Sønnetabet (oversat af N. M. Petersen) - Revisjonshistorikk

Jesper på 15. okt. 2022 kl. 13:33

2022-10-15T13:33:17Z

Jesper på 1. jan. 2021 kl. 12:56

2021-01-01T12:56:25Z

Jesper på 20. feb. 2020 kl. 16:29

2020-02-20T16:29:27Z

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 07:56

2013-12-21T07:56:28Z

JJ.Sandal: Sønnetabet (oversat af N. M. Petersen)

2013-01-13T14:16:06Z

Sønnetabet (oversat af N. M. Petersen)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sonatorrek (B1)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sonatorrek (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sonförlusten]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sonatorrek]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet (oversat af Carl Rosenberg)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet (oversat af N. M. Petersen)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

'''Egil Skallagrimsson'''

<big>'''Sønnetabet'''</big>

Oversat af [[N. M. Petersen]] (1839)</center>

<blockquote>1.
 Ve mig! ja, det langsomt gaar,
 Tungen nu at røre;
 frem for Lyset ej formaar
 mødig Sjæl at føre
 Vidrers Rov; o, den er trang,
 tung den Vej at træde,
 naar en Sjæl skal avle Sang,
 som har tabt sin Glæde.

 2.
 Dybt i Brystet, dump og hul,
 slumrer klare Tone;
 stiger langsomt fra sit Skjul
 op til Luftens Zone;
 Klangen, som fra Jætters Hjem
 i de aarle Dage
 Odin drog alvældig frem,
 vorder Klage! Klage!

 3.
 Ham, som var saa brødefri,
 (visselig, det saarer!)
 ham, som Sorgen gik forbi
 smilende i Taarer,
 mine Dages Haab, min Hu,
 stedte jeg til Jorde,
 og hans hvide Lok endnu
 hvidere skal vorde.

 4.
 Nu min Æt til Ende gaar,
 Egen lig, hvis Grene
 fældes af, og Stammen staar
 stivet og alene.
 Karsk er ej den Mand, der har
 vædet med sin Taare
 Frændes Lig, da han det bar
 hen paa sidste Baare.

 5.
 Frænders Fald? Det ogsaa mig
 før har voldet Sukke;
 saa jeg ikke Moders Lig,
 Faders Høj sig lukke?
 Skønt jeg ved, det er kun Støv
 hvad jeg ej kan glemme,
 Mindets Træ jeg giver Løv
 med min svage Stemme.

 6.
 Men det var et voldsomt Skaar,
 som den grumme Bølge
 gjorde i min Frændegaard,
 i min Faders Følge.
 Hvilket Gab! Jeg stirrer stum
 paa den brustne Række,
 paa det store, øde Rum
 inden Husets Vægge.

 7.
 Hjemsøgt har mig grumme Ran
 haardt min Sjæl bedrøvet;
 hvad jeg vil, ej mer jeg kan,
 venneløs, bedøvet.
 Havet sled det stærke Baand,
 som min Slægt omslynged,
 mine Lænders Ættevaand,
 som mig selv forynged,

 8.
 Uret har jeg hævnet før,
 Vold jeg før har tvungen,
 men mod Æger, mon jeg tør
 røre Sværdetungen ?
 Hvis jeg turde, mon jeg kan
 Ægers Mø den kolde
 saare med Slagvrimlens Brand,
 tæmme mellem Skjolde?

 9.
 Naar det stormer over Sø,
 kan jeg Havet dæmpe?
 naar det kuler under ø,
 Stormens Magt bekæmpe?
 Nej, for Folkets øjne maa
 jeg, lig Markens Stubbe,
 marvløs og foragtet staa,
 som en fattig Gubbe.

 10.
 Havet har min Lykkering
 brudt itu i Kvelde;
 o, det er en bitter Ting,
 Frænders Fald at tælle ;
 siden han, som helst jeg gad
 her paa Jorden eje,
 vandrede saa tidlig ad
 evig Yndes Veje.

 11.
 O, jeg ved, at i min Søn
 Æmnet til det onde,
 ogsaa laa, endnu i Løn,
 men udvikles kunde;
 hvis som voksen Mand han drog
 Sværd i Vaabenvrimlen,
 førend Hærgauts Hænder tog
 ham herfra til Himlen

 12.
 Men hver Ædling, der er glad
 ved sin Næstes Hæder,
 visselig vil sande hvad
 jeg som Fader kvæder:
 han var god, og han var brav,
 gæv han vilde blevet;
 mig han var en Støttestav,
 kun i ham jeg leved.

 13.
 Ofte Thor jeg tænker paa
 og de gamle Minder,
 ogsaa vi maa jo bestaa
 Kamp mod Jættekvinder;
 og naar da selv Helligdom
 Had og .Hovmod krænker,
 ser jeg mig bekymret om,
 og vemodig tænker:

 14.
 Hvo skal nu som trofast Thegn
 byde Trods min Fjende?
 rejse om min Gerning Hegn,
 værne om mit Minde?
 Hvo skal nu staa Gubben bi,
 naar Uvenner sigte
 ham for fejgt Forræderi,
 og naar Venner svigte ?

 15.
 Thi kun falsk og fuldt af Svig
 fremmed Hjerte banker,
 og som Vindpust ændre sig
 Isefolkets Tanker.
 Frænde er ej Frænde huld,
 hader selv ubaarne,
 og sin Broders Lig for Guld
 sælger den uvorne.

 16.
 Ingen ved hvad Søn er værd,
 værd i Fryd og Smerte,
 uden den, der fjern og nær
 bar ham i sit Hjerte;
 ingen ved, hvad Frænde snild
 vorde kan for Frænde,
 uden den, som Broder gild
 lærte det at kende.

 17.
 Hobens Færd jeg hader; Fred
 bære de til Skue,
 men de le, naar Nidings Sned
 Nabos Velfærd true;
 Biers Skib for fulde Sejl
 om i Gaarde farer,
 Kvindes Brøst og Gubbes Fejl
 er jo gængse Varer.

 18.
 Men hvad renser Hobens Id
 nu min trætte Tanke,
 siden Mjødens Drot ublid
 gav mig større Anke?
 Tankens Vogn at styre, mig
 svigter vante Styrke,
 og jeg stirrer kummerlig
 ud i Nattens Mørke.

 19.
 Siden Sygdoms hede Brand
 tog fra Verdens Øde
 ham, min Søn, som ingen Mand
 sigte kan for Brøde;
 som sin Tunge vogted snild,
 gæv iblandt de gæve,
 ham, som dannis, venlig, mild
 vel var værd at leve.

 20.
 Siden han, der ofte slog,
 Manden i sin Vrede,
 op til Guders Sæde tog
 al mit Jordlivs Glæde.
 Ættens Ask, det bedste Skud
 udaf Kveldulf-Stammen,
 Slægtens Gren, hvis Bladebrud
 var min Hustrus Gammen.

 21.
 Før paa Spydets høje Drot
 led jeg til det sidste,
 thi med ham jeg stod mig godt,
 det for vist jeg vidste;
 nu han har sin Gunst fortrudt,
 vendt fra mig sin Kærre,
 og vort Venskab har han brudt.
 Sejrens høje Herre.

 22.
 Egen Fordel drev mig ej,
 naar til Viles Broder,
 naar til Guders Fyrste jeg
 gudhengiven bloder.
 Dog gav Mimers ædle Ven,
 naar jeg tæller efter,
 stedse Bod for Sorg igen,
 og i Svaghed Kræfter.

 23.
 Herlig Idræt gav han mig,
 Ulvens Overvinder,
 ufordunklet Ry i Krig.
 Daad, der aldrig svinder ,
 og det Sind, at paa min Færd
 kunde Folk mig kende,
 at i mig Fredniding hver
 saa sin visse Fjende.

 24.
 Nu mig dobbelt Tab nedslaar,
 Tiden ej mig trøster;
 thi paa Næsset hisset staar
 Narves blege Søster.
 Mig hun ondt forkynder ej,
 der er jo min Glæde.
 Kom kun, Hel! din mørke Vej
 vil jeg fro betræde.</blockquote>

<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Historiske fortællinger om islændernes færd hjemme og ude : efter de islandske grundskrifter, Bind 1-4, ved N. M. Petersen, København, 1839-44

''Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)''

''Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."''</div>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Egill Skallagrímsson]]
[[Kategori:N. M. Petersen]]

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
-<blockquote>1.
+<blockquote>
 <br>Ve mig! ja, det langsomt gaar,
 <br>Tungen nu at røre;
@@ Linje 36: / Linje 37: @@
 <br>naar en Sjæl skal avle Sang,
 <br>som har tabt sin Glæde.
 <br><br>2.
 <br>Dybt i Brystet, dump og hul,
@@ Linje 46: / Linje 46: @@
 <br>Odin drog alvældig frem,
 <br>vorder Klage! Klage!
 <br><br>3.
 <br>Ham, som var saa brødefri,
@@ Linje 56: / Linje 55: @@
 <br>og hans hvide Lok endnu
 <br>hvidere skal vorde.
 <br><br>4.
 <br>Nu min Æt til Ende gaar,
@@ Linje 66: / Linje 64: @@
 <br>Frændes Lig, da han det bar
 <br>hen paa sidste Baare.
 <br><br>5.
 <br>Frænders Fald? Det ogsaa mig
@@ Linje 76: / Linje 73: @@
 <br>Mindets Træ jeg giver Løv
 <br>med min svage Stemme.
 <br><br>6.
 <br>Men det var et voldsomt Skaar,
@@ Linje 86: / Linje 82: @@
 <br>paa det store, øde Rum
 <br>inden Husets Vægge.
 <br><br>7.
 <br>Hjemsøgt har mig grumme Ran
@@ Linje 96: / Linje 91: @@
 <br>mine Lænders Ættevaand,
 <br>som mig selv forynged,
 <br><br>8.
 <br>Uret har jeg hævnet før,
@@ Linje 106: / Linje 100: @@
 <br>saare med Slagvrimlens Brand,
 <br>tæmme mellem Skjolde?
 <br><br>9.
 <br>Naar det stormer over Sø,
@@ Linje 116: / Linje 109: @@
 <br>marvløs og foragtet staa,
 <br>som en fattig Gubbe.
 <br><br>10.
 <br>Havet har min Lykkering
@@ Linje 126: / Linje 118: @@
 <br>vandrede saa tidlig ad
 <br>evig Yndes Veje.
 <br><br>11.
 <br>O, jeg ved, at i min Søn
@@ Linje 136: / Linje 127: @@
 <br>førend Hærgauts Hænder tog
 <br>ham herfra til Himlen
 <br><br>12.
 <br>Men hver Ædling, der er glad
@@ Linje 146: / Linje 136: @@
 <br>mig han var en Støttestav,
 <br>kun i ham jeg leved.
 <br><br>13.
 <br>Ofte Thor jeg tænker paa
@@ Linje 156: / Linje 145: @@
 <br>ser jeg mig bekymret om,
 <br>og vemodig tænker:
 <br><br>14.
 <br>Hvo skal nu som trofast Thegn
@@ Linje 166: / Linje 154: @@
 <br>ham for fejgt Forræderi,
 <br>og naar Venner svigte ?
 <br><br>15.
 <br>Thi kun falsk og fuldt af Svig
@@ Linje 176: / Linje 163: @@
 <br>og sin Broders Lig for Guld
 <br>sælger den uvorne.
 <br><br>16.
 <br>Ingen ved hvad Søn er værd,
@@ Linje 187: / Linje 172: @@
 <br>uden den, som Broder gild
 <br>lærte det at kende.
 <br><br>17.
 <br>Hobens Færd jeg hader; Fred
@@ Linje 197: / Linje 181: @@
 <br>Kvindes Brøst og Gubbes Fejl
 <br>er jo gængse Varer.
 <br><br>18.
 <br>Men hvad renser Hobens Id
@@ Linje 207: / Linje 190: @@
 <br>og jeg stirrer kummerlig
 <br>ud i Nattens Mørke.
 <br><br>19.
 <br>Siden Sygdoms hede Brand
@@ Linje 217: / Linje 199: @@
 <br>ham, som dannis, venlig, mild
 <br>vel var værd at leve.
 <br><br>20.
 <br>Siden han, der ofte slog,
@@ Linje 227: / Linje 208: @@
 <br>Slægtens Gren, hvis Bladebrud
 <br>var min Hustrus Gammen.
 <br><br>21.
 <br>Før paa Spydets høje Drot
@@ Linje 237: / Linje 217: @@
 <br>og vort Venskab har han brudt.
 <br>Sejrens høje Herre.
 <br><br>22.
 <br>Egen Fordel drev mig ej,
@@ Linje 247: / Linje 226: @@
 <br>stedse Bod for Sorg igen,
 <br>og i Svaghed Kræfter.
 <br><br>23.
 <br>Herlig Idræt gav han mig,
@@ Linje 257: / Linje 235: @@
 <br>at i mig Fredniding hver
 <br>saa sin visse Fjende.
 <br><br>24.
 <br>Nu mig dobbelt Tab nedslaar,
@@ Linje 266: / Linje 243: @@
 <br>der er jo min Glæde.
 <br>Kom kun, Hel! din mørke Vej
-<br>vil jeg fro betræde.</blockquote>
+<br>vil jeg fro betræde.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet (JVJ)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet (JL)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 |-
 ! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sønnetabet (oversat af N. M. Petersen)]] !!  !!
 |-
 |}