Carsten: Ordsamling

2014-09-07T17:34:32Z

Ordsamling

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ordsamling]] !!
|-
|}

[[Bilde:Axel Olrik3.jpg|thumb|200px|<center>'''Axel Olrik''' (1864-1917)</center>]]

<center>'''[[Dansk folkedigtning]]'''<br>

<big><big>'''Ordsamling'''</big></big>

'''[[Danske Folkeviser i Udvalg]]'''<br>Ved [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]] og [[Ida Falbe-Hansen biografi|Ida Falbe-Hansen]]
</center>

::'''aa''', ejer; aatte, ejede.
::'''aarlig''', aarle, tidlig.
::'''Aksel''', Skulder.
::'''aksle''', hænge over Skuldrene, aksle sit Skind, tage Kappen paa; det var Skik, at den, der kom tilrejsende, skulde have Kappen paa, naar han traadte ind i den fremmede Stue.
::'''al'''; med alle, helt, paa afgørende Maade (alle er ikke Flertal, men gammel Intetkøn Hensynsform).
::'''jeg and''', vi unde, elsker (bøjes ligesom kan, kunne).
::'''Andsvar''', Gensvar.
::'''baade''', bægge.
::'''Bag''', Ryg.
::'''Bane''', Banemand, Drabsmand.
::'''bede''', jage (egtl. faa Hundene til at bide).
::'''Bejle''', (Flt. = Ental), Bejler; se S. 227 Note.
::'''bide''', bie, vente.
::'''bjært''', klar, skinnende.
::'''Blomme''', Blomst.
::'''Bo''', Gaard, Bondegaard, Ejendom; Bomand, bosiddende Mand, Landbruger.
::'''bo''', at indrette; at lade sit Bryllup bo, at holde Bryllupsfest.
::'''bold''', stærk, modig, dygtig.
::'''Bomand''', Mand med eget Bo (Hjem), bruges væsenlig enstydigt med Bonde.
::'''bon''', (gl. Tillægsform af at bo), udrustet, rede; bruges i nyere Dansk kun i Sammensætn. redebon.
::'''Braa''', Øjebryn.
::'''braske''', larme, te sig drabelig.
::'''Brudehus''', Brudekammer; se S. 248 Note.
::'''brænder''', brandt, brunde, brunden (uindvirk. Udsagnsord).
::'''bude''', bebude, varsle.
::'''bugne''', bøje sig.
::'''Bur''', en særskilt Bygning af mindre Omfang end Stedets Hovedbygning; bruges særlig om Jomfruburet.
::'''Burebrand''', den udskaarne Stang i Gavlen af Jomfruburet. (Se Nr. 6, V. 25).
::'''Bør''', Medbør.
::'''det''' bruges ofte som Bindeord i Betydningen at, saa at, for at, selv om.
::'''donne''', drøne.
::'''Dreng''', Karl.
::'''Elskovens Vise''', lyrisk Digt, se Indl. S. 8.
::'''fal''', til fals, til at købe.
::'''Fals''', Falsk, Falskhed.
::'''fast''', stærk, meget; fast om, selv om.
::'''favne ens Komme''', modtage ens Komme godt; glæde sig ved ens Ankomst.
::'''Feld''', Mark.
::'''Fiil''', Elefant.
::'''Fjæder''', Jernbaand, Fangebøje.
::'''for norden''', nord for.
::'''fordi''', (ofte:) derfor.
::'''fortøve''', tøve.
::'''fraa''', fra.
::'''Frove''', Frue (jydsk Udtale).
::'''fulde''', Flertal af faldt.
::'''fus''', ivrig, higende.
::'''Fæ''', Gods.
::'''Fæstensøl''', Trolovelsesgilde.
::'''første''' (Bindeord), saa snart.
::'''Gam''', Grib, stor Rovfugl eller flyvende Vilddyr.
::'''Gammen''', Glæde.
::'''gilje''', bejle til, søge at lokke til Elskov.
::'''gjælle''', klinge, lyde højt.
::'''Glavind''', tung Rytterlanse.
::'''glimme''', skinne.
::'''Godvilie''', Elskov, Hengivelse.
::'''gælde''', bøde.
::'''gøres''', gør sig, bliver.
::'''Haad''', Spot; for Haad, med Spot; Haadings– ell. Hadings– Navn, Spottenavn.
::'''halve mere''', (egl: Halvdelen mere) dobbelt saa meget; halve mindre, Halvdelen mindre, halv saa meget.
::'''handest''', hurtigst.
::'''hannem''', ham.
::'''Harm''', Smerte.
::'''heden''', bort, herfra.
::'''Helled''', Helt.
::'''heller''', eller.
::'''Hovværk''', Hovmandsgerning, ridderlig Daad.
::'''hveden''', hvorfra: hveden er dette? hvoraf kommer dette?
::'''hvor''', ofte: hvorledes.
::'''Hærde''', Skulder. Hærdeblad, Skulderblad.
::'''Højeloft''', Loft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se lndl S. 18—19.
::'''Højeloftsbro''', Svalegang, der giver Adgang til Rummene i det øvre Stokværk.
::'''igen''', imod, i Møde; gange en ud igen, gaa en i Møde, for at modtage ham.
::'''ihvor''', isaa osv.; i– giver forstærkende el. udvidende Betydning (gl. dansk e, altid).
::'''Kaar''', Valg; at have Kaar, have frit Valg.
::'''Kar''', Bæger.
::'''kaste''' (gl. Fortid), kastede.
::'''kejse''', kaare, vælge.
::'''kende''', lære.
::'''krank''', svag, daarlig.
::'''kveg''', levende (oldn. kvikr; jf. vort nyere, fra Tysk laante kvik).
::'''Kvide''', Smerte.
::'''kvide''', lide, være bekymret.
::'''kvæle''', pine ihjel.
::'''kvær''', rolig (oldn. kyrr, kvirr); tie kvær, tie stille.
::'''kære''', klage, anlægge Sag.
::'''lange''', længes.
::'''Led''', Vej.
::'''Lege''', Legesøster, Veninde.
::'''lege''', spille; Huen leger paa noget, Sjælen søger og begærer noget, Sjælen er optaget af noget.
::'''Lid''' el. '''Li''', Bakkeskraaning.
::'''lide''', gaa, skride frem; at lade længe lide, lade lang Tid gaa hen; det lidde, Tiden gik.
::'''lidel''', lille, liden.
::'''Liud''', (el. Lyd) Blæsehorn; Ordet er beslægtet med „at lyde“.
::'''Lius''', Lys.
::'''Loft''', Højeloft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se Indl. S 18—19.
::'''love''', elske.
::'''lye''', at lytte; Fortid lydde, lyttede.
::'''lyste''' (gl. Fortid), lystede.
::'''løfte''' (gl. Fortid), løftede.
::'''maa''', kan, er i Stand til.
::'''maadelig''', til Pas.
::'''til Maade''', i passeligt Maal.
::'''Maar''', Maarskind.
::'''Maar''', Mø (i olddansk Sprog var Maar Nævnef., Mø Genstandsf.)
::'''Mand'''; at være Mand far sig, at være dygtig Mand, være en Mand, der kan klare for sig.
::'''Mantel''', Kappe.
::'''Marmelsten''', huggen Sten, egl. Marmorsten.
::'''meden''', medens.
::'''minde''', kysse (afledt af Mund).
::'''mod''', træt, agsaa: nedslaaet („mod i Hu“).
::'''modig''' = mod el. mødig.
::'''Morgengave''', Brudgommens Gave til Bruden om Morgenen efter Brylluppet; M. gaves ikke blot til Ægtehustru, men ogsaa til Slegfred.
::'''møgle''', meget.
::'''nam''', nemmede, lærte.
::'''neder''', ned.
::'''næst''', nærmest.
::'''Otte''', Daggry.
::'''overbrat''', meget hastig.
::'''overdjærv''', altfor djærv, meget djærv.
::'''prud''', smuk, brav.
::'''Rakke''', Hund, Jagthund.
::'''rede''', gøre i Stand.
::'''Rede''', Udstyr.
::'''rig''', rig og tillige mægtig.
::'''Rimen faldt paa''', der faldt Dug.
::'''Rin''', Hav (se Indl. S. 14).
::'''rinder''', Fortid randt, Fortid Flt. runde, løber.
::'''Ris''', Krat.
::'''Røg''', undert.: Mørke, Skumring.
::'''saar''' (Tillægsord), saaret.
::'''sid''', langt nedhængende.
::'''Sindal''', tyndt Silketøj.
::'''Sinde''', Gang; hver Sinde, hver Gang; syvsindstyve, syv Gange tyve, 140.
::'''Skarlagen''', finere Klæde af iøjnefaldende Farve, især rødt (til Forskel fra det hjemmelavede Vadmel, der havde Uldens naturlige Farve). Skarlagenskind, Kappe af Skarlagen.
::'''Skind''', Kappe (fordi denne oprindelig har været af Skind); at banke paa Døren med Skind, at banke paa (med Sværdfæste el. lign.), saaledes at man lægger Kappen imellem.
::'''skob''', Fortid af at skabe (ligesom „for“ af at „fare“).
::'''Slegfred''', Elskerinde, Hustru uden fuld Hustruret (se Indl. S. 39).
::'''slet''', rent ud, ganske.
::'''Sløjd''', kunstigt Haandarbejde, Kunstsyning.
::'''snel''', rask (oldn. snjallr).
::'''Somme''', Ære, Anstand (heraf er afledt at sømme sig, sømmelig osv.).
::'''sovne''', falde i Søvn.
::'''Spjud''', Spyd.
::'''sprak''', sprang.
::'''Stalbrødre''', de, der er opvoksede i samme Hjem; bruges ogsaa om dem, der har tjent i Kongsgaard eller Borg sammen; Kammerater.
::'''stalt''', stolt, fornem.
::'''stind''', stiv, stærk.
::'''Stenstue''', Bygning af Sten i Modsætning til Gaardens almindelige Bygninger af Træ eller Bindingsværk; særlig 1) Forsvarstaarn, hvor der ogsaa er Fangerum, 2) undertiden Hovedbygningen og Storstuen, 3) en særskilt Sygestue.
::'''Stjært''', Hale.
::'''streng''', stærk.
::'''de stunke''', de sprang (af et nu forsvundet Udsagnsord at stjunke, at springe).
::'''svælte''' (Fortid svalt), sulte, I tør eller tør ved, trænger til, lide Nød, omkomme.
::'''svømmer''', (Fortid svam), bruges ikke blot om at svømme, ogsaa om Tøjets bølgende Bevægelse, naar man gaar.
::'''Sæd''', Skik, Sædvane.
::'''sæde''', betyde, egl. passe med, passe til.
::'''Tag''', Tækkehalm; i Viserne nævnes „Tag“ som det mere daglige, Rør som det stateligere Stof til Hustage; Indl. S. 18.
::'''tage''' oppaa, tage tilOrde.
::'''Tange''', Sværdklingens Fortsættelse op gennem Haandtaget.
::'''Tilje''', Brædegulv.
::'''Tjald''', Tjæld, Telt.
::'''Traa''', Attraa, Længsel; ligge i Traa, at være betagen af Længsel.
::'''traa''', længes stærkt.
::'''traad''', gl. Fortid af træde.
::'''tren''', traadte, Fortid af trine.
::'''trøst''', paalidelig, trofast; Svend Trøst, se Indl. S. 61.
::'''tu''', to (gl. Intetkønsform); i tu, i to Stykker.
::'''med Tugt''', med Anstand, med Ærbarhed.
::'''tør''' eller '''tør ved''', trænger til, behøver (old. þurfa).
::'''ufrist''', uprøvet, uøvet (ogsaa: uklog); frist er gl. Tillægsform af at friste, at prøve.
::'''unde''', elske.
::'''Vaade''', Fare, Nød.
::'''van''', vant til.
::'''vand''', Fortid af vinder.
::'''vár''', varsom.
::'''vejer''' (Fortid: vog), fælder; vejen, dræbt.
::'''vide''', (egl. yde, give noget paa Opfordring); vide Bøn, opfylde Bønnen; vide Svar, give Svar; vide Ord, 1) tale med nogen, 2) opfylde en Bøn.
::'''vinder''', Fortid vand.
::'''Vold''' 1, Magt, Vælde.
::'''Vold''' 2, jævn Mark.
::'''vurde''', vurdere, regne.
::'''Ædeling''', Mand af ædel Byrd, Adelsmand.
::'''ærlig''' Mand, Adelsmand.
::'''Ø''', sejle '''under Ø''', sejle fra sin Ø til en fremmed (oldn. undan ey, bort fra Øen); ride under Ø, rejse ud, rejse bort.
::'''Ørk''', Ark, Skrin eller Kasse.
::'''Ørs''', Hest.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Axel Olrik]]
[[Kategori:Ida Falbe-Hansen]]

Ordsamling - Revisjonshistorikk

Carsten: Ordsamling