Saga af Tristam ok Ísönd - Revisjonshistorikk

August: Erstattet OldNordicTimes med HTML-koder

2020-11-12T07:40:24Z

Erstattet OldNordicTimes med HTML-koder

Vis endringer

Carsten på 28. mai 2020 kl. 12:00

2020-05-28T12:00:02Z

August på 24. apr. 2020 kl. 05:46

2020-04-24T05:46:43Z

August på 20. feb. 2020 kl. 16:18

2020-02-20T16:18:25Z

Vis endringer

August på 27. jan. 2020 kl. 09:33

2020-01-27T09:33:27Z

August på 20. sep. 2019 kl. 08:19

2019-09-20T08:19:45Z

August på 9. mai 2019 kl. 08:01

2019-05-09T08:01:25Z

August på 9. mai 2019 kl. 07:32

2019-05-09T07:32:49Z

Vis endringer

August på 7. mai 2019 kl. 06:50

2019-05-07T06:50:42Z

August på 6. jan. 2019 kl. 13:02

2019-01-06T13:02:26Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 12:00
Linje 11:		Linje 11:


−	<center>'''[[Riddarasǫgur\|Riddarasögur]]'''	+	<center>'''[[Riddarasǫgur\|Riddarasögur]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Tristram ok Ísönd cover.jpeg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/tristram-ok-isoend-gisli-brynjulfsson-9788743015123\| <center>Gísli Brynjúlfsson:<br>'''Tristram ok Ísönd – en riddersaga på oldislandsk og dansk''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. apr. 2020 kl. 05:46
Linje 12:		Linje 12:

	<center>'''[[Riddarasǫgur\|Riddarasögur]]'''		<center>'''[[Riddarasǫgur\|Riddarasögur]]'''
−
−


Linje 567:		Linje 565:


−	<ref>Cap. 18, P.</ref>(Þ)ui nærst bar su[o vid einn dag<ref>[meget utydeligt.</ref> at eitt<ref>over Linien.</ref> mikit haf skip kom siglanda ok þeir kaustudu akkere j haufn vnndir kastalanvm. þerss(ir) uorv reknir þangat [j laungum nordanuedrum<ref>[»j—or« samt »r« i »uedrum« utydeligt.</ref> norænir kaupmenn<ref>»kau« utydeligt.</ref> med morgum uarningi þar uar ok. mikil grauara ok huít skinn<ref>utydeligt, især »k«.</ref> ok biorskinn suartur safalí tannuara ok biarn felldir gas havkar ok graualer ok margir huitir ualir uax ok hudir<ref>noget utydeligt.</ref> bukka skínn skreid ok tiara lysí<ref>Det sidste Bogstav næsten heelt udslettet.</ref> ok brenne steínn ok allz konar noræn uara ok komu þa þerssi tidendi<ref>Det sidste Bogstav udslettet.</ref> til kastalans ok mælltuzt þeir uid synir rædis mannz ok kaulludu<ref>Det sidste »u« er tilføiet over Linien.</ref> til sin .Tri. Þeir mælltu til hans. Huat skulum<ref>snarere end »skulu«.</ref> uier at giora er uier haufum aungua fugla oss<ref>feilskrevet »o oſſ«.</ref> til skemtanar enn nu erv hier komnir a skípinu margir ok hínir friduztu. Enn ef þu uill duga oss þa kemur þu aullu aleidís er þier likar at bidía fuadur uorn. þiat alldri syniar hann ne modir uor<ref>Over »r« er sat ef Tegn, der ligner et Komma. (Jf. Note 142 samt næstfølg. Note)</ref> þerss er þu bidur. Fyr<ref>Ogsaa her staaer over »r« et Tegn, der ligner et Komma.</ref> kaupa þau .uij. hína uillduztu enn þau sia þig angrazt ok badu þeir hann svo miok at hann hiet þeim til stadar. forv þeir þa til skips<ref>»ski« utydeligt.</ref> allir. þeir líetu syna .Tri. fuglana. enn kaup menn [uoro norænir<ref>[»no<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><sup>b</sup>æn<~~sup~~>~~[[Fil:-ir-er.jpg\|8px]]~~</~~sup~~> uoͣ<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>o«.</ref> ok skilldu huorkí bretzku ne<ref>utydeligt.</ref> uolsku ne adrar tungur at færa saman kaup sín. Tristram uar þa fræddur nockurum tungum ok giordi hann kaup uid þa umm .uij. fugla enn fosturfadir hans greiddi uerd fyrir ok fíeck þa brædrum sínvm. Sidann<ref>tildeels utydeligt.</ref> sa hann þar skaktafls bord ok spurdi ef nauckur kaupmanna uilldi tefla uid hann ok eirnn for til ok settu<ref>»sett« ikke tydeligt, men synes fuldkomment sikkert.</ref> þeir ok laugdu uid mikit fe. Sem fostri hans sá at hann sat at skak tafls bordi þa mællti hann til hans<ref>»ans« utydeligt.</ref> Son mínn .s. hann. Eg geing heim enn meistare þínn bidi þin ok fylgi þier heim þa þu ert buínn. ok dualdizt þa med honum einn kurteis ok heuerskr riddari. Enn kaupmenn undrudu þenna unga mann ok lofudu kunnostu hans líst ok fegurd ok atgiord uizku ok med ferd er hann upp<ref>For »pp« har Membr. det bekjendte af »pp« sammensatte Tegn og derover en Prik (jf. Note 139).</ref> líek þa alla. ok j hugudu þeir. at ef þeir kæme honum brutt<ref>»tt« med een Prik over (jf. Note 130 samt Note 140).</ref> med sier at þeim myndi mikit gagn af standa hans kunnostu ok marg frædi suo og ef þeir uilia selia hann. þa fa þeir mikit fe fyrir hann. sem hann sat geymandi leiksins þa drogu<ref>»rogu« ikke tydeligt.</ref> þeir upp sem leyneligazt streingi sina ok akkeri ok líetu vt bera skipit or<ref>Over »r« et Tegn, der ligner et Komma (jf. Note 142, 175 og 176)</ref> vogínum<ref>»vog« bortskaaret.</ref>. skipit uar tialldat ok rak fyrir uindínvm ok strauminum suo at .Tri uard ekki uar uid. fyr enn þeir uoru [fiarri landi. þa)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> mællti hann til kaupmanna. herrar .s. hann hui uili þier suo giora þeir .s. Fyrir þvi at uier uilium at þu fylgir [oss. Þa tok hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> þegar at grata<ref>»grat« utydeligt.</ref> ok illa lata ok sialfan sig harmandi ok so riddarinn sakir astsemdar. ok þa [toku Nordmenn meistara<ref>[bortskaaret.</ref> hans<ref>ulæseligt.</ref> ok líetv á bat<ref>tilsat over Linien.</ref> ok fíengu honum ar eina. Nu er uppi seglit ok skipit full skrida<ref>»rida« noget utydeligt.</ref> . . .	+	<ref>Cap. 18, P.</ref>(Þ)ui nærst bar su[o vid einn dag<ref>[meget utydeligt.</ref> at eitt<ref>over Linien.</ref> mikit haf skip kom siglanda ok þeir kaustudu akkere j haufn vnndir kastalanvm. þerss(ir) uorv reknir þangat [j laungum nordanuedrum<ref>[»j—or« samt »r« i »uedrum« utydeligt.</ref> norænir kaupmenn<ref>»kau« utydeligt.</ref> med morgum uarningi þar uar ok. mikil grauara ok huít skinn<ref>utydeligt, især »k«.</ref> ok biorskinn suartur safalí tannuara ok biarn felldir gas havkar ok graualer ok margir huitir ualir uax ok hudir<ref>noget utydeligt.</ref> bukka skínn skreid ok tiara lysí<ref>Det sidste Bogstav næsten heelt udslettet.</ref> ok brenne steínn ok allz konar noræn uara ok komu þa þerssi tidendi<ref>Det sidste Bogstav udslettet.</ref> til kastalans ok mælltuzt þeir uid synir rædis mannz ok kaulludu<ref>Det sidste »u« er tilføiet over Linien.</ref> til sin .Tri. Þeir mælltu til hans. Huat skulum<ref>snarere end »skulu«.</ref> uier at giora er uier haufum aungua fugla oss<ref>feilskrevet »o oſſ«.</ref> til skemtanar enn nu erv hier komnir a skípinu margir ok hínir friduztu. Enn ef þu uill duga oss þa kemur þu aullu aleidís er þier likar at bidía fuadur uorn. þiat alldri syniar hann ne modir uor<ref>Over »r« er sat ef Tegn, der ligner et Komma. (Jf. Note 142 samt næstfølg. Note)</ref> þerss er þu bidur. Fyr<ref>Ogsaa her staaer over »r« et Tegn, der ligner et Komma.</ref> kaupa þau .uij. hína uillduztu enn þau sia þig angrazt ok badu þeir hann svo miok at hann hiet þeim til stadar. forv þeir þa til skips<ref>»ski« utydeligt.</ref> allir. þeir líetu syna .Tri. fuglana. enn kaup menn [uoro norænir<ref>[»no<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><sup>b</sup>æn<big>͛</big> uoͣ<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>o«.</ref> ok skilldu huorkí bretzku ne<ref>utydeligt.</ref> uolsku ne adrar tungur at færa saman kaup sín. Tristram uar þa fræddur nockurum tungum ok giordi hann kaup uid þa umm .uij. fugla enn fosturfadir hans greiddi uerd fyrir ok fíeck þa brædrum sínvm. Sidann<ref>tildeels utydeligt.</ref> sa hann þar skaktafls bord ok spurdi ef nauckur kaupmanna uilldi tefla uid hann ok eirnn for til ok settu<ref>»sett« ikke tydeligt, men synes fuldkomment sikkert.</ref> þeir ok laugdu uid mikit fe. Sem fostri hans sá at hann sat at skak tafls bordi þa mællti hann til hans<ref>»ans« utydeligt.</ref> Son mínn .s. hann. Eg geing heim enn meistare þínn bidi þin ok fylgi þier heim þa þu ert buínn. ok dualdizt þa med honum einn kurteis ok heuerskr riddari. Enn kaupmenn undrudu þenna unga mann ok lofudu kunnostu hans líst ok fegurd ok atgiord uizku ok med ferd er hann upp<ref>For »pp« har Membr. det bekjendte af »pp« sammensatte Tegn og derover en Prik (jf. Note 139).</ref> líek þa alla. ok j hugudu þeir. at ef þeir kæme honum brutt<ref>»tt« med een Prik over (jf. Note 130 samt Note 140).</ref> med sier at þeim myndi mikit gagn af standa hans kunnostu ok marg frædi suo og ef þeir uilia selia hann. þa fa þeir mikit fe fyrir hann. sem hann sat geymandi leiksins þa drogu<ref>»rogu« ikke tydeligt.</ref> þeir upp sem leyneligazt streingi sina ok akkeri ok líetu vt bera skipit or<ref>Over »r« et Tegn, der ligner et Komma (jf. Note 142, 175 og 176)</ref> vogínum<ref>»vog« bortskaaret.</ref>. skipit uar tialldat ok rak fyrir uindínvm ok strauminum suo at .Tri uard ekki uar uid. fyr enn þeir uoru [fiarri landi. þa)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> mællti hann til kaupmanna. herrar .s. hann hui uili þier suo giora þeir .s. Fyrir þvi at uier uilium at þu fylgir [oss. Þa tok hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> þegar at grata<ref>»grat« utydeligt.</ref> ok illa lata ok sialfan sig harmandi ok so riddarinn sakir astsemdar. ok þa [toku Nordmenn meistara<ref>[bortskaaret.</ref> hans<ref>ulæseligt.</ref> ok líetv á bat<ref>tilsat over Linien.</ref> ok fíengu honum ar eina. Nu er uppi seglit ok skipit full skrida<ref>»rida« noget utydeligt.</ref> . . .

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 '''1. kap.'''
-Á Bretlandi var eitt ungmenni, hinn fríðasti maðr á líkamans fegrð, hinn vildasti ríkra gjafa, öflugr, ok auðigr ríkra kastala ok borga, k&#339;nn til margrar kunnáttu, hinn röskvasti at riddaraskap, hinn öruggasti at allskonar drengskap, vitr ok varr í ráðagörðum, forsjáll ok framsýnn, fullgörr at öllum atgörfum yfir alla menn, er í þann tíma váru í því ríki; ok hèt þessi riddari Kanelangres at nafni. Hann var hinn harðasti hörðum ok hinn grimmasti grimmum. Hann hafði með sèr svá mikinn fjölda traustra riddara ok harðra hirðmanna, at meira vildi hann fjölmenni um sik hafa, enn föng hans mætti uppi halda. Enn með því hann var hinn vildasti í gjöfum ok ástsamasti í sínum meðferðum ok hinn harðasti í bardögum, sótti hann af sinni hreysti, vaskleik ok burtreiðum svá miklar eignir ok ríkar tekjur af óvinum sínum, at á fám árum vóx vald hans ok virðing með mörgum föngum. Síðan á hinum þriðja vetri, sem hann bar riddara vápn ok herklæði, þá hèlt hann flokk ok fjölmenni með hörðum ófriði í móti mörgum konungi ok hertuga ok görði þeim mikinn skaða ok fjártjón: brenndi konungsins kastala ok borgir þar í landi - ok margir konungs riddarar gáfust herteknir ok vápnsóttir, af hverjum hann tók miklar útlausnir, gull ok silfr ok góðar gersimar, hesta ok herklæði. Hann lèt ok sína menn stundum, sem opt kann at falla í bardögum. Svá görði nú Kanelangres móti konungi landsins - eyddi konungs ríki ok tók menn hans - þar til konungr tók tryggðir af hánum um síðir ok sættist við hann, með ásýn hinna hyggnustu manna, ok settu nú stefnu á milli sín til sáttargörðar. Sem sættir váru görvar, þá skipaði Kanelangres gæzlumann yfir ríki sitt, kastala, b&#339;i ok borgir, tigna höfðingja ok trausta riddara. Því næst bjó hann her sinn at fara af landi braut í annat ríki, at kannast við dugandi menn ok frægja sik ok fremja sína hreysti ok riddaraskap. Mart var hánum sagt af Englandi, at þar var mikit ríki ok auðigt, frítt ok frægt, gott ok gnógt, með allskonar góðendum kurteisra riddara ok ríkra borga ok sterkra kastala, ok hin ríkasta veiðistaða dýra ok fugla, ok hit gn&#339;gsta at málmi gulls ok silfrs ok allskyns klæða ok góðra hesta, grárra skinna ok hvítra, bjarnskinna<ref>maaskee feilskrevet for «bjórskinna«.</ref> ok safala. Ok fyrir því íhugaði hann, at hann vildi sjá vild ok vaskleik, mildi ok h&#339;versku þeirra manna hinna kurteisu, sem í því ríki búa, er öllum þeim dugandum göra s&#339;mdir ok ágætan fèlagskap, er til þeirra koma ok með þeim vilja vera. Svá vill hann ok einnig þeirra kostnað, siðu ok s&#339;mdir, vald ok vápn, hreysti ok atreiðir reyna.
+Á Bretlandi var eitt ungmenni, hinn fríðasti maðr á líkamans fegrð, hinn vildasti ríkra gjafa, öflugr, ok auðigr ríkra kastala ok borga, k&#339;nn til margrar kunnáttu, hinn röskvasti at riddaraskap, hinn öruggasti at allskonar drengskap, vitr ok varr í ráðagörðum, forsjáll ok framsýnn, fullgörr at öllum atgörfum yfir alla menn, er í þann tíma váru í því ríki; ok hèt þessi riddari Kanelangres at nafni. Hann var hinn harðasti hörðum ok hinn grimmasti grimmum. Hann hafði með sèr svá mikinn fjölda traustra riddara ok harðra hirðmanna, at meira vildi hann fjölmenni um sik hafa, enn föng hans mætti uppi halda. Enn með því hann var hinn vildasti í gjöfum ok ástsamasti í sínum meðferðum ok hinn harðasti í bardögum, sótti hann af sinni hreysti, vaskleik ok burtreiðum svá miklar eignir ok ríkar tekjur af óvinum sínum, at á fám árum vóx vald hans ok virðing með mörgum föngum. Síðan á hinum þriðja vetri, sem hann bar riddara vápn ok herklæði, þá hèlt hann flokk ok fjölmenni með hörðum ófriði í móti mörgum konungi ok hertuga ok görði þeim mikinn skaða ok fjártjón: brenndi konungsins kastala ok borgir þar í landi - ok margir konungs riddarar gáfust herteknir ok vápnsóttir, af hverjum hann tók miklar útlausnir, gull ok silfr ok góðar gersimar, hesta ok herklæði. Hann lèt ok sína menn stundum, sem opt kann at falla í bardögum. Svá görði nú Kanelangres móti konungi landsins - eyddi konungs ríki ok tók menn hans - þar til konungr tók tryggðir af hánum um síðir ok sættist við hann, með ásýn hinna hyggnustu manna, ok settu nú stefnu á milli sín til sáttargörðar. Sem sættir váru görvar, þá skipaði Kanelangres gæzlumann yfir ríki sitt, kastala, b&#339;i ok borgir, tigna höfðingja ok trausta riddara. Því næst bjó hann her sinn at fara af landi braut í annat ríki, at kannast við dugandi menn ok frægja sik ok fremja sína hreysti ok riddaraskap. Mart var hánum sagt af Englandi, at þar var mikit ríki ok auðigt, frítt ok frægt, gott ok gnógt, með allskonar góðendum kurteisra riddara ok ríkra borga ok sterkra kastala, ok hin ríkasta veiðistaða dýra ok fugla, ok hit gn&#339;gsta at málmi gulls ok silfrs ok allskyns klæða ok góðra hesta, grárra skinna ok hvítra, bjarnskinna<ref>maaskee feilskrevet for »bjórskinna«.</ref> ok safala. Ok fyrir því íhugaði hann, at hann vildi sjá vild ok vaskleik, mildi ok h&#339;versku þeirra manna hinna kurteisu, sem í því ríki búa, er öllum þeim dugandum göra s&#339;mdir ok ágætan fèlagskap, er til þeirra koma ok með þeim vilja vera. Svá vill hann ok einnig þeirra kostnað, siðu ok s&#339;mdir, vald ok vápn, hreysti ok atreiðir reyna.
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 '''4. kap.'''
-Nú er þar kominn mikill fjöldi þess fríðasta liðs, er manns augu vildu sjá. Ok sem Markis konungr er á lítandi sitt heiðarligt herlið, þá vex<ref>«ex« utydeligt.</ref> hánum mikil gleði ok hyggr hann skyldi vera einn höfðingi yfir því landi, sem svá var ríkt ok auðigt af jafnmiklu fólki h&#339;verskra manna ok kurteisra kvenna. Ok af þessum hlutum öllum saman hugsar hann nú með sínum<ref>Gisning for »hinum«.</ref> gaumgæfiligum góðvilja, hversu hann mætti þessa veizlu svá fram láta flytja, at engi hafi verit þessarri lík allskyns góðenda. Því næst byrjar konungr veizluna, s&#339;mandi ok virðandi allt sitt fólk ok göfugmenni með allskyns dýrustum vistum. Sem konungrinn var mettr ok öllum s&#339;miliga fengit, þá fóru allir hinir yngstu menn út á fyrr sagða völlu at skemmta sèr ok kröfðu með sèr skjaldsveina sína ok hesta; vildu þeir nú reyna sín öfl ok &#339;sku; því næst kvámu sveinar með hesta ok herklæði; vápnast nú nýgörfu riddarar ok allir ungir menn ok hleypa hestum sínum fullum rásum ok hörðum atreiðum, til ástarþokka við svá margar meyjar, ok einkenna sín vápn, svá (at) sæi, hverr þau bæri bezt í þeirra viðskiptum. Enn Kanelangres var yfir alla vaskastr í vápnaskiptum ok öflgastr í atreiðum, kunnandi bezt bera sín herklæði, ok at öllum riddaraskap hraustastr. Fèkk hann þar, sem vant var, hina hæstu virðing; því allr sá hinn mikli fjöldi meyja ok kvenna festu sín augu ok ástir á hánum; því allar girntust hann, þó aldri hefði hann fyrr sèt, eigi vitandi hvaðan hann var ok eigi hans ætt nè heiti. Þó snèru þær hug til hans; því þat er kvenna lunderni, at þær virða meir vilja sinn fullkominn, enn mundangshóf, girnast opt þat þær kunna ekki fá, enn hafna því mörgu ok fyrirlíta þat, er þær heimult eigu; svá sem fèll Didoni, er svá mjök unni, at hón brenndi sik inni, þá er unnasti hennar fór frá henni, er kominn var af öðru landi. Svá hefir mörgum misfallit, er sjálfir vildu leggja sik í svá mikla sorg.
+Nú er þar kominn mikill fjöldi þess fríðasta liðs, er manns augu vildu sjá. Ok sem Markis konungr er á lítandi sitt heiðarligt herlið, þá vex<ref>»ex« utydeligt.</ref> hánum mikil gleði ok hyggr hann skyldi vera einn höfðingi yfir því landi, sem svá var ríkt ok auðigt af jafnmiklu fólki h&#339;verskra manna ok kurteisra kvenna. Ok af þessum hlutum öllum saman hugsar hann nú með sínum<ref>Gisning for »hinum«.</ref> gaumgæfiligum góðvilja, hversu hann mætti þessa veizlu svá fram láta flytja, at engi hafi verit þessarri lík allskyns góðenda. Því næst byrjar konungr veizluna, s&#339;mandi ok virðandi allt sitt fólk ok göfugmenni með allskyns dýrustum vistum. Sem konungrinn var mettr ok öllum s&#339;miliga fengit, þá fóru allir hinir yngstu menn út á fyrr sagða völlu at skemmta sèr ok kröfðu með sèr skjaldsveina sína ok hesta; vildu þeir nú reyna sín öfl ok &#339;sku; því næst kvámu sveinar með hesta ok herklæði; vápnast nú nýgörfu riddarar ok allir ungir menn ok hleypa hestum sínum fullum rásum ok hörðum atreiðum, til ástarþokka við svá margar meyjar, ok einkenna sín vápn, svá (at) sæi, hverr þau bæri bezt í þeirra viðskiptum. Enn Kanelangres var yfir alla vaskastr í vápnaskiptum ok öflgastr í atreiðum, kunnandi bezt bera sín herklæði, ok at öllum riddaraskap hraustastr. Fèkk hann þar, sem vant var, hina hæstu virðing; því allr sá hinn mikli fjöldi meyja ok kvenna festu sín augu ok ástir á hánum; því allar girntust hann, þó aldri hefði hann fyrr sèt, eigi vitandi hvaðan hann var ok eigi hans ætt nè heiti. Þó snèru þær hug til hans; því þat er kvenna lunderni, at þær virða meir vilja sinn fullkominn, enn mundangshóf, girnast opt þat þær kunna ekki fá, enn hafna því mörgu ok fyrirlíta þat, er þær heimult eigu; svá sem fèll Didoni, er svá mjök unni, at hón brenndi sik inni, þá er unnasti hennar fór frá henni, er kominn var af öðru landi. Svá hefir mörgum misfallit, er sjálfir vildu leggja sik í svá mikla sorg.

@@ Linje 562: / Linje 562: @@
-<ref>Cap. 17, P.</ref>(H)íer megu þier heyra dreingskapar at hæfi mann doms milldleik kurteisar hæuersku þiat þerssí hínn tryggí ok hínn trvnadar fullí uar ok uítur ok god uiliadur giordi sinn herra sínn son at uería hann uid<ref>Her synes at staae »[[Fil:u(i).jpg|8px]]«; men det er ikke fuldkommen sikkert.</ref> uandrædum<ref>Gisning. Her synes at staae «ua&#772;d«; men det formeentlige »rædum« er næsten heelt bortskaaret.</ref> ok hirda hann fyrir ovínum ok tígna hann med uirdingu. Sidan líet hann kenna honum bok fræ[di ok uar hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> hinn næmazti ok fræddízt hann j þersu nami .uij. havfud uielum ok snill[dazt hann alls kon)ar<ref>[ ) bortskaaret samt en Deel af »ll« i «snill«.</ref> tungum. þvi næst nam hann .víí. streingleika svo at eingi fanzt honum [frægri ne betur kunnandi enn at)<ref>bortskaaret paa en Levning af det første Bogstav nær, der i øvrigt ikke synes at have været »f«, med snarere »l«. Maaskee har der staaet »líkur eda iam uel« o. s. v.</ref> god lyndi ok milld<ref>»lld« ulæseligt.</ref> leik ok hírdligri hæuerskv at uití ok radum<ref>»u« beskadiget.</ref> ok hreysti fanzt eingi<ref>bortskaaret.</ref> honum gnogari at sidum ok<ref>ulæseligt.</ref> sæmdum var eingí hans makí so styrktizt hann batnandi. ok er hans fostur fadir [fadir] fann hans sidu [þa ti)gnadi<ref>[ ) meget utydeligt.</ref> hann hann med sinum rikasta bunadi godum hestvm ok allz konar skemtan<ref>feilskrevet »&#0383;ke&#772;ta<sup>[[Fil:n(r).jpg|8px]]</sup>«. Herved rettes Anm. 2 til Side 25 ovenfor.</ref> ok alltt þat gott er hann gat syst<ref>i P moderniseret til »sýnt« (see ovenfor, Side 25 Lin. 13).</ref> honum med tiguligrí villd ok uirdíngvm<ref>Dette Ord ender ikke paa »v«, med paa »v&#772;«.</ref>. so at synir hans<ref>tilføiet over Linien.</ref> reidduzt<ref>feilskrevet »reid|dduzt«.</ref> ok undrudu [hui þeirra fadir [svo<ref>[tildeels meget utydeligt.</ref> míog unne honum ok mest tignandi yfir sinvm sonum<ref>[saal. M; »var hánum svá margunnandi [hánum] ok tignandi hann yfir sína sonu« P.</ref> med astsemd ok allz konar sæmdum. þionvstv<ref>»þio«, især »þi«, utydeligt.</ref> ok godu yfirlæti ok einkanliga ast saumu blidlæti þvi reidduzt þeir uid fedur sinn at þeir hugdu<ref>utydel.</ref> .T. uera brodur sinn.
+<ref>Cap. 17, P.</ref>(H)íer megu þier heyra dreingskapar at hæfi mann doms milldleik kurteisar hæuersku þiat þerssí hínn tryggí ok hínn trvnadar fullí uar ok uítur ok god uiliadur giordi sinn herra sínn son at uería hann uid<ref>Her synes at staae »u&#869;«; men det er ikke fuldkommen sikkert.</ref> uandrædum<ref>Gisning. Her synes at staae «ua&#772;d«; men det formeentlige »rædum« er næsten heelt bortskaaret.</ref> ok hirda hann fyrir ovínum ok tígna hann med uirdingu. Sidan líet hann kenna honum bok fræ[di ok uar hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> hinn næmazti ok fræddízt hann j þersu nami .uij. havfud uielum ok snill[dazt hann alls kon)ar<ref>[ ) bortskaaret samt en Deel af »ll« i «snill«.</ref> tungum. þvi næst nam hann .víí. streingleika svo at eingi fanzt honum [frægri ne betur kunnandi enn at)<ref>bortskaaret paa en Levning af det første Bogstav nær, der i øvrigt ikke synes at have været »f«, med snarere »l«. Maaskee har der staaet »líkur eda iam uel« o. s. v.</ref> god lyndi ok milld<ref>»lld« ulæseligt.</ref> leik ok hírdligri hæuerskv at uití ok radum<ref>»u« beskadiget.</ref> ok hreysti fanzt eingi<ref>bortskaaret.</ref> honum gnogari at sidum ok<ref>ulæseligt.</ref> sæmdum var eingí hans makí so styrktizt hann batnandi. ok er hans fostur fadir [fadir] fann hans sidu [þa ti)gnadi<ref>[ ) meget utydeligt.</ref> hann hann med sinum rikasta bunadi godum hestvm ok allz konar skemtan<ref>feilskrevet »&#0383;ke&#772;tan&#876;«. Herved rettes Anm. 2 til Side 25 ovenfor.</ref> ok alltt þat gott er hann gat syst<ref>i P moderniseret til »sýnt« (see ovenfor, Side 25 Lin. 13).</ref> honum med tiguligrí villd ok uirdíngvm<ref>Dette Ord ender ikke paa »v«, med paa »v&#772;«.</ref>. so at synir hans<ref>tilføiet over Linien.</ref> reidduzt<ref>feilskrevet »reid|dduzt«.</ref> ok undrudu [hui þeirra fadir [svo<ref>[tildeels meget utydeligt.</ref> míog unne honum ok mest tignandi yfir sinvm sonum<ref>[saal. M; »var hánum svá margunnandi [hánum] ok tignandi hann yfir sína sonu« P.</ref> med astsemd ok allz konar sæmdum. þionvstv<ref>»þio«, især »þi«, utydeligt.</ref> ok godu yfirlæti ok einkanliga ast saumu blidlæti þvi reidduzt þeir uid fedur sinn at þeir hugdu<ref>utydel.</ref> .T. uera brodur sinn.
-<ref>Cap. 18, P.</ref>(Þ)ui nærst bar su[o vid einn dag<ref>[meget utydeligt.</ref> at eitt<ref>over Linien.</ref> mikit haf skip kom siglanda ok þeir kaustudu akkere j haufn vnndir kastalanvm. þerss(ir) uorv reknir þangat [j laungum nordanuedrum<ref>[»j—or« samt »r« i »uedrum« utydeligt.</ref> norænir kaupmenn<ref>»kau« utydeligt.</ref> med morgum uarningi þar uar ok. mikil grauara ok huít skinn<ref>utydeligt, især »k«.</ref> ok biorskinn suartur safalí tannuara ok biarn felldir gas havkar ok graualer ok margir huitir ualir uax ok hudir<ref>noget utydeligt.</ref> bukka skínn skreid ok tiara lysí<ref>Det sidste Bogstav næsten heelt udslettet.</ref> ok brenne steínn ok allz konar noræn uara ok komu þa þerssi tidendi<ref>Det sidste Bogstav udslettet.</ref> til kastalans ok mælltuzt þeir uid synir rædis mannz ok kaulludu<ref>Det sidste »u« er tilføiet over Linien.</ref> til sin .Tri. Þeir mælltu til hans. Huat skulum<ref>snarere end »skulu«.</ref> uier at giora er uier haufum aungua fugla oss<ref>feilskrevet »o o&#0383;&#0383;«.</ref> til skemtanar enn nu erv hier komnir a skípinu margir ok hínir friduztu. Enn ef þu uill duga oss þa kemur þu aullu aleidís er þier likar at bidía fuadur uorn. þiat alldri syniar hann ne modir uor<ref>Over »r« er sat ef Tegn, der ligner et Komma. (Jf. Side 203 Note 4 samt næstfølg. Note).</ref> þerss er þu bidur. Fyr<ref>Ogsaa her staaer over »r« et Tegn, der ligner et Komma.</ref> kaupa þau .uij. hína uillduztu enn þau sia þig angrazt ok badu þeir hann svo miok at hann hiet þeim til stadar. forv þeir þa til skips<ref>»ski« utydeligt.</ref> allir. þeir líetu syna .Tri. fuglana. enn kaup menn [uoro norænir<ref>[»no<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><sup>b</sup>æn<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|8px]]</sup> u<sup>[[Fil:o(a).jpg|8px]]</sup><font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>o«.</ref> ok skilldu huorkí bretzku ne<ref>utydeligt.</ref> uolsku ne adrar tungur at færa saman kaup sín. Tristram uar þa fræddur nockurum tungum ok giordi hann kaup uid þa umm .uij. fugla enn fosturfadir hans greiddi uerd fyrir ok fíeck þa brædrum sínvm. Sidann<ref>tildeels utydeligt.</ref> sa hann þar skaktafls bord ok spurdi ef nauckur kaupmanna uilldi tefla uid hann ok eirnn for til ok settu<ref>»sett« ikke tydeligt, men synes fuldkomment sikkert.</ref> þeir ok laugdu uid mikit fe. Sem fostri hans sá at hann sat at skak tafls bordi þa mællti hann til hans<ref>»ans« utydeligt.</ref> Son mínn .s. hann. Eg geing heim enn meistare þínn bidi þin ok fylgi þier heim þa þu ert buínn. ok dualdizt þa med honum einn kurteis ok heuerskr riddari. Enn kaupmenn undrudu þenna unga mann ok lofudu kunnostu hans líst ok fegurd ok atgiord uizku ok med ferd er hann upp<ref>For »pp« har Membr. det bekjendte af »pp« sammensatte Tegn og derover en Prik (jf. Side 203 Note 1).</ref> líek þa alla. ok j hugudu þeir. at ef þeir kæme honum brutt<ref>»tt« med een Prik over (jf. Side 201 Note 7 samt Side 203 Note 2).</ref> med sier at þeim myndi mikit gagn af standa hans kunnostu ok marg frædi suo og ef þeir uilia selia hann. þa fa þeir mikit fe fyrir hann. sem hann sat geymandi leiksins þa drogu<ref>»rogu« ikke tydeligt.</ref> þeir upp sem leyneligazt streingi sina ok akkeri ok líetu vt bera skipit or<ref>Over »r« et Tegn, der ligner et Komma (jf. Side 203 Note 4 samt Side 205 Note 10 og 11 ).</ref> vogínum<ref>»vog« bortskaaret.</ref>. skipit uar tialldat ok rak fyrir uindínvm ok strauminum suo at .Tri uard ekki uar uid. fyr enn þeir uoru [fiarri landi. þa)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> mællti hann til kaupmanna. herrar .s. hann hui uili þier suo giora þeir .s. Fyrir þvi at uier uilium at þu fylgir [oss. Þa tok hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> þegar at grata<ref>»grat« utydeligt.</ref> ok illa lata ok sialfan sig harmandi ok so riddarinn sakir astsemdar. ok þa [toku Nordmenn meistara<ref>[bortskaaret. </ref> hans<ref>ulæseligt.</ref> ok líetv á bat<ref>tilsat over Linien.</ref> ok fíengu honum ar eina. Nu er uppi seglit ok skipit full skrida<ref>»rida« noget utydeligt.</ref> . . .
+<ref>Cap. 18, P.</ref>(Þ)ui nærst bar su[o vid einn dag<ref>[meget utydeligt.</ref> at eitt<ref>over Linien.</ref> mikit haf skip kom siglanda ok þeir kaustudu akkere j haufn vnndir kastalanvm. þerss(ir) uorv reknir þangat [j laungum nordanuedrum<ref>[»j—or« samt »r« i »uedrum« utydeligt.</ref> norænir kaupmenn<ref>»kau« utydeligt.</ref> med morgum uarningi þar uar ok. mikil grauara ok huít skinn<ref>utydeligt, især »k«.</ref> ok biorskinn suartur safalí tannuara ok biarn felldir gas havkar ok graualer ok margir huitir ualir uax ok hudir<ref>noget utydeligt.</ref> bukka skínn skreid ok tiara lysí<ref>Det sidste Bogstav næsten heelt udslettet.</ref> ok brenne steínn ok allz konar noræn uara ok komu þa þerssi tidendi<ref>Det sidste Bogstav udslettet.</ref> til kastalans ok mælltuzt þeir uid synir rædis mannz ok kaulludu<ref>Det sidste »u« er tilføiet over Linien.</ref> til sin .Tri. Þeir mælltu til hans. Huat skulum<ref>snarere end »skulu«.</ref> uier at giora er uier haufum aungua fugla oss<ref>feilskrevet »o o&#0383;&#0383;«.</ref> til skemtanar enn nu erv hier komnir a skípinu margir ok hínir friduztu. Enn ef þu uill duga oss þa kemur þu aullu aleidís er þier likar at bidía fuadur uorn. þiat alldri syniar hann ne modir uor<ref>Over »r« er sat ef Tegn, der ligner et Komma. (Jf. Side 203 Note 4 samt næstfølg. Note).</ref> þerss er þu bidur. Fyr<ref>Ogsaa her staaer over »r« et Tegn, der ligner et Komma.</ref> kaupa þau .uij. hína uillduztu enn þau sia þig angrazt ok badu þeir hann svo miok at hann hiet þeim til stadar. forv þeir þa til skips<ref>»ski« utydeligt.</ref> allir. þeir líetu syna .Tri. fuglana. enn kaup menn [uoro norænir<ref>[»no<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><sup>b</sup>æn<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|8px]]</sup> uo&#867;<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>o«.</ref> ok skilldu huorkí bretzku ne<ref>utydeligt.</ref> uolsku ne adrar tungur at færa saman kaup sín. Tristram uar þa fræddur nockurum tungum ok giordi hann kaup uid þa umm .uij. fugla enn fosturfadir hans greiddi uerd fyrir ok fíeck þa brædrum sínvm. Sidann<ref>tildeels utydeligt.</ref> sa hann þar skaktafls bord ok spurdi ef nauckur kaupmanna uilldi tefla uid hann ok eirnn for til ok settu<ref>»sett« ikke tydeligt, men synes fuldkomment sikkert.</ref> þeir ok laugdu uid mikit fe. Sem fostri hans sá at hann sat at skak tafls bordi þa mællti hann til hans<ref>»ans« utydeligt.</ref> Son mínn .s. hann. Eg geing heim enn meistare þínn bidi þin ok fylgi þier heim þa þu ert buínn. ok dualdizt þa med honum einn kurteis ok heuerskr riddari. Enn kaupmenn undrudu þenna unga mann ok lofudu kunnostu hans líst ok fegurd ok atgiord uizku ok med ferd er hann upp<ref>For »pp« har Membr. det bekjendte af »pp« sammensatte Tegn og derover en Prik (jf. Side 203 Note 1).</ref> líek þa alla. ok j hugudu þeir. at ef þeir kæme honum brutt<ref>»tt« med een Prik over (jf. Side 201 Note 7 samt Side 203 Note 2).</ref> med sier at þeim myndi mikit gagn af standa hans kunnostu ok marg frædi suo og ef þeir uilia selia hann. þa fa þeir mikit fe fyrir hann. sem hann sat geymandi leiksins þa drogu<ref>»rogu« ikke tydeligt.</ref> þeir upp sem leyneligazt streingi sina ok akkeri ok líetu vt bera skipit or<ref>Over »r« et Tegn, der ligner et Komma (jf. Side 203 Note 4 samt Side 205 Note 10 og 11 ).</ref> vogínum<ref>»vog« bortskaaret.</ref>. skipit uar tialldat ok rak fyrir uindínvm ok strauminum suo at .Tri uard ekki uar uid. fyr enn þeir uoru [fiarri landi. þa)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> mællti hann til kaupmanna. herrar .s. hann hui uili þier suo giora þeir .s. Fyrir þvi at uier uilium at þu fylgir [oss. Þa tok hann)<ref>[ ) bortskaaret.</ref> þegar at grata<ref>»grat« utydeligt.</ref> ok illa lata ok sialfan sig harmandi ok so riddarinn sakir astsemdar. ok þa [toku Nordmenn meistara<ref>[bortskaaret. </ref> hans<ref>ulæseligt.</ref> ok líetv á bat<ref>tilsat over Linien.</ref> ok fíengu honum ar eina. Nu er uppi seglit ok skipit full skrida<ref>»rida« noget utydeligt.</ref> . . .
@@ Linje 573: / Linje 573: @@
-<ref>Cap. 27, P.</ref>(Þ)á mællti konungur. Micklar þakkir kuat hann<ref>skrevet over Linien.</ref> mínn kæri frændí Gakk<ref>»Gak« utydeligt.</ref> hingat ok mínzt uid mic ef þu aptur uínnur frelsí uort þa skaltu uera<ref>»uer« utydeligt.</ref> arfí allz mins rikis eingi er þier uerdugri at hafa þiat þu ert pusu systur son mínn Þa geck .T. ok kysti konungínn frænda sínn ok alla lenda menn ok riddara<ref>Her synes at staae »<sup>[[Fil:r(a).jpg|9px]]</sup>« - men »&#640;« er mindre tydeligt.</ref> er þar uoru ok fekk þa [.T. konungí glofa<ref>[tildeels utydeligt, især »ofa«.</ref> sínn<ref>»s« beskadiget.</ref> at stadfesta einuigi moti morholld. ok þauckudu honum þa allir yngri menn ok ellri [ok saugdu<ref>[ere kun de fire sidste Bogstaver sikkre.</ref> at (ef) hann mattí<ref>Over hvert af de to »t«er er sat en forstærkende Prik.</ref> sigrazt<ref>feilskrevet »&#0383;<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>gíazt«.</ref> a ouin þeirra ok aptur sækia frelsi þeirra þa skylldu allir honum unna<ref>Kun »a« er tydeligt.</ref> ok iafnan tigna sem sínn herra ok honum þíona med þui at hann uill þeirra hallz madr uera. ok sendu þeir<ref>utydeligt paa »þ« nær.</ref> þa eptir morholld. Enn hann hugdí at þa hefdí þeir hluti kastad. ok at hann skylldi þa uid bornum taka. Sem .T. sa morho’. ínn koma ok nidur setíaz þa mællti .T. harrí rauddu. heyrit herrar ok hofdingiar lender menn ok riddarar yngri menn ok ellri er hier erut komnir. Morholld. er hier nu komínn ok seigir at þier eigit skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> at gjallda ok þuí at hann er uanur hvertt<ref>synes at have en forstærkende Prik over det første »t«.</ref> ar at taka. Enn hann uar settur<ref>synes skrevet med »o« for »e«.</ref> ydur med rane aflí ok ofrikí ok geingu þier<ref>forkortet »þr&#772;«.</ref> undir anaud med rangendum þa er irir heríudu á ydur ok hielldu o<ref>Som ofte ellers i Membranhaandskrifter staaer her over »o« (= »ó«) et Tegn, der ligner et Komma.</ref> fridí á einglandi. Enn þersa landz menn gatu ekki uarzt<ref>Saaledes.</ref> ne fridazt<ref>Saaledes.</ref> fyrir sier med audrum hættí<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref>. Enn skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> gilldazt uid þa fyrir ofrikí ok hefir íafnan so uerít sidan. Enn ofríki er eí rettendi helldur opínberlig skaumm ok rangendi ok fyrir þui á ekki skatturínn at gíalldazt at riettu<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> ath hann er íafnan tekínn med raungu þiat eckí er riett<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> þat er tekzt med ofriki enn þat er upp<ref>»pp« er den sædvanlige af »pp« sammensatte Figur, og derover staaer en Prik som forstærkende (jf. ovenfor Side 206 Note 6).</ref> gefz med ofriki er illuirke at ríettum domí. Allt þat fie er med ran fæzt hueruitna er þat illa aflat. Nu med þui at ran er rangtt þa skal hann eckí af oss hafa rangt. ef hann vill baurn brutt<ref>Prik over det ene »t« (eller over dem begge?).</ref> taka þa skal þat alldri uera at uorum uilía. Enn hann seigir at hann á þau at hafa. Enn af hans ordum skal ec sanna at hann á aunguan skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> hier at taka ne aunguan hiedan burtt flytia þiat uier skulum med afli ueria ok ekki fyrir hans aflí af [át<ref>Saaledes.</ref>] lata. þat er hann uill med aflí taka. uier skulum þat med aflí uería med þui at afl þarf moti aflí þá hafi sa er betur er sækiandí uier uilium syna honum þa skynsemd sem þeir dæma aull rangendi fyrir sannendí<ref>En Deel af Slutningen af dette Ord bortskaaret.</ref>.
+<ref>Cap. 27, P.</ref>(Þ)á mællti konungur. Micklar þakkir kuat hann<ref>skrevet over Linien.</ref> mínn kæri frændí Gakk<ref>»Gak« utydeligt.</ref> hingat ok mínzt uid mic ef þu aptur uínnur frelsí uort þa skaltu uera<ref>»uer« utydeligt.</ref> arfí allz mins rikis eingi er þier uerdugri at hafa þiat þu ert pusu systur son mínn Þa geck .T. ok kysti konungínn frænda sínn ok alla lenda menn ok riddara<ref>Her synes at staae »r&#867;« - men »&#640;« er mindre tydeligt.</ref> er þar uoru ok fekk þa [.T. konungí glofa<ref>[tildeels utydeligt, især »ofa«.</ref> sínn<ref>»s« beskadiget.</ref> at stadfesta einuigi moti morholld. ok þauckudu honum þa allir yngri menn ok ellri [ok saugdu<ref>[ere kun de fire sidste Bogstaver sikkre.</ref> at (ef) hann mattí<ref>Over hvert af de to »t«er er sat en forstærkende Prik.</ref> sigrazt<ref>feilskrevet »&#0383;<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>gíazt«.</ref> a ouin þeirra ok aptur sækia frelsi þeirra þa skylldu allir honum unna<ref>Kun »a« er tydeligt.</ref> ok iafnan tigna sem sínn herra ok honum þíona med þui at hann uill þeirra hallz madr uera. ok sendu þeir<ref>utydeligt paa »þ« nær.</ref> þa eptir morholld. Enn hann hugdí at þa hefdí þeir hluti kastad. ok at hann skylldi þa uid bornum taka. Sem .T. sa morho’. ínn koma ok nidur setíaz þa mællti .T. harrí rauddu. heyrit herrar ok hofdingiar lender menn ok riddarar yngri menn ok ellri er hier erut komnir. Morholld. er hier nu komínn ok seigir at þier eigit skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> at gjallda ok þuí at hann er uanur hvertt<ref>synes at have en forstærkende Prik over det første »t«.</ref> ar at taka. Enn hann uar settur<ref>synes skrevet med »o« for »e«.</ref> ydur med rane aflí ok ofrikí ok geingu þier<ref>forkortet »þr&#772;«.</ref> undir anaud med rangendum þa er irir heríudu á ydur ok hielldu o<ref>Som ofte ellers i Membranhaandskrifter staaer her over »o« (= »ó«) et Tegn, der ligner et Komma.</ref> fridí á einglandi. Enn þersa landz menn gatu ekki uarzt<ref>Saaledes.</ref> ne fridazt<ref>Saaledes.</ref> fyrir sier med audrum hættí<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref>. Enn skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> gilldazt uid þa fyrir ofrikí ok hefir íafnan so uerít sidan. Enn ofríki er eí rettendi helldur opínberlig skaumm ok rangendi ok fyrir þui á ekki skatturínn at gíalldazt at riettu<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> ath hann er íafnan tekínn med raungu þiat eckí er riett<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> þat er tekzt med ofriki enn þat er upp<ref>»pp« er den sædvanlige af »pp« sammensatte Figur, og derover staaer en Prik som forstærkende (jf. ovenfor Side 206 Note 6).</ref> gefz med ofriki er illuirke at ríettum domí. Allt þat fie er med ran fæzt hueruitna er þat illa aflat. Nu med þui at ran er rangtt þa skal hann eckí af oss hafa rangt. ef hann vill baurn brutt<ref>Prik over det ene »t« (eller over dem begge?).</ref> taka þa skal þat alldri uera at uorum uilía. Enn hann seigir at hann á þau at hafa. Enn af hans ordum skal ec sanna at hann á aunguan skatt<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik.</ref> hier at taka ne aunguan hiedan burtt flytia þiat uier skulum med afli ueria ok ekki fyrir hans aflí af [át<ref>Saaledes.</ref>] lata. þat er hann uill med aflí taka. uier skulum þat med aflí uería med þui at afl þarf moti aflí þá hafi sa er betur er sækiandí uier uilium syna honum þa skynsemd sem þeir dæma aull rangendi fyrir sannendí<ref>En Deel af Slutningen af dette Ord bortskaaret.</ref>.
 (N)u sem .T. hafdi þetta talat þa hlíop þegar morholldur. upp ok stod ok syndízt breidur<ref>P har her »rau&#42874;r« (ovenfor, Side 53 Linie 31).</ref> j andlíte mikill at uexti digur j lí[mum allr hinn ster)kazti<ref>[ ) bortskaaret paa en Levning af det første »m« nær.</ref> ok taladí þa harri rauddu or digrum barka. Skilit<ref>Her synes kun at staae »Skil«.</ref> hefi ec [seigir hann huat þier hafit tala)t<ref>[ ) bortskaaret paa en Levning af »s« nær.</ref> af heimsku radí er þier uílít ekki giallda mier [skattínn ok<ref>[tildeels utydeligt og usikkert.</ref> [upp gefa med astsemd nema heldr<ref>[bortskaaret.</ref> ueria fyrir mier med aullu aflí. Enn ec<ref>over Linien.</ref> emm nu ekki buínn uid bardaga<ref>Her synes kun skrevet »bar&#42874;a«.</ref> þiat ec hefi hier lítinn her. þa er ec lenda<ref>Her synes kun at staae «ln&#772;&#42874;« (i Enden af en Linie).</ref> j bretlandi þa hugdumzt ek ekki sliks þurfandí ne at þier skylldut mier skattenn<ref>Der staaer en forstærkende Prik i det mindste over det ene »t«.</ref> synia ok eidrofar uera ok mier hafna. Enn med þui at ec emm nu famennr ok ekki fær til bardaga þa fari eirn ydar moti mier eínum. þat at sanna at þier eigit ekki med riettu<ref>Der staaer en forstærkende Prik i det mindste over det ene »t«.</ref> at giallda. Enn ef ec bila j þessare rædu þa eru þier frialser at rettri sæmd. Nu ef nauckr<ref>Saaledes.</ref> þorir at uería af ydari hendí þa taki hann nu uid glofa mínum .T. uar þa nærstaddr uaskr ok uirduligur diarfur ok ynneligur<ref>»i« utydeligt og usikkert.</ref> stod þegar upp<ref>»pp« sammenskrevet paa sædvanlig Maade og derover en forstærkende Prik.</ref> ok geck at honum ok mællti. þersí er ec kuat hann er ueria skal fyrir þier at uier eigum þier aunguann skatt<ref>Der staaer en forstærkende Prik i det mindste over det ene »t«.</ref> at giallda ok at alldri uoru uier tryggrofar moti þier. þetta skal ec fyrir þier ueria ok á sialfum þier sanna. Gakk nu skiott<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik. </ref> til uopna þinna þiat nu geing ec skiott<ref>Over hvert af de to »t«er staaer en forstærkende Prik. </ref> til buinn minna uopna.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. mai 2019 kl. 08:01
Linje 33:		Linje 33:


−	'''Hier Skriꝼaſt Sagan̄ aꝼ Triſtram og Iſônꝺ Drottningu j hvórre talaꝺ verꝺur um̄ obærelega Ast er þau ꜧóꝼꝺu Sÿn a Millum̄. Var þä l<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>ꝺeꝺ ꝼrä ꜧingaꝺburꝺe Ch̄r̄ī. 1226 Aar, er þeſʒe Saga var a No<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>ænu Sk<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>iꝼuꝺ, Eꝼte<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> befalningu og Sk<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>pan V<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>rꝺuglegʒ ꜧe<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>a Hakona<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> Kongʒ. En̄ Broꝺer Robert eꝼnaꝺe og Uppſk<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>ꝼaꝺe epte<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> Sin̄e kun̄attu, m̄ʒ þeſʒum O<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>ꝺtókum̄ ſm̄ epterf<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>lg<sup>[[Fil:-ir-er.jpg\|8px]]</sup> i Sógun̄e. z nu ſk̄ ꝼ<sup>tt</sup> Seigia.'''<ref>Saaledes lyder Overskriften i den eneste fuldstændig opbevarede Afskrift af den udførlige og utvivlsomt ældste nordiske Bearbeidelse af den oldfranske »Roman de Tristan«, der her udgives efter denne Afskrift, Papirshaandskr. (P) 543, 4to, i Arn. Magn. Samling. Foruden denne Afskrift, der ikke er ældre end det 17de Aarh., men som utvivlsomt oprindelig stammer fra en Pergamentsafskrift eller Original, haves der endnu kun Brudstykker af et ældre Haandskrift af denne Bearbeidelse, bestaaende af to Membranblade (M) i lille Qvart, A. M. 567, 4to, hvoraf det første indeholder Slutningen af 15de, hele 16de og 17de og største Delen af 18de, det andet Slutningen af det 26de, hele 27de og over 1/3 af det 28de Capitel i Sagaen; men, skjøndt Bearbeidelsen utvivlsomt er den samme, saa viser dog Sammenligningen strax, at dette Pergamentshaandskrift ingenlunde, hvis man ei vil antage blot aldeles vilkaarlige Afvigelser i vort Papirshaandskrift, kan have været Originalen til den her udgivne Papirsafskrift. Denne sidste er derfor ene og alene lagt til Grund for nærværende Udgave, medens Membranbladene særskilt ville blive fuldstændig aftrykte efter Sagaens Slutning og forøvrigt kun benyttede til paa sit Sted at meddele Varianter efter dem under Texten. Forresten er det aabenbart, at Papirsafskriften ingenlunde nøiagtig har fulgt sin Original, allermindst hvad Retskrivningen angaaer, med Hensyn til hvilken sidste Afskriveren øiensynlig kun har fulgt sin Tids (det 17de Aarhundredes) almindelige Sædvane, og det er derfor ikke blevet anseet for nødvendigt at efterligne ham heri ved Udgivelsen, men snarere at benytte den i Udgaver af nordiske Oldskrifter brugelige Skrivemaade. Dog kan Overskriften, der er nøie copieret efter Papirshaandskriftet, tjene som Prøve paa dettes Retskrivning i det Hele taget.</ref>	+	'''Hier Skriꝼaſt Sagan̄ aꝼ Triſtram og Iſônꝺ Drottningu j hvórre talaꝺ verꝺur um̄ obærelega Ast er þau ꜧóꝼꝺu Sÿn a Millum̄. Var þä l<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>ꝺeꝺ ꝼrä ꜧingaꝺburꝺe Cꜧ̄r̄ī. 1226 Aar, er þeſʒe Saga var a No<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>ænu Sk<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>iꝼuꝺ, Eꝼte<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> befalningu og Sk<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>pan V<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>rꝺuglegʒ ꜧe<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>a Hakona<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> Kongʒ. En̄ Broꝺer Robert eꝼnaꝺe og Uppſk<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font><font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>ꝼaꝺe epte<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font> Sin̄e kun̄attu, m̄ʒ þeſʒum O<font face="Old1NordicTimes" size="3">r</font>ꝺtókum̄ ſm̄ epterf<font face="Old1NordicTimes" size="3">i</font>lg<sup>[[Fil:-ir-er.jpg\|8px]]</sup> i Sógun̄e. z nu ſk̄ ꝼ<sup>tt</sup> Seigia.'''<ref>Saaledes lyder Overskriften i den eneste fuldstændig opbevarede Afskrift af den udførlige og utvivlsomt ældste nordiske Bearbeidelse af den oldfranske »Roman de Tristan«, der her udgives efter denne Afskrift, Papirshaandskr. (P) 543, 4to, i Arn. Magn. Samling. Foruden denne Afskrift, der ikke er ældre end det 17de Aarh., men som utvivlsomt oprindelig stammer fra en Pergamentsafskrift eller Original, haves der endnu kun Brudstykker af et ældre Haandskrift af denne Bearbeidelse, bestaaende af to Membranblade (M) i lille Qvart, A. M. 567, 4to, hvoraf det første indeholder Slutningen af 15de, hele 16de og 17de og største Delen af 18de, det andet Slutningen af det 26de, hele 27de og over 1/3 af det 28de Capitel i Sagaen; men, skjøndt Bearbeidelsen utvivlsomt er den samme, saa viser dog Sammenligningen strax, at dette Pergamentshaandskrift ingenlunde, hvis man ei vil antage blot aldeles vilkaarlige Afvigelser i vort Papirshaandskrift, kan have været Originalen til den her udgivne Papirsafskrift. Denne sidste er derfor ene og alene lagt til Grund for nærværende Udgave, medens Membranbladene særskilt ville blive fuldstændig aftrykte efter Sagaens Slutning og forøvrigt kun benyttede til paa sit Sted at meddele Varianter efter dem under Texten. Forresten er det aabenbart, at Papirsafskriften ingenlunde nøiagtig har fulgt sin Original, allermindst hvad Retskrivningen angaaer, med Hensyn til hvilken sidste Afskriveren øiensynlig kun har fulgt sin Tids (det 17de Aarhundredes) almindelige Sædvane, og det er derfor ikke blevet anseet for nødvendigt at efterligne ham heri ved Udgivelsen, men snarere at benytte den i Udgaver af nordiske Oldskrifter brugelige Skrivemaade. Dog kan Overskriften, der er nøie copieret efter Papirshaandskriftet, tjene som Prøve paa dettes Retskrivning i det Hele taget.</ref>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. mai 2019 kl. 06:50
Linje 557:		Linje 557:


−	<ref>Cap. 16, P.</ref>(N)u sem rædis madur fann þenna atburd umm sína fridu fru þa ~~<font face="Old1NordicTimes" size="3">m</font>~~ællti hann at skíra skylldi barnit at ekki dæi oskírtt ok kom þa kenne madur med krisma ok gaf barnínv ok .s. huat heita skal ok mællti. þat syndizt mier rad .s. hann at sakir harms ok hug sottar hryggleiks ok pininga angurs ok oroa sar(r)a ok margra sorga ok af haurumligum atburd er á<ref>Her synes at staae et dobbelt a med to Bredetegn.</ref> oss fiell j hans burd þa síe sueínnínn nefndur. Tristam Enn j þersu malí er t'st’. hryggur enn hum er madur ok uar þi snuít [snuid] nafni hans at fegra atkuædi er tristam enn tristhum þui skal hann su heíta .s. rædis madur at hann var oss fæddur j hryggleik. hann hefir tapat gaman ok gledi fedur sínvm vorum herra. mædur sinne uorri frv ok samir oss af þerssv at hryggiazt at hann uar j harmi ok sorgum fæddur ok uar hann<ref>tilføiet over Linien.</ref> þa tristram kalladur ok skirdur med þi nafne ok af þerssvm saukum fiek hann þetta nafn þiat hann uar j sorgum getinn ok sottum borínn ok fæddur med hryggleiks hormum ok harms full uar oll hans æfi. þi híet hann .Tri. j uerdugvm hætti at hryggur uakti hann ok hryggur suaf hann. hryggur do hann sem þeir munv uiser uerda er framm leidís<ref>»lei« utydeligt.</ref> heyra sauguna.	+	<ref>Cap. 16, P.</ref>(N)u sem rædis madur fann þenna atburd umm sína fridu fru þa мællti hann at skíra skylldi barnit at ekki dæi oskírtt ok kom þa kenne madur med krisma ok gaf barnínv ok .s. huat heita skal ok mællti. þat syndizt mier rad .s. hann at sakir harms ok hug sottar hryggleiks ok pininga angurs ok oroa sar(r)a ok margra sorga ok af haurumligum atburd er á<ref>Her synes at staae et dobbelt a med to Bredetegn.</ref> oss fiell j hans burd þa síe sueínnínn nefndur. Tristam Enn j þersu malí er t'st’. hryggur enn hum er madur ok uar þi snuít [snuid] nafni hans at fegra atkuædi er tristam enn tristhum þui skal hann su heíta .s. rædis madur at hann var oss fæddur j hryggleik. hann hefir tapat gaman ok gledi fedur sínvm vorum herra. mædur sinne uorri frv ok samir oss af þerssv at hryggiazt at hann uar j harmi ok sorgum fæddur ok uar hann<ref>tilføiet over Linien.</ref> þa tristram kalladur ok skirdur med þi nafne ok af þerssvm saukum fiek hann þetta nafn þiat hann uar j sorgum getinn ok sottum borínn ok fæddur med hryggleiks hormum ok harms full uar oll hans æfi. þi híet hann .Tri. j uerdugvm hætti at hryggur uakti hann ok hryggur suaf hann. hryggur do hann sem þeir munv uiser uerda er framm leidís<ref>»lei« utydeligt.</ref> heyra sauguna.

	þuí næst liet rædis madur bera brvtt barnit or kast[alan)um<ref>[ ) utydeligt.</ref> á launungu til hybylia<ref>Saaledes.</ref> sinna ok líet uardueita hann uirduliga fyrir ouinvm ok þo leynelíga ok uill hann aungvm manni sueíninn upp<ref>For »pp« har Membr. et af »pp« sammensat Tegn og derover en Prik.</ref> seigia at hann síe son hans herra ok baud hann þa systur sinne at fara at huila ok er nockur stund uar lidin. þa líet hann hana j kirkiu ganga ok líet hueruitna boda at hon hefdi þetta barn getíd ok fætt<ref> Over »tt« een forstærkende Prik (jf. Side 201 Note 7).</ref> j þeim tima þiat hann uill æigi at konungurinn uerdi uiss atth þerssi er son hans herra. ef konungur mætti sann frodur uerda þa myndi hann<ref>tilføiet over Linien.</ref> skiott lata honum fyrir fara at hann fai ekki af honum o frid ok skada mann drap ne rikis haska ok fyrir þui liet hann sueínínn j leynd fostra ok fyrir sínn son uirda ok uardveita j hægv fostrí<ref>Over »r« har Skriveren sat et Tegn, der ligner et Komma.</ref>.		þuí næst liet rædis madur bera brvtt barnit or kast[alan)um<ref>[ ) utydeligt.</ref> á launungu til hybylia<ref>Saaledes.</ref> sinna ok líet uardueita hann uirduliga fyrir ouinvm ok þo leynelíga ok uill hann aungvm manni sueíninn upp<ref>For »pp« har Membr. et af »pp« sammensat Tegn og derover en Prik.</ref> seigia at hann síe son hans herra ok baud hann þa systur sinne at fara at huila ok er nockur stund uar lidin. þa líet hann hana j kirkiu ganga ok líet hueruitna boda at hon hefdi þetta barn getíd ok fætt<ref> Over »tt« een forstærkende Prik (jf. Side 201 Note 7).</ref> j þeim tima þiat hann uill æigi at konungurinn uerdi uiss atth þerssi er son hans herra. ef konungur mætti sann frodur uerda þa myndi hann<ref>tilføiet over Linien.</ref> skiott lata honum fyrir fara at hann fai ekki af honum o frid ok skada mann drap ne rikis haska ok fyrir þui liet hann sueínínn j leynd fostra ok fyrir sínn son uirda ok uardveita j hægv fostrí<ref>Over »r« har Skriveren sat et Tegn, der ligner et Komma.</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. jan. 2019 kl. 13:02
Linje 548:		Linje 548:
	===Brot úr sögu af Tristram ok Ísönd===		===Brot úr sögu af Tristram ok Ísönd===

−	De i den første Anmærkning (S. 3) omtalte Membram-Fragmenter af den vidtløftigere Bearbeidelse af Romanen om Tristram og Ísodd, hvilke her aftrykkes nedenfor, findes, som der bemærket, paa to sammenhængende Pergamentblade i meget lille Kvart og synes ikke at være ældre end fra den sidste Halvdeel af det 15de Aarhundrede. Bladene, som rimeligviis ere det første og sidste Blad af et Læg paa otte Blade og derfor, med et temmelig langt Mellemrum, indeholde to særskilte Brudstykker af Sagaen, ere meget tæt skrevne med en ret smuk islandsk Haand; men deres Retskrivning er langtfra ikke bedre end Pergaments-Haandskriftets af den kortere Bearbeidelse, og den samme Fremgangsmaade derfor ogsaa fulgt her, som ved dennes Udgivelse. Hvor noget var utydeligt eller urigtigt i Membranen, er det rettet efter den fuldstændige Papiirs-Afskrift (betegnet ved P) og bemærket i Noterne, eller dennes Afvigelser anføres der som Varianter. I Noterne angives tillige Kapiteltallet efter P's Inddeling, da denne i Membranen, som har fulgt en anden Inddeling, hvilken naturligviis bibeholdes i Texten, kun antydes ved nye Linier og aabne Rum til Initialerne. Og endelig ere de imellem ( ) staaende Ord ogsaa optagne efter P, da de ere komne til at mangle i Mbr. derved, at begge Blades nederste Hjørner ere bortskaarne. At her forresten Sagaen i Overskriften kaldes »af Tristram og Ísönd« (ikke Ísodd) har deels sin Grund deri, at Arne Magnussön paa et Membranbladene vedlagt Papiirsblad netop har skrevet disse Ord, deels er dette ogsaa den vidtløftigere Bearbeidelses egentlige Navn i Papiirsafskriften, skjønt Formen Ísodd dog ogsaa senere forekommer; i selve Fragmenterne er der aldrig Leilighed til at nævne hendes Navn, og man kan derfor heller ikke vide, hvilken Form det der har havt.	+	De i den første Anmærkning [[Saga af Tristam ok Ísönd#cite note-1\|(S. 3)]] omtalte Membram-Fragmenter af den vidtløftigere Bearbeidelse af Romanen om Tristram og Ísodd, hvilke her aftrykkes nedenfor, findes, som der bemærket, paa to sammenhængende Pergamentblade i meget lille Kvart og synes ikke at være ældre end fra den sidste Halvdeel af det 15de Aarhundrede. Bladene, som rimeligviis ere det første og sidste Blad af et Læg paa otte Blade og derfor, med et temmelig langt Mellemrum, indeholde to særskilte Brudstykker af Sagaen, ere meget tæt skrevne med en ret smuk islandsk Haand; men deres Retskrivning er langtfra ikke bedre end Pergaments-Haandskriftets af den kortere Bearbeidelse, og den samme Fremgangsmaade derfor ogsaa fulgt her, som ved dennes Udgivelse. Hvor noget var utydeligt eller urigtigt i Membranen, er det rettet efter den fuldstændige Papiirs-Afskrift (betegnet ved P) og bemærket i Noterne, eller dennes Afvigelser anføres der som Varianter. I Noterne angives tillige Kapiteltallet efter P's Inddeling, da denne i Membranen, som har fulgt en anden Inddeling, hvilken naturligviis bibeholdes i Texten, kun antydes ved nye Linier og aabne Rum til Initialerne. Og endelig ere de imellem ( ) staaende Ord ogsaa optagne efter P, da de ere komne til at mangle i Mbr. derved, at begge Blades nederste Hjørner ere bortskaarne. At her forresten Sagaen i Overskriften kaldes »af Tristram og Ísönd« (ikke Ísodd) har deels sin Grund deri, at Arne Magnussön paa et Membranbladene vedlagt Papiirsblad netop har skrevet disse Ord, deels er dette ogsaa den vidtløftigere Bearbeidelses egentlige Navn i Papiirsafskriften, skjønt Formen Ísodd dog ogsaa senere forekommer; i selve Fragmenterne er der aldrig Leilighed til at nævne hendes Navn, og man kan derfor heller ikke vide, hvilken Form det der har havt.