, den raske Niord.

 3. I den stærke Lummerhede
 Tørtes Flod og Skov og Dal:
 Knap var Niord paa letten Skimmel,
 Saa var hele Luften sval.
 Han forstod at dele Dunster,
 Og at farve Himlen blaa.
 Skiønne Kunster!
 Hvor Naturen skal bestaae.

 4. Niord var givt paa Vaners Maade:
 Blodets Baand han agted ei.
 Ved sin Søster blev han Fader
 Først til Freir og saa til Frei.
 Begge skiønne! Mænd og Qvinder
 Tændte de med Elskovs Blus.
 End man finder
 Sligt et Kuld paa Kaukasus.

 5. Da de høie Valhals Fyrster
 Asa-landets Dal forlod,
 For at blande Sydens Lue
 Med det nordiskkolde Blod;
 Deres Ønsker ei de dulgte,
 Niord de vandt ved deres Bøn;
 Han dem fulgte
 Med sin Datter og sin Søn.

 6. Odin qvad: "Os vinker Norden
 Med sit granbevoxne Field;
 Hist de skiønne Søens Lunde
 Hvælve sig til Livets Held.
 Did jeg bringer Gudeskaren,
 Der jeg bygge vil mit Slot.
 Thor i Faren,
 Odin selv i Freden Drot.

 7. Did de store Krigerflokke
 Føre vi til Field og Ø,
 Der de stride skal paa Klippen
 Og paa skumbedækte Sø.
 Tænk, naar Østens høie Flamme
 Blander sig med Jernets Vægt -
 Hvilken Stamme,
 Hvilken herlig Kæmpeslægt!"

 8. Niord, paa frodig Hest med Vinger,
 Drog foran den hele Hær;
 Tørte Moser, splitted Taager,
 Skilte Skovens tætte Træer;
 Reisens Længde Guden mindsker,
 Viser Vinden Skibets Vei.
 Hesten vrinsker,
 Svæver, svømmer, trættes ei!

 9. O hvor herlig var at skue
 Niord i Luften under Sky!
 Yndigt svæved Gangrens Vinger,
 Som en Drøm i Morgengry.
 Hurtig Nærmen, hurtig Fiernen,
 Snart besøgt, og snart forladt!
 Morgenstiernen
 Stod paa Gudens blanke Hat.

 10. Uden disse hulde Vaner,
 Hvad var Asers Magt i Nord?
 Hvad din Viisdom, stærke Odin?
 Hvad din Styrke, bolde Thor?
 Vei til Frugtbarheden finder
 Freier, mellem Steen og Tiørn;
 Mænd og Qvinder
 Skiænker Freia skiønne Børn.

 11. Selv hun har en deilig Brudgom,
 Odur kaldte man ham her;
 Hist i Indien ved Ganges
 Traf hun ham i Heltefærd.
 Møer og Svende var hans Følge,
 Lysteligt de Bækner slog.
 Field og Bølge
 Deres Seiersang gientog.

 12. Paa sit raske Tog han kiørte
 I en høi, en gylden Karm.
 Gulen Løve, spraglet Tiger
 Tæmte han med Heltearm.
 Ydmygt nu de Vognen droge;
 Piger gik foran og sang,
 Trommer sloge;
 Fløiter høit i Skoven klang.

 13. Hist fra Skovens grønne Buske
 Kom de grimme Vildmænd frem,
 Hørte Bæknet, Trommen, Fløiten,
 Grinte, dandste, glædte dem.
 Odur ved den klare Kilde
 Standsed dem i dunklen Skov,
 Greb de Vilde,
 Tæmte dem ved Fredens Lov.

 14. Paa de solbestraalte Bierge,
 Nær den friske Bølge klar,
 Planted han sin grønne Ranke,
 Som den søde Drue bar.
 Snart at præsse røden Drue
 Dalens unge Søn forstod.
 Elskovs Lue
 Fandt sin Næring i dens Blod.

 15. Freia kom engang i Skoven,
 Smagte Gudens søde Drik;
 Druen hang ham i hans Lokker,
 Sværmerisk var drukne Blik;
 Fyldig var han, som en Qvinde,
 Dog en Mand i Kraftens Aar;
 Lod sig binde
 Let af Disens lyse Haar.

 16. Fuglene dem saae fra Qviste,
 Saae det elskovsfulde Sind:
 Hvor hun med de hvide Hænder
 Klapped Gudens brune Kind;
 Hvor, som Skum paa Flodens Bølge,
 Svulmed knuppetnøgne Bryst;
 Blomster dølge
 Guders og Gudinders Lyst!

 17. Freia nu var Odurs Qvinde,
 Sielden kun de skiltes ad;
 Og da Guders stolte Skare
 Reiste fra den gamle Stad,
 Odur sig paa Vognen satte
 Med sin Hustru i sin Arm.
 Tigerkatte
 Trak dem i den gyldne Karm.

 18. Vel ham smerted at forlade
 Rankens varme Fædreland;
 Men hvo foretrækker Druen
 For en deilig Lilievand?
 I sit Kar af tynde Staver
 Tog han Vinen med til Nord.
 Odurs Gaver
 Glæder Odin ved hans Bord.

 19. Thi skiøndt alle andre Guder
 Drikke Miød og Øl og Most -
 Odin qvæges kun ved Vinen
 Og ved Yduns Æblekost.
 Og da Odur Frei forlader,
 Da fra Nord han skilles ad,
 Guders Fader
 Skiænker han det sieldne Fad.

 20. Kunde troløs han forglemme
 Disen for saa høi en Lyst?
 Grusomt sig, letsindigt rive
 Fra det elskovsfulde Bryst?
 Kiærligt dog han Freia favned,
 Kaldte hende største Skat;
 Aldrig savned
 Ham den elskovsrige Nat!

 21. Men da Ydun fløi fra Valhal,
 Da den hele Skiønhed svandt,
 Da han i sin unge Disa
 Kun en gusten Qvinde fandt;
 Sprang fra Leiet han forfærdet,
 Vred sig af den Magres Arm;
 Greb til Sværdet,
 Høit forbittret i sin Harm.

 22. "Ha! saa har du mig bedraget,"
 Raabte han, "du lede Trold!
 Løi, og kaldte dig Gudinde,
 For at fange mig i Vold?
 Men nu seer jeg Larven synker,
 Hvad du var, det vorder du!
 Dine Rynker
 Viser du mig uden Blu."

 23. Freias Taarer Intet virked;
 Odur sig med Afsky vandt
 Af de kraftesløse Arme,
 Hvor han før sin Glæde fandt.
 Kærren med de skiønne Katte
 Og sit Viinkar, lod han staae.
 Den Forladte
 Stirred i det fierne Blaa.

 24. Bort han veg til sine Vaner,
 Aser saae ham aldrig meer.
 Freia græder gyldne Taarer,
 Naar hun i det Fierne seer.
 Hendes Skiønhed kom tilbage,
 Men den grumme Husbond ei.
 Hendes Klage
 Lyder paa den øde Vei.

 25. Da nu atter Aser Frugten
 Nød af Livets stærke Træ,
 Ynktes Odin ved at skue
 Skiønhed sørge bag sit Læ.
 Høist forbittret did han sendte
 Hermod, med sin Tryllestang.
 Hvad der hændte,
 Synger jeg ved Harpeklang.

 26. Odur gik i Laurbærlunden,
 Tænkte paa den skiønne Frei;
 Skovens Mænd, med Bukkefødder,
 Muntred ham ved Fløiten ei;
 Og forgieves, vedbendkrandset,
 Dandsed vellystfulde Mø;
 Kun han sandsed
 Tabte Frei paa Herthas Ø.

 27. Som han nu med tunge Druer,
 Vedbendløv i lokket Haar,
 Sværmerisk mod Himlen skuer,
 Eensomt i den unge Vaar,
 Mens hans Blik vemodigt svømmer,
 Sødtberuset er hans Aand;
 Mens han drømmer,
 Trykker Nakken med sin Haand -

 28. Kommer Hermod giennem Busken,
 Rører ham med Hexegreen -
 Og til Marvens dybe Piber
 Trylles han til Marmelsteen!
 Og saa har ham Skialden funden,
 Paa sin fierne Vandring hist:
 Steen i Lunden,
 Dækkes han af Laurens Qvist!

 29. Men den skiønne Freia saare
 Græmmed sig ved Gudens Død;
 Hendes gyldne, søde Taare
 Sværmerisk hver Aften flød;
 Hendes Hiertes dybe Trængsel
 Blander hun i Elsktes Bryst:
 Bittre ''Længsel!''
 Deraf kom din søde Lyst.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Adam Oehlenschläger]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Vanerne Adam Oehlenschläger)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Vanerne (Adam Oehlenschläger)]] !!  !!
 |-
 |}

Om Vanerne (Adam Oehlenschläger) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 23. des. 2013 kl. 18:58

Jesper på 14. jan. 2013 kl. 15:40

Jesper: Om Vanerne (Adam Oehlenschläger)