Skjaldeoversigt - Revisjonshistorikk

Jesper: /* O */ Ólafr Þórðarson hvítaskáld

2025-06-05T15:04:14Z

O: Ólafr Þórðarson hvítaskáld

Jesper på 7. jul. 2020 kl. 12:35

2020-07-07T12:35:41Z

Jesper: /* Einarr Skúlason */

2020-07-07T12:35:04Z

Einarr Skúlason

Jesper på 4. jul. 2020 kl. 19:15

2020-07-04T19:15:06Z

Jesper: /* Eilifr Guðrúnarson */

2020-07-04T19:14:34Z

Eilifr Guðrúnarson

Carsten på 27. mai 2020 kl. 16:49

2020-05-27T16:49:12Z

Carsten på 27. mai 2020 kl. 16:47

2020-05-27T16:47:48Z

Carsten: /* Ö */

2019-10-10T05:52:27Z

Carsten: /* Þ */

2019-10-10T05:20:43Z

Carsten: /* Þ */

2019-10-09T20:38:05Z

@@ Linje 2 064: / Linje 2 064: @@
 =====Ólafr Þórðarson hvítaskáld=====
-* <FONT COLOR=49727E>&dagger; 1269</FONT>
+* <FONT COLOR=49727E>&dagger; 1259</FONT>
-* Ólafr hvitaskáld, broder til den ovenfor omtalte ''Guthormr körtr'' og en af de største skjalde i det 13. årh. Han er født omkr. år 1212 og var lige fra ungdommen af meget hengiven til litterære sysler. I modsætning til de fleste af sine slægtninge, Sturlungerne, var han uden ærgerrighed og tragtede aldrig efter verdslig magt; hvor han omtales i forbindelse med stridigheder, optræder han altid som den mæglende, og han holdt sig, for så vidt han kunde, uden for al den partistrid, som herskede i Sturlungetiden, skønt han naturligvis som en rig og mægtig bonde ikke kunde blive uberørt deraf. Til hans bedste venner hørte hans farbroder Snorre Sturlusøn, hos hvem han i sine yngre år opholdt sig. I året 1236 rejste Olaf til Norge og derfra til Danmark, hvor han opholdt sig en tid hos kong Valdemar sejr. Omkr. år 1241 drog han tilbage til Island og bosatte sig på gården Stafaholt i Borgarfjorden, hvor han boede til sin død (1259). Olaf var to gange lovsigemand, første gang 1148-50 og anden gang 1252, men sidste gang nedlagde han embedet efter et års forløb, da han både var af et svagt helbred og ikke formåede at gøre sig gældende i nogen sag af større vigtighed. Af hans mange kvad kan anføres en ''Þorláksdrápa'' om biskop Thorlak den hellige, hvilken han fremsagde i kirken på Skálholt år 1237, men af den er intet tilbage, lige så lidt som af det kvad, som han ifølge Skáldatal digtede om den svenske konge Eirikr Eiríksson (1222-1250). Af hans ''Hákonardrápa'' om Håkon den gamle haves måske ét vers (Fms. IX 356), af hans kvad om hertug Skule, Skúladrápa, derimod 10 hele og 2 halve vers, der findes i ''Hákonarsaga''; versemålet er «hrynhenda» og drapen er digtet efter Skules død 1240. Desuden har Olaf ifølge hdskr. A af ''Skáldatal'' digtet et kvad om Hákon ungi Hákonarson, og ifølge begge hdskr. digtet om den norske jarl Knútr Hákonarson samt om den danske konge Valdemar sejr, men af disse kvad er intet bevaret. Endelig har han digtet et kvad om Islændingen Áron Hjörleifsson, hvoraf to vers anføres i dennes saga (Bps. I 543-45). To lejlighedsvers af Olaf anføres i ''Sturlunga'' fra år 1239 og 1240 (Sturl. II 87).
+* Ólafr hvitaskáld, broder til den ovenfor omtalte ''Guthormr körtr'' og en af de største skjalde i det 13. årh. Han er født omkr. år 1212 og var lige fra ungdommen af meget hengiven til litterære sysler. I modsætning til de fleste af sine slægtninge, Sturlungerne, var han uden ærgerrighed og tragtede aldrig efter verdslig magt; hvor han omtales i forbindelse med stridigheder, optræder han altid som den mæglende, og han holdt sig, for så vidt han kunde, uden for al den partistrid, som herskede i Sturlungetiden, skønt han naturligvis som en rig og mægtig bonde ikke kunde blive uberørt deraf. Til hans bedste venner hørte hans farbroder Snorre Sturlusøn, hos hvem han i sine yngre år opholdt sig. I året 1236 rejste Olaf til Norge og derfra til Danmark, hvor han opholdt sig en tid hos kong Valdemar sejr. Omkr. år 1241 drog han tilbage til Island og bosatte sig på gården Stafaholt i Borgarfjorden, hvor han boede til sin død (1259). Olaf var to gange lovsigemand, første gang 1248-50 og anden gang 1252, men sidste gang nedlagde han embedet efter et års forløb, da han både var af et svagt helbred og ikke formåede at gøre sig gældende i nogen sag af større vigtighed. Af hans mange kvad kan anføres en ''Þorláksdrápa'' om biskop Thorlak den hellige, hvilken han fremsagde i kirken på Skálholt år 1237, men af den er intet tilbage, lige så lidt som af det kvad, som han ifølge Skáldatal digtede om den svenske konge Eirikr Eiríksson (1222-1250). Af hans ''Hákonardrápa'' om Håkon den gamle haves måske ét vers (Fms. IX 356), af hans kvad om hertug Skule, Skúladrápa, derimod 10 hele og 2 halve vers, der findes i ''Hákonarsaga''; versemålet er «hrynhenda» og drapen er digtet efter Skules død 1240. Desuden har Olaf ifølge hdskr. A af ''Skáldatal'' digtet et kvad om Hákon ungi Hákonarson, og ifølge begge hdskr. digtet om den norske jarl Knútr Hákonarson samt om den danske konge Valdemar sejr, men af disse kvad er intet bevaret. Endelig har han digtet et kvad om Islændingen Áron Hjörleifsson, hvoraf to vers anføres i dennes saga (Bps. I 543-45). To lejlighedsvers af Olaf anføres i ''Sturlunga'' fra år 1239 og 1240 (Sturl. II 87).
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. Et digt om kong Hákon
@@ Linje 2 072: / Linje 2 072: @@
 ** d. Af et digt om Thomas Becket
 ** e. Lausavísa
-* ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Óláfr Þórvarðarson hvitaskáld | '''Óláfr Þórvarðarson hvitaskáld''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''
+* ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Óláfr Þórðarson hvitaskáld | '''Óláfr Þórðarson hvitaskáld''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''

@@ Linje 617: / Linje 617: @@
 ** m. Lausavísur
 * ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Einarr Skúlason | '''Einarr Skúlason''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''
 =====Einarr Þorsteinsson draumr=====

@@ Linje 601: / Linje 601: @@
 =====Einarr Skúlason=====
 * <FONT COLOR=49727E>1100-tallet</FONT>
-* Einarr Skulason er uden tvivl det 12. århundredes største skjald, skønt han ingenlunde kan stilles ved siden af det 11. årh.'s store skjalde, som Sighvatr, Þjóðólfr o. a. Einar er født på Island omtr. år 1095, rimeligvis på Borg i Borgarfjorden, da han nedstammede i lige linje fra Myramændenes berømte slægt. Som ung er han bleven præsteviet og med sin præstelige titel omtales han som oftest. Omkr. 1014 rejste han til Norge, hvor han straks kom i høj gunst hos kong Sigurd Jorsalafare; efter dennes død er han vel rejst tilbage til Island. Han nævnes også i ''«Nafnaskrá islenzkra presta»'' ved år 1143, og har sikkert da opholdt sig på Island (Dipl. Isl. I 187). I Norge omtales han ikke før ved år 1145 -50. Efter sin tilbagekomst hertil kom han i hjøj anseelse hos Harald gilles sønner, især Eysteinn, der gjorde ham til sin «stallari». Som et eksempel på, i hvor høj anseelse han stod for sin digtekunst, er det nok at minde om, at han på kong Eysteins opfordring digtede sit bekendte kvad ''Geisli'', også kaldet ''Ólafsdrápa'', om Olaf den hellige, og selv fremsagde kvadet i Kristuskirken i Throndhjem i overværelse af kong Eystein, kardinalen Nikulás og andre stormænd (1152). Denne fortrinlige drape er som bekendt helt bevaret og består af 71 vers i «dróttkvætt» med omkvæd:<blockquote>«Greitt má gumnum létta<br>guðs riðari striðum;<br>hraustr þiggr allt sem æstir<br>Óláfr af gram sólar.»</blockquote>Einar lod sig imidlertid ikke nøje med at besynge Norges konger, men rejste så vel til Sverige som til Danmark, og besang den svenske konge Sørkvir Kolsson (c. 1150) og dennes søn Jón jarl, samt den danske konge Sveinn sviðandi; intet af disse kvad er bevaret, men Knytlinga anfører et vers af Einar (Fms. IX 353), hvori han beklager sig over, at kong Svend ikke lønnede ham hans kvad. Hans øvrige kvad er sikkert alle digtede i Norge, og er for største delen «lofkvæði» om de norske konger; således digtede han et kvad om kong Sigurd Jorsalafare, hvoraf 5 hele og 6 halve vers haves tilbage, samt to, nu tabte kvad om kongerne Eystein Magnussøn og Magnus Sigurdssøn blinde (fra omtr. 1133). Om kong Harald gille digtede han (omtr. 1134) et kvad, hvoraf 2 hele og 7 halve vers ere bevarede, samt en Haraldsdrápa i «toglag»; af denne haves 3 hele og 2 halve vers. Af et kvad om Harald gilles sønner (fra omtr. 1140) haves et helt og tre halve vers bevarede samt muligvis ét (Fms. 238-39) af et kvad (fra omtr. 1148) om kong Sigurd Haraldssøn. Af et kvad i «runhenda» om kong Eystein Haraldssøn (fra omtr. 1153) haves nu 6 hele og 3 halve vers tilbage (i Sn, E. og Fms.), samt 5 hele vers af et kvad i «dróttkvætt« om Inge Haraldssøn. Efter kong Eysteins død (1157) digtede Einar en ''Eysteinsdrápa'', hvoraf 1½ vers er bevarede. — Einar skal også ifølge ''Skáldatal'' have digtet et kvad om en Indriði ungi, en norsk høvding, der rejste til det hellige land, hvorfra han vendte tilbage år 1150. Et halvvers er måske bevaret heraf i Sn. E. (I 504). Elfarvisur digtede Einar om den berømte norske høvding Gregorius Dagsson's kamp i Götaelven 1159; heraf er 2 hele vers bevarede. Foruden flere lejlighedsvers har Einar digtet en Øxarflokkr eller Øxardrápa om en guld- og sølvprydet økse, som han har fået foræret af en eller anden stormand. Brudstykker heraf findes i Skm., nemlig 4 hele og 7 halve vers. Endelig har Einar digtet et slags ''Nafnapulur'', hvortil jeg tror at kunne henføre 7 vers.
+* Einarr Skulason er uden tvivl det 12. århundredes største skjald, skønt han ingenlunde kan stilles ved siden af det 11. årh.'s store skjalde, som Sighvatr, Þjóðólfr o. a. Einar er født på Island omtr. år 1095, rimeligvis på Borg i Borgarfjorden, da han nedstammede i lige linje fra Myramændenes berømte slægt. Som ung er han bleven præsteviet og med sin præstelige titel omtales han som oftest. Omkr. 1014 rejste han til Norge, hvor han straks kom i høj gunst hos kong Sigurd Jorsalafare; efter dennes død er han vel rejst tilbage til Island. Han nævnes også i ''«Nafnaskrá islenzkra presta»'' ved år 1143, og har sikkert da opholdt sig på Island (Dipl. Isl. I 187). I Norge omtales han ikke før ved år 1145 -50. Efter sin tilbagekomst hertil kom han i høj anseelse hos Harald gilles sønner, især Eysteinn, der gjorde ham til sin «stallari». Som et eksempel på, i hvor høj anseelse han stod for sin digtekunst, er det nok at minde om, at han på kong Eysteins opfordring digtede sit bekendte kvad ''Geisli'', også kaldet ''Ólafsdrápa'', om Olaf den hellige, og selv fremsagde kvadet i Kristuskirken i Throndhjem i overværelse af kong Eystein, kardinalen Nikulás og andre stormænd (1152). Denne fortrinlige drape er som bekendt helt bevaret og består af 71 vers i «dróttkvætt» med omkvæd:<blockquote>«Greitt má gumnum létta<br>guðs riðari striðum;<br>hraustr þiggr allt sem æstir<br>Óláfr af gram sólar.»</blockquote>Einar lod sig imidlertid ikke nøje med at besynge Norges konger, men rejste så vel til Sverige som til Danmark, og besang den svenske konge Sørkvir Kolsson (c. 1150) og dennes søn Jón jarl, samt den danske konge Sveinn sviðandi; intet af disse kvad er bevaret, men Knytlinga anfører et vers af Einar (Fms. IX 353), hvori han beklager sig over, at kong Svend ikke lønnede ham hans kvad. Hans øvrige kvad er sikkert alle digtede i Norge, og er for største delen «lofkvæði» om de norske konger; således digtede han et kvad om kong Sigurd Jorsalafare, hvoraf 5 hele og 6 halve vers haves tilbage, samt to, nu tabte kvad om kongerne Eystein Magnussøn og Magnus Sigurdssøn blinde (fra omtr. 1133). Om kong Harald gille digtede han (omtr. 1134) et kvad, hvoraf 2 hele og 7 halve vers ere bevarede, samt en Haraldsdrápa i «toglag»; af denne haves 3 hele og 2 halve vers. Af et kvad om Harald gilles sønner (fra omtr. 1140) haves et helt og tre halve vers bevarede samt muligvis ét (Fms. 238-39) af et kvad (fra omtr. 1148) om kong Sigurd Haraldssøn. Af et kvad i «runhenda» om kong Eystein Haraldssøn (fra omtr. 1153) haves nu 6 hele og 3 halve vers tilbage (i Sn, E. og Fms.), samt 5 hele vers af et kvad i «dróttkvætt« om Inge Haraldssøn. Efter kong Eysteins død (1157) digtede Einar en ''Eysteinsdrápa'', hvoraf 1½ vers er bevarede. — Einar skal også ifølge ''Skáldatal'' have digtet et kvad om en Indriði ungi, en norsk høvding, der rejste til det hellige land, hvorfra han vendte tilbage år 1150. Et halvvers er måske bevaret heraf i Sn. E. (I 504). Elfarvisur digtede Einar om den berømte norske høvding Gregorius Dagsson's kamp i Götaelven 1159; heraf er 2 hele vers bevarede. Foruden flere lejlighedsvers har Einar digtet en Øxarflokkr eller Øxardrápa om en guld- og sølvprydet økse, som han har fået foræret af en eller anden stormand. Brudstykker heraf findes i Skm., nemlig 4 hele og 7 halve vers. Endelig har Einar digtet et slags ''Nafnapulur'', hvortil jeg tror at kunne henføre 7 vers.
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. [[Saga Sigurðar Jórsalafara (Morkinskinna)#.C3.9E.5Binga.5Dsaga_milli Sigur.C3.BEar konvngs oc Eyst.5Beins konvngs.5D|Sigurðardrápa I]]
@@ Linje 617: / Linje 617: @@
 ** m. Lausavísur
 * ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Einarr Skúlason | '''Einarr Skúlason''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''
 =====Einarr Þorsteinsson draumr=====

@@ Linje 541: / Linje 541: @@
 ** c. Kristið kvæði (Af et kristeligt digt)
 * ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Eilífr Goðrúnarson | '''Eilífr Goðrúnarson''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''
 =====Eilífr kúlnasvein=====

@@ Linje 533: / Linje 533: @@
-=====Eilifr Guðrúnarson=====
+=====Eilífr Guðrúnarson=====
 * <FONT COLOR=49727E>Omkr. år 1000</FONT>
-* ''Skáldatal'' omtaler skjalden Eilifr Guðrunarson. Hans levned er os ubekendt, da han kun nævnes her og i Sn. E. Eilif skal ifølge Skáldatal have digtet et kvad om Håkon jarl; dette haves ikke nu, undtagen det skulde være det samme, hvoraf der i Sn. E. I (260 . . . 445) anføres brudstykker under navnet ''Þorsdrápa''. Af denne drape er der her bevaret 19 hele og 2 halve vers med omkvædet:<blockquote>«Skalfa Þórs né Þjálfa<br>þróttarsteinn við ótta.»</blockquote>Kvadet handler om Thors rejse til Geirrødsgård; det er klangfuldt og holdt i en ægte gammel skjaldeånd, hvorfor det uden tvivl er blevet sat meget højt af samtiden. Nu er det derimod vanskeligt at forstå på grund af de mange omskrivninger, hvorved denne drape udmærker sig fremfor nogen anden, som man kender. Af Eilif haves desuden 2 halvvers, hvoraf det ene er af kristeligt indhold; heraf synes at fremgå, at han senere har antaget kristendommen (Sn. E. I 446, II 102). Han er uden tvivl ikke, som nogle har ment, identisk med ''Eilffr kúlnasveinn''.
+* ''Skáldatal'' omtaler skjalden Eilífr Guðrunarson. Hans levned er os ubekendt, da han kun nævnes her og i Sn. E. Eilif skal ifølge Skáldatal have digtet et kvad om Håkon jarl; dette haves ikke nu, undtagen det skulde være det samme, hvoraf der i Sn. E. I (260 . . . 445) anføres brudstykker under navnet ''Þorsdrápa''. Af denne drape er der her bevaret 19 hele og 2 halve vers med omkvædet:<blockquote>«Skalfa Þórs né Þjálfa<br>þróttarsteinn við ótta.»</blockquote>Kvadet handler om Thors rejse til Geirrødsgård; det er klangfuldt og holdt i en ægte gammel skjaldeånd, hvorfor det uden tvivl er blevet sat meget højt af samtiden. Nu er det derimod vanskeligt at forstå på grund af de mange omskrivninger, hvorved denne drape udmærker sig fremfor nogen anden, som man kender. Af Eilif haves desuden 2 halvvers, hvoraf det ene er af kristeligt indhold; heraf synes at fremgå, at han senere har antaget kristendommen (Sn. E. I 446, II 102). Han er uden tvivl ikke, som nogle har ment, identisk med ''Eilífr kúlnasveinn''.
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. Kvæði um Hákon (Et digt om Hakon Jarl)
@@ Linje 541: / Linje 541: @@
 ** c. Kristið kvæði (Af et kristeligt digt)
 * ''Mere om denne skjald:''</FONT> [[FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Eilífr Goðrúnarson | '''Eilífr Goðrúnarson''']] i Finnur Jónssons ''Litteraturhistorie''
 =====Eilífr kúlnasvein=====

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Bilde:Carl Wahlbom Bragi.jpg|200px|thumb|<center>'''Skjaldeguden Brage'''<br> Af Carl Wahlbom</center>]]<br>
 [[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
-[[Fil:425 skjalde cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/425-norsk-islandske-skjalde-gudmundur-thorlaksson-9788743012283| <center>Guðmundur Þorláksson: '''425 norsk-islandske skjalde ''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
+[[Fil:425 skjalde cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/425-norsk-islandske-skjalde-gudmundur-thorlaksson-9788743012283| <center>Guðmundur Þorláksson:<br> '''425 norsk-islandske skjalde ''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
 <center><big>'''SKJALDEOVERSIGT'''</big>
 '''Register over de norsk-islandske skjalde'''

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[Bilde:Carl Wahlbom Bragi.jpg|175px|thumb|<center>'''Skjaldeguden Brage'''<br> Af Carl Wahlbom</center>]]
+[[Bilde:Carl Wahlbom Bragi.jpg|200px|thumb|<center>'''Skjaldeguden Brage'''<br> Af Carl Wahlbom</center>]]<br>
 <center><big>'''SKJALDEOVERSIGT'''</big>
 '''Register over de norsk-islandske skjalde'''
 <br><big>'''400 SKJALDE'''</big>
-<br>Af [[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]] (2011)</center>
+<br>Af Guðmundur Þorláksson<br> Ny redigeret udgave ved [[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]] (2011)</center>

@@ Linje 3 756: / Linje 3 756: @@
 =====Ölvir núfa=====
 * <FONT COLOR=49727E>800-tallet</FONT>
-* Tre af kong Haralds (Hårfagers) skjalde, der næsten til stadighed synes at have opholdt sig ved hirden, omtales i ''Eigla'' (kap. 8) ved år 871, altså lige før Hafrsfjordslaget. De havde plads i højsædet ligeoverfor selve kongen; inderst sad Auðunn illskælda, da han var den ældste og havde været skjald hos Haralds fader Halfdan svarti; nærmest Auðun sad Þorbjörn hornklofi og yderst Ölvir núfa. En fortælling om disse tre skjalde, der stammer fra ''Hauksbók'' (A. M. 544. 4to), er trykt i Fms. (III 65-88), men den er i det hele taget vistnok ikke historisk pålidelig. - Ölvir núfa (eller hnúfa) synes at have været den yngste af de tre skjalde.  Han er også den af kong Haralds skjalde, hvis slægt og levned man bedst kender. Han var en søn af høvdingen Berðlu-Kári i Fyrðafylki og hans søster Salbjörg var moder til den kendte Skallagrimr. Ölve har vistnok været omtrent jævnaldrende med kong Harald, af hvem han synes at have været meget afholdt; det fortælles således, at da han forgæves havde søgt at mægle mellem kongen og sine frænder Kveldulfssønneme, vilde han efter Thorolf Kveldulfssøns drab forlade Harald; men denne mente, at han ikke kunde undvære ham på grund af hans skjaldegave og derfor bevægede ham til at blive (Eigla, kap. 22). Om Ölve fortælles desuden i Elgla (kap. 2), at han bejlede til Sólveig hin fagra, en datter af Atli jarl hinn mjóvi, men at han ikke fik hende til ægte. Om Solveig skal han have digtet ''«mörg mansöngskvæði»''. Ölve omtales endvidere i den af dr. Guðbr. Vigfússon læste slutning af ''Gullþórissaga'' (Ny Félagsrit XXI 118-21; sml. Arkiv for nordisk Filologi, I), hvor det siges; at han i Norge indvikledes i stridigheder med to af Gullthores fostbrødre, Gunnarr og Grimr (— «ok er mikil saga af þeimi Noregi frá viðskiptum þeira Ölvis hnúfu»). Ölves dødsår kendes ikke; han forekommer sidste gang ved år 877, men har næppe overlevet kong Harald, da han ikke siden bliver nævnt. Han skal ifølge ''Skáldatal'' have digtet et kvad om kong Harald hårfager, men heraf synes intet bevaret. I Sn. E. (I 254) anføres et linjepar af ham, der handler om Thor og Midgårdsormen (af en ''Þorsdrápa''?), og i ''Skáldasaga'' (Fms. III 68) anføres desuden et helt vers, hvis ægthed dog kan være tvivl underkastet. I Háttalykill Rögnvalds jarls nævnes en underart af «dróttkvætt», «Núfuháttr», hvori hvert halvvers ender med et «drag»). Dette versemål må formentlig sættes i forbindelse med Ölves tilnavn.
+* Tre af kong Haralds (Hårfagers) skjalde, der næsten til stadighed synes at have opholdt sig ved hirden, omtales i ''Eigla'' (kap. 8) ved år 871, altså lige før Hafrsfjordslaget. De havde plads i højsædet ligeoverfor selve kongen; inderst sad Auðunn illskælda, da han var den ældste og havde været skjald hos Haralds fader Halfdan svarti; nærmest Auðun sad Þorbjörn hornklofi og yderst Ölvir núfa. En fortælling om disse tre skjalde, der stammer fra ''Hauksbók'' (A. M. 544. 4to), er trykt i Fms. (III 65-88), men den er i det hele taget vistnok ikke historisk pålidelig. - Ölvir núfa (eller hnúfa) synes at have været den yngste af de tre skjalde.  Han er også den af kong Haralds skjalde, hvis slægt og levned man bedst kender. Han var en søn af høvdingen Berðlu-Kári i Fyrðafylki og hans søster Salbjörg var moder til den kendte Skallagrimr. Ölve har vistnok været omtrent jævnaldrende med kong Harald, af hvem han synes at have været meget afholdt; det fortælles således, at da han forgæves havde søgt at mægle mellem kongen og sine frænder Kveldulfssønnerne, vilde han efter Thorolf Kveldulfssøns drab forlade Harald; men denne mente, at han ikke kunde undvære ham på grund af hans skjaldegave og derfor bevægede ham til at blive (Eigla, kap. 22). Om Ölve fortælles desuden i Elgla (kap. 2), at han bejlede til Sólveig hin fagra, en datter af Atli jarl hinn mjóvi, men at han ikke fik hende til ægte. Om Solveig skal han have digtet ''«mörg mansöngskvæði»''. Ölve omtales endvidere i den af dr. Guðbr. Vigfússon læste slutning af ''Gullþórissaga'' (Ny Félagsrit XXI 118-21; sml. Arkiv for nordisk Filologi, I), hvor det siges; at han i Norge indvikledes i stridigheder med to af Gullthores fostbrødre, Gunnarr og Grimr (— «ok er mikil saga af þeimi Noregi frá viðskiptum þeira Ölvis hnúfu»). Ölves dødsår kendes ikke; han forekommer sidste gang ved år 877, men har næppe overlevet kong Harald, da han ikke siden bliver nævnt. Han skal ifølge ''Skáldatal'' have digtet et kvad om kong Harald hårfager, men heraf synes intet bevaret. I Sn. E. (I 254) anføres et linjepar af ham, der handler om Thor og Midgårdsormen (af en ''Þorsdrápa''?), og i ''Skáldasaga'' (Fms. III 68) anføres desuden et helt vers, hvis ægthed dog kan være tvivl underkastet. I Háttalykill Rögnvalds jarls nævnes en underart af «dróttkvætt», «Núfuháttr», hvori hvert halvvers ender med et «drag»). Dette versemål må formentlig sættes i forbindelse med Ölves tilnavn.
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. Þórskvæði (Digt om Tor)

@@ Linje 3 695: / Linje 3 695: @@
 =====Þorvarðr Þorgeirsson=====
 * <FONT COLOR=49727E>&dagger; 1207</FONT>
-* Om kong Inge digtede ifølge ''Skáldatal'' skjalden Þorvardr Þorgeirsson, som også er kendt fra ''Guðmundar saga hins goða''; biskop Guðmund var en brodersøn af Thorvard, Thorvards fader Þorgeir Hallason boede på gården Hvassafell i Øfjordeni det nordlige Island. 18 år gammel rejste Thorvard til Norge og blev snart kong Inges hirdmand og meget afholdt af denne, da han var en tapper mand og kongen særdeles hengiven. Efter kong Inges fald drog han tilbage til Island og bosatte sig på Hvassafell. Fra denne tid stammer da vistnok det kvad om kong Inge, som Skáldatal sigter til. Det er rimeligt, at det har været et «erfikvæði», men sikkert er det dog ikke, da intet af kvadet er bevaret. Straks efter Thorvards hjemkomst drog hans broder Ari (fader til biskop Gudmund) udenlands og sluttede sig til Erling jarl og hans søn kong Magnus. Da brødrene skiltes, digtede Thorvard et vers, og et andet senere, da han hørte, at Are stod i høj anseelse hos begge fyrster på grund af sin tapperhed (Bps. I 110-11, Sturl. I 89). Da Are nogle år efter var falden i kampen på Ryðjökull (1167), digtede Thorvard næste sommer en «erfiflokkr», ''Araflokkr'', om ham (1068) — «ok þóttisk hann þann veg helzt mega hyggja af lifláti Ara, at láta hreysti hans koma i kvæði þau er viða væri borin», (Sturl. I 92, Bps. 414). Ifølge Cod. A. af Skáldatal, har Thorvard endvidere digtet om den danske konge Knutr Valdimarsson (den 6. d.1202), hvilket efter tidsberegningen passer meget godt, da Thorvard døde 5 år efter kongen (1207).
+* Om kong Inge digtede ifølge ''Skáldatal'' skjalden Þorvardr Þorgeirsson, som også er kendt fra ''Guðmundar saga hins goða''; biskop Guðmund var en brodersøn af Thorvard, Thorvards fader Þorgeir Hallason boede på gården Hvassafell i Øfjorden i det nordlige Island. 18 år gammel rejste Thorvard til Norge og blev snart kong Inges hirdmand og meget afholdt af denne, da han var en tapper mand og kongen særdeles hengiven. Efter kong Inges fald drog han tilbage til Island og bosatte sig på Hvassafell. Fra denne tid stammer da vistnok det kvad om kong Inge, som Skáldatal sigter til. Det er rimeligt, at det har været et «erfikvæði», men sikkert er det dog ikke, da intet af kvadet er bevaret. Straks efter Thorvards hjemkomst drog hans broder Ari (fader til biskop Gudmund) udenlands og sluttede sig til Erling jarl og hans søn kong Magnus. Da brødrene skiltes, digtede Thorvard et vers, og et andet senere, da han hørte, at Are stod i høj anseelse hos begge fyrster på grund af sin tapperhed (Bps. I 110-11, Sturl. I 89). Da Are nogle år efter var falden i kampen på Ryðjökull (1167), digtede Thorvard næste sommer en «erfiflokkr», ''Araflokkr'', om ham (1068) — «ok þóttisk hann þann veg helzt mega hyggja af lifláti Ara, at láta hreysti hans koma i kvæði þau er viða væri borin», (Sturl. I 92, Bps. 414). Ifølge Cod. A. af Skáldatal, har Thorvard endvidere digtet om den danske konge Knutr Valdimarsson (den 6. d.1202), hvilket efter tidsberegningen passer meget godt, da Thorvard døde 5 år efter kongen (1207).
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. Lausavísa

@@ Linje 3 655: / Linje 3 655: @@
 =====Þorvaldr Hjaltason=====
 * <FONT COLOR=49727E>Omkr. år 1000</FONT>
-* Þorvaldr Hjaltason har ifølge ''Skáldatal'' digtet om den svenske konge Eirikr sigrsæli (d. 993); dette bekræftes også ved en fortælling i ''Flatøbogen'' (II 73 (Fms. V 250-57)). Ifølge denne kæmpede Thorvald ved kong Eriks side i slaget på Fyrisvold (988) imod den svenske kronprætendent Styrbjörn sterki, der som bekendt faldt her med alle sine mænd. Efter slaget spurgte kong, Erik om nogen af hans følge i vers kunde forevige sejren, og da fremstillede Thorvald sig og digtede 2 vers, der endnu haves. Kongen lønnede ham med en ring af ½ marks (8 lods) vægt for hvert af versene, og det tilføjes, at Thorvald hverken digtede før eller senere; det må altså sandsynligvis være til disse vers forfatteren af Skáldatal har sigtet ved at optage Thorvald i sin skjaldefortegnelse.
+* Þorvaldr Hjaltason har ifølge ''Skáldatal'' digtet om den svenske konge Eirikr sigrsæll (d. 993); dette bekræftes også ved en fortælling i ''Flatøbogen'' (II 73 (Fms. V 250-57)). Ifølge denne kæmpede Thorvald ved kong Eriks side i slaget på Fyrisvold (988) imod den svenske kronprætendent Styrbjörn sterki, der som bekendt faldt her med alle sine mænd. Efter slaget spurgte kong, Erik om nogen af hans følge i vers kunde forevige sejren, og da fremstillede Thorvald sig og digtede 2 vers, der endnu haves. Kongen lønnede ham med en ring af ½ marks (8 lods) vægt for hvert af versene, og det tilføjes, at Thorvald hverken digtede før eller senere; det må altså sandsynligvis være til disse vers forfatteren af Skáldatal har sigtet ved at optage Thorvald i sin skjaldefortegnelse.
 * <FONT COLOR=49727E> ''Kvad:''
 ** a. Lausavísa