Sagaen om Volsungerne - Revisjonshistorikk

Jesper på 18. des. 2021 kl. 13:44

2021-12-18T13:44:59Z

Jesper på 22. sep. 2020 kl. 13:26

2020-09-22T13:26:59Z

August på 6. mai 2016 kl. 05:39

2016-05-06T05:39:50Z

Vis endringer

JJ.Sandal på 28. apr. 2016 kl. 16:56

2016-04-28T16:56:40Z

August på 28. apr. 2016 kl. 16:24

2016-04-28T16:24:10Z

August: Ny side: Kategori:Fornaldarsögur

2016-04-28T16:18:41Z

Ny side: Kategori:Fornaldarsögur

Vis endringer

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsunga saga]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sagaen om Volsungerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Saga om Vølsungerne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Utdrag ur fornnordiska sagor]] !!
+! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsunga saga]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sagaen om Volsungerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Saga om Vølsungerne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Utdrag ur fornnordiska sagor]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sjúrður drepur Fávnir (úr Völsunga sögu)]] !!  !!  !!  !!  !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sjúrður drepur Fávnir (úr Völsunga sögu)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølsungernes saga]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 100: / Linje 100: @@
 Sigurd hadde ikke været længe hjemme, før Regin kom til ham og spurte om han ikke nu snart vilde gaa mot Fafne.
-Sigurd svarte at nu vilde han gjerne indfri sit løfte. Han og Regin red da til Gnitahøien og kom til den vei som Fafne pleide at skride, naar han fór til vands. Stenen som ormen laa paa naar den drak, var 30 alen høi. Sigurd red da op paa heien; men Regin var ræd og gjemte sig.
+Sigurd svarte at nu vilde han gjerne indfri sit løfte. Han og Regin red da til Gnitaheien og kom til den vei som Fafne pleide at skride, naar han fór til vands. Stenen som ormen laa paa naar den drak, var 30 alen høi. Sigurd red da op paa heien; men Regin var ræd og gjemte sig.
 [[File:Sigurd Favnesbane.jpg|right|thumb|500px|<center>«da ormen krøp over ham, stak han den i buken med sit sverd, saa det stod ind helt til hjaltet.»</center>]]Sigurd gjorde først en stor grav midt i veien og satte sig i den. Da han hadde gjort det kom det en gammel mand med langt skjeg til ham og sa, at det var ikke raadelig bare at grave én grav. Han skulde lage flere og la edderen renne i dem alle. Men selv skulde han sitte i den midterste graven og stikke ormen i hjertet. Derefter blev manden borte; men Sigurd gjorde som han sa. Da ormen skred ned til vandet, skalv jorden rundt omkring, og den fnyste edder hele veien frem for sig. Men Sigurd blev ikke ræd for denne gny, og da ormen krøp over ham, stak han den i buken med sit sverd, saa det stod ind helt til hjaltet; derefter sprang han op av graven og rykket sverdet til sig. Da ormen kjendte at den var stukket til døde, slog den med hodet og halen, saa alt som var fremfor den, knustes. Saa fik Fafne øie paa Sigurd, og sa til ham: «Hvem er du og hvem er din far og din æt, siden du var saa djerv at du turde bære vaaben mot mig?» Sigurd svarte: «Min æt er ukjendt for menneskene. Jeg heter et gjævt dyr og har hverken far eller mor; alene har jeg vandret.» - Folk trodde i gamle dage, at hvis de sa sit navn til en døende, saa maatte de selv ogsaa dø. - Fafne sa: «Hvis du ikke har hverken far eller mor, av hvilket under er du da født? Men siger du mig ikke dit navn nu da jeg skal dø, saa vet du at du lyver.» Sigurd sa da sit navn og at han var Sigmunds søn.

@@ Linje 188: / Linje 188: @@
 Slik endte Volsungerne og Gjukungerne; men aldrig har der i gamle dage været nogen navnkundigere ætter eller nogen som har utført flere storverk.
 ----
 '''Fotnoter'''

@@ Linje 90: / Linje 90: @@
 Kong Hjalprek gav Sigurd paa hans bøn en hær og skibe og fuld hærutrustning og Sigurd og Regin seilte avsted til kong Lynges land. Paa veien fik de haard storm og bautet foran en bergknab.
-Dér stod en mand og sa: «Hvem rider dér Rævfilds<ref>Rævild var navnet paa en sjøkonge. Rævilds hester var navn paa skibene, likesaa «seilhester,» «vovens hingster» og «sjøtrær».</ref> hester, høie bølger, brusende hav? Seilhestene er stænket med sved; vovens hingster mot vinden ei magter.»
+Dér stod en mand og sa: «Hvem rider dér Rævilds<ref>Rævild var navnet paa en sjøkonge. Rævilds hester var navn paa skibene, likesaa «seilhester,» «vovens hingster» og «sjøtrær».</ref> hester, høie bølger, brusende hav? Seilhestene er stænket med sved; vovens hingster mot vinden ei magter.»
 Regin svarte: «Her er Sigurd og jeg paa sjøtrær; bør har vi faat næsten til vor bane, brat styrtet bølgen høiere end skibets bord. Seilhestene snubler. Men hvem er det som spør om dette?» Manden som spurte, sa at de kunde kalde ham karlen fra berget, og bad om at faa komme ombord. Da han var kommet ombord, la stormen sig, og de seilte for god bør til Hundingssønnernes rike. Da de kom dit, blev den gamle manden som de hadde tat ombord, væk. Men først hadde han lært Sigurd hvordan han skulde fylke sin hær for at vinde seier, og hvilke onde varsler han skulde ta sig ivare for. Ti det var ingen anden end Odin som var kommet ombord til Sigurd.