Sandhed og digt om Olav Tryggvason - Revisjonshistorikk

Jesper på 7. nov. 2020 kl. 06:45

2020-11-07T06:45:50Z

Knut på 5. nov. 2020 kl. 08:44

2020-11-05T08:44:12Z

Knut på 5. nov. 2020 kl. 08:42

2020-11-05T08:42:44Z

Knut på 5. nov. 2020 kl. 08:31

2020-11-05T08:31:04Z

Vis endringer

Knut på 8. sep. 2020 kl. 16:39

2020-09-08T16:39:33Z

Knut på 8. sep. 2020 kl. 16:38

2020-09-08T16:38:03Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg s…

2020-09-08T16:36:20Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg s…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sandhed og digt om Olav Tryggvason'''</big>]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Alexanderbugge.jpg|thumb|220px|<center> Alexander Bugge (1870-1929).</center>]]

<center><big>'''Sandhed og digt om Olav Tryggvason</big>

 Af '''Alexander Bugge'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1910</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Alexander Bugge]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 <center><big>'''Sandhed og digt om Olav Tryggvason</big>
-<br>Af '''Alexander Bugge'''
+<br>Af '''[[Alexander Bugge biografi|Alexander Bugge]]'''
 <br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1910</center>

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 Det, som her er sagt, gjælder alle de ældre kongers sagaer, ikke mindst Olav Tryggvasons. Om hans barndoms og ungdoms aar vidste folk ikke stort mere end hvad Fagrskinna (k. 21) fortæller, at "han i barndommen for med sin mor til ukjendte lande". Selv om hans glimrende bedrifter paa de Britiske Øer vidste folk i Norge og paa Island kun lidet. Sagaskriverne kan ikke ha havt mange hjemmelsmænd for sin fortælling om disse aar af Olav Tryggvasons liv, siden de ikke nævner kampen ved Maldon eller Olavs møde med kong Æthelred og hans konfirmation. I fortællingen om Olavs styre som konge har, som rimelig kan være, kristendommens indførelse fortrængt alt andet og blandet digt og legender ind i sagaen. Ligedan er det med fortællingen om Olavs fald. Til selve skildringen af kampen ved Svold fandtes der gode hjemmelsmænd og samtidige skaldekvad. Men at forklare grundene til denne store kamp og kong Olavs pludselige reise til Østersjøen, det laa udenfor sagafortællernes synskreds. Dér maatte digtningen tages til hjælp. Derfor er store dele af Olav Tryggvasons saga overgrodd af digt og eventyr; og der maa luges ordentlig op, før den historiske sandhed kan findes. Desværre kan ikke, som ved Haakon Ladejarls eller Olav den helliges saga, skaldekvad tages tilhjælp. Olav Tryggvason havde bare to hirdskalde, Bjarne<ref>Finnur Jonsson, Den oldnorske og islandske litteraturs historie 1, 555 f.</ref> og Hallfrød Vandrædaskald. Bjarnes kvad er tabte og Hallfrøds fortæller kun om Olavs ungdomsaar og om kampen ved Svold (hans Olafsdrápa af 996 og hans erfidrápa af 1001). Desuden gir Hallfrøds og andre lauseviser gode bidrag til forstaaelse af kristendommens indførelse i Norge og paa Island; men for Olav Tryggvasons egen historie har de ikke betydning.
-[[Fil:Peter Nicolai Arbo Olav Tryggvason kåres til Norges konge.jpg|thumb|400px|Olav Tryggvason kåres til Norges konge. Maleri av Peter Nicolai Arbo (1831-1892).]]Det er efter dette ikke vanskeligt at skjønne, at de fleste nyere historieskrivere blindt og troende følger sagaerne, uagtet det er let at se, at meget af hvad disse fortæller er digt, ikke historie. Alt P. A. Munch har sét, hvor fuld Olavs ældste levnetsskildrer, Odd munk, er af eventyr og legender, men er dog i de fleste stykker en troende følger af sagaerne. Den, som især har søgt at rydde op i Olav Tryggvasons saga, er Gustav Storm i hans afhandling om "Aarstallet for Trondhjems grundlæggelse" (i "Festskrift udgivet i anledning af Trondhjems 900 aars jubileum 997", af det kgl. norske Videnskabernes selskab i Trondhjem). Desuden maa nævnes professor Bjørn Magnusson Olsens grundlæggende afhandling, "Kronologiske bemerkninger om Olav Tryggvasons regjeringshistorie" (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1878). Endnu mangler dog en systematisk redegjørelse for hvad der i sagaerne om Olav Tryggvason er historie og hvad der er digtning, legende og eventyr. I det følgende skal jeg søge at give nogle faa bidrag til besvarelsen af dette spørgsmaal<ref>Jeg henviser ogsaa til min afhandling "Havelok og Olav Tryggvason" (Aarbøger 1908), hvor jeg har søgt at udskille enkelte eventyr fra fortællingen om Olavs ungdom. </ref>.
+[[Fil:Peter Nicolai Arbo Olav Tryggvason kåres til Norges konge.jpg|thumb|400px|Olav Tryggvason kåres til Norges konge. Illustrasjon av Peter Nicolai Arbo (1831-1892).]]Det er efter dette ikke vanskeligt at skjønne, at de fleste nyere historieskrivere blindt og troende følger sagaerne, uagtet det er let at se, at meget af hvad disse fortæller er digt, ikke historie. Alt P. A. Munch har sét, hvor fuld Olavs ældste levnetsskildrer, Odd munk, er af eventyr og legender, men er dog i de fleste stykker en troende følger af sagaerne. Den, som især har søgt at rydde op i Olav Tryggvasons saga, er Gustav Storm i hans afhandling om "Aarstallet for Trondhjems grundlæggelse" (i "Festskrift udgivet i anledning af Trondhjems 900 aars jubileum 997", af det kgl. norske Videnskabernes selskab i Trondhjem). Desuden maa nævnes professor Bjørn Magnusson Olsens grundlæggende afhandling, "Kronologiske bemerkninger om Olav Tryggvasons regjeringshistorie" (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1878). Endnu mangler dog en systematisk redegjørelse for hvad der i sagaerne om Olav Tryggvason er historie og hvad der er digtning, legende og eventyr. I det følgende skal jeg søge at give nogle faa bidrag til besvarelsen af dette spørgsmaal<ref>Jeg henviser ogsaa til min afhandling "Havelok og Olav Tryggvason" (Aarbøger 1908), hvor jeg har søgt at udskille enkelte eventyr fra fortællingen om Olavs ungdom. </ref>.
 Olav var søn av kong Tryggve i Viken, som Gunhildssønnerne ved svig havde dræbt. Hans mor hed Aastrid og var datter av Eirik Bjodaskalle paa Oprustader. Sagaskriverne lægger denne gaard paa Oplandene; men det maa, som Oluf Rygh først har paavist, være gaarden Obrestad paa Jæderen. Eirik Bjodaskalle var saaledes ikke en østlandsk, men en vestlandsk høvding. Han tilhørte Vikinge-Kaares æt, af hvilken en anden gren var herser paa Voss<ref> Heimskringla, Ólafs s. helga k. 69; Eirik Bjodaskalle (far til Aastrid, Olav Tryggvasons mor) og Bodvar (far til Aalov, mor til Gissur Hvite, Vilborgs far) var brødre, sønner af Viking-Kaare, lendermand paa Voss. — At Olav Tryggvasons mor tilhørte en vestlandsk herseæt, kan ogsaa have gjort sit til at hans halvsøster Aastrid blev gift med Erling Skjalgsson paa Sole. (Snorre, Olav Tryggvasons saga k. 56, gjør Aastrid til Olavs helsøster, men Odd munk 1 [ed. P. A. Munch], k. 21, kaldes hende — sandsynligvis rigtigere, datter af Aastrid Éiriksdatter og Lodin, Aastrids anden mand. Desuden havde Aastrid og Erling Skjalgsson en søn ved navn Lodin, Den udførligere saga om Olaf den hellige, k. 30).</ref>.

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 Det, som her er sagt, gjælder alle de ældre kongers sagaer, ikke mindst Olav Tryggvasons. Om hans barndoms og ungdoms aar vidste folk ikke stort mere end hvad Fagrskinna (k. 21) fortæller, at "han i barndommen for med sin mor til ukjendte lande". Selv om hans glimrende bedrifter paa de Britiske Øer vidste folk i Norge og paa Island kun lidet. Sagaskriverne kan ikke ha havt mange hjemmelsmænd for sin fortælling om disse aar af Olav Tryggvasons liv, siden de ikke nævner kampen ved Maldon eller Olavs møde med kong Æthelred og hans konfirmation. I fortællingen om Olavs styre som konge har, som rimelig kan være, kristendommens indførelse fortrængt alt andet og blandet digt og legender ind i sagaen. Ligedan er det med fortællingen om Olavs fald. Til selve skildringen af kampen ved Svold fandtes der gode hjemmelsmænd og samtidige skaldekvad. Men at forklare grundene til denne store kamp og kong Olavs pludselige reise til Østersjøen, det laa udenfor sagafortællernes synskreds. Dér maatte digtningen tages til hjælp. Derfor er store dele af Olav Tryggvasons saga overgrodd af digt og eventyr; og der maa luges ordentlig op, før den historiske sandhed kan findes. Desværre kan ikke, som ved Haakon Ladejarls eller Olav den helliges saga, skaldekvad tages tilhjælp. Olav Tryggvason havde bare to hirdskalde, Bjarne<ref>Finnur Jonsson, Den oldnorske og islandske litteraturs historie 1, 555 f.</ref> og Hallfrød Vandrædaskald. Bjarnes kvad er tabte og Hallfrøds fortæller kun om Olavs ungdomsaar og om kampen ved Svold (hans Olafsdrápa af 996 og hans erfidrápa af 1001). Desuden gir Hallfrøds og andre lauseviser gode bidrag til forstaaelse af kristendommens indførelse i Norge og paa Island; men for Olav Tryggvasons egen historie har de ikke betydning.
-[[Fil:Peter Nicolai Arbo Olav Tryggvason kåres til Norges konge.jpg|thumb|400px|Olav Tryggvason kåres til Norges konge av Peter Nicolai Arbo (1831-1892).]]Det er efter dette ikke vanskeligt at skjønne, at de fleste nyere historieskrivere blindt og troende følger sagaerne, uagtet det er let at se, at meget af hvad disse fortæller er digt, ikke historie. Alt P. A. Munch har sét, hvor fuld Olavs ældste levnetsskildrer, Odd munk, er af eventyr og legender, men er dog i de fleste stykker en troende følger af sagaerne. Den, som især har søgt at rydde op i Olav Tryggvasons saga, er Gustav Storm i hans afhandling om "Aarstallet for Trondhjems grundlæggelse" (i "Festskrift udgivet i anledning af Trondhjems 900 aars jubileum 997", af det kgl. norske Videnskabernes selskab i Trondhjem). Desuden maa nævnes professor Bjørn Magnusson Olsens grundlæggende afhandling, "Kronologiske bemerkninger om Olav Tryggvasons regjeringshistorie" (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1878). Endnu mangler dog en systematisk redegjørelse for hvad der i sagaerne om Olav Tryggvason er historie og hvad der er digtning, legende og eventyr. I det følgende skal jeg søge at give nogle faa bidrag til besvarelsen af dette spørgsmaal<ref>Jeg henviser ogsaa til min afhandling "Havelok og Olav Tryggvason" (Aarbøger 1908), hvor jeg har søgt at udskille enkelte eventyr fra fortællingen om Olavs ungdom. </ref>.
+[[Fil:Peter Nicolai Arbo Olav Tryggvason kåres til Norges konge.jpg|thumb|400px|Olav Tryggvason kåres til Norges konge. Maleri av Peter Nicolai Arbo (1831-1892).]]Det er efter dette ikke vanskeligt at skjønne, at de fleste nyere historieskrivere blindt og troende følger sagaerne, uagtet det er let at se, at meget af hvad disse fortæller er digt, ikke historie. Alt P. A. Munch har sét, hvor fuld Olavs ældste levnetsskildrer, Odd munk, er af eventyr og legender, men er dog i de fleste stykker en troende følger af sagaerne. Den, som især har søgt at rydde op i Olav Tryggvasons saga, er Gustav Storm i hans afhandling om "Aarstallet for Trondhjems grundlæggelse" (i "Festskrift udgivet i anledning af Trondhjems 900 aars jubileum 997", af det kgl. norske Videnskabernes selskab i Trondhjem). Desuden maa nævnes professor Bjørn Magnusson Olsens grundlæggende afhandling, "Kronologiske bemerkninger om Olav Tryggvasons regjeringshistorie" (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1878). Endnu mangler dog en systematisk redegjørelse for hvad der i sagaerne om Olav Tryggvason er historie og hvad der er digtning, legende og eventyr. I det følgende skal jeg søge at give nogle faa bidrag til besvarelsen af dette spørgsmaal<ref>Jeg henviser ogsaa til min afhandling "Havelok og Olav Tryggvason" (Aarbøger 1908), hvor jeg har søgt at udskille enkelte eventyr fra fortællingen om Olavs ungdom. </ref>.
 Olav var søn av kong Tryggve i Viken, som Gunhildssønnerne ved svig havde dræbt. Hans mor hed Aastrid og var datter av Eirik Bjodaskalle paa Oprustader. Sagaskriverne lægger denne gaard paa Oplandene; men det maa, som Oluf Rygh først har paavist, være gaarden Obrestad paa Jæderen. Eirik Bjodaskalle var saaledes ikke en østlandsk, men en vestlandsk høvding. Han tilhørte Vikinge-Kaares æt, af hvilken en anden gren var herser paa Voss<ref> Heimskringla, Ólafs s. helga k. 69; Eirik Bjodaskalle (far til Aastrid, Olav Tryggvasons mor) og Bodvar (far til Aalov, mor til Gissur Hvite, Vilborgs far) var brødre, sønner af Viking-Kaare, lendermand paa Voss. — At Olav Tryggvasons mor tilhørte en vestlandsk herseæt, kan ogsaa have gjort sit til at hans halvsøster Aastrid blev gift med Erling Skjalgsson paa Sole. (Snorre, Olav Tryggvasons saga k. 56, gjør Aastrid til Olavs helsøster, men Odd munk 1 [ed. P. A. Munch], k. 21, kaldes hende — sandsynligvis rigtigere, datter af Aastrid Éiriksdatter og Lodin, Aastrids anden mand. Desuden havde Aastrid og Erling Skjalgsson en søn ved navn Lodin, Den udførligere saga om Olaf den hellige, k. 30).</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2020 kl. 16:39
Linje 15:		Linje 15:

	<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1910</center>		<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1910</center>
		+
		+
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2020 kl. 16:38
Linje 1:		Linje 1:
−
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"